PAS PÅ PLANETEN // BÆREDYGTIGHED – Det kan være svært at vide, hvordan vi skal indrette vores liv, hvis vi virkelig vil hjælpe vores overbelastede planet. Forskere ved DTU har beregnet belastningen ved en lang række hverdagshandlinger for at hjælpe forbrugerne med at mindske aftrykket på planeten.
Af Miriam Meister, DTU.dk
Den gennemsnitlige dansker lever langt over, hvad vores planet kan holde til: Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville vi faktisk have brug for mere end fire planeter for at dække vores behov. Det kan dog være svært at omstille sig til en absolut bæredygtig livsstil, der holder sig indenfor, hvad planeten kan holde til – selvom man virkelig gerne vil.
”Én udfordring er, at det er svært for folk at skelne mellem, hvad der er bedre for miljøet, og hvad der er godt nok. Hvis man scorer 3 ud af 10, er det bedre end 2 ud af 10, men det er stadig en dårlig karakter. Så spørgsmålet er: Hvornår kan vi sige, at karakteren er god nok?” spørger ph.d. Teddy Serrano fra DTU.
Det er ligesom, når vi køber et fødevareprodukt, og mærkningen ikke kun fortæller os, hvor meget protein og sukker det indeholder, men også hvor meget man kan spise af det, hvis man vil være sund
For at hjælpe med at besvare det spørgsmål har han og fem kolleger gennemført en undersøgelse, der giver forbrugere indsigt i, hvordan de valg, vi træffer inden for områderne mad, forbrugsvarer, bolig og mobilitet, kan bidrage til at mindske presset på miljøet tilstrækkeligt.
Først estimerede de, hvad det sikre, årlige råderum er pr. person i forhold til seks miljøkategorier, hvis danskerne skal leve på en måde, som planeten kan holde til. Derefter har de beregnet, hvor meget af råderummet vil blive brugt ved forskellige valg inden for de fire ovennævnte områder (se boks).
“Det er ligesom, når vi køber et fødevareprodukt, og mærkningen ikke kun fortæller os, hvor meget protein og sukker det indeholder, men også hvor meget man kan spise af det, hvis man vil være sund. Vi forsøger at gøre det samme ved at give information om, hvad en handling betyder i forhold til, hvor meget den belaster planeten,” forklarer Teddy Serrano.
Væsentlige overskridelser
Undersøgelsen viser, at flere aktiviteter isoleret set kan overskride det samlede årlige råderum for en eller flere af kategorierne.
En gennemsnitlig omnivor kost (som indeholder både animalske og vegetabilske fødevarer) kan f.eks. i sig selv overskride tre kategorier: Funktionel biodiversitet (384 procent), klimaforandring (101 procent) og arealanvendelse (149 procent).
Den viser også, at en vegetarisk eller vegansk kost har en betydeligt lavere påvirkning og f.eks. kan bringe kosten ned på hhv. 33 procent og 22 procent af det årlige råderum for klimaforandring.
Vi vil gerne hjælpe ved at vise, hvor det virkelig batter
Vores valg af transportmiddel har også stor betydning for presset på planeten. Hvis du – ligesom den gennemsnitlige bilist i undersøgelsen – kører knap 28 km om dagen året rundt og har en standardstørrelse benzin- eller dieselbil, vil du have brugt hele råderummet for klimaforandring for det pågældende år (hhv. 129 procent og 110 procent).
Ved at skifte til en lille elbil vil forbruget falde til 50 procent. På den anden side er ressourceforbruget større for en elbil pga. batteriet.
I skarp kontrast vil det medføre et fald i hvor meget af råderummet for klimaforandring, der beslaglægges, fra 62 procent til 5 procent, hvis du lader din benzinbil stå i garagen og i stedet hopper på en e-cykel på din daglige tur til arbejde, som for en gennemsnitsdansker er på 22 km.
En hjælpende hånd
”Vores undersøgelse gør opmærksom på, at vi er nødt til at foretage store ændringer i vores nuværende livsstil, hvis vi ønsker at bringe vores aftryk på planeten ned på et bæredygtigt niveau,” siger Teddy Serrano.
I arbejdet med undersøgelsen fandt forskerne imidlertid, at nogle af de livsstilsændringer, som mange forbrugere måske opfatter som vigtige, faktisk har meget lille betydning i det samlede billede. Forskerne håber derfor, at deres undersøgelse vil hjælpe forbrugere til at træffe mere velinformerede og slagkraftige valg.
”Vi vil gerne hjælpe ved at vise, hvor det virkelig batter,” understreger Teddy Serrano.
Han uddyber, at forbrugere, der ønsker at leve inden for deres råderum, kan fokusere på fire ting for at opnå stor effekt, nemlig:
- Fly (en returflyvning fra København til New York bruger f.eks. ca. 75 procent af det årlige råderum for klimaforandring)
- Bolig (jo mindre, jo bedre, fordi det kræver færre byggematerialer at bygge småt og færre kvadratmeter kræver mindre opvarmning)
- Kosten (som tidligere nævnt gør det en stor forskel at vælge plantebaserede fødevarer)
- Pedaler (ved at gøre cyklen til vores første valg til den daglige transport får vi mere luft i råderummet)
Mere information
Du kan læse om studiet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Sustainable Production and Consumption: Communicating the environmental impacts of individual actions in the context of Planetary Boundaries.
Beregningerne er også præsenteret i bogen Er mit liv bæredygtigt?, som er skrevet af DTU-professor Morten Sommer, der er medforfatter til den videnskabelige artikel.
Om studiet
I alt vurderer undersøgelsen påvirkningerne fra 23 almindelige aktiviteter (såsom at spise, opvarme sit hjem, købe tøj eller rejse på ferie) på tværs af seks miljøkategorier, der er inspireret af de Planetære Grænser. De seks kategorier er:
- Funktionel biodiversitet
- Klimaforandring
- Aarealanvendelse
- Eutrofiering af havet (dvs. når et vandområde påvirkes negativt af næringssaltsbelastning)
- Ressourceforbrug
- Vandforbrug
Påvirkningerne fra de forskellige valgmuligheder inden for de forskellige aktiviteter beregnes over hele deres livscyklus. Når man f.eks. vurderer påvirkningen af at køre i en benzinbil til arbejde, inkluderer det miljøomkostningerne forbundet med produktion og skrotning af bilen samt emissioner fra brugsfasen og dens slid på vejene.
Referenceåret er 2050, og der anvendes FN’s prognoser for verdensbefolkningen. Det giver forbrugerne en prognose for, hvordan deres livsstil vil skulle udvikle sig i de kommende 25 år. Beregningerne tager dog ikke højde for eventuelle teknologiske fremskridt, der måtte være opnået inden 2050, og som kan have mindsket påvirkningen af forskellige aktiviteter.
Denne artikel er syndikeret fra DTU, som POV har et mediesamarbejde med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og