DISKRIMINATION // KARRIERE – Mænd udsættes både for kønsdiskrimination, når de søger typiske kvindefag og til stillinger i mere kønsneutrale fag, viser nyt studie. Læs om det i artiklen her, som vi bringer i samarbejde med Videnskab.dk.
Af Bård Amundsen, forskning.no
I et nyt internationalt samlestudie har forskere set på udviklingen i kønsdiskrimination blandt jobansøgere i 26 lande.
I tillæg har de lavet et mindre studie, hvor de har spurgt folk om deres forestillinger om diskrimination mellem køn, