Kina snyd statistik

Jan Larsen: Hvorfor Kina snyder med tal og statistik

i Politik & Samfund/Kina af
KINA // ANALYSE – Siden vi første gang hørte om den nye coronavirus, har der været talt meget om mørketal og sået tvivl om de tal og statistikker, som de kinesiske myndigheder har lagt frem. Og med god grund. For Kina har en lang historie med at snyde og manipulere med alverdens former for statistik. Og forklaringen er såre simpel.

Det står efterhånden klart, at Kina reagerede alt for langsomt i starten af udbruddet og prøvede at dække over de fatale fejl med falske data. Men kan vi så stole på de tal og statistikker de lægger frem nu?

Der er grund til skepsis – og den har fulgt mig og blev skærpet i løbet af de seks år, jeg boede i Kina. Dagligt blev jeg bombarderet med tal og data i aviser og offentlige rapporter, der alt for ofte havde til formål at skjule noget eller fremme partiets, landets eller personers sag.

Jeg har set på en række eksempler fra de seneste år, som viser at snyd med statistik fortsat er lidt af en paradedisciplin i Kina – og både kan være overraskende grov og enorm i omfang.

Afrikansk svinepest

I halvandet år har Kina været ramt af en anden infektionsepidemi, den smitsomme og stærkt dødelige afrikanske svinepest. En sygdom som ikke rammer mennesker, kun dyr, men til gengæld har udryddet en meget stor del af den kinesiske svinebestand, der er verdens største. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan og hvorfor svinepesten har spredt sig til hele Kina i artiklen Svinefeber i Kina.

Under den nuværende svinepest-epidemi har Kina også reageret alt for sent, underrapporteret og slettet data

I sin natur er svinepest anderledes end coronavirus. Men sammenligner vi myndighedernes reaktion, så er der mange slående ligheder. Også i forbindelse med svinepesten reagerede de kinesiske myndigheder alt for sent. Sidenhen har de underrapporteret om udbruddene, slettet data eller skjult afgørende viden og beviser. Så det er let at få den mistanke, at det samme er sket i forbindelse med coronavirus.

Begge epidemier har vidtrækkende økonomiske konsekvenser – og derfor har myndighederne i begge tilfælde vital interesse i at dække over fejl og med alle midler vise sin egen befolkning og omverdenen, at det ikke er så galt.

De undlod at rapportere

Nyhedsbureauet Reuters har i en ny rapport beskrevet, hvordan de lokale myndigheder i flere provinser bevidst undgik at rapportere om svinepestudbruddet, helt fra starten i efteråret 2018. Dels fordi de ikke havde råd til at betale kompensation til bønderne for de døde svin, som Beijing krævede – dels fordi de frygtede politiske konsekvenser af indrapportering.

Kina svinepest
Siden 2018 har Kina været ramt af den dødelige afrikanske svinepest, der har taget livet af halvdelen af Kinas svinebestand. Som med coronavirus var kineserne alt for sent ude og skjulte væsentlige informationer, data og statistik, som kunne have dæmpet katastrofens omfang. Foto: Wikipedia Commons

Det betød, at i de tre største svineproducerende provinser, er der kun indberettet tre enkeltstående tilfælde af svinepest. Og dét selvom over en femtedel af Kinas svinebestand hører hjemme i de tre provinser, Hebei, Shandong og Henan. Heller ingen af Kinas største svineproducenter har rapporteret om udbrud til myndighederne, selvom de overfor Reuters indrømmer, at de har været ramt af sygdommen.

Fejl og modsigelser

Nyhedsbureauet konkluderer, at myndighedernes statistikker om svinepesten er fyldt med underrapportering, fejl og modsigelser. Sundhedsministeriet har registreret 163 udbrud, hvor op mod 1,2 mio. svin er slået ned. Det er blot 1 procent af svinebestanden før udbruddet.

Mange tror at i en ét-partistat er der styr på tal og data. Det er der ikke. Offentlige data er ofte utroværdige, partiske eller fordrejede

Andre offentlige data viser, at svinebestanden nu er reduceret med hele 41 procent. Et stort hollandsk firma i branchen siger endda, at svinesygdommen snarere har reduceret bestanden med 60 procent. Reuters beskriver et fast mønster, hvor de lokale embedsmænd har tvunget bønderne til at holde mund og undlade rapportering, fordi det ville betyde en katastrofe for erhvervet og for lokalregeringerne.

