USA // KLUMME – Fire små ord i en amerikansk mail blev hængende hos Niels Olsen. Nogle gange kan venligt og anerkendende sprog gøre mere end at indlede en samtale: Det kan åbne en dør, skabe tillid og minde os om, hvordan sproget kan bygge bro mellem mennesker, grænser og kulturelle verdener.
For flere år siden skulle jeg i mit tidligere job være med til at arrangere en række besøg hos forskellige organisationer i New York. Vi skulle besøge museer, NGO’er, sociale organisationer og fonde – og så havde jeg hørt meget godt om New Yorks biblioteksvæsen, der som public service-leverandør i en ellers stærkt kommerciel og markedsdrevet by havde vist offentlige kulturinstitutioners værdi og betydning for bredere oplysning, dannelse og fællesskaber.
Respekt for embedet
Opmuntret af en god kontakt i mit faglige netværk besluttede jeg derfor, at en mail til den øverste chef for New York Public Library med en høflig forespørgsel om muligheden for et besøg var måden at gøre det på. Så jeg skrev til direktøren en formiddag i juni og havde inden da overvejet, hvordan sådan en henvendelse mon skulle lyde til en for mig ukendt, men sikkert stor bibliotekskanon i Amerika. Ikke for friskfyragtig, men heller ikke alt for kedelig og formel. Ikke for aggressiv, men samtidig tilpas konkret og direkte til at blive taget alvorligt.
Det var en sætning, der spejlede min egen intention
Så jeg skrev en rimelig balanceret og høflig mail med brug af ”Dear Mr.” og hans fulde navn i begyndelsen for lige at sætte tonen og udvise en passende respekt for manden og embedet.
Svaret kom næste formiddag dansk tid: ”Hi Niels – thanks for reaching out”. Derpå et fyldigt og seriøst svar, hvor biblioteksdirektøren takkede for henvendelsen og interessen for bibliotekets arbejde, skrev, hvor meget det ville glæde ham og kollegerne at få besøg fra Danmark, og at jeg med fordel kunne kontakte den og den person for at få planlagt den praktiske del af besøget. Jeg blev henvist videre til Brooklyn Public Library, og en flok dygtige og imødekommende bibliotekarer og kulturformidlere tog mødestafetten videre.
Sproglig spejling
Hej og fornavn og så det der ”tak for at række ud”. Den lille indledende frase var ny for mig. Den kunne jeg godt lide. Sikkert brugt formelt i mange mails, men på sin egen underspillede facon også en fortælling om noget uramerikansk: bevidstheden om og anerkendelsen af, at nogen tager et initiativ, forsøger at skabe en relation og sætte noget nyt i gang, og at mødet med den og det ukendte på et tidspunkt måske kan gå hen og få betydning og værdi.
Farvel til konge, hierarki og uretfærdighed. Goddag til drømme, initiativ og virkelyst
Det var en sætning, der spejlede min egen intention, sprogliggjorde den og fra begyndelsen bragte en både positiv og afslappet energi ind i vores lille mailkorrespondance, som sikkert for direktøren blot var én i en lang række andre mailkorrespondancer den dag, men for mig blev et lille studie i, hvorfor kulturmøder har deres berettigelse, og hvordan brugen af et imødekommende sprog kan gøre en forskel, bygge bro mellem mennesker og fylde vores fælles verden med god, gratis energi.
En fremmed er en ven
Her midt i MAGA-tristesse og Trumps ulovligheder, den amerikanske lukkethed, isolationisme og arrogante selvtilstrækkelighed har jeg tit tænkt tilbage på de fire små ord som kvintessensen af alt det, jeg godt kan lide ved Amerika: Nysgerrigheden, åbenheden og lysten til at invitere gæsten ind i sit hjem. Den uformelle og direkte tone. Den personificerede øjenhøjde. Venligheden og den korte afstand. Det grundhumanistiske standpunkt, at en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.
Måske er ”tak for at række ud” også en lille hilsen bagud i tid til dengang, indvandrere fra hele verden strømmede til mulighedernes land, rejste ud på prærien, ind i skovene og ud til kysterne for at realisere den store amerikanske drøm om en ny og bedre tilværelse, og hvor alle – uanset hvor de kom fra i verden – kunne kalde sig amerikanere. Det nye land. Den nye tid. Farvel til konge, hierarki og uretfærdighed. Goddag til drømme, initiativ og virkelyst.
