BRADENTON (FLORIDA) – Alle bliver bedt om at fremvise deres våben ved indgangen til det stort anlagte Gun Show i Bradenton Convention Center. Da jeg ikke er våbenejer, viser jeg bare min billet og går ind i et Mekka for våbenelskere. Der er alt fra slibesten til AK 47-rifler og noget, der i mine øjne nærmest minder om automatiske krigsvåben, som man kender dem fra krigene i Afghanistan og Irak.
Det bugner også med smarte pistolhylstre, der både er sikre for våbenbæreren og usikre for den mulige fjende. ”Det drejer sig nemlig om at kunne trække sit våben hurtigt og sikkert, hvis man pludselig står over for en galning der vil én til livs”, siger Jacob Johnson, der er blevet overfaldet to gange, imens han stadig boede i det sydlige Californien. ”Her i Florida føler jeg mig mere sikker. Jeg har mit Conceiled Carriage Permit, som sikrer mig retten til at bære et våben og det er jeg glad for”.
I Florida kan man tilegne sig retten til at bære et skjult våben, hvis man deltager i og består et grundlæggende kursus i betjening af skydevåben. Jacob er tilbageholdende, da jeg spørger om jeg må tage et billede af ham. ”Måske er det ikke så godt for forretningen her, at jeg står og udtaler mig om våben over for en reporter”. Han indvilger dog, stiller sig i position og kigger genert ind i kameralinsen. Jeg går videre igennem våben-mekkaet og møder Chase Ferrell fra Daytona, der ligesom Jacob er ansat i et firma, der sælger både våben og merchandise.
Chase er mere udadvendt og stolt over at kunne vise, hvor hurtigt han kan trække sit våben fra hylsteret, der sidder i bukselindingen. Jeg spørger ham om han ikke mener, at håndvåben af den slags kan være med til at optrappe, intensivere samt gøre en dårlig situation værre. Det mener han egentlig ikke. ”De fleste mennesker er jo lovlydige og mit våben vil kun blive brugt i nødstilfælde”. Ville du skyde en truende person? spørger jeg. ”Jep, lige fra hoften” svarer han og gør bevægelsen”.
Hvad ville du sigte efter? ”Et sted i maveregionen, vil jeg tro”, svarer Chase og viser mig bevægelsen.
Hans chef kommer over til os og tilføjer, at ”alle burde eje et våben. Se på Georgia. Da de indførte en lov om at alle husstande skulle være i besiddelse af et håndvåben, ja, så faldt kriminalitetsraten temmelig drastisk”.
Ifølge en rapport fra den konservative tænketank AEI (American Enterprise Institute) i Washington, DC, er der noget om snakken. Fra 1993 og frem til 2013 er antallet af våben i USA næsten fordoblet, samtidig med at antallet af drab er mere end halveret.
I Kennesaw City, Georgia indførte man også rigtigt nok i 1982 en lov, der påbyder alle husejere at eje mindst ét skydevåben samt ammunition. I umiddelbar forlængelse af vedtagelsen af loven, faldt kriminalitetsraten med 89%. Siden da er den forblevet 16% under landsgennemsnittet. Kennesaw City-eksemplet bruges ofte af de såkaldte Second Amendment die-hards (stærke tilhængere af retten til at bære våben) som argument for, at det netop ikke er tilrådeligt at indføre strenge nationale våbenlove. Kritikere af dette synspunkt peger imidlertid på det forhold, at Kennesaw med sine (i dag) godt 14.000 indbyggere næppe er repræsentativ for hele den amerikanske nation samt at kriminalitetsraten i forvejen var lav i byen.
Men som Winston Churchill er citeret for at sige, så kan man kun stole på de statistikker, man selv har manipuleret.
Tilhængerne af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump står side om side her i Bradenton Convention Center, men for Chase er det ikke vigtigt om den næste præsident bliver Trump eller hans demokratiske modstander Hillary Clinton. ”Forfatningen er og bliver det vigtigste, det kan ingen bare lige komme og lave om på. Jeg stemmer ikke på nogen af dem. Jeg overvejer at skrive Mickey Mouse eller måske stemme på ham dér Johnson – Gary Johnson fra Libertarianerne”.
