SPROG // KLUMME – Det danske sprog er i forandring – men er vi blevet dovne i vores måde at bruge det på? Vi propper engelske ord ind uden at tænke, udvander stærke begreber og erstatter præcision med sjusk. Er det på tide, at vi tager sproget mere alvorligt og giver det den respekt, det fortjener?
Det danske sprog må hjertens gerne forandre sig – ja, det skal forandre sig, hvis det fortsat skal kunne bruges til at beskrive den verden vi lever i og bygge bro mellem mennesker og virkelighed. Det er fint, at vi har fået internet, software og mails ind ad sprogets hoveddør. Gamle ord kasseres eller skifter betydning og får nye nuancer. Det er sprognaturens orden.
Én af styrkerne ved det danske sprog er, at vi er åbne overfor udefrakommende påvirkninger og ny sprogpraksis; den plasticitet sikrer, at sproget ikke kun overlever, men også udvikler sig. Sproget er vildt, utæmmeligt og går sine egne veje – hvilket er smukt og fascinerende. Læs fx litteraturprofessor Johannes Nørregaard Frandsens Kovendinger i sproget fra 2016 for gode eksempler.
Fucking er blevet en hverdagsvulgaritet, som vi med djævlens vold og magt propper ind i sproget
Men det er som om en doven ligegyldighed har sneget sig ind i vores almindelige sprogpraksis. Vi bruger masser af ord, som er tæt på meningsløse. Vi skriver fejlbehæftet, taler sjusket – og det smitter. Som sociale dyr kører vi refleksionsløse med på alle mulige sprogmoder.
Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi bruger sproget. Vi skal være krævende og ambitiøse og ville sproget. Det skylder vi det. Her følger en håndfuld ord, som jeg hver dag beder til må blive glemt og erstattet af noget smukkere, rigtigere og mere præcist:
Laver
’Laver’ er verbernes svar på himstregimser og dingenoter: et intetsigende, indholds- og retningsløst ord. ’Laver’ fylder sætningen med noget, der giver sig ud for at være en aktivitet, men blot bliver en sølle erstatning for det virkelige handlingsord, der konkretiserer og præciserer, hvad der faktisk foregår i sætningen. ’Lave mad’ – hvorfor ikke kokkerere eller gå i køkkenet? ’Lave om’ – hvorfor ikke ændre, gennemføre eller justere? ’Lave noget’ – hvorfor ikke gå en tur, se en film eller spille kort? Der findes altid andre muligheder på sproghylden.
Fucking
’Fucking’ er et nedladende og seksualiseret ord, som vi knuselsker og har taget ind som et centralt udtryk i det danske sprog. Ordet er i dag en del af ordbogen. Det er et engelsk låneord og betyder ’at kneppe’. Hvorfor bruger vi fucking så meget, når vi nu har myriader af andre muligheder? Virkelig, sørme, satme, godt nok, kors i hytten. Halleluja til højtider. Ethvert andet bandeord er bedre.
Er det virkelig så stort, det vi gerne vil sige?
Fucking er blevet en hverdagsvulgaritet, som vi med djævlens vold og magt propper ind i sproget. Hvor originalt er det? Hvor smukt og nødvendigt er det? Hvorfor er vi endt på lavest mulige fællesnævner af ligegyldig lummerhed? Det skyldes, at forbindelsen mellem ordets form og indhold er kappet. Vi tænker ikke længere over, hvad ordet betyder.
Paradigmeskift
’Paradigmeskiftet’ er over os. Ny lovgivning, nye tiltag eller bare en ny idé eller plan tillægges uden videre paradigmeskiftets kvaliteter. Videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn argumenterede i 1962 ellers for paradigmeskiftet som del af en videnskabelig proces, der sker, når et paradigme – et etableret tankemønster eller vidensystem – udkonkurreres af et nyt paradigme, der i fagmiljøet er bred enighed om har en stærkere forklaringskraft. Det er et tungt, videnskabsteoretisk begreb.
Alligevel slynger vi om os med paradigmeskift i tide og navnlig utide. På et tidspunkt talte politikerne fx om, at nu ville de gennemføre ’et paradigmeskift i udlændingepolitikken’. Men man kan ikke vælge at gennemføre et paradigmeskift fremadrettet. Det kan kun registreres bagudrettet, når der efterfølgende er enighed om, at paradigmeskiftet faktisk fandt sted. Kald det skrappere lovgivning eller en ny tilgang til problemløsning, men lad være med at devaluere paradigmeskiftet i et forkrampet forsøg på at lyde hård og seriøs.
