30 år i fatwaernes skygge: En anden virkelighed 

af i Bøger/Kultur/Politik & Samfund

POV KULTUR // BOGUDDRAG – Den fatwadømte kunstner Lars Vilks har lavet 30 tegninger til lige så mange tekster, skrevet af forfatteren Helle Merete Brix i bogen, ‘30 fortællinger om frihed, fatwaer og kærlighed’. Der er både tale om satiriske tekster i form af breve fra bin Laden-familien til forskellige blasfemikere, poetiske essays om de samtaler, troende og ateister kan have med hinanden og refleksioner over historiens turbulente gang tilbage fra inkvisitionens kætterbål. Tegningerne er lavet som blindtegninger, hvor kunstneren udfører sin idé uden at se på papiret imens. Dermed bliver tegningerne andet og mere end rene illustrationer. Det er første gang, siden der blev udstedt en fatwa mod Lars Vilks, at han nu får mulighed for at udgive nogle af sine værker.

”Han var så høj, at jeg burde have forstået, at jeg drømte.” Sådan skriver den argentinske forfatter Jorge Luis Borges i en tekst i sin bog Atlas, der burde ejes af enhver, der holder af at fantasere, både om natten og dagen.  Bogen skrev den næsten 80-årige og omtrent blinde forfatter Borges, da han rejste rundt i verden med Maria Kodama, som han giftede sig med et par år senere. Hun var mørkhåret med pikante ansigtstræk og tæt på at være 40 år yngre end Borges. Kodama er også fotograf, og hun har taget bogens billeder.

I drømmen, der egentlig er et mareridt, står denne person, der ovenikøbet forekommer endnu højere, da han er iført en kegleformet hue, uden for forfatterens lejlighed. Borges skal netop til at trykke på knappen til elevatoren, da han får øje på den høje mand, hvis ansigt har ”et tartarisk præg eller i hvert fald noget, som jeg forestiller mig er et tartarisk præg”. Manden er også iført en ”stor, sort og skinnende overfrakke, fuld af store, hvide pletter.”

I teksten taler Borges om ”mareridtets umiskendelige smag.” Denne smag får ham til at vågne op. Men findes der mareridt, man aldrig vågner fra? Kan nattens rædsler, muligvis ved et uheld, flyde ind i den efterfølgende dag, ikke blot som en forestilling, men som virkelighed?

Saudierne er, som Borges, men af helt andre ubehagelige grunde, urørlige. Sådan kan der, endnu en gang, som i Rushdie-tidens dage, knyttes forbindelse mellem litteratur og storpolitik

Der er natlige drømme, man ville ønske fortsatte ind i virkeligheden, måske ikke i det uendelige, men længe. Nogle af dem er muligvis introduceret i ens sind som netop en natlig drøm. Måske var det sådan Borges’ tekst om menneskets urgamle drøm om at flyve blev til, materialiseret i en rejse med luftballon over Californiens ørken: ”Rummet var åbent, den svage vind, der førte os frem, som om den var en langsom flod, kærtegnede os på panden, i nakken eller på kinderne.”

Og hvad med den tekst i Atlas, hvor Borges fortæller om at blive præsenteret for en ret tam tiger? Borges har elsket tigre hele sit liv. Med det reflekterende menneskes selverkendelse ved han, at denne tiger bliver hans sidste. Denne tiger er også fysisk, ikke blot tegnet eller skabt gennem ord, den slikker hans ansigt og lader endda sin klo hvile på det. På det foto, der hører til teksten, sidder Borges på en havestol, han har en stok i den ene hånd, og dyrets hoved er nær hans knæ: ”Man kan med god ret spørge: hvorfor tigre og ikke leoparder og jaguarer? Jeg kan kun svare, at pletterne er mig imod, men ikke striberne.”

Mordet på Khashoggi. Lars Vilks.

Der er også en tekst i Borges’ bog om Istanbul: ”Her må genfærdene fra mange forskellige nationer færdes.” I Istanbul er der ingen fritgående, vilde tigre. Her, som andre steder i Tyrkiet, er det hyænerne, der vinder magt. Enkelte, endnu større rovdyr har dog frit spil i byen. Det var i Istanbul, at en saudisk journalist ved navn Jamal Khashoggi en efterårsdag i 2018 gik ind på Saudi Arabiens konsulat og aldrig kom ud derfra igen; eller jo, det gjorde han nok, men i parteret tilstand, hvor ligdelene blev puttet i mindre bokse, da journalisten blev dræbt på grusom vis for sine meningers skyld. Måske er han i dag et sådant genfærd i Istanbul, der, med genfærdets særlige evner, penetrerer enhver fysisk forhindring på sin vej. Sine mordere når han dog ikke frem til.

Og saudierne er, som Borges, men af helt andre ubehagelige grunde, urørlige. Sådan kan der, endnu en gang, som i Rushdie-tidens dage, knyttes forbindelse mellem litteratur og storpolitik. Som i en drøm. Eller et mareridt. Man forlanger at blive vækket af.


Læs Bjarke Larsens forord her.

Køb bogen her. 

Billedtekst: Mordet på Khashoggi.

Blindtegning

Denne – og alle andre tegninger i bogen – er lavet som blindtegninger, en metode Lars Vilks beskriver på denne måde:

Blindtegning betyder for mig, at jeg forsøger at følge et indre billede og at orientere mig i forhold til papiret ved at disponere pladsen groft. Selvfølgelig betyder dette, at tegningerne vil være specielle.

På det seneste har jeg taget udgangspunkt i tuschtegninger, som jeg så behandler og justerer med blyant. Fordelen er, at tegningerne bliver andet og mere end rene illustrationer, fordi der er en række ukontrollable elementer i dem. Det kan ofte også være svært at se, hvad tegningerne illustrerer, og dermed overlades noget at det kreative arbejde til betragteren.


Lars Vilks

Lars Vilks (f. 1946) er kunstner og ph.d. i kunsthistorie. Professor i kunstteori ved Kunstakademiet i Bergen 1997-2003. Som kunstner blev han for alvor kendt og kontroversiel med det illegale skulpturprojekt Nimis på stranden i Kullaberg naturreservat (1980) og tegningen “Profeten Muhammad som en rundkørselhund” (2007). Siden 2010 har Vilks været beskyttet af livvagter 24 timer i døgnet.

Helle Merete Brix (f. 1959) er freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. I årene 2010-2016 tilknyttet som litteraturanmelder ved Weekendavisen. Hun har senest udgivet bogen Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre.

Seneste artikler om Bøger