Det er ikke svært at forstå den umiddelbare logik i, at overlevelsesinstinktet byder os at svare ondt med ondt og at man vil være tilbøjelig til at trække sin skyder, hvis en ubehagelig type er på vej til at gøre det samme. Om denne logik skal danne rammen for amerikansk lovgivning over en bred kam, eller om den bør følges af regulering og restriktioner, er en grundlæggende politisk diskussion som skiller vandene – også her i Florida som af nogle kaldes The Gunshine State.
Obama er sat til at skulle tale kl. 18.00. Et par minutter før tid træder hovedpersonen ind på scenen. Han modtages som en rockstjerne. De 9000 mennesker, der har hutlet sig igennem køen og er kommet ind i arenaen, hylder præsidenten med et lydniveau og en begejstring, som selv Justin Bieber ville misunde.
Mens Chase finder mere merchandise frem, tænker jeg på Donald Trump, der igennem en nu meget lang og for alle udmattende kampagne, er kendt som ”politikeren”, der skyder fra hoften. I politik er det vanskeligt for både med– og modspillere at reagere på skud fra hoften. For politiet i Florida er det også til tider svært at vurdere, hvornår en pistolejer, der har skudt fra hoften, er offer eller angriber. Chase fortæller, at politiet undersøger alle sager, hvor våben har været indblandet og siger samtidig, at han dog ”hellere vil have politiet på nakken, frem for ti skudhuller i maven”.
Fascineret, eftertænksom og en lille smule skræmt, vinker jeg til de to betjente, der står vagt ved indgangen til de hellige (våben)haller og sætter mig ud i min Baby Blue Mommy Mobile. I handskerummet finder jeg mit eneste våben: min blyant. Jeg grifler det hele ned og kører nordpå til University of Central Florida. Her skal USA’s præsident, Barack Obama, tale ved et stort anlagt Hillary-rally.
The Surrogates (erstatningspersoner, der fører kampagne for præsidentkandidaterne) er i forbindelse med denne valgkamp utroligt vigtige. Hillary har haft svært ved at etablere en ligeså begejstret base, som den præsident Obama havde i både 2008 og 2012. Hun er ligeledes, ifølge de fleste målinger, placeret meget højt på listen over upopulære præsidentkandidater. Således er hun ifølge Sam Wang fra Princeton University den tredje mest upopulære kandidat nogensinde. Hun er kun overgået af Trump og Barry Goldwater, der var Republikanernes kandidat i 1964 og som tabte meget stort til Demokraternes Lyndon B. Johnson.
Tryllebundet af præsident Obama
Helt anderledes er holdningen til Obama, der for tiden nyder særdeles gode popularitetsrater på 55 procent.
Det kan man forvisse sig om ved det stort anlagte rally på University of Central Florida i udkanten af Orlando, som med sine godt 63.000 studerende er et af USA’s største universiteter samt udbyder af flere end 200 forskellige uddannelser. Køen til arrangementet er uoverskueligt lang, men det lykkes for mig at komme ind på en måde, der ikke er fremmende for den optimale opfattelse af køkultur.
Første vigtige taler er Demokraternes kandidat til Senatet, Patrick Murphy, der stiller op mod den siddende republikanske kandidat Marco Rubio, som de fleste nok kender som ”Little Marco”, da han i forbindelse med de republikanske primærvalg, tabte partiets nominering til The Donald.
Hillary Clinton har haft svært ved at etablere en ligeså begejstret base, som den præsident Obama havde i både 2008 og 2012. Hun er den tredje mest upopulære kandidat nogensinde. Hun er kun overgået af Trump og Barry Goldwater, der var Republikanernes kandidat i 1964 og som tabte meget stort til Demokraternes Lyndon B. Johnson.
Patrick Murphy taler til partiets base. Han taler om Obama, der har ”forvaltet præsidentembedet med værdighed og blandt andet derfor efterlader sig en utrolig arv”. Han taler passioneret om behovet for én gang for alle at få stoppet the gun violence samt behovet for at gøre det muligt for alle at udleve The American Dream.
