LEDELSE I DANMARK // POVCAST – ”Det danske samfund er i toppen, når det kommer til livskvalitet – desværre kan oplevelserne på arbejdet være blandt de værste i verden – og danske ledere har et stort ansvar.” Det opsigtsvækkende statement kommer fra Gallups ‘managing partner for Europe, Middle East and Africa’, Pa Sinyan. Udsagnet er underbygget af 30 års forskning og studier. I fire samtaler fortæller han om resultaterne og diskuterer potentialet i et land som Danmark. Samtalerne foregår på engelsk.
30 års forskning og studier på højeste internationale niveau ligger bag, når Gallups managing partner for Europe, Middle East and Africa, Pa Sinyan, i fire samtaler fortæller om Gallups allernyeste viden. Det sker i podcasten om “Worklife and leadership in Denmark”. Gallup har to nobelprisvindere i deres forskningsteam.
I sommer lancerede Gallup “State of the Global Workplace: 2022 Report” med resultaterne af deres nyeste studier af medarbejderes engagement på arbejdspladserne i alle klodens regioner. I Danmark viser studierne, at kun hver femte medarbejder, 22 pct. er engageret i deres arbejde – mens 9 pct. er aktivt uengagerede.
Med ledelsesbrillerne på diskuterer Søren Jensen med Pa Sinyan, hvad dette betyder for danske ledere og Danmark generelt, og hvad potentialet i Danmark er, hvis vi kan skabe bare 10 pct. flere engagerede medarbejdere og 5 pct. færre aktivt uengagerede medarbejdere.
Ifølge Søren Jensen er budskaberne fra Gallup så opsigtsvækkende og væsentlige, at de burde ryge direkte ind i en dansk valgkamp og ind i de store nationale medier. Men han nærer ingen illusioner. Hans ærinde er at formidle budskaberne så godt, han kan, videre til så mange engagerede medarbejdere og ledere som muligt.
Det danske ledere mangler
Det lyder som en dyster podcast, men den er præcis det modsatte. Mod enden bliver visionerne for os alle sammen som mennesker, som arbejdspladser og som samfund synliggjort.
Pa Sinyan og andre førende amerikanske ledelseseksperter peger på vitale værktøjer, som der skal investeres meget mere i, og som skal tages i anvendelse med det samme: lederes interne kommunikation, coaching og feedback.
Hans opfordring til danske og europæiske ledelser er utvetydig: ”We urgently need a mindshift to happen.”
Og ja. Så mener Pa Sinyan, at vi i Europa kan konkurrere med Silicon Valley i Californien og løse mange af de problemer, vi står over for – også omkring velfærdssektoren i Danmark.
De fire podcasts udspringer af et POV podcast-projekt. De kan høres her:
Læs mere på Lederkommunikation.nu
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her