Mange slags utroværdige tal

Statistik, opgørelser og tal fylder enormt meget i Kina. Den censurerede presse offentliggør hver dag massevis af data. Da Kina er en étparti stat, hvor kontrol og overvågning er i digital verdensklasse og censuren effektiv, så forledes mange til at tro, at så er der også helt styr på tal og statistikker. Det er der bare ikke. Offentlige data er ofte utroværdige, partiske eller fordrejede.

Kjeld Erik Brødsgaard. professor med speciale i kinesisk økonomi og politik ved CBS, er storforbruger af tal og data. På spørgsmålet om statistik i Kina er til at stole på, svarer han i sin nye bog, at ”det er det eneste vi har” – og tilføjer, at man bør fastholde en kritisk indstilling og være opmærksom på inkonsistenser. Og gør opmærksom på mangler, hvor ”sensitiv statistisk om partiforhold eller om sociale protester ofte er stemplet ”internt” og dermed ikke offentligt tilgængelig”

De tvivlsomme tal

Vi kender f.eks. ikke befolkningens præcise størrelse. En storby som Beijing har et officielt indbyggertal – og så et uofficielt, der er én til to millioner større. På landet puster man kunstigt indbyggertallet op for at få mere i kommunal støtte fra regeringen, andre steder underrapporterer politikerne for at holde sig under den maksimale indbyggergrænse.

Kina industri
Der svindes med alverdens statistik i Kina. Fra produktionstal, boligpriser, fødselstal og arbejdsløshedens størrelse. Foto: Wikipedia Commons

Den samme usikkerhed gælder for tallene for kriminalitet, fødselstallet eller hvad størrelsen er på Gini-koefficienten, der måler uligheden i samfundet. For ikke at tale om arbejdsløshedstallet, der altid har været kendetegnet ved, at det altid er forholdsvis lavt og aldrig har nogle større udsving. På trods af de sidste tyve år har udvist enorme udsving, fra opture (Kinas indtræden i WTO, Verdenshandelsorganisationen) til store nedture (den asiatiske finanskrise og den globale finanskrise). Men arbejdsløshedskurven har hele tiden ligget vandret og roligt omkring de 4 procent.

Måske fordi Partiet har det bedst sådan. Der er ikke noget som stigende arbejdsløshed, der kan medføre, hvad styret frygter mest: Social uro. Og det er måske også derfor, arbejdsløshedstallet kun omfatter halvdelen af arbejdsstyrken, dem der arbejder i byerne. Den medregner ikke den flydende arbejdskraft, de 281 millioner migrantarbejdere, der hvert år rejser fra landsbyerne ude på landet til verdens fabrik i industrizonerne på østkysten.

Men det mest mærkværdige er usikkerheden omkring, hvad størrelsen egentlig er på Kinas samlede regnskab, bruttonationalproduktet

I samme kategori af vigtige tal er boligpriserne og fødevareindeks, der ofte bliver pyntet på, eller større udsving der bliver udjævnet, så offentligheden ikke bliver nervøs eller overreagerer.

Tvivl om Bruttonationalproduktet

Men det mest mærkværdige er usikkerheden omkring, hvad størrelsen egentlig er på Kinas samlede regnskab, bruttonationalproduktet. Der er to måder Kina udregner sit nationalregnskab. Den første er at bruge de tal, som de kinesiske provinser har indsamlet – og lægge dem sammen til det nationale bruttonationalprodukt.

Den anden er fra Kinas Statistiske Bureau (NSB), der selv indsamler data fra hele landet.

Det burde jo give samme resultat. Men det gør det ikke. Det samlede BNP-tal fra provinserne er ca. 10 procent større end de oplysninger, som er indsamlet af de centraler myndigheder. Og sådan har det set ud i årevis.

Statistikken viser en 10 procents forskel i Bruttonationalproduktet for Kina – alt efter om det er provinserne (blå kurve) eller det Nationale Statistiske Bureau (røde kurve), der leverer tallene.

Det statistiske bureau har i årevis anklaget provinsregeringerne for at forfalske BNP-tallene. Men det var alligevel først for et par år siden, at nogle af de store provinser i det nordøstlige Kina, Liaoning og Indre Mongoliet, hårdt presset indrømmede, at de i årevis havde pustet tallene op med 17-20 pct.

