Mens Donald Trump kæmper for sit politiske liv, er der fortsat fuld damp under hans kampagne lokalt. Hans tilhængere er loyale, men det er ikke nemt at få fat på kampagnekontoret, som ikke er meget for udenlandske journalister. POV Internationals Troels Gaihede tog derfor af sted på uanmeldt besøg i Orlando, hvor Trump-kampagnens hovedkvarter befinder sig. Læs hvordan det gik her. Og tag med rundt i den floridianske velfærdsstat, der ikke minder det mindste om den danske. Selv om også den tilbyder offentlige skoler med gratis morgenmad og biblioteker. Og gratis bybusser, selv om den lokale indkomstskat er et rundt nul.
Orlando er hovedkulisse i ungdomsforfatteren John Greens bog Paper Towns fra 2008. Der er også noget kulisseagtigt over byen, som de fleste nok forbinder med Disney World og senest med det tragiske masseskyderi på homo-natklubben Pulse, hvor 49 mennesker måtte lade livet, da en sindsforvirret ung mand med afghansk baggrund åbnede ild tilbage i juni måned i år.
På en stenbænk foran byens historiske museum, der for tiden har en fantastisk fotoudstilling om almindelige menneskers liv i USA, sidder en ung pige i midten af tyverne. Hun har langt sort hår, slidte jeans, hvid T-shirt og en løs bandana under den sorte kasket. Hun kigger nysgerrigt på mig, da jeg sætter mig ved siden af hende. Jeg fortæller hende, at jeg er fra Danmark og at jeg gerne vil vide noget om, hvordan den floridianske velfærdsstat fungerer. Hun smiler og siger, at mange ting fungerer rigtigt godt. ”Det meste er inden for gåafstand, der er biblioteket, klubber, skoler – ja, og så alle de her små verdener”.
”Verdener?!” Tænker jeg, gad vide hvad hun mener.
”Ja, altså her i Orlando kan man uden at gå ret langt, se og opleve et mikrokosmos af den store verden. Her er folk og kulturer fra hele verden. Jeg øver mig her, inden jeg tager ud på min store rejse i den virkelige verden” Jeg spørger efter hendes navn. Hun smiler skævt. Der går mere end ti sekunder inden hun svarer: Lige nu er det Skeighlo – det er en slags kælenavn. ”Ok, det lyder som et fint navn”, siger jeg.
Der går lidt tid før, det går op for mig, at Skeighlo må have en psykisk overbygning af en art. Hun fortsætter nemlig i sporet omkring de forskellige og lidt besynderlige Orlando-verdener.
Jeg giver hende hånden og ønsker hende god rejse, når tiden kommer.
Besøg på kampagnekontoret
Jeg er egentlig kommet til Orlando for at besøge Trump-kampagnens hovedkontor her i The Sunshine State. Jeg har flere gange skrevet til kampagnekontoret, men har ikke fået svar. Derfor har jeg besluttet mig for simpelthen at troppe op på matriklen.
Trump-folkene er, i overensstemmelse med Trumps hang til høje bygninger og generelle New Yorker stil, flyttet ind i én af Orlandos højeste bygninger på Orange Avenue. Min Baby Blue Mommy mobile holder parkeret i et af byens mange p-huse, så jeg slentrer ned ad hovedgaden, som er fyldt med barer, restauranter, natklubber og kunstgallerier.
Jeg ankommer til 250 N Orange Avenue, går ind af en glasdør og kører med elevatoren op til 10. etage og går ind ad døren til det nyindrettede kontor. Ved skranken møder jeg Karen. Jeg fortæller hende, at jeg kommer fra Danmark og skriver for Point of View International. Hun spærrer øjnene op og svarer, at jeg i så fald skal tale med Dave eller Chris, som er kampagneledere. De er ikke på kontoret lige nu, men kommer åbenbart senere.
Jeg spørger hende, hvorfor hun arbejder for Trump-kampagnen.
Hun fortæller at hun som pensioneret skolelærerinde er meget ”bekymret for skolernes fremtid i USA og for de stakkels børn. Vi kan vælge hvilken bil vi vil have, hvad vi vil spise og hvor vi i øvrigt vil tage hen, men i skolen er der efterhånden ingen valg tilbage. Tidligere var der en meget bredere vifte af fag, men det hele bliver sparet væk”. Jeg spørger, hvorfor hun mener, at skolerne vil blive bedre med Trump som præsident. ”Jeg mener vi skal væk fra Common Core og det mener Trump også”, svarer hun. ”Common Core” er centralt fastsatte undervisningsstandarder for offentlige amerikanske skoler, som næsten alle amerikanske stater følger. Mange republikanere og libertarianere er imidlertid modstandere af disse fælles standarder, som de mener kører efter ”laveste fællesnævner” – de vil give staterne den fulde kontrol over skolesystemet.
”Giv ansvaret tilbage til staterne” siger Karen da også, da hun med et sødt smil forsikrer mig om, at hun kunne give mig et foredrag om skoler, der ville vare mindst to timer.
Jeg peger over på væggen, som er dekoreret med Trump T-shirts, valgplakater, klistermærker etc.
