Kvinder i udenrigspolitik

Flere lande har en feministisk udenrigspolitik, men ikke Danmark. Hvorfor?

i LIGESTILLING/Politik & Samfund af
UDENRIGSPOLITIK // FEMINISME – For seks år siden vedtog Sverige som det første land i verden en feministisk udenrigspolitik. Siden har flere lande fulgt efter, og Danmark er ikke et af dem. Men hvorfor er vi så bange for f-ordet? Mette Mølgaard har interviewet to forskere; Annika Bergman Rosamond, ‘Senior Researcher’ i Globale Studier ved Lunds Universitet og Marissa Conway fra Centre for Feminist Foreign Policy om sagen og talt med tre danske politikere.

“Vi ser det som et mål i sig selv at opnå ligestilling og menneskerettigheder, men vi ser også ligestilling som et væsentligt element for at nå andre mål, såsom bæredygtig fred, sikkerhed og udvikling. Løsninger, hvor halvdelen af samfund og befolkninger er udelukket, er ikke bæredygtige løsninger.”

Hvorfor har vi ikke en feministisk udenrigspolitik? Og hvad skal det egentlig gøre godt for?

Sådan lød det fra den daværende svenske udenrigsminister Margot Wallström, da Sverige vedtog en feministisk udenrigspolitik i 2014 som, ikke overraskende, vel det første land i verden. Siden da har Canada, Frankrig og Mexico fulgt vores nordlige naboers eksempel,
mens blandt andre Storbritannien, Spanien og Luxemborg diskuterer det.

Men hvad med Danmark? Hvorfor har vi ikke en feministisk udenrigspolitik? Og hvad skal det egentlig gøre godt for?

Det er jeg lidt nysgerrig efter at finde ud af, og jeg blev af flere eksperter i udenrigspolitik anbefalet at tale med Annika Bergman Rosamond, der er Senior Researcher i Globale Studier ved Lunds Universitet, og som i 2009-2012 var tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Som svensker kender hun selvfølgelig alt til den svenske fornemmelse for feminisme, men fra sin forskning – og sin tid i Danmark – kender hun også til den danske skepsis over for f-ordet:

“Jeg tror, at hvis du spørger svenskere og danskere på gaden, hvorvidt de er feminister, vil flere svenskere svare ja, mens danskere vil sige, de går stærkt ind for ligestilling. Jeg tror, det har noget at gøre med de to landes selvidentitet. At du faktisk ringer til mig for at tale om feminisme i en dansk kontekst, er jo meget sigende, er det ikke?” griner Annika Bergman Rosamond i telefonen fra Lund.

Sverige har i lang tid gjort sig bemærket som feministisk forbillede, mens Danmark holder sig mere tilbage. ‘Feminisme’ er muligvis ikke et decideret skældsord, men termen deler i hvert fald vandene, hvilket kan synes skørt, når feminisme ifølge den danske ordbog blot betyder “en ideologi og bevægelse som arbejder for ligestilling mellem kønnene, herunder forbedrede økonomiske, politiske og sociale vilkår for kvinder”.

Er der mon nogen i det 21. århunderede, der ikke går ind for det?

Ser man på statistikken, halter ligestillingen i Danmark. Hvor Sverige konstant ligger i top fem, befinder Danmark sig helt nede på en 14. plads i World Economic Forums “The Global Gender Gap Report 2020”.

Feministisk udenrigspolitik er ikke bare et mål i sig selv, men også et middel til at reducere fattigdom, styrke økonomien, sikre fred og dermed fremme en mere retfærdig verden

Seks år efter Sverige vedtog en feministisk udenrigspolitik, og flere lande nu har gjort det samme, er det så på tide at diskutere det i Danmark? Ja, mener Eva Flyvholm, der er udenrigsordfører i Enhedslisten.

“Jeg synes i den grad, Danmark skal have en feministisk udenrigspolitik. Det er der virkelig brug for, men jeg kan konstatere, at det overhovedet ikke er noget, der bliver drøftet på Christianborg. Det er helt klart en dagsorden, der skal presses mere på for,” siger hun.

Hvad er feministisk udenrigspolitik?

Men hvad er “feministisk udenrigspolitik” for en størrelse?