Oppuster data

Snyd med data er ingen statshemmelighed. Talrige officielle rapporter beskriver problemerne, og det er ikke småfejl, der bliver indrapporteret. En nylig undersøgelse af over 2000 virksomhedsregnskaber og 3000 anlægsprojekter afslørede, at i 58 procent af regnskaberne var der opdigtede tal fra firmaerne, og hele 94 procent af anlægsprojekterne brugte falske tal.

Der er flere eksempler på, at lokale myndigheder har tidoblet regnskaberne. I Beijings havneby havde virksomhederne i Tianjin Port Economic Zone oppustet deres data 56 gange.

Kina snyd statistik, havneby
Myndighederne i Beijings havneby, Tianjin, oppustede deres tal i regnskaberne 56 gange. PR-foto: Tianjin Port Economic Zone.

Men det er ikke kun lokale embedsmænd, der er skurkene. Også det nationale statistiske bureau (NSB), og andre kilder fra centraladministrationen, har de sidste år undladt at offentliggøre statistikker, der er vigtige for at overskue landets økonomiske udvikling. Sandsynligvis fordi de ikke passer ind i det ønskede politiske billede.

Det bliver kun værre

Og det er ikke fordi der ikke bliver slået ned på den statistiske svindel. Det hjælper bare ikke. Nøjagtigheden af Kinas økonomiske data bliver ikke bedre, kun værre, viser flere rapporter.

Drivkraften bag svindlen er at forbedrede økonomiske data giver en politisk gevinst til embedsmænd og politikere – vækst er vejen til bedre job og promovering

Den vedholdende forfalskning skyldes ofte vrede mod centralregeringen eller manglende evne eller lyst til at rette op på systemet, trods mange forsøg og mislykkede reformer.

En af de vigtigste drivkræfter bag den statistiske svindel er, at forbedrede økonomiske data giver en politisk gevinst til embedsmænd, partikommissærer eller politikere. At fremvise vækst er vejen til bedre job og promovering, både i administrationen og i Partiet.

Den snævre fokusering på tal er en arv fra Maos statsplanlægning, og selv om andre kvalifikationer også spiller ind i dag, så er det stadig sådan, at Partiet hovedsagelig evaluerer sine kadrer baseret på væksten i de enkelte regioner. Derfor det oplagte incitament til at pynte på tallene.

Partichefens eget index

Men de utroværdige tal er et stort problem for dem, der skal lede landet. Man kan komme til at satse på områder, som i virkeligheden er økonomiske katastrofer – eller omvendt overse gode projekter. Det fik den tidligere partichef i Liaoning, Kinas store provins med sværindustri, til at lave sit eget værktøj, der kunne give en troværdig vurdering af væksten i provinsen.

I stedet for virksomhedernes og embedsmændenes officielle BNP-tal, som han mente var manipulerede, valgte han at bruge en vægtning af væksten på tre områder: elektricitetsforbruget, bankernes ind- og udlån og godsmængden på jernbanerne.

Metoden blev afsløret i Wikileaks-papirerne, fordi partichefen i en privat samtale med en amerikansk diplomat havde fortalt om det. Partichefens navn er Li Keqiang. Han er i dag Kinas premierminister og nummer to i det styrende Kommunistparti – og i øvrigt ansvarlig for Kinas økonomi.

Alternative index

Kina snyd statistik
Li Keqiang, manden bag det alternative index og Kinas nr. 2 i rækkefølgen

Hans metode kendes nu under navnet Li Keqiang Index – og er et af de utallige uformelle index, som kinesere vælger, når de ikke tror på de officielle tal. Og det viste sig i øvrigt at passe ret godt dengang og i de følgende ti år, men er ikke så brugbart nu, hvor servicesektoren spiller en større rolle.

Gravko-index er et andet og bruges, når man vil finde ud af om regeringen planlægger store udvidelses- eller anlægsprojekter, fordi entreprenørmaskiner er det første, der skal bestilles.

Også meget brugt er index over forbruget af lyn-nudler, der afspejler kinesernes privatøkonomi; for i gode tider går man på restaurant, i stramme tider sparer de ved at spise flere lynnudler. Og hvor i landet søger Kinas 281 mio. migrantarbejdere arbejde efter det kinesiske nytår? Det finder man hurtigst ud af ved at følge salget af en syrlig kål, zhaicai, yndlingsspise blandt de fattige migrantarbejdere.