”Proud Deplorable” (stolt uanstændig) T-shirts går som varmt brød for tiden, men Karen er langtfra begejstret. ”Jeg er så såret over den betegnelse og jeg ville aldrig gå med sådan én. Det var så tarveligt af Hillary at give os den betegnelse”, siger hun og skuler over på væggen, hvor T-shirten hænger som vidnesbyrd på en valgkamp, som for længst er blevet så beskidt og fyldt med gensidige beskyldninger, at man helt glemmer de reelle politiske modsætningsforhold mellem de to kandidater.
”Altså, for bare otte år siden – inden Obama – var skolerne bedre. Det er det vigtigste for mig og det er, hvad en regering under Trump vil kæmpe for, siger hun.
Den faktiske virkelighed er hele tiden til debat og fortællingen om Trump kan formes, som man vil. Det har vi været vidner til fra begyndelsen. Mange tilhængere, vælgere, partifæller, ja sågar vicepræsidentkandidaten Mike Pence vælger ikke at vurdere Trump på baggrund af, hvad han siger, men hvad de ønsker, at han skulle have sagt
Karen er ved at tale sig varm, da hendes kampagnechef, Dave, kommer ind af døren. ”Are you from the media?” spørger han hurtigt og tørt. ”Yup, Danish” svarer jeg. ”Så er du nødt til at gå; vi taler ikke med udenlandsk presse før alle spørgsmål er blevet godkendt af vores sekretariatsleder, Chris”, siger Dave og beder mig gå ud på gangen. Han ringer til Chris og rækker mig sin telefon. Chris beder mig sende en interviewforespørgsel med en præcis beskrivelse af de spørgsmål, jeg agter at stille. ”Vi tager bare vores forholdsregler over for en alt for kritisk udenlandsk presse”. Jeg fortæller ham, at jeg kun er journalistisk kritisk og ikke forudindtaget.
Journalister smidt ud
Mens jeg taler med Chris, ankommer et fransk journalistpar fra modemagasinet Elle. De har, ligesom jeg, forgæves forsøgt at komme i kontakt med Trump-kampagnen. Journalisten Isabelle Duriez, forsøger at afdække Trumps noget anspændte forhold til kvindelige vælgere og vil derfor gerne tale med nogle kvindelige kampagnemedarbejdere. Jeg fortæller hende om den venlige og imødekommende Karen, men det er for sent. Døren ind til kontoret bliver lukket og vi må alle tre tage elevatoren ned igen. Franskmændene med helt uforrettet sag.
Den amerikanske fotograf, som følger den franske journalist fra Elle er vred. ”De er jo fucking uforskammede”, siger han. Jeg trækker på skuldrene og går ud i den surreelle virkelighed i Orlando med et indtryk af en Trump-kampagne, som stritter i alle retninger.
Mange af de frivillige har en masse på hjertet og vil gerne tale, men topstyringen er så markant, at det er svært for dem at navigere. Ligeledes lader det til, at tilslutningen til Trump minder om den by jeg befinder mig i. Man kan læse lige præcis den virkelighed ind i fortællingen, som man vil. Den faktiske virkelighed er hele tiden til debat og fortællingen om Trump kan formes, som man vil. Det har vi været vidner til fra begyndelsen. Mange tilhængere, vælgere, partifæller, ja sågar vicepræsidentkandidaten Mike Pence vælger ikke at vurdere Trump på baggrund af, hvad han siger, men hvad de ønsker, at han skulle have sagt.
Måske er Skeighlo ikke helt skør alligevel, eller også forstår vi ganske enkelt verden bedre, hvis vi en gang imellem lytter til folk på kanten. Folk som ikke har ladet sig sluse ind i mediernes evindelige spin.
Flere af The Donalds tilhængere er optaget af klassiske velfærdsstatslige emner, som uddannelse og skoler, sundhed og sygehuse, jobs og kriminalitetsforebyggelse. En del af de nyankomne i Trump-lejren, har tidligere været tilhængere af Bernie Sanders,den selverklærede socialist fra den lille bjergstat Vermont i det nordøstlige hjørne af USA. Bernie og hans Berniacs spøger stadig og har haft en vis succes med at sætte politiske aftryk på en præsidentkampagne, som folk i høj grad ikke synes synderligt inspireret af, netop på grund af fraværet af egentlig politik.
Der er langt fra sprudlende rallies med The Donald som den ultimative sprechstallmeister foran 10.000 hujende mennesker til kedelige kampagnekontorer fyldt med kommunikationsmedarbejdere, meningsmålingseksperter og frivillige telefondamer. Men fællesnævneren er, at de alle føler sig som en del af en bevægelse. Et andet fællestræk er den orkestrering, hvormed begge dele styres. Kritikere, demonstranter og andre potentielle ballademagere bliver afvist allerede ved indgangen.
Alle bekymrer sig om det nære
Florida er én stat ud af syv, hvor man ikke betaler lokal indkomstskat. Man betaler indkomstskat til det føderale USA, men ikke til delstaten. Det forhold får angiveligt mange skandinaver til at spekulere over, hvordan man så kan finansiere velfærdsordninger som skoler, busser, biblioteker, sygehuse etc. Vi kan nærmest ikke forestille os et velfungerende samfund uden indkomstskat.
