Den skandinaviske pave-begejstring røg ud i en omgang rask turbulens, da pave Frans med journalister fløj retur til Italien efter sit netop overståede besøg i Sverige. Charlotte Sylvestersen har nærlæst Vatikanets radios skriftlige referat om spørgsmål og svar i flyet. Hun er ikke imponeret over substansen – den katolske kirkes syn på abort, kvinder og homoseksualitet har reelt ikke ændret sig – men hun noterer sig, at PR-indsatsen har båret frugt, også i danske medier.
Om bord på pavens fly er det en tradition, at ledsagende journalister får lov til at stille et direkte såkaldt ansigt-til-ansigt spørgsmål til paven. Og det gjorde Kristina Kappelin, der er korrespondent for Sveriges Televison SVT i Rom i denne uge, da pave Frans med journalister fløj retur til Italien efter sit netop overståede besøg i Sverige. Kappelin stillede som barnet i ”Kejserens nye klæder” spørgsmålet, der klædte paven af, og skar igennem de foregående dages begejstrede overskifter om en moderne pave, der begejstrede tilhørerne på stadion i Malmø som om de var til en stor fodboldkamp.
Nok omfavnede pave Frans den svenske kirkes overhoved, ærkebiskop Antje Jackelén, men kvinder får altså ikke lov til at at prædike i katolske kirker i hans tid, hvis overhovedet nogensinde.
-Pave Johannes Paul II har det sidste ord om dette, og det står ved magt, lød den korte udgave af svaret fra paven, da han i flyet fik spørgsmålet om kvindelige katolske præster. Den polske pave Paul slog i et dokument fra 1994 fast, at kvinder ikke kan prædike i den katolske kirke.
Punktum.
Kappelin blev dog ved og spurgte, om den beslutning ville gælde for evigt.
– Hvis vi omhyggeligt læser erklæringen fra Johannes Paul II, går det i den retning, ja, replicerede det katolske overhoved med det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio.
Kvindernes rolle er syltet i en kommission
Den snart 80-årige pave Frans meddelte i maj, at han var tilhænger af at nedsætte en kommission, der skulle studere kvindernes rolle i den katolske kirke. Det blev af mange medier, og også af mange af de mere moderne indstillede teologer og menige katolikker, set som en åbning, der med tiden kunne give kvinder ret til at bære katolsk præstekjole.
Nærlæser man teksten, handlede den åbning overfor kvinderne dog kun om de såkaldte diakoners – menighedsmedhjælperes – rolle i kirken.
Diakoner i den katolske kirke er i dag mandlige lægfolk, der frivilligt og ulønnet udfører for eksempel opgaver som at forberede gudstjenesten og hjælpe ved altergang, dåb, bryllup og andre kirkehandlinger. Diakonerne underviser også børn i katekismus op til den katolske konfirmation og deltager i kirkernes frivillige arbejde.
Kvindekommissionens medlemmer – seks kvinder og seks mænd – blev offentliggjort den 2. august, og så er den diskussion syltet i mere end blot den nærmeste fremtid.
Den katolske kirkes kommissioner har nemlig ingen deadline. Der går år, om ikke ligefrem årtier, før der kommer en konklusion på arbejdet. Og kommissionens konklusion kan den siddende pave vælge at følge, arbejde videre med eller blot tage til efterretning.
Ordet ”kirke” er hunkøn
Vatikanets radio skriver altid alle fly-spørgsmålene ud i deres fulde længde, når paven har talt med journalisterne på sine rejser. Her kommer min oversættelse, for pavens måde at svare på er absolut interessant.
Kristina Kappelin:
– Goddag. Sverige, som har været vært ved dette vigtige fælleskirkelige møde, har en kvinde som chef for sin kirke. Hvad synes De om det? Er det realistisk at forestille sig kvindelige præster også i den katolske kirke i løbet af de kommende årtier? Og hvis svaret er nej, hvorfor? Er de katolske præster bange for konkurrence?
Pave Frans:
– Læser man lidt historie fra området, vi lige har besøgt, så har jeg læst om en dronning, der blev enke tre gange. Jeg tænkte, dén kvinde er stærk! De har fortalt mig, at svenske kvinder er meget stærke, meget dygtige, og at nogle svenske mænd derfor leder efter kvinder af en anden nationalitet. Jeg ved ikke, om det er sandt. Når det handler om præstevielse af kvinder i den katolske kirke, har pave Johannes Paul II det sidste ord om dette, og det står ved magt.
På Kappelins andet spørgsmål, om forbuddet mod kvindelige præster vil gælde for evigt, svarede pave Frans teologisk undvigende:
– Hvis vi omhyggeligt læser erklæringen fra Johannes Paul II, går det i den retning. Ja. Men kvinder kan gøre mange ting, og bedre end mænd. Også indenfor det dogmatiske område. For at gøre det klart og ikke bare referere til et dokument, så er der indenfor den katolske ekklesiologi (læren om kirken, red.) to dimensioner at forholde sig til: Peter-dimensionen, der er disciplenes og i dag gruppen af biskoppers, og Maria-dimensionen, der er den feminine side af kirken. Det siger jeg her, og det har jeg sagt flere gange. Og jeg spørger mig om, hvad der er vigtigst i teologi og i kirkens mysterium pinsedag: disciplene eller Jomfru Maria? Det er Maria. Og mere: Ordet ”kirke” er hunkøn. Det hedder “la” chiesa” og ikke “il” chiesa. Dét er kirken. Og kirken gifter sig med Jesus Kristus. Det er ægteskabspagtens mysterium. Og det er i lyset af det mysterium, man forstår meningen med disse to dimensioner. Peter-dimensionen, altså biskoppernes, og Maria-dimensionen, med alt hvad der i en meget dybere mening er kirkens moderskab. Kirken eksisterer ikke uden denne feminine dimension, netop fordi hun selv er af hunkøn.
