Anmeld ikke voldtægt, medmindre …

af i LIGESTILLING/Politik & Samfund

REPORTAGE // SAMTYKKEKONFERENCE – Ifølge den danske straffelov skal der vold eller trusler om vold til, før der er tale om voldtægt. I de ganske få skyldig-domme, der fældes, har over halvdelen af ofrene da også lidt fysiske skader. Majoriteten af voldtægtsofre kæmper imidlertid ikke – de bliver som lammede. Så er det bare ikke voldtægt, jf. straffeloven. Sker overgrebet på en, der er helt eller næsten bevidstløs, er det dog voldtægt, men oral voldtægt er ikke voldtægt. Lovgivningen er desværre baseret på gamle opfattelser, ikke fakta, skriver journalist Dorte Toft, der var til konference, da Amnesty tirsdag lancerede en ny rapport om den danske lovgivning på området.

”Man bør anmelde en voldtægt til politiet, men ville jeg rådgive min egen 16-årige datter til at anmelde? Nej.”

Den besked kom fra journalist og kommunikationsrådgiver Kirstine Holst, der selv har været udsat for et overgreb, som manden blev frikendt for. Sammen med to andre voldtægtsofre var Holst på podiet, da Amnesty International tirsdag i denne uge holdt en konference på Nationalmuseet i København om situationen for voldtægtsofre i Danmark og den danske lovgivning.

Amnesty har – foruden at interviewe jurister i Danmark, personale på Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, og en række andre eksperter – også gennemført en større analyse af anmeldelser og domsfældelser i Danmark.

I rapporten med titlen ”Give us respect and justice! Overcomming barriers to justice for women rape survivors in Denmark”  konkluderes det, at “straffrihed, en forældet lovgivning, kønsstereotyper og myter i retssystemet står i vejen for retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark”.

Mange voldtægtsofre vælger slet ikke at anmelde overgrebet af frygt for ikke at blive troet på eller på grund af manglende tillid til retssystemet.

Da Kristine Holst udtalte sig om det med at anmelde eller ej, var det som svar på et spørgsmål, jeg havde stillet de tre berørte kvinder på podiet. ”Vil I ud fra jeres egne erfaringer anbefale andre at anmelde?”

Her en stump fra Kirstine Holsts tale:

I de kredse, jeg selv færdes, er svaret oftest nej. Anmeld ikke, medmindre du er alvorligt skadet, for risikoen for et nyt overgreb i form af mistillid fra retssystemets side og andres er for høj, lyder det som regel.

Jeg vil bestemt anbefale at anmelde, selv med min erfaring,” sagde Kirstine Thomsen, hvis sag aldrig kom for retten

Svaret fra de to andre kvinder på podiet var imidlertid et ubetinget ”Ja”. Voldtages du, skal du anmelde. Men især for din egen skyld.

En vigtig markering

”Jeg vil bestemt anbefale at anmelde, selv med min erfaring,” sagde Kirstine Thomsen, hvis sag aldrig kom for retten. For hende var anmeldelsen en vigtig markering af, at ja, det er virkelig sket. ”Så man ikke går og holder det helt for sig selv.”

Liva Agger Jørgensen anbefaler også ubetinget, at man anmelder. ”Jeg gjorde det ikke, men det tog mig lang tid at håndtere hændelsen. Jeg tror, det havde taget kortere tid, hvis jeg havde anmeldt.”

Ingen af de tre nævnte noget om at få straffet overgrebspersonen, hvilket tydede på en udbredt realisme i panelet.

Er kvinden ikke slemt skadet, er udsigten til, at sagen kommer for retten, lille

For sagen er, at der stort er set straffrihed for voldtægt i Danmark. Det Kriminalpræventive råd under Justitsministeriet anslår, at omkring 5.100 kvinder udsættes for voldtægt eller forsøg derpå. Kun 890 voldtægter blev anmeldt i 2017, af disse blev 535 retsforfulgt, og kun 94 sager endte med dommen skyldig.

Straffriheden skyldes, at det oftest står påstand mod påstand. Der er ingen vidner. Og er kvinden ikke slemt skadet, er udsigten til, at sagen kommer for retten, lille, og udsigten til en “skyldig” endnu mindre.

I over halvdelen af de få domme, der faldt, var kvinden skadet. I 55 tilfælde af de 94.

Loven lyder sådan:

”Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, for voldtægt med fængsel indtil 8 år.”

Altså vold eller trussel om vold.

Gerningsmanden havde til afhøring hos politiet fortalt, at han med den hårdhændede behandling af hende bare ville tilfredsstille hende seksuelt … Påstanden om, ”at hun vil have det hårdt” er i øvrigt brugt tidligere i de danske retssale, når kvinden er blevet skadet

Vold er dog heller ikke i sig selv altid nok til at blive taget alvorligt af retssystemet. Ikke engang, når der på Rigshospitalet konstateredes blødninger fra livmoderen og hævelser.