Der er langt fra sprudlende rallies med The Donald som den ultimative sprechstallmeister foran 10.000 hujende mennesker til kedelige kampagnekontorer fyldt med kommunikationsmedarbejdere, meningsmålingseksperter og frivillige telefondamer. Men fælles nævneren er, at de alle føler sig som en del af en bevægelse.
I Orlando er det gratis at køre med bybussen. Centrum er relativt kompakt og foran Eola Lake ligger byens store bibliotek, som også fungerer som kulturhus og udstillingssted for lokale, nationale og internationale kunstnere. Der afholdes dagligt kurser i IT, madlavning, fotokunst, elektronik etc. De bringer bøger og CD’er gratis ud til amtets borgere og det hele finansieres af en lille del af de ejendomsskatter, folk her i Orange County betaler. Jeg taler med en bibliotekar, som fortæller, at hun på sin seneste skattebillet kunne se, at hun havde bidraget med 20 dollars for et helt år. Biblioteket benyttes flittigt at byens studerende, hjemløse, børnefamilier og turister, der trænger til en pause fra Micky Mouse og Fedtmule.
Om aftenen deltager jeg i en form for borgermøde “a civics” på vores yngste datters skole. Manatee Countys Womens League samt nogle lokale politikere, en enkelt forretningsmand og et tidligere medlem af Repræsentanternes Hus her i Florida ved navn Ronald Reagan – har indvilget i at deltage i arrangementet. Det er sat i scene af skolens samfundsfagslærere i et forsøg på at lave folkeoplysning om de kommende valg den 8. november.” Det handler om at være en god samfundsborger”, som kommunikationschef i Manatee County, Michael Barber, udtrykker det.
Der er nemlig mange ting, floridianerne skal tage stilling til. Ikke nok med at de skal beslutte sig for om de synes bedst om Hillary eller The Donald, så skal de også vælge byrådsmedlemmer, repræsentanter til kongressen i Florida, repræsentanter og en senator til den føderale kongres. Vigtigst af alt er dog de lovforslag, som er på stemmesedlen i år. Amerikanerne skal som regel forholde sig til en hel del lovforslag, som kan have endog meget stor betydning for deres hverdag. Ét af disse er ”proposition 7”, som vil give Manatee County ret til at forlænge perioden, hvori en halv cent fra hvert enkelt køb (3 øre) af amtets ”sales tax” (moms) vil gå til øgede udgifter til de i alt 50 skoler i distriktet. Hvis vælgerne stemmer ja til forslaget, betyder det i praksis, at man vil kunne indkassere 30 mio. dollar (ca. 200 mio. kroner hvert år i de kommende femten år. Penge som er øremærket til nye bygninger, reparation af de eksisterende, computer- og sportsudstyr, reduktion af overfyldte klasselokaler osv. Det overordnede formål er ligeledes, at sørge for, at skoleeleverne i amtet klarer de akademiske målsætninger så godt som muligt i fremtiden.
”Det handler om at fortsætte den gode udvikling blandt vores unge. Fra 2002 til 2015 er antallet af unge med en universitetseksamen steget med 13 procent. Det er flot, men hvis det skal fortsætte, kræver det ekstra ressourcer”, lyder det fra Michael Barber, der også understreger, at over en tredjedel af de forventede 30 mio. dollar vil komme fra folk udefra, der besøger Manatee County og at det derfor er en ren ”win win situation – og det smarte ved momsindtægter i forhold til andre skatter”.
Skolesystemet er en tung post på de offentlige budgetter og det er ikke svært at forstå. Skolerne i Manatee County serverer dagligt gratis morgenmad og frokost til omtrent 44.000 børn og unge, det har etableret særlige engelskhold for ikke-engelsk talende elever (primært mexicanere) og insisterer på, at der ikke skal være brugerbetaling på de daglige fornødenheder i skolen, såsom computere og bøger.
Der er mange måder at drive et velfærdssamfund på. I Florida samarbejder politikere, forretningsfolk, skolelærere og interesseorganisationer om at få folk til at forstå, at alle har en interesse i en veluddannet befolkning. Men finansieringskilden er sårbar. Øgede skatter er som regel ikke en vindersag i USA, selvom et flertal af amerikanerne ifølge en Gallup-undersøgelse fra april i år mener, at de rigeste amerikanere bør betale mere i skat.
På denne front er The Donald også trængt, da noget tyder på, at manden stort set ingen indkomstskat har betalt i to årtier. Om det har nogen betydning for folk, når de står i stemmeboksen, kan kun tiden vise. Søndag skal den særdeles trængte republikanske præsidentkandidat – som nu også er hårdt ramt af offentliggørelsen af en video fra 2005, hvor Trump taler om sine erobringer og grove metoder på linje med seksuelle overgreb – atter i direkte duel med demokraternes Hillary Clinton, når disse tørner sammen på Washington University i St. Louis, Missouri.
Topfoto: “Lymmor” – gratis bus i Orlando, Florida – Troels Gaihede.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