Obama er sat til at skulle tale kl. 18.00. Et par minutter før tid træder hovedpersonen ind på scenen. Han modtages som en rockstjerne. De 9000 mennesker der har hutlet sig igennem køen og er kommet ind i arenaen hylder præsidenten med et lydniveau og en begejstring, som selv Justin Bieber ville misunde. ”Are you fired up?! (vild jubel) ”Are you ready to go?!” (endnu mere jubel) ”I’m fired up!” (publikum i ekstase).
Obama tryllebinder sit publikum i en lille time, hvor klassiske demokratiske temaer bliver vendt. Ligeledes fejrer han egne triumfer og bringer The Affordable Care Act – også kendt som ObamaCare – på banen. Sundhedsordningen har ellers haft en del negativ presse den seneste uge, da mange stater og forsikringsselskaber har meldt ud, at den oprindelige budgetramme ikke holder og at man i en del stater vil opleve stærkt forøgede præmier.
Dette skyldes dog primært, at forsikringsselskaberne i første omgang havde prissat omkostningerne for lavt og at man blandt disse nu har justeret for dette. Samlet set betyder det mindre for borgerne end for staten, eftersom op mod 80 procent af ObamaCare-brugerne er subsidieret af staten. Det er imidlertid vand på møllen for Republikanerne og for Trump, der ikke har været sene til at kalde reformen for en gigantisk fadæse og at man som det første vil tilbagerulle loven, selvom det af både tekniske og politiske årsager vil blive meget svært for en republikansk præsident. At omstøde allerede gennemført lovgivning i Washington DC er som at vende en supertanker.
Lav ikke en Usain Bolt
Obama er i sit es. De velplacerede pauser, den messende stil, humor og alvor i raffineret forening samt en personlig bemærkning til en næsten forelsket studerende på tilskuerrækkerne, der erklærer sin kærlighed til præsidenten, gør folk vilde. Four more years, råber 9000 mennesker i kor.
Ved siden af mig står tre unge piger, som alle er førstegangsvælgere. Jeg spørger om de er ligeså begejstrede for Hillary som de er for Obama. ”Altså i forhold til personlighed, er jeg nok mest begejstret for Obama, men Hillarys politik er jo den samme og det er jo ikke en popularitetskonkurrence. Politikken er vigtigst”, siger Ashley, mens veninderne Alex og Kailyn nikker anerkendende. ”Helt enige”, siger de smilende.
Obama taler videre, mens omtrent 9000 smartphones er på overarbejde. Der live-streames fra begivenheden, ”facebookes” og tages selfies konstant. Præsidenten beder om ro, da han vil understrege vigtigheden af at stemme samt bevare fokus på endemålet, som er at få valgt Hillary Clinton som USA’s næste præsident. Opfordringen kommer oven på meningsmålinger, der viser sig meget favorable for Demokraternes kandidat. I den forbindelse minder præsidenten om, at man ikke kan tage sejren for givet. Der er nemlig stadig udtalt frygt blandt Demokrater for, at en lav stemmeprocent kan føre til republikansk sejr den 8. november. ”I er nødt til at løbe løbet til ende. Jeg vil ikke have jer til at lave en Usain Bolt, hvor I ser jer tilbage og smiler. Politik er ikke det samme som atletik”.
”Det er min præsident, jeg stemte på ham begge gange”, siger en ung afrikansk-amerikansk mand, som står ved siden af mig. Hans stemme er ved at kamme over af begejstring. Han hopper på stedet og hujer vildt, hver gang Obama laver sine forbilledlige og nøje planlagte pauser i en tale, som minder folk om, hvorfor de lod sig ”fire up” og blev ”ready to go” i 2008 og 2012 og gav junior senatoren fra Illinois to perioder i Det Hvide Hus.
Obama understreger igen en pointe om The Donald, som han har udtrykt tidligere i valgkampen: ”Du kan ikke have en slacker som præsident. Du vil have én som arbejder hårdt og som rent faktisk gør sit job”. Ifølge Obama repræsenterer Hillary netop de kvaliteter, som man må forvente af en person i så magtfuldt et embede.