Kvinden, der havde været så hårdt skadet, sad på rækken bag mig på konferencen, og da de tre kvinder i panelet havde svaret på mit spørgsmål om, hvad de ville anbefale andre, lænede hun sig frem og hviskede i mit øre, at hun ikke var sikker på, om hun ville anbefale en anmeldelse.

Hun tog senere ordet og fortalte om sin sag. Gerningsmanden havde til afhøringen hos politiet fortalt, at han med den hårdhændede behandling af hende bare ville tilfredsstille hende seksuelt.

Knytnæven

Efterfølgende fortalte hun mig, at skaden skyldes, at hendes daværende kæreste havde presset knytnæven op i hende og fire-fem gange banket næven så hårdt op mod livmoderen, at blodet begyndte at løbe.

Anklagemyndigheden opgav sagen. Påstand mod påstand. Men kvinden, der er jurist, indsendte en klage, og det er lykkedes hende at få sin sag taget op igen. Det tilskriver hun alene, at hun som jurist kan tale ”systemets sprog”.

Påstanden om, ”at hun vil have det hårdt” er i øvrigt brugt tidligere i de danske retssale, når kvinden er blevet skadet.

Har manden gennemført en oral voldtægt, er det heller ikke nok. Ifølge straffelovens tekst er det ikke voldtægt. Paragraf 216 åbner dog for, at samlejet også hører under kategorien voldtægt, hvis kvinden har været bevidstløs eller på anden måde helt ude af stand til at gøre modstand.

Men igen afhænger det af bevisets stilling. Er der f.eks. tale om såkaldt drug rape – at gerningsmanden har puttet noget i kvindens eller mandens glas – er spørgsmålet, om der stadig er spor efter stoffet, når anmeldelsen finder sted.

Ikke sjældent går der flere dage, hvor en voldtagen kvinde forsøger at finde ud af og bearbejde, hvad der er sket, før hun går til politiet. Det samme er set, når offeret har været så påvirket af alkohol, at hun har været ude af i stand til at reagere under overgrebet.

Mænd frikendt for gruppevoldtægt

Amnestys rapport giver en række eksempler på holdninger i retssystemet:

”For eksempel ræsonnerede Retten i Viborg, da den frifandt tre mænd for voldtægt: “Selvom at det efter forklaringerne må lægges til grund, at Forurettede under episoden på toilettet sagde: ‘Nej, det kan jeg ikke det her’, så tog hun ikke initiativ til at forlade toilettet eller råbe om hjælp, ligesom hun ikke på anden måde satte sig til modværge”.

En af dommerne var uenig: ”Episoden fandt sted på et lille skurvognstoilet, hvor to af de tiltalte havde placeret sig nærmest den aflåste dør, således at Forurettede ikke kunne forlade toilettet, medmindre de tiltalte åbnede døren og flyttede sig.«

En anden sag beskrives således i Amnestys rapport:

”I en beslutning om ikke at retsforfølge i en sag fra Midt- og Vestjyllands Politi står der for eksempel: »Det er min samlede vurdering, at det ikke kan bevises, at X var klar over, at De ikke ønskede samleje med ham, idet De ifølge Deres egen forklaring ikke sagde noget, ligesom De ikke gjorde modstand«.

Et større svensk forskningsprojekt, der involverede knapt 300 kvindelige ofre, viser at 70 procent af dem oplevede en ”ufrivillig lammelse” under overgrebet

Politiet havde åbenbart ikke viden om, at majoriteten af kvinder, der voldtages, ”fryser” – lammes. Der er sandsynligvis tale om en instinktiv mekanisme, der nedsætter risikoen for blive slået sønder og sammen og måske dræbt.

Et større svensk forskningsprojekt, der involverede knapt 300 kvindelige ofre, viser at 70 procent af dem oplevede en ”ufrivillig lammelse” under overgrebet. Meldinger fra Rigshospitalets center peger i samme retning.

Forældet straffelov

Danmark har altså en straffelov, der er baseret på en myte om, at hvis en kvinde forsøges voldtaget, vil hun på alle måder gå til modværge og dermed risikere at få alvorlige skader. En straffelov, der vender det blinde øje til fakta, nemlig at majoriteten af ofre ”fryser” som en forsvarsmekanisme.

Sydøstjyllands Politi tror tilsyneladende også på myten:

”Du har forklaret, at du ikke på noget tidspunkt i forløbet sagde, at du ikke ville [dyrke sex] eller råbte på hjælp. Der er således ingen vidner til forholdet … Gerningsmanden skal have forstået, at du ikke ønskede at have samleje med vedkommende. På baggrund af din egen forklaring om forløbet, finder jeg ikke, at det vil være muligt at føre bevis for, at gerningsmanden havde forsæt til at voldtage dig”.

