VINOFIILS VINVIDEN // KLUMME – Når først man har stukket næsen en smule i bøger og artikler om gamle vine, så griber det om sig, skriver vinekspert Lisa Nordbo Fiil. Det er bare i bund og grund virkelig svært at lave videnskabelige analyser af forskellige vinstokke og den vin, de producerer, for det er lige præcis mangfoldigheden i vin, der gør det så fascinerende.
Da jeg fortalte min mand, at månedens klumme skulle handle om vinstokkes alder, satte han udtrykket vielles vignes i samme kategori som terroir og “mineralitet”. Udtryk, som bruges i flæng, men hvor det videnskabeligt er nærmest umuligt at sætte en streg under, hvad de egentlig betyder.
I forhold til, hvor meget Gud og hvermand føler, de ved om vin, er der stadig utrolig mange ubekendte faktorer, der har indflydelse på en vinstok, en vinbonde og vinproduktionen.
Har man lyst til at dykke mere ned i begreberne terroir og mineralitet, kan geologen Alex Maltmans’ skriverier varmt anbefales. Han formår at gøre noget meget teknisk til en fornøjelse at læse om, og det er også hans ekspertområde, vi starter med.
Amerikansk import lagde markerne øde
Men først den gængse sammenhæng mellem vinstokkenes alder og den endelige vin: Jo ældre en vinstok bliver, jo lavere udbytte. Da den bruger samme mængde energi på at skabe dette udbytte, må kvaliteten og koncentrationen blive bedre. Der er helt klart mange fremragende vine, der kommer fra gamle stokke, men der er også fremragende vine fra unge stokke og dårlige vine fra begge dele. Så den slutning holder ikke helt.
Hvad man dog har fundet frem til, er, at jo ældre en vinstok er, jo dybere og større er rodnettet og dermed optaget af vand og næringsstoffer. Men der er en anden faktor, der skal tages med, nemlig om rodnettet er vinstokkens eget. Hvorfor skulle det ikke være det, tænker du måske? Svaret er vinlusen.
Endnu en gang må videnskaben overlade noget til romantikken
Den kom til Europa fra Amerika i 1860’erne og gik med det samme til angreb på de europæiske Vitis vinifera-stokke, som intet forsvar havde over for dette importerede skadedyr. Fra Sydrhône bredte den sig til resten af kontinentet og lagde vinmarkerne øde. Ingen anden begivenhed har været så skelsættende for europæisk vin. Efter at den var kommet fra Amerika, begyndte jagten på resistente amerikanske Vitis-arter, og franskmanden Pierre Viala blev sendt over Atlanten i 1887 for at redde Europas vinproduktion. Hans mission var at finde Vitis-arter, der voksede i jordbunde med et højt indhold af kalksten, da denne jordbundstype blev anset som den vigtigste for god vin.
I Texas fandt han endelig, hvad han søgte, og snart blev stiklinger af Vitis berlandieri sendt tilbage til Frankrig. Det tog dog tid og videnskabelig snilde at få dem til at vokse, da pH-værdien i den europæiske jord var helt anderledes. Derfor bliver man i dag ofte nødt til at ændre en kommende vinmarks næringsbalance for at gøre rodstokkene glade.
Stokke med forråd
Og hvad har det så med gamle stokke at gøre? Jo, vinstokke, der står på eget rodnet, har omstillet sig til lige præcis det stykke jord, de beboer, og teorien er derfor, at de er – undskyld udtrykket – mere groundede. Der skal meget til at slå dem ud af kurs. På den anden side er vinstokke på egne rodstokke evigt og altid i fare for at blive angrebet af vinlusen.
Løfter vi blikket op af mulden og ser på en gammel vinstoks knudrede, vejrbidte stamme, gælder lidt af samme logik. Hvor rodnettet sørger for vand og næring selv i hårde år, sørger en tyk stamme for, at der er kulhydrater at trække på. Selve det yderste lag er også tykkere, og vejrfænomener som forårsfrost eller hagl er ikke så farlige, ligesom det kræver mere af skadedyr at komme ind til den velsmagende del af planten. Der vil derfor højst sandsynligt være mindre forskel på årgangene fra disse stokke.
Og så er der selvfølgelig selve druematerialet: Gamle stokke kan sagtens have et højere udbytte end unge stokke. Det er erfaringen fra vinproducenter i Italien, Grækenland, Australien og Californien. Derudover var det også en af konklusionerne i en videnskabelig artikel i tidsskriftet American Journal of Enology and Viticulture fra 2022. Vinene blev også beskrevet som mere komplekse sensorisk, selv om grunden ikke var til at finde i de kemiske analyser. Endnu en gang må videnskaben overlade noget til romantikken.
Problemet med vin-skabelighed
Det er bare i bund og grund virkelig svært at lave videnskabelige analyser af forskellige vinstokke og den vin, de producerer, for det er lige præcis mangfoldigheden i vin, der gør det så fascinerende.
Skulle man for eksempel se på gamle stokke verden over, skulle man først blive enige om en minimumsalder. Der er på nuværende tidspunkt ingen EU-lovgivning, der regulerer udtryk som vieilles vignes, old vines og vigne vieja, men den internationale interesseorganisation for vin, OIV, definerer gamle stokke som 35 år eller ældre. I Australiens Barossa Valley finder man stokke tilbage fra den oprindelige beplantning i 1800-tallet. Disse stokke med over 125 år bag sig kaldes ancestor vines og producerer stadig druer.
Til syvende og sidst handler det hele bare om én ting
Men ud over, at vi ikke har en global standard for “gamle stokke”, baseres hele terroir-tanken også på, at der omkring nærmest hver eneste vinstok er et helt specifikt mikroklima. Her har vinmarkens mycelium stor betydning for hele økosystemet, der også påvirkes af markens placering, hældning, erosion, bunddække og dyreliv. Bourgognes cru-system hviler på tanken om, at den ene mark er bedre end den næste, bare nogle få hundrede meter oppe eller nede ad skråningen.
Hvad vil jeg sige med det? To modsatrettede ting, der alligevel komplementerer hinanden. For det første er vin så uendeligt spændende et emne, at når først man har stukket næsen en smule i bøger og artikler, griber det om sig. Men til syvende og sidst handler det hele bare om én ting: den vin, du har i dit glas. Og den er heldigvis meget nemmere at forholde sig til. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og