Selvom hvert land fortolker det forskelligt, kan begrebet overordnet forstås som “en suveræn stats politik, der i sin interaktion med andre suveræne stater er baseret på politisk, økonomisk og social lighed mellem kønnene,” ifølge International Center for Research on Women.

Det er et politisk framework, der skal sikre både kvinders og andre marginaliserede gruppers rettigheder samt udfordre de patriarkalske og mandsdominerede magtstrukturer på tværs af alle områder af udenrigspolitikken: bistand, handel, sikkerhed og diplomati, der undertrykker de marginaliserede.

Feministisk udenrigspolitik er ikke bare et mål i sig selv, men også et middel til at reducere fattigdom, styrke økonomien, sikre fred og dermed fremme en mere retfærdig verden.

“I Sverige er der en etisk forpligtelse over for ligestilling, som er en del af den svenske selvforståelse. Danmark deler vist denne forpligtelse, men har alligevel ikke vedtaget en feministisk platform for sin udenrigspolitik på samme måde, som Sverige har,” siger Annika Bergman Rosamond, som gætter på, at selvom Danmark gør mange af de samme ting som Sverige, åbenbart ikke har behov for at adoptere begrebet, som Sverige har gjort.

Måske fordi vi er mere forsigtige med at bruge mærkatet ‘feminisme’.

Der er aspekter af feminismen, der er vigtige for at (gen)tænke udenrigspolitikken; afmilitarisering, fredsprocesser, ligestilling og afskaffelse af vold. Alle disse værdier står feminisme for, og det er også nordiske værdier, som de fleste mennesker ville tilslutte sig, antager jeg

Det er en skam, mener hun;

“Det er først og fremmest modigt (at kalde udenrigspolitikken for feministisk, red.). Det handler om etiske principper, og forhåbentlig kan disse lande, (Sverige, Canada og Mexico samt dem, der allerede diskuterer en feministisk udenrigspolitik, red.) føre an og inspirere andre nationer.”

“Den svenske beslutning om at vedtage en feministisk udenrigspolitik kan fungere som inspiration for andre lande til at tænke det samme; at det er vigtigt.”

– Men er det overhovedet så vigtigt, hvad landene kalder deres udenrigspolitik – er det ikke bare symbolpolitik?

“Jeg synes, det er vigtigt, for ord betyder noget. Men jeg er også en feministisk scholar, og feminisme er min ledestjerne.”

“Der er aspekter af feminismen, der er vigtige for at (gen)tænke udenrigspolitikken; afmilitarisering, fredsprocesser, ligestilling og afskaffelse af vold. Alle disse værdier står feminisme for, og det er også nordiske værdier, som de fleste mennesker ville tilslutte sig, antager jeg. At kalde sin udenrigspolitik feministisk giver det lige en ekstra kant.”

Det er Marissa Conway fra Centre for Feminist Foreign Policy i London, en international research- og advocacy-organisation og en platform til at skubbe på for en feministisk udenrigspolitisk dagsorden endnu længere, enig i.

Jeg synes, det sender gode værdipolitiske signaler, men det er for snævert kun at kalde den feministisk. Vi deler samme værdier i alle de nordiske lande, uanset om man kalder sin udenrigspolitik for det ene eller det andet

Marissa Conway mener, at udenrigspolitik har potentialet til at være en mekanisme for lighed, retfærdighed, solidaritet og fred, og vedtagelsen af en feministisk udenrigspolitik er den bedste måde meningsfuldt at implementere disse værdier fuldt ud i regeringspolitikken.

“Feminisme er skræmmende og kontroversielt. Det er et stort mærkat for et land at påtage sig. Det indikerer tydeligt et specifikt budskab og en dagsorden, hvor lande går ind for menneskerettigheder.”

“På mange måder er det en let måde for et land at tage et standpunkt på og vise den internationale verden: at de her er vores prioriteter. Feminisme bliver mere trendy, det ser godt ud, og på mange måder er det også PR,” siger Marissa Conway.

Det gør en forskel – se bare på Sverige

Marissa Conway forklarer videre, at der er to argumenter for at vedtage en feministisk udenrigspolitik.

I en instrumentalistisk tilgang fører ligestilling til mere fred og en bedre økonomi.

