WIBRAND HVERDAGSMAD – De fleste kender det der med at have et rugbrød liggende, som ikke bliver spist. I denne uger viser Trine Nygaard Wibrand, hvordan du pifter et gammelt, tørt rugbrød op til at blive sprøde chips, der både kan bruges som hverdagssnack og til mere festlige lejligheder.
Min familie spiser rigtig meget rugbrød. Og selv om jeg virkelig gerne ville være hende, der altid har en rugbrødsdej i gang, så er jeg ikke kommet ind i vanen, siden vi boede i USA, hvor jeg altid bagte, fordi man dengang ikke kunne opstøve godt brød i staterne. Vi kom hjem fra USA for snart 25 år siden.
Jeg er ellers opvokset med hjemmebagt rugbrød, og hvis du spørger min far, kan han sikkert ikke svare på, hvornår de sidst har købt et brød i en butik.
Vi smider ikke mad ud. Det er vi enige om. Så hvad gør man, når man står med endnu et lækkert, men meget, meget tørt rugbrød, som ikke er blevet spist?
Af en eller anden grund er det altid de hele rugbrød købt hos bageren, der ikke bliver spist her hos os. Måske er det for besværligt at skære en skive, når man er hurtigsulten. Jeg ved det ikke. I hvert fald ligger de tit og bliver hårde som sten. Og hvad så?
Vi smider ikke mad ud. Det er vi enige om. Så hvad gør man, når man står med endnu et lækkert, men meget, meget tørt rugbrød, som ikke er blevet spist? Man laver selvfølgelig rugbrødschips. Det kan desværre kun laves af et helt rugbrød for du skal kunne skære papirstynde skiver af det.
Rugbrødschips kan bruges som snacks til madpakken eller som pre-dinner snacks med hummus eller en anden dip. Opskriften på min hummus finder du her.
Det er det nemmeste i hele verden og det smager fantastisk.
Det skal du bruge:
Et rugbrød. Det behøver ikke at være tørt, men det hjælper på processen. Jeg brugte et økologisk købt i Lidls bagerafdeling. Det har en rigtig god størrelse til at lave chips af. Og så bliver det tørt på en måde, så det er supernemt at skære med en skarp kniv. Det smager også godt, hvis man bare rister det, men det er en anden historie
Olie, salt og krydderier efter eget valg. Det kunne være timian eller sellerisalt eller andet, der giver en god og kraftig smag. Prøv dig frem.
Skær rugbrødet i papirstynde skiver. Find en størrelse, der passer og skær dem til. Læg skiverne fladt, side om side, på en bageplade. Hæld forsigtigt olie over og drys med krydderier.
Du kan også mikse olie og krydderier på forhånd, så du laver en slags krydderolie.
Pas på, at der ikke kommer for meget olie på. Chipsene skal ikke svømme i olien, for så tager det for lang tid for dem at blive sprøde, og de bliver for fedtede at spise.
Lad dem suge olien lidt og bag dem i ovnen ved 175 grader. Ovne er forskellige, så kig til dem efter tre til fem minutter og hold i det hele taget øje med dem hele tiden, så de ikke får for meget.
Server dem som drys på salat, som snack med din bedste dip, eller som en lækker hors d’euvre med noget skønt fyld til et mere formelt middagskomsammen med f.eks. paté og cornichoner eller ørred- eller laksesalat lavet af most røget ørred eller laks rørt sammen med mayonnaise og godt med peber og citron. Du kan også toppe dem med tunsalat. Kun fantasien sætter grænser.
Chipsene opbevares i et tætsluttende glas, så de bevarer sprødheden.
Velbekomme!
Alle fotos Trine Nygaard Wibrand
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her