
GEORGIEN // REPORTAGE – På min rejse gennem Georgien har jeg mødt en ung generation, der er på vej, og som er hovedkraften i protesterne på Rustaveli. Den tror ikke på det gamle korrupte system, men på europæiske værdier, skriver Erik Boel fra Tbilisi. Sammen med den australske fotograf Elijah El Kahale overværer han protesterne, som fortsætter i det nye år.
TBILISI – Georgiens hovedstad repræsenterer det moderne, hippe Georgien. EU-flaget vajer alle vegne; ofte med hjerter i stedet for stjerner. Graffiti overalt; altid stærkt fjendtlig over for den russiske aggression.
Mange her oplever et skæbnefællesskab med Ukraine, jf. besættelsen af georgisk territorium (Sydossetien i 2008, Abkhasien i 1992-93). Et af de mere urbane slogans lyder: ”Rusland smut hjem”.

Mit tilholdssted bliver café Prosperous på Rustaveli Boulevarden, byens hovedstrøg. Mændene her minder om yngre udgaver af Robert de Niro, kvinderne om Patti Smith. De bærer sorte læderjakker, kæderyger, de fleste har tatoveringer. Løsgående hunde vimser omkring.
Rammende har Arthur Koestler skrevet, at Tbilisi har sin egen sydlandske charme. Hverken Europa eller Asien. Men en afslappet, lykkelig blanding af de to.
Frihedslængsel og fandenivoldskhed
Tusindvis af russere, der tager afstand fra Putins krig, har fundet et helle i Tbilisi. Byen kan sammenlignes med Istanbul efter den russiske revolution, der var et transitpunkt for mennesker på flugt fra den røde bølge.
Eller med Casablanca, som under 2. verdenskrig blev oversvømmet med eksilerede fra hele Europa.
Tbilisi anno 2025 har kant. Hver uge åbner nye caféer. I en af byens art cinemas ser jeg Jim Jarmusch’ Only Lovers Left Alive. Tbilisi kan også minde om Prag i de første år efter murens fald. Med frihedslængsel og fandenivoldskhed.

Men tag ikke fejl. Georgien befinder sig i en dyb indenrigspolitisk krise – med udenrigspolitiske over- og undertoner.
Den proeuropæiske opposition kræver omvalg efter parlamentsvalget i oktober. Den henviser til omfattende valgsvindel.
Der bliver slået hårdt ned på demonstranterne. Med knippelsuppe, vandkanoner, peberspray og arrestationer
Jeg får et møde med den danske ambassadør Anne Toft Sørensen, som bekræfter, at hun var vidne til bekymrende uregelmæssigheder. Fx stemmekøb og manglende respekt for hemmelig stemmeafgivning.
Flere demonstranter giver over for mig udtryk for, at det af hensyn til oppositionens troværdighed er fantastisk flot og vigtigt, at ambassadøren udtaler sig, som hun gør.
Den pro-russiske regering på sin side afviser at træde tilbage. I december deltog jeg i omfattende protestdemonstrationer mod regeringen. Der bliver slået hårdt ned på demonstranterne. Med knippelsuppe, vandkanoner, peberspray og arrestationer.

I det nye år er demonstrationerne på især Rustaveli fortsat med uformindsket styrke.
Kravene er klare:
• Nyvalg til parlamentet, overvåget af uafhængige, internationale observatører.
• Fuld turbo på processen mod EU-medlemskab. Regeringen satte den på hold i november. Selvom mere end 80 procent af befolkningen ønsker medlemskab.
• Frigivelse af alle politiske fanger, hvoraf mange har været udsat for mishandling.
Lovstramninger
Den 29. december indsatte regeringspartiet Georgian Dream (GD) Mikheil Kavilashvili som Georgiens nye Rusland-venlige præsident. Ceremonien fandt sted inde i parlamentsbygningen og var særdeles kortvarig. Ingen udenlandske ambassadører var til stede.
GD forklarede deres fravær med henvisning til ”begrænset plads” i lokalet. Tilsvarende deltog kun nogle få repræsentanter fra de georgiske væbnede styrker ved indsættelsen af deres nye øverstbefalende.
Men begivenheden blev overværet af oligarken Bidzina Ivanishvili. Han er tidligere premierminister og Georgiens mest magtfulde person, der trækker i de politiske tråde gennem GD.
I en bemærkelsesværdig afvigelse fra traditionen manglede EU-flag i plenarsalen, som kun viste georgiske flag og traditionelle dekorationer.

Umiddelbart efter indsættelsen gennemførte regeringen en række stramninger af lovgivning og forordninger rettet imod demonstranterne, fx:
– Det bliver nemmere at gennemføre politiske udrensninger i embedsapparatet. De garantier, der skulle beskytte offentligt ansatte, herunder domstolskontrol, bliver svækket.
– Lovene om forsamlingsfrihed og demonstrationer ændres samtidig. Hvis bilister slutter sig til en protest med et optog, og politiet fastslår, at dette forstyrrer trafikken, vil chaufføren blive idømt en bøde på 1.000 GEL (ca. 2.500 kr.) og miste kørekortet i et år.
– Uautoriseret placering af graffiti eller plakater, der beskadiger byens udseende, vil resultere i en bøde på 1.000 GEL.