Ifølge en værdibaseret tilgang er det selvfølgelig det rette at gøre for at sikre ligestilling, og at kalde sin udenrigspolitik for feministisk er et “fantastisk framework” at opnå det igennem.

Det er Sverige, der ifølge Marissa Conway, gør et positivt stykke arbejde med at integrere feministiske praksisser i sin udenrigspolitik, et godt eksempel på. “Sverige er dedikeret til at realisere denne agenda og opbygge en mere feministisk udenrigspolitik. Det er fantastisk at se,” siger Marissa Conway.

I 2018 udkom Sverige med en håndbog for feministisk udenrigspolitik, der viser eksempler på fire års feministisk udenrigspolitik, der dækker over sikkerhed, udviklingssamarbejde og handel.

I sikkerhedspolitikken er der fokus på, at sandsynligheden for at nå en fredsaftale stiger, når kvinder deltager i fredsprocessen. Her refereres der til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325, vedtaget i år 2000, der anerkender, at fred, sikkerhed og retfærdighed ikke kan opnås uden kvinders fulde og lige rettigheder og deltagelse.

Studier peger på, at det er afgørende at øge kvinders økonomiske, politiske og sociale deltagelse for at skabe et rigt og fredeligt samfund – at der med andre ord er en direkte sammenhæng mellem ligestilling og national sikkerhed

I udviklingssamarbejdet er der fokus på at reducere fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling, og i handelspolitikken er der fokus på, at ligestilling styrker økonomien – og dermed kommer hele samfundet til gode.

Ligestilling er derfor ikke kun et mål i sig selv, men også en forudsætning for at nå andre udenrigspolitiske mål. Studier peger på, at det er afgørende at øge kvinders økonomiske, politiske og sociale deltagelse for at skabe et rigt og fredeligt samfund – at der med andre ord er en direkte sammenhæng mellem ligestilling og national sikkerhed.

I praksis betyder det, at i stedet for at inddrage kvinder – og andre udsatte grupper – som et adskilt fokusområde, skal disse tænkes ind i al udenrigspolitik.

Som den nuværende svenske udenrigsminister, Ann Linde, har sagt, handler det om at “tage kønsbrillerne på, og hvis du har en systematisk feministisk udenrigspolitik, tager du dem aldrig af.”

Feminismen skal integreres som begreb

Men selvom det er “meget sympatisk”, har Danmark altså ikke en feministisk udenrigspolitik, slår Annette Lind, udenrigsordfører for Socialdemokratiet, fast.

“Danmark har ikke en decideret feministisk udenrigspolitik. Det handler om at integrere ligestilling i dansk udenrigspolitik, og det mener jeg virkelig, at vi gør. Vi er meget opmærksomme på det, og Danmark spiller en utrolig aktiv rolle i ligestillingsarbejdet; i Nordisk Råd, i Europarådet og i FN,” siger Annette Lind og tilføjer:

“Jeg synes, det sender gode værdipolitiske signaler, men det er for snævert kun at kalde den feministisk. Vi deler samme værdier i alle de nordiske lande, uanset om man kalder sin udenrigspolitik for det ene eller det andet”.

Eva Flyvholm, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten, ser anderledes på sagen:

“Hvad angår feminisme og ligestilling, er Danmark meget langt bagud og har været det i mange år. Det kan vi også se i forhold til vores egen indenrigspolitik; på forskelle i løn og vold mod kvinder er vi ekstremt langt bagud. Der er ikke den samme bevidsthed i Danmark om, hvor vigtig feminisme og ligestilling er, som der er i Sverige.”

Køn og ligestilling bør ikke kun tænkes ind i udviklingspolitikken, men også i den mere hardcore udenrigspolitik, mener Eva Flyvholm

“Ordet feminisme bliver heller ikke brugt særlig meget af den danske udenrigsminister,” siger hun og tilføjer:

“Det vil være en meget, meget fornuftig og vigtig udvikling, hvis vi også får en feministisk udenrigspolitik i Danmark. Det er der virkelig brug for.”

I Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi 2019-2020 er det dog tydeligt, at Danmark gør meget for at styrke kvinders rettigheder i udviklingspolitikken, især i Afrika.

