Arbejdsmiljøet står kun nævnt en gang i det 86 sider lange regeringsgrundlag, mens ordet “moderne” nævnes hele otte. Og med det moderne kontanthjælpsloft i frisk erindring, har mange allerede erfaret, at moderne i politisk sammenhæng betyder forringelser. Man må håbe, at regeringen, trods allerede bebudede besparelser og oprettelsen af et ministerium for offentlig innovation, hvis overordnede formål nok er at reducere den offentlige sektor, trods alt prioriterer at indkøbe et betragteligt antal hjertestartere, skriver Thomas Milsted.
Der bliver nemlig brug for dem, da der ikke er tvivl om, at arbejdsmiljøet for omkring 800.000 offentligt ansatte igen bliver en af de helt store tabere med den nye regering. Hvor medarbejderne før løb for at få det hele til at hænge sammen, kommer de nu til at skulle sprinte.
Der varsles store forandringer i form af mere effektivitet, konkurrenceudsættelse og fokus på resultater. Et af de resultater bliver med al sandsynlighed at færre og færre medarbejdere skal løfte en tungere og tungere byrde. Og med en 0,3 procent stigning i det offentlige forbrug, bliver det nok ikke på forebyggelse af stress og udvikling af trivsel, der bliver brugt flere resurser.
Stress og følgesygdomme er en af vor tids største udfordringer
Den ny regering står overfor mange store udfordringer. Stress, angst og depression er nogle af dem. Man kan naturligvis have den holdning som menneske, at det må folk selv ligge og rode med.
Men som ansvarlig politiker kan man ikke lukke øjnene for det faktum, at de samfundsøkonomiske konsekvenser i form af sygefravær og behandlinger, for slet ikke at tale om langvarige udfald af arbejdsstyrken, er så betragtelige, at det kun kan efterlade en med dyb forundring over, at stress ikke med et ord er nævnt som en af de udfordringer, der skal tages fat på hurtigt.
Hvis man ikke vil matche resurserne med realiteterne, skaber det uanstændige arbejdsforhold. Stress, og de følgesygdomme, det kan medføre, fylder for meget på budgettet til, at det kan negligeres.
Tværtimod og mod enhver fornuft vil kampen mod den offentlige sektor, som der lægges op til i det nye regeringsgrundlag, føre til flere tilfælde og yderligere omkostninger for danske skatteborgere. Stress, og de følgesygdomme, det kan medføre, fylder for meget på budgettet til, at det forhold kan negligeres.
Den nye regering vil effektivisere det offentlige – igen
Nu kommer det ikke som en overraskelse, at den nye regering vil kigge det offentlige efter i sømmene. Det er ingen hemmelighed, at liberale sjæle har et anstrengt forhold til stort set alt, som handler om stat – bortset fra Kongehuset og de fyrstelige beløb der afsættes dertil. Og derfor ser vi også endnu en gang, at nødvendigheden af effektivisering påpeges. Den ny regering vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver for at få højere kvalitet og lavere priser. Det skaber utryghed blandt medarbejderne, da det i sagens natur betyder fyringer.
Mere effektivitet og fokus på resultater er en sang, der er blevet sunget længe. Lyden af den er ikke lig med bange anelser om, hvad det eventuelt kunne betyde for arbejdsmiljøet, for her tæller allerede hårde facts i form af erfaringer og ikke mindst forskning. Medarbejderne skal løbe endnu hurtigere, for skal prisen være lav, skal lønningerne ned og udbetales til færre. I det offentlige forsøger man at kombinere første klasses service på bekostning af medarbejdernes ve og vel.
Det kan ikke blive ved med at undre, at stresskurven stiger og flere og flere bliver sygemeldt eller helt må forlade arbejdsmarkedet, som en konsekvens netop af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hvis det at reducere de økonomiske byrder på nogle områder er vigtigere end at reducere de fysiske og psykiske konsekvenser af arbejdsmiljøet, vil det løfte den økonomiske byrde på andre i form af sygefraværet. Og så er vi lige vidt.
Den nye regering vil have bedre ledelse i det offentlige
Regeringsgrundlaget lægger op til nytænkning inden for offentlige ledelse:
”…. det forudsætter god ledelse, åbenhed over for nytænkning, fælles værdier og forståelse for organisationers værdier og kultur. Det kræver offentlige ledere, der som fyrtårne kan motivere, sætte klar retning og forløse det store potentiale i medarbejderne. Det kræver større fokus på rekruttering af dygtige ledere samt på udvikling af god ledelse i den offentlige sektor”.