– Hvis en vej er spærret under en protest, og politiet beslutter, at der ikke er nok mennesker til at retfærdiggøre blokaden, kan alle involverede blive idømt en bøde på 5.000 GEL (op fra de tidligere 500 GEL).
Den mest aktive demonstrant, der anses for at være en arrangør, kan få en bøde på 15.000 GEL (tidligere 5.000 GEL). Denne regel gælder også for fx blokering af bygningsindgange. I stedet for bøde kan der idømmes administrativ forvaring i op til 15 dage.
– Under demonstrationerne på Rustaveli før jul gjorde demonstranterne flittigt brug af laserstråler. Her fastslår forordningen, at besiddelse af enheder, der udsender laserstråler eller intens stråling ved en protest, fremover vil resultere i en bøde på 2.000 GEL.
– At dække sit ansigt med en maske eller på anden måde giver en bøde på 2.000 GEL.

– Hvis det er en mindreårig, der udviser ulydighed under en protest, vil forældrene også blive idømt en bøde for dårlig opdragelse. Bøden vil variere fra 100 til 300 GEL.
– Forebyggende tilbageholdelse er nu tilladt. Hvis en person tidligere har begået en lovovertrædelse, kan politiet antage, at vedkommende vil begå en ny overtrædelse og tilbageholde den pågældende baseret på formodning.
– Domstolene får ikke mulighed for at vurdere, om den tilbageholdte person har begået nogen lovovertrædelse, da tilbageholdelsen er baseret på en formodning snarere end en anklage. En person, der er tilbageholdt på grund af mistanke, kan varetægtsfængsles i op til 48 timer.
– Valgloven er samtidig blevet ændret, så den er skræddersyet til regeringspartiets interesser.
Her i landet taler vi georgisk
Regeringen lægger op til at træffe foranstaltninger mod såkaldt afvigende medarbejdere på mellemniveau, hvis de udviser manglende loyalitet. De, der anses for loyale, bliver truet med opsigelse, hvis de ikke effektivt kontrollerer deres underordnede.
Stramningerne har ikke afskrækket demonstranterne. Både nytårsaften og ved bedoba stillede mange mennesker op på Rustaveli. Bedoba er den anden januar og betyder heldets dag. Overtroen tilsiger, at man her skal gøre gode gerninger, som vil følge en hele året.

Den 12. december deltog en række medlemmer af Europa-Parlamentet i protesten. Bl.a. Rasa Juknevičienė, Michał Szczerba, Tobias Cremer, og Sergey Lagodinsky.
Deltagerne i et meget populært TV-show, The Men, sluttede sig demonstranterne den 5. januar til stor jubel for menneskemængden.
Den 7. januar fejrede Georgiens ortodokse kirke julen. Mange iførte sig traditionel klædedragt, man sang julesange og gik med stearinlys. Sådan var det også i år – men nu som led i protesterne imod regeringen.
Demonstrationer finder tillige sted ude i landet, fx i Sortehavsbyen Batumi. Men også i mindre bjergbyer, eksempelvis blandt minearbejdere, hvoraf flere er blevet fyret på grund af deres støtte til demonstranterne.
Ganske snedigt har regeringen gjort 6., 8., 9. og 10. januar til helligdage i håb om, at så blev demonstranterne hjemme. Men heller ikke det stoppede demonstranterne.

Selvstændighedsfølelsen i befolkningen er stærk. Georgiens flag vajer overalt. Georgierne påstår, det er verdens næstældste efter det danske. Også under USSR kom denne følelse til udtryk.
Flere fortæller gerne, at det dengang sidst på aftenen lød fra højttalerne på hovedbanegården i Tbilisi: ”Om et øjeblik afgår nattoget mod Sovjetunionen fra perron 7.”
Georgien er en frontlinjestat i den globale kamp mellem demokrati og totalitarisme
En episode, jeg oplever som illustrativ: På restaurant Linvile forsøger et midaldrende par fra Moskva at bestille på russisk. Servitricen afbryder dem venligt, men bestemt: ”Her i landet taler vi georgisk.”
På min rejse gennem Georgien har jeg mødt en ung generation, der er på vej, og som er hovedkraften i protesterne på Rustaveli. Den tror ikke på det gamle korrupte system, men på europæiske værdier.
Disse unge er højtuddannede, taler engelsk og er stærkt motiverede. Georgien er en frontlinjestat i den globale kamp mellem demokrati og totalitarisme, og de unge fortjener vor fulde sympati og aktive støtte.

Danmark bør derfor styrke indsatsen for demokrati og menneskerettigheder. Vi bør i EU tage initiativ til sanktioner imod de ledende politikere, som er ansvarlige for de demokratiske tilbageskridt, for valgsvindelen og volden mod demonstranterne.
Det vil være et enormt positivt signal til den pro-demokratiske opposition, hvis udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Tbilisi og mødes med de protesterende på Rustaveli.
Danmark bør lægge op til økonomiske sanktioner, gerne samstemt med USA. Endelig bør EU udpege en særlig udsending med demokrati i Georgien som sit fokus.

Rusudan Chanturia, en uddannelsesekspert, har deltaget i protesterne fra dag et. Hun sammenfatter sin vurdering:
“40 dages vedholdende protester i Georgien har givet anledning til noget ekstraordinært: Et hidtil uset sammenhold i befolkningen, en ny æra med borgerengagement og en magtfuld, selvorganiseret bevægelse, der nægter at blive bragt til tavshed på trods af regeringens undertrykkelse.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her