Blandt andet står der, at “global ligestilling og pigers og kvinders rettigheder er centralt for at opnå verdensmålene”, og Danmark var da også hurtig til at træde til sammen med andre EU-lande, da USA’s præsident Trump tilbage i 2017 skar i støtten på 600 millioner dollars årligt fem til organisationer, der arbejder med abort og prævention.

Men køn og ligestilling bør ikke kun tænkes ind i udviklingspolitikken, men også i den mere hardcore udenrigspolitik, mener Eva Flyvholm.

“Fra en feministisk udenrigspolitisk vinkel handler det om en anden strukturel tilgang til tingene, der vil være tydelig i forhold til sikkerhedspolitik; hvordan vi kan blive dygtigere til at løse konflikter fremfor at opruste militært, der er den mere traditionelle
mandsdominerede tilgang til det.”

Martin Lidegaard: Definitionen skal mainstreames

Også tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard fra Radikale Venstre er åben for en feministisk udenrigspolitik, men han er dog lidt bekymret for, at det bliver på bekostning af andre områder.

“Begrebet dækker over mange forskellige praksisser, som forskellige lande har valgt. Forstår man det som en rangorden, hvor feminisme er vigtigere end at skabe fred, som udenrigspolitik normalt gør, så går vi ikke ind for det.”

“Men betyder det, som vi (Radikale Venstre, red.) mener, at en aktiv indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene kan fremme fred, sikkerhed, velstand, og værdier i verden, så er vi tilhængere af det. Jeg vil meget gerne komme fra skåltalen til, hvad det så betyder konkret,” siger Martin Lidegaard og nævner, at det giver mening at kigge på, hvem der er ansat i udenrigsministeriet og på ambassaderne rundt om i verden, og hvad de lokalansatte gør for at fremme en feministisk udenrigspolitik.

Vi har en lang række mål i udenrigspolitik, og det at inddrage et feministisk element kan hjælpe os til at nå de mål, fred, sikkerhed, velstand og værdier. Jeg er tilhænger af, at vi mainstreamer hele kønsperspektivet

“Det afgørende er, at man går fra, at det (ligestilling, red.) er et mål til også at være et middel; at man anerkender, at ligestilling er et mål til at nå andre udenrigspolitiske mål. Når jeg for eksempel tager til Saudi-Arabien og diskuterer kvinders rettigheder, er det et idealistisk mål at sikre ligestilling mellem kønnene, men jeg bruger også argumentet om, at det er det bedste for deres økonomi,” siger han.

Selvom ligestilling allerede fylder meget i dag, som den selvfølgelig skal, kan den godt fylde endnu mere, mener Martin Lidegaard:

“Vi kan gøre det bedre og gøre det mere systematisk. Forstår man det ved feministisk udenrigspolitik, så er jeg 100 procent tilhænger. Vi har en lang række mål i udenrigspolitik, og det at inddrage feministisk element kan hjælpe os til at nå de mål, fred, sikkerhed, velstand og værdier. Jeg er tilhænger af, at vi mainstreamer hele kønsperspektivet ind.”

Så hvis det alligevel er noget, Christiansborg vil diskutere, når Folketinget vender tilbage efter sommerferien, kan de jo starte med at læse den svenske håndbog “Sveriges feministiske udenrigspolitik” igennem. Hvem ved, måske politikerne bliver inspireret af det mest ambitiøse eksempel på en feministisk udenrigspolitik med fokus på rettigheder, repræsentation og ressourcer. Måske den er jättebra?

Denne artikel er tidligere publiceret i en anden udgave på Kvinfo.dk.

Feministisk udenrigspolitik styrker ligestilling, fred og økonomi


Topillustration: Fra den svenske håndbog om Sveriges feministiske udenrigspolitik, Regeringen.se.
UN Photo/Albert Gonzalez, Farran

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Journalist med en kandidatgrad i Development and International Relations / Latin American Studies.

Jeg skriver mest om international udvikling, menneskerettigheder – især kvinders rettigheder - og klima. Gerne med fokus på Latinamerika, hvor jeg har rejst, boet og arbejdet siden 2012.

Seneste artikler om LIGESTILLING