Den nye regering er et kæmpe eksperiment. Men oppositionen skal ikke glæde sig for tidligt
FV26 // ANALYSE – “Det er endt som den regering, der kunne lade sig gøre, fordi alternativerne så endnu mere brogede og komplicerede ud,” skriver Helle Ib.
Danmarks nye regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale må betragtes som et kæmpe eksperiment. Spændvidden mellem partierne, især i den økonomiske politik er enorm, og som mindretalsregering kan den rød-lilla konstellation se frem til hårde test af interne smertetærskler.