Måske skriver Mrs. Clinton sig ind i en lang række af historier om amerikanske kvinder, der har været kompromitterede af sexskandaler, som de på den eller den anden måde er blevet påført af dumdristige og dobbeltmoralske mænd
Intet tyder på, at de unge studerende, der er samlet denne tidlige aften på universitetet i Orlando, vil gøre andet end at skynde sig ned til stemmeboksene. Her i The Sunshine State har både den demokratiske og republikanske kampagne arbejdet hårdt på at få så mange som muligt til at foretage en såkaldt ”early vote”. Ifølge. NPR (National Public Radio) vil op mod 40 procent af vælgerne benytte sig af muligheden for early voting. 37 stater samt hovedstaden Washington DC tillader denne form for stemmeafgivning. Om tidlig stemmeafgivning giver højere valgdeltagelse, er endnu uklart, selvom begge partier har en formodning om, at det vil gavne netop dem.
En undersøgelse fra University of Wisconsin-Madison viser faktisk, at man kan risikere lavere valgdeltagelse, blandt andet fordi nogle får tilsendt en valgseddel, som de aldrig får benyttet.
Dumdristige og dobbeltmoralske mænd – kvindelige ofre
Til tonerne af en lokal high schools messing band med tilhørende kor, går jeg henrykt ud i tuschmørket og hen imod parkeringshuset. Jeg lod mig forføre af prædikanten Obama og tænker på, om det er på tide at få en lidt mere farveløs og arbejdsom præsident, der kan sit håndværk og som kan arbejde på de indre linjer, som en form for teknokratisk udgave af Jean d’Arc.
Måske skriver Mrs. Clinton sig ind i en lang række af historier om amerikanske kvinder, der har været kompromitterede af sexskandaler, som de på den eller den anden måde er blevet påført af dumdristige og dobbeltmoralske mænd. Nathaniel Hawthorne skriver om Hestor Prynne i The Scarlet Letter (Det Flammende Bogstav), der bliver brændemærket, fordi hun i det puritanske New England, føder et ”uægte barn”. På den tid var det uinteressant, at der skal to til den slags tango. I dag forfærdes vi moderne vælgere stadig over seksuelle historier, der ikke kan siges at have synderligt meget med kandidaternes politik at gøre og som i tilfældet Clinton, heller intet har at gøre med hendes reelle handlinger.
Omvendt kan det også tænkes, at hele kønsspørgsmålet udvandes og giver os mulighed for at slippe af med den type af vurderinger, der handler om race og køn, da man med henholdsvis Obama og Hillary har mulighed for at afslutte en cirkel som startede med Abraham Lincolns insisteren på at holde fast på unionen samt gradvist at ophæve slaveriet. Kampen for kvinders rettigheder fortsatte med blandt andre Elizabeth Cady Stanton, som var forkvinde for National American Woman Suffrage Association i slutningen af 1800-tallet.
Dette potentiale for at skrive historie den 8. november 2016 er hele tiden det underliggende tema i Obamas taler rundt om i landet, når han fører kampagne for sin tidligere demokratiske modstander og nu medspiller i kampen mod The Donald og ifølge præsidenten, ”genstridige” Republikanere i Kongressen.
Det kommer til at tage mig en evighed at forlade universitetsområdet, fordi Obama & Co. har forkørselsret og fordi Secret Service har besluttet at afspærre et område på en kvadratkilometer. Vel ude og på vej hjem af I-4 lytter jeg ekstra godt efter, da Bruce Springsteen synger om Johnny 99, der mister sit job og i en rus af vin og gin skyder en uskyldig mand og selv bliver dømt til døden.
Jeg tænker på om Johnny 99 ville have skudt en uskyldig, hvis der havde været mere regulering på våbenområdet, eller om han havde anskaffet sig et våben under alle omstændigheder.
Topfoto: Troels Gaihede – Ashley, Alex og Kailyn, Hillary rally, Orlando.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
