POV BUSINESS // BOGUDDRAG – Fremtidens bestyrelse er et opslagsværk med værktøjer til at drive bestyrelsesarbejdet til succes. Det er slut med indspiste venne- og familiebestyrelser, hvor medlemmer ikke har de rigtige kompetencer, for den globaliserende og digitaliserende udvikling kræver professionaliserede bestyrelser, der tør sætte nye mål, mestrer kriser og opnår en bedre medarbejderkultur. Advokat og forfatter Jackie Phillip ser behov for et paradigmeskift i bestyrelseslokalet og klæder erhvervslivet på til at tage kampen op med fremtiden. POV har fået lov til at bringe et udvalgt kapitel fra bogen – om trends og megatrends i bestyrelsessammenhæng.
Denne bog er til både nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer og til dig, der refererer til bestyrelser eller driver selvstændig virksomhed. Bogen er del af pensum på Board Institute– bestyrelsesuddannelsen, og den indeholder unikke værktøjer, der klæder dig på til rollen som “fremtidens bestyrelsesmedlem i en ny og bedre version 2.0”.
Du vil få en dybdegående forståelse for det juridiske ansvar og de vigtige regnskabselementer, som professionelle bestyrelsesmedlemmer skal kunne aflæse og forstå. Ydermere bliver du sat ind i det personlige ansvar og de forpligtelser, der følger med, når man sidder i topledelsen i en virksomhed – uanset om virksomheden er stor eller lille.
I bogen, der er udkommet på Muusmann Forlag, vil du tillige møde eksperter, som vil give dig viden om det moderne fremtidssikrede bestyrelsesarbejde 2.0. Du vil blive klar til at træffe strategiske valg, styre kriser og håndtere beslutningsbias samt via en række refleksionsspørgsmål finde frem til den overordnede mening med det at sidde i en bestyrelse.
Trends & megatrends i bestyrelsessammenhæng
En megatrend bliver defineret som en strømning i verden, eller en trend, som på globalt plan påvirker flere aspekter af den måde, verdens befolkning lever på. Disse strømninger er ikke tydelige i vores hverdag, men skaber alligevel store samfundsændringer, hvorfor det er vigtigt at identificere dem og forstå̊ de muligheder og konsekvenser, de skaber.
Pricewaterhouse Coopers (PwC) har i 2016 udarbejdet en rapport, der præsenterer og gennemgår de fem største megatrends i vores tid, herunder også̊ deres individuelle muligheder og konsekvenser.
Bestyrelsen bør også være optaget af det, vi kalder contract management, altså det at styrke din værdikæde med dine samarbejdspartnere og andre virksomheder. Det gør din virksomhed mindre sårbar
FN har i samarbejde med Willis Tower Watson udarbejdet en lignende rapport i 2017, hvori de beskriver og nuancerer de fem megatrends, baseret på eksperters udtalelser og en verdensomspændende undersøgelse.
Begge disse rapporter danner grundlaget for denne, forkortede, præsentation af de fem vigtigste globale megatrends.
For et fremsynet og strategisk orienteret bestyrelsesmedlem er disse fem megatrends en central del af den generelle strategiske forståelse.
Megatrend 1: Skiftet i økonomisk magt fra Vesten til udviklingslande
Den geopolitiske og finansielle magt har i mange år ligget hos Vesten, i Nordamerika og Vesteuropa. Der er ved at ske et ski i denne magt, hvor lande i Asien og Afrika fremover vil opleve mere global magt og ind ydelse.
Selvom det umiddelbart ser ud til, at BNP-udviklingen i udviklingslandene er stagneret, skal dette ikke misforstås som, at væksten og den interne udvikling i udviklingslandene også̊ stagnerer. Udviklingslandene udgør nemlig over halvdelen af den økonomiske fremgang og vil sandsynligvis fortsætte således de næste 10 år. Årsagen til denne vækst skal findes blandt andre megatrends såsom teknologisk udvikling og øget urbanisering.
Som følge af den økonomiske vækst vil den generelle levestandard højnes blandt befolkningen i udviklingslandene. Dette vil både skabe en omfordeling af den globale profit, globale trends og måden, hvorpå̊ mennesker lever, ikke kun i udviklingslandene, men generelt. Der vil bl.a. opleves vækst i nye markeder som følge af denne nye velstand hos den brede befolkning i udviklingslandene.
Denne økonomiske fremgang for ikke-vestlige lande vil skabe en ændring i den geopolitiske magtfordeling, hvor udviklingslandene vil opnå̊ mere global magt og kunne træffe flere beslutninger, som påvirker hele verden.
Megatrend 2: Klimaforandring og mangel på råvarer
Klimaet i hele verden er under forandring, og dette skyldes især menneskeskabte påvirkninger som udledning af kulstof i atmosfæren og storforbrug af jordens begrænsede ressourcer.