Mega
Alt er ’mega’ for tiden. Alt skal pustes op og virke større. Megafed, megastor, megainteressant og megavigtig … Selv når noget er småt, siger vi gudhjælpemig: ”Den er bare megalille!” Hvorfor ikke sige ’lillebitte’, hvis vi nu vil lægge tryk på og det faktisk er det, vi mener?
Brugen af ordet mega er impulsen til at forstørre alt, så det fremstår vigtigere og mere betydningsfuldt, end det i virkeligheden er. Det er en mystisk sprogvane, der muligvis skyldes den store konkurrence om opmærksomhed, som er blevet et vilkår i et mediesamfund, hvor det handler om at råbe højest, længst og mest for at blive lagt mærke til. Men hvis vi skal tage mega for pålydende, skal vi gange ordet det forstørrer med én million. Altså et éttal med seks nuller efter. Er det virkelig så stort, det vi gerne vil sige?
Ting
”Det er ligesom blevet en ting…” – siger vi, når vi i virkeligheden taler om en tendens, mode eller vane. Nej! En ting er det sidste, ’det’ er blevet til. For en tendens er ikke en ting. Moder og vaner er heller ikke ting. Ting er ting. Mursten er ting. Biler er ting. Ting har fysisk fylde og volumen, omkreds og vægt. Men ’ting’ kan i dag også være resultater, forhold og begivenheder. Ting har mange betydninger i hverdagssproget. Ofte bruger vi dog ’ting’ af mangel på kreativitet, tid og lyst til at gøre os umage og undersøge sprogets muligheder.
Sproglemminger
Vi opfører os alt for ofte som blinde sproglemminger, der fantasiløst gentager andres udsagn uden at spørge os selv: Er det mon det rigtige? Findes der noget bedre? Og ja, jeg ved godt, at jeg lyder som en gammel, sur og pedantisk mand. Jeg er også med på, at sproget forandrer sig, og at det er fint, at vi ikke længere udbryder et ”Guds fred”, når vi møder hinanden på gaden.
Lad os lægge de sociale medier til side og læse flere bøger
Og nej, jeg er ikke filolog og vil ikke give den som sprogets politibetjent, for jeg hverken taler eller skriver korrekt og skal ikke gøre mig til dommer over andres sprog. Det har jeg ingen adkomst eller ret til – og hvem gider høre på én eller anden selverklæret sprogrenser … Og nej, jeg vil ikke slås i hartkorn med snæver og indskrænket sprognationalisme, hvor alt skal være som i gamle dage. For det er godt, at sproget forandrer sig og tilpasser sig den virkelighed, vi lever i.
Men ved at blive bedre til at passe på det danske sprog, hæge om det, dyrke det tålmodigt og kærligt, kan vi faktisk udfolde og forny det respektfuldt og begavet i den mangfoldighed, som det fortjener. Ved i den globale verden at tale og skrive det lille sprog på dets egne præmisser og gøre os bare en lille smule umage, kan vi bidrage til verdens sproglige arv og mangfoldighed.
Sprogarbejde
Lad os arbejde med sproget, være mere påpasselige og generøse, når vi bruger det. Lad os dæmpe overdrivelser og svulstigheder og huske, at det, der står mellem linjerne og siges afdæmpet, kan have lige så stor en virkning som ’mega’, ’monster’ og ’maxi’. Lad os lægge de sociale medier til side og læse flere bøger. Læsning styrker vores empati, forestillingsevne og almene dannelse, skærper vores sprog og udvider vores ordforråd. Så læs nogle flere bøger – og køb dem (!), så du også støtter forfatterne i deres forsøg på at lære os at bruge ordene og sproget så godt, som vi hver især formår.
Forfattere er litterære rollemodeller, der kerer sig om sproget og hjælper deres læsere til at navigere i en sprogjungle i stadig bevægelse. Sproget skal behandles med omhu og værdighed. Vi skal bruge sproget nysgerrigt og godt, fordi tankens frihed bor i sproget. Vi skal kende sprogets fortid, for at kunne bruge det i nutiden og tage det videre med os ind i fremtiden.
Læs også denne klumme af Niels Olsen: “Sproget er en sladrehank – magtens ord og manipulationens farer”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