At pave Frans har talt mindre fordømmende om homoseksuelle og om abort i særlige tilfælde, har imidlertid ikke ændret et komma i den katolske kirkes officielle holdninger, eller dogmer som de kaldes i den institution.
På samme måde er der heller ikke nyt om accept af skilsmisser i den katolske kirke. I princippet må fraskilte med en ny partner for eksempel stadig ikke gå til alter eller være faddere.
Jeg undskylder straks overfor mere vidende katolikker og teologer, hvis min oversættelse af de religiøse udtryk ikke er perfekt, men jeg er helt sikker på, at meningen – eller manglen på samme – også vil stå lysende klar i en eksperts oversættelse:
For det første får pave Frans – diplomatisk, bevares, men alligevel – lige understreget, at stærke skandinaviske kvinder er så skræmmende, at svenske mænd leder efter livsledsagere fra andre nationer. For det andet afviser han i realiteten at give et uddybende svar, og vælger i stedet at svare udenom med teologiske begreber, og finder endog hjælp i det italienske sprogs opdeling af navneord i hun- og hankøn.
En pave, der ikke har flyttet et komma
Der er ingen tvivl om, at pave Frans med sine ord og sin fremtræden er gået lige i hjertet på et stort flertal af både praktiserende katolikker og kulturkatolikker verden over. Scroller man hen over skandinaviske mediers beskrivelser af besøget i Sverige har Frans tilsyneladende nu også kritikløs adgang til protestantiske hjerter.
En grafik på Danmarks Radios hjemmeside under overskriften “Frans er den moderne pave” illustrerede den 31. oktober denne opfattelse af den nuværende pave som nærmest revolutionær.
De fleste har tilsyneladende helt glemt, at den dybt reaktionære pave Johannes Paul II også var i stand til at markedsføre sig selv som progressiv skiløbende pave tilbage i begyndelsen af 1980’erne.
I DR-grafikken om ”Frans – den ydmyge og progressive pave” nævnes blandt meget andet, at Frans har ”talt mindre fordømmende om homoseksuelle og abort end sine forgængere”, og at han med besøget i Sverige arbejder for ”et bedre forhold mellem de kristne kirkesamfund”.
Begge dele er objektivt korrekte, men der er ikke nogen katolsk accept af homoseksualitet eller abort i sigte, og endnu mindre er en fusion mellem den katolske og den protestantiske kirke lige om hjørnet de næste mange år, årtier eller måske endda ligefrem århundreder.
Det bør i øvrigt også i bedste fald opfattes som ufrivilligt morsomt, når pavens tilstedeværelse på Instagram og Twitter fortolkes som revolutionerende katolsk nytænkning i stedet for blot business as usual.
Der var en grund til, at Luther blev lyst i band
Paven var ikke på besøg i Sverige for at fejre reformationen, selv om de fleste medier valgte at beskrive begivenheden som en række popkoncerter med en verdensstjerne på plakaten. Fejringen af reformationen lader han protestanterne om. Paven var i Sverige for at markere, at det den 31. oktober var 499 år siden skismaet begyndte.
Dette brud bliver ikke mindre af et besøg af paven, som den danske sognepræst Jesper Bacher skriver i Kristeligt Dagblad den 3. november under overskriften ”Var Reformationen kætteri eller evangelisk gennembrud?” Protestanterne protesterer stadig mod netop den falske institution, de mener, at paveembedet er.
Homoseksualitet bliver også stadig fordømt af den katolske kirke. Seksualitet som sådan fordømmes altid, medmindre det foregår i et velsignet heteroseksuelt ægteskab. At pave Frans har talt mindre fordømmende om homoseksuelle og om abort i særlige tilfælde, har imidlertid ikke ændret et komma i den katolske kirkes officielle holdninger, eller dogmer som de kaldes i den institution. På samme måde er der heller ikke nyt om accept af skilsmisser i den katolske kirke. I princippet må fraskilte med en ny partner for eksempel stadig ikke gå til alter eller være faddere.
Resultatløse kirkemøder om familiens rolle
Den argentinske pave Frans har også ladet alle muligheder for at sætte handling bag sine smukke ord ubrugte, siden han blev valgt til Sankt Peters efterfølger den 13. marts 2013.
I april i år kom for eksempel hans konklusioner på de to store kirkemøder – sinoder – om familiens rolle i kirken, der blev afholdt i 2014 og 2015.
Her åbner han op for, men giver absolut ikke nogen generel tilladelse til, at fraskilte, der har giftet sig borgerligt for anden gang, efter individuelle vurderinger af deres sognepræst kan opnå tilladelse til at gå til alter eller til at være faddere.
Pave Frans skriver også i “Amoris Laetitia”, at sex ikke er et nødvendigt onde for forplantningens skyld, men en gave, der dog udelukkende er forbeholdt kirkeviede heteroseksuelle ægtefæller.
I konklusionerne skriver Frans ganske rigtigt om respekt for homoseksuelle og anderledes familiestrukturer, men slår også samtidig fast, at der kun eksisterer én rigtig familie, og den består udelukkende af far, mor og børn.
Der er ikke blevet ændret ét eneste komma i den katolske kirkes dogmer efter kirkemøderne om familien.
Sådan gik det. Sådan er det stadig. Og sådan bliver det ved med at være.
Det slog pave Frans endnu engang fast med let skjult kvindeforagt og middelalderlig argumentation, da Kristina Kappelin forleden klædte ham af i flyet på vej retur til Vatikanet.
Foto: Edgar Jiménez – “Papa rock star 12.5.2013”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