Klimarelaterede problematikker har altid været en faktor, men bekymringerne for klimaet er vokset i de seneste år, hvor vi for alvor kan måle og føle forandringerne i klimaet.
Den akutte effekt klimaforandringer kan have, kan opleves i forskellige naturkatastrofer såsom tsunamier, orkaner og oversvømmelser. Disse hærger kun midlertidigt, men kan påvirke økonomier og levestandarder kraftigt. De mere langtrækkende påvirkninger ser vi i form af temperaturstigninger, nedbørsmønstre og stigning af havoverfladen, som kan påvirke dyrkning af afgrøder, dyreliv og endda skabe klima flygtninge.
Den teknologiske udvikling påvirker også i høj grad dette område og har både betydning for, hvilke produkter vi køber, og hvordan de produceres. En udvikling mod reduktion af kulstof i produktionen baner dog vejen for mindre temperaturstigninger fremover og dermed et sundere klima.
Megatrend 3: Aldring og social forandring
Jordens befolkningssammensætning er under forandring, hvorfor vores samfund også må være det. Der er en hidtil uset fordeling af aldersgrupper, og samfundet er endnu ikke tilpasset til den påvirkning, dette kan have.
Vi ser i dag en stor befolkningstilvækst i nogle lande, mens andre lande oplever en tilbagegang i befolkningen. Begge dele skaber udfordringer.
Lande med en aldrende befolkning vil opleve mangel på arbejdskraft, da flere mennesker er uden for arbejdsstyrken. Dette kan ændre forbrugsmønstre og medføre en stagnering i den økonomiske udvikling, da dette segment handler anderledes og forvalter mindre. Derudover vil den offentlige pension skulle forsørge flere, og det offentlige sygehusvæsen behandle flere, hvorfor staten kan opleve underskud og risikere at skulle gældsætte sig yderligere for at dække omkostningerne. En mulig løsning er, at ældre får nye arbejdsopgaver og derved bliver længere på arbejdsmarkedet.
De lande, som oplever stadig befolkningstilvækst, er oftest i kategorien udviklingslande. I dag lever 90 procent af verdens unge i aldersgruppen 10-24 år i udviklingslande. Her har de ringe muligheder for uddannelse og få jobmuligheder, hvorfor deres fremtidsmuligheder er begrænsede. Med en større masse af frustrerede unge, som oplever begrænsede muligheder, er der risici for øget kriminalitet, ekstremisme og oprør.
Megatrend 4: Teknologiske gennembrud
Denne megatrend dækker over de store teknologiske udviklinger, som påvirker verden i dag og i fremtiden. I FN’s undersøgelse er det den, som respondenterne vurderede som vigtigst, og som den, der vil forandre mest over de næste 10 år.
Teknologi influerer hele verden i dag, og der er over tre gange så mange internetforbundne enheder, som der er mennesker. De teknologiske udviklinger har forandret den måde, hvorpå vi kommunikerer, lærer og transporterer ting. Det har endda forandret og forbedret muligheder for behandling af sygdomme, og denne teknologiske udvikling vil med al sandsynlighed fortsætte i mange år.
Teknologien muliggør også en stor indsamling af data, som kan benyttes af både private og offentlige institutioner, og som giver mulighed for at forstå og forudsige adfærd. Når så store datamængder bliver indsamlet om mennesker, kommer datasikkerhed til at udgøre et langt større fokus, da private data kan gøre stor skade, hvis de falder i forkerte hænder.
Megatrend 5: Hurtig urbanisering
Mennesker flytter til byer som aldrig før, og med øget automatisering af fødevareproduktion kan endnu flere forlade de små landsbysamfund. Man vurderer, at op mod 72 procent af verdens befolkning vil leve i byer i år 2050.
Antallet af mennesker bosat i byer er vokset markant i de seneste 50 år, og stigningen forventes at fortsætte, specielt i Asien og Afrika. Med en større koncentration af mennesker og arbejdspladser samt øgede teknologiske forbindelsesmuligheder, forventes urbanisering at skabe øget effektivitet og fremdrift. Der vil også opstå et behov for modernisering af bygninger og infrastruktur, hvorfor byerne vil skabe vækst i mange brancher. Der er spekulationer i, at megabyer kan rivalisere med landes regeringer på baggrund af de menneskemængder, de huser.
Med forekomsten af megabyer er der også forbundet øget risici. Med så høj en befolkningstæthed er det svært at kontrollere kriminalitet, hvorfor bandekriminalitet og terrorisme kan påvirke langt flere end tidligere.