Og videre:
”Regeringen vil derfor nedsætte en ledelseskommission, som skal understøtte god ledelse i hele den offentlige sektor. Skabe fundament for, at god ledelsespraksis og erfaringer vandrer. At rekruttering og udvikling af offentlige ledere sker mere systematisk. Og at der bliver en større udveksling af ledere mellem den offentlige og private sektor”.
Det kan kun hilses velkommen, da ledelsesstil har været og er en af de væsentligste årsager til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø gennem de sidste 25 år. Men jeg kan være alvorligt i tvivl om, hvad resultaterne af sådan en ledelseskommission vil betyde i praksis.
Vi har viden og forskning nok til at kunne udrydde stress på danske arbejdspladser. Det er op til politikerne at gøre noget ved det.
Det gode psykiske og fysiske arbejdsmiljø hæmmes primært af to ting. Hensynet til ledelsesretten, som jeg tvivler meget på, der bliver pillet ved. Jeg er heller ikke længere så overbevist om, at det ene og alene er kvaliteten af ledelsen, der kan forklare et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Når politikere så ofte går ud og påpeger, at ledelsen kan blive bedre i det offentlige, dækker det måske i virkeligheden mere over utilstrækkelige bevillinger?
Den anden ting er de politiske grunde. Det er politikerne, der udstikker målene og retningen for det offentlige, ikke lederne. Dermed er det politikkerne, der ene og alene er ansvarlige for medarbejdernes ve og vel. Det er politikerne, der sætter ambitionsniveauet og samtidig øremærker de resurser, de vil ofre på det. Politikerne vil have luksus, men vil ikke betale for det. Og vil man ikke ofre det, det koster, er der kun en vej, og det er at presse medarbejderne til at yde mere. Hvis man ikke vil matche resurserne med realiteterne, skaber det uanstændige arbejdsforhold.
Klare budskaber pakket ind i retoriske modsætninger
Det er tydeligt, hvad regeringen vil, men virkeligheden må vel være det, som afspejler den reelle intention? Man vil spare, men vil ikke samtidig erkende hvilke konsekvenser, det har for medarbejderne.
Med det nye regeringsgrundlag er det mere end tydeligt, at arbejdsmiljøet er totalt underprioriteret, og det på trods af de økonomiske og ikke mindst menneskelige omkostninger. Jeg tror ikke, jeg kan huske, at andre udfordringer med så voldsom økonomiske og menneskelige konsekvenser har fået så lidt bevågenhed. Det siger noget om den nye regerings manglende erkendelse overfor de store udfordringer, det danske arbejdsmarked står over for. Vi har viden og forskning nok til at kunne udrydde stress på danske arbejdspladser. Det er op til politikerne at gøre noget ved det.
Den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), skal imidlertid hilses velkommen, for han er kendt som en flittig mand med fødderne godt plantet i den danske muld i mere end en forstand. Han er landmand og ved, hvad det vil sige at arbejde hårdt.
Lyset i tunellen vil kunne dog være, at regeringen holder fast i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter, og at det nye ”disruptionråd” blandt andet sammen med lønmodtagere og arbejdsgivere skal være med til diskutere fremtidens arbejdsmarked. Men snakke gør det jo sjældent alene, og da slet ikke hvis arbejdsmiljøet ikke er med på dagsordenen.
Den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), skal imidlertid hilses velkommen, for han er kendt som en flittig mand med fødderne godt plantet i den danske muld i mere end en forstand. Han er landmand og ved, hvad det vil sige at arbejde hårdt. Der er ingen tvivl om, at han får travlt, for der er nok at tage fat på. Desværre nok ikke med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, men med at få dovne og syge folk i arbejde.
I det store hele er fagbevægelsen om ikke begejstret så fortrøstningsfuld med Troels Lund Poulsen ved roret.
Men til trods for at det psykiske arbejdsmiljø halter gevaldigt, specielt indenfor det offentlige/statslige, er det nok andre udfordringer, der kommer i første række for den nye minister. Mange job er truede af digitalisering, ny robotteknologi og kunstig intelligens. Pensionsalderen skal hæves, og der skal findes mange penge til at udvikle tusindevis af medarbejdere med efteruddannelse og kompetenceløft. Mit budskab er ikke desto mindre: se nu at få nu arbejdsmiljøet på dagsorden, så vi kan spare penge på alle de hjertestartere, det ellers kan være nødvendigt at indkøbe.
Foto: Pixabay
Hvis du kan lide min artikel kan du sende penge via MobilePay. Jeg har valgt ikke at modtage pengene selv, men at donere dem til Kirkens Korshærs arbejde. Deres MobilePay på tlf. 40 16 87 88
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