Altså. Blev du lammet, blev du ikke voldtaget. Den form for ”altså er morlille en sten” får det sværere, hvis der i lovgivningen indføres et krav om samtykke. Begge parter skal være overbeviste om, at de vil have sex sammen.

Samtykkekravet betyder ikke en svækkelse af den tiltaltes situation … i november fremlage Enhedslisten et lovforslag om samtykkekrav, men det faldt

“There is something rotten,” mener Amnesty-generalsekretæren Kumi Naidoo, når det gælder voldtægtsområdet i Danmark – hvordan kvinderne mødes af systemet, hvorledes lovgivningen er udformet.

”Hvis du er i tvivl, så spørg. Hvis du stadig er i tvivl, stop. Det er ikke så kompliceret, som visse folk ønsker at gøre det,” sagde Kumi Naidoo, der er international generalsekretær for Amnesty International i London på konferencen.

Generalsekretæren har kun hovedrysten til overs for alle påstandene om, at fremover så skal der skrives kontrakt, før et samleje, og ifølge Amnesty og en række jurister, også her i Danmark, betyder samtykkekravet ikke en svækkelse af den tiltaltes situation.

Der ændres ikke ved retssikkerheden, for han er stadig uskyldig ind til bevist skyldig, men han skal for eksempel redegøre nærmere for, hvorfor han mente, der var samtykke.

Sverige indførte sidste år krav om samtykke, og det findes i syv andre lande.

Her i Danmark har det også været til debat, ikke mindst det seneste år, og i november fremlagde Enhedslisten et lovforslag om samtykkekrav, men det faldt. Forslaget manglede dog blot to stemmer.

Justitsminister Søren Pape (C), der har udtalt sig positivt om samtykkekrav, vil imidlertid først have en ekspertgruppe til at se nærmere på sagen.

”Danmark vil få loven,” sagde Kumi Naidoo. ”Af den nuværende regering, hvis man vil være på den rette side historisk, men ellers af den følgende.”

Han indledte i øvrigt konferencen med at fortælle, at han havde været noget chokeret over at skulle besøge netop Danmark i den aktuelle anledning, for landet er berømmet som værende meget ligestillet.

Men ”there is something rotten in Denmark,” når det gælder voldtægtsområdet, sagde Kumi Naidoo, heriblandt en udpræget ”victim blaming” – offeret pålægges skylden.

Ifølge Amnesty begås 37 procent af alle voldtægter af partner eller tidligere partner, men mange af disse voldtægter anmeldes ikke. Det ses for eksempel i højkonflikt-skilsmisser, hvor kvinden er bange for, at en anmeldelse vil øge konfliktniveauet yderligere, så hun i sidst ende risikerer at miste børnene, men også kvinder fra udlandet, gift med en dansker, kan være angst for følgerne af at anmelde.

Amnestys rapport om Danmark og voldtægter har givet genlyd i flere internationale medier.

Den danske situation, som belyst af Amnesty Internationals rapport, har allerede vakt international opmærksomhed, og foreløbig har blandt andre New York Times, CNN og tidsskriftet Time brugt plads på danske voldtægtsofres situation og den danske lovgivning.

Man kan se en video med udsagn fra de tre kvinder, der optræder i rapporten som ofre, her:


PS: Amnesty International er imod ordet voldtægtsofre, og bruger i stedet ordet voldtægtsoverlever. Jeg er imod den sproglige akrobatik, der vel ses som opbyggelig for ofrenes selvopfattelse, men ”overlever” står i mit univers allermest i modsætning til at være død.


Alle fotos: Dorte Toft.

Dorte Toft er journalist og forfatter. Hun indledte sin karriere som programmør, tog siden journalistudddannelsen, men fastholdt i sit mangeårige virke som journalist interessen for teknologiudviklingen.

I disse år er fokus især på kunstig intelligens, robotter, der skal færdes blandt mennesker, samt overvågningstruslen. Blandt de øvrige fokusområder kan nævnes svindel, chikane via nettet samt køn - også i relation til uddannelsesvalg og fordomme.

Toft har på CV'et blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske, Computerworld og DR, men hun har desuden mange års erfaring fra den "anden side af bordet." Gennem de seneste 15 år har hun været selvstændig, og blandt kunderne var Berlingske, hvor hun gennem 10 år førte bloggen Bizzen. Den opdateres dog ikke længere, men er stadig søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og IT-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske, at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken.

Dorte Toft er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen "Magtkampens A-Z", skrevet under pseudonym, er det også blevet til.

Del gerne hendes indlæg, hvis du finder det interessant nok.

Seneste artikler om LIGESTILLING