Bestyrelsens fokus på trends
Hver og en af disse fem megatrends har potentialet til at skabe mange gode forandringer i vores samfund og verden. Derfor har det også stor betydning for fremtidens bestyrelsesarbejde.
Hvis de bliver imødekommet med etik og omtanke, kan de være med til at løse nogle af de problematikker vi i dag står over for, såsom global opvarmning, ekstrem fattigdom og mangel på ressourcer.
Desværre ser vi også et stort potentiale til en forværring af verdenssituationen i dag. Hvis ikke vi proaktivt forbedrer samfundet, er der risici for at gøre ondt værre. Megabyer vil kunne skabe rammerne for øget ekstremisme og terrorisme, og mere teknologi kan forværre klimaforandringer og betyde færre ressourcer.
Fremtidens bestyrelse skal stå tidligt op for at følge med, og vi skal hele tiden holde virksomheden opdateret og tidssvarende og langtidsholdbar
Det er derfor meget essentielt at identificere disse megatrends og sørge for, at tendenserne bevæger sig i en positiv retning, og at forebygge og modarbejde de negative konsekvenser.
I bestyrelsessammenhæng, hvor det gælder om at være de bedste til at drive en virksomhed fremad, kan fremtidens megatrends tillige anvendes i stor stil. Det er noget enhver fremsynet bestyrelse i en version 2.0 bør have in mente ved udviklingen af deres virksomhed.
Lige nu tegner der sig et billede af tre megatrends, som bestyrelsesmedlemmer i Skandinavien er allermest optaget af. To af disse megatrends, disruption eller eksponentielle teknologier samt geopo- litiske udfordringer, har også tidligere været på top-3-listen. Men én megatrend er helt ny og ryger direkte ind på førstepladsen i år: Klimaforandringer. Der er store diskussioner omkring netop klimaforandringer; om de rent faktisk sker eller ej, men det er i hvert fald et emne, der optager mange bestyrelser i store virksomheder p.t.
Sidder du i bestyrelsen i en lille eller mellemstor virksomhed, kan du udnytte, at virksomheden endnu ikke har vokset sig stor. Omstilling kan her ske meget mere smidigt og nemt pga. den begrænsede størrelse. Ved i bestyrelsen at arbejde struktureret med tidens megatrends, der kommer til at forme den kommende tid, kan du være med til at sikre, at virksomhedens forretningsmodel er fremtidssikret.
Vi mener personligt, at alle virksomheder og dermed bestyrelser, i øjeblikket bør koncentrere sig om og fintune følgende tre emner:
- Digitalisering og automatisering
- Bæredygtighed
- Innovation.
De virksomheder, der fokuserer på ovennævnte tre forhold på den lange bane, vil vinde frem. Bestyrelsen bør også være optaget af det, vi kalder contract management, altså det at styrke din værdikæde med dine samarbejdspartnere og andre virksomheder. Det gør din virksomhed mindre sårbar.
Vi har derfor brug for de helt rigtige kompetencer og bestyrelsesprofiler, der afspejler dette i de danske bestyrelser, så vi netop fremtidssikrer bestyrelsesarbejdet og dermed virksomhederne
I det 21. århundrede skal vi huske på, at samfundet nu forandrer og udvikler sig med eksponentiel hastighed. Fremtidens bestyrelse skal stå tidligt op for at følge med, og vi skal hele tiden holde virksomheden opdateret og tidssvarende og langtidsholdbar.
Netop hastigheden gør, at vi oplever det som disruption. Omstillingen fra jæger-samler-samfundet til agerbrugssamfundet var lige så radikal som dagens omstilling, men den skete blot over en meget længere periode, den tog nemlig 1.000 år. Endvidere er det et faktum, at verdensøkonomien statistisk set rammes hvert 30. år af en krise, den sidste kaldte vi finanskrisen. Hvert 250. år får vi et teknologiskifte – sidst var det opfindelsen af dampmaskinen. Netop nu opererer vi med en økonomisk krise og et teknologiskifte på samme tid, hvilket gør det uendeligt svært at se, hvad fremtiden bringer.
Fremtidens bestyrelse version 2.0 skal således kunne mestre det kortsigtede i en krise og kunne gå ned på direktionsniveau i visse sager, såvel som at have fuldt fokus på det lange, seje strategimindset og dermed finetune virksomheden i relation til fremtidens megatrends. Vi har derfor brug for de helt rigtige kompetencer og bestyrelsesprofiler, der afspejler dette i de danske bestyrelser, så vi netop fremtidssikrer bestyrelsesarbejdet og dermed virksomhederne.
LÆS MERE I POV OM BESTYRELSESARBEJDE HER
Topillustration: Fremtidens bestyrelsesarbejde. Advokat Jackie Phillip skriver om, hvordan bestyrelser professionaliseres. Foto: Piqsels
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her