Smalltalk og outreach er beslægtede, fordi de begge agerer i det uformelle, interpersonelle rum
Den ekspansionsperiode i amerikansk historie har krævet en stor villighed til hele tiden at række ud til andre mennesker, møde og samarbejde med andre og selvfølgelig også leve med den usikkerhed, at den anden måske viste sig at være en svindler eller forbryder eller bare irrelevant for dig, din familie og dit lokalsamfund. Men det at række ud til andre mennesker og møde dem med gode intentioner er på mange måder også første skridt hen mod både relationel, institutionel og samfundsmæssig værdiskabelse.
Det er den slags møder mellem indbyrdes ukendte mennesker, der potentielt kan bryde nyt land, udvikle nye produkter og services, skabe nye arbejdspladser, kunstværker, banebrydende forskningsresultater og alt muligt andet godt. Måske endda fred?
Outreach og smalltalk
Evnen til at række ud til andre mennesker og til selv at lade sig række ud til er en amerikansk kernedyd på linje med smalltalken, som det halter noget med herhjemme, men som faktisk rummer en masse livskvalitet – se Ann Mariagers glimrende refleksioner over smalltalk som kulturelt og socialt fænomen her: ”Smalltalken er død i Danmark, så nu tager jeg et trick fra New York i brug”. I Danmark oplever mange smalltalk som den lidt hurtige, overfladiske og upersonlige kommunikation, mens vi i vores selvforståelse søger den dybe, meningsfulde og autentiske samtale.
Men smalltalk er trods sin automatik og flygtighed også blot en måde at være sammen med andre mennesker på. Smalltalk er en social kunst, en sjov leg med ord, som kan give dig nye perspektiver og idéer. Smalltalk og outreach er beslægtede, fordi de begge agerer i det uformelle, interpersonelle rum, hvor vi som mennesker har mulighed for at bygge bro i det små.
Det er forfinet kommunikation, der bringer mennesker sammen, og hvor alene samtalen eller mødet, der pludselig opstår, har en umistelig kvalitet og værdi i sig selv.
Model for nysgerrig åbenhed
Vi endte med et spændende besøg på Brooklyn Public Library med rundvisning i den massive biblioteksbygning, som ved siden af en imponerende bogsamling også fungerer som hele Brooklyns kulturhus med masser af aktiviteter og arrangementer, forfattermøder, undervisnings- og kursustilbud, oplæsninger, debatter og – viste det sig – en hel underskov af mindre lokalbiblioteker spredt rundt i hele bydelen, parate til at betjene det brooklynske folk på højeste faglige niveau. Vi fik en fin, reflekteret samtale med bibliotekets dygtige medarbejdere, som brugte tid på os og svarede på alle vores spørgsmål.
Jeg forsøger hver dag at tage ved lære af biblioteksdirektørens eksempel
Der er meget, vi med rette kan kritisere den amerikanske regering for i disse år. Præsidentens magtmisbrug og åbenlyse forsøg på at afmontere landets demokratiske institutioner og værdier. Den vulgære korruption. De fortsatte trusler mod Grønland. Det kvalmende Putin-sleskeri i forhold til Ukraine. Ansvarsfralæggelsen i forhold til klima og grøn omstilling. Men vi skal også huske på alle de fantastiske mennesker, som dagligt på mangfoldige måder udtrykker det bedste ved De Forenede Stater: Åbenheden. Nysgerrigheden. Anerkendelsen af initiativet. Imødekommenheden over for den fremmede. Evnen til at række ud, møde det ukendte og etablere nye forbindelser. Der er et andet Amerika …
I årene efter biblioteksbesøget har jeg gjort det til en vane at begynde en svarmail med et lille, diskret ”tak for at række ud”, hver gang en person, jeg ikke kender, skriver til mig med en forespørgsel eller et ønske om et eller andet. Jeg er ikke altid lige god til selv at række ud – også selvom jeg prøver. Men jeg forsøger dagligt at udleve biblioteksdirektørens eksempel, fordi imødekommende og anerkendende kommunikation er med til at bygge bro i en verden af krig og konflikt.
Læs flere klummer af Niels Olsen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og