Alvorligt corona-svigt

Coronaepidemien har vist, at snyd og svindel med kinesiske tal og data kan få alvorlige konsekvenser for verdenssamfundet. Kravet om at sikre ”politisk stabilitet” har flere gange spillet ind i det aktuelle coronaforløb. Som flere og flere oplysninger dukker op om forløbet, inden de kinesiske myndigheder gik ud og erkendte faren ved coronavirusset – jo frygteligere ser billedet ud.

En af de alvorligste data- og statistiksvigt blev ifølge én af videnskabsfolkene leveret i midten af januar. 11. januar havde videnskabsfolkene i Beijing og Shanghai bekræftet sammensætning af den nye coronavirus, covid-19. Vigtige oplysninger som hurtigt blev videregivet til Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Politisk møde vigtigere end liv

Men disse oplysninger kom aldrig ud til befolkningen i Wuhan, Hubei-provinsen eller andre steder i Kina. I stedet blev borgerne i Wuhan oplyst, at der ikke var fundet flere tilfælde med coronavirus. Hver eneste dag de efterfølgende fem dage lød den samme melding fra de lokale myndigheder, at ”der er ikke konstateret nye tilfælde”.

Læger og journalister i Wuhan peger på en sammenhæng, at de enslydende meldinger kom præcis de samme dage, som hele Hubei-provinsens parti- og politiske top var samlet for at forberede sig til Folkekongressen, Kinas parlament og øverste politiske myndighed, der efter planen skulle begynde sit ti-dages møde i Beijing 5. marts.

Og det er da rigtigt, at den slags politiske topmøder i Kina aldrig vil lade sig forstyrre af ”dårlige nyheder”. I så fald var det meget passende, at der disse dage intet nyt var om den farlige virus. Det kom der til gengæld dagen efter det politiske fem-dages topmøde var slut, da der blev meldt om 136 nye virus-tilfælde.

Kan vi stole på tal for kul-forbruget

Det internationale perspektiv spiller også ind på et andet område, Kinas udledning af kuldioxid, CO2. Kina er med sine 28 procent verdens største udleder af CO2, ikke mindst fordi over halvdelen af al energi i Kina kommer fra afbrænding af kul.

I Paris-aftalen fik Kina tilladelse til, at landet fortsat kan øge udledningen og altså vente over ti år med at sætte den maksimale grænse for sin CO2-udledning efter 2030. Her spiller kulkraftværkerne en afgørende rolle.

Men det er svært at få troværdige tal for kulproduktionen i Kina. De seneste år har satellitfotos afsløret, at Kina har igangsat nye kulkraftværker – eller genstartet lukkede værker. Kina har svært ved at slippe storforbruget af kul, fordi det findes i rigelige mængder og er forholdsvis billig. Og så er det oplagt at bruge i perioder som nu, hvor Kina det sidste år har mindsket investeringerne i grøn energi – og måske også helt frem til 2030, så Kina er fremtidssikret et stort kulforbrug derefter.

Dele af indholdet i denne artikel blev bragt som kronik i Politiken, 14. marts 2020


LÆS JAN LARSENS ØVRIGE ARTIKLER OM KINA HER.


Forsidefoto: Tom Booth, Flickr.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jan Larsen: Journalist og Kina kommentator. DRs korrespondent i Kina fra 2005-11. Har siden beskæftiget sig 100 pct. med Kina - dels som foredragsholder [www.janlarsen.biz] - dels som kommentator i radio og TV. Og nu også som skribent hos POV International. Se alle Kina artikler: pov.international/author/janlarsen/. Efter historiestudier på Københavns Universitet (cand.phil) tog Jan til Australien og fik en journalistisk uddannelse på dagbladet The West Australian i Perth. Korrespondent i Australien for Berlingske og senere free-lance journalist i Sydøstasien.

Hjemvendt til Danmark blev han reporter og studievært på Københavns Radio (DR). Var derefter (1983-2005) ansat på TV Avisen som bl.a. erhvervsjournalist, redaktør og nordisk korrespondent.

Blev DRs første Asien korrespondent med bopæl i Beijing (2005-2011). Sluttede i DR som reporter på udenrigsmagasinet Horisont og har siden 2013 været aktiv som foredragsholder, kursusleder, analytiker og Kina-kommentator – og opholder sig jævnligt i Kina og Sydøstasien.

Seneste artikler om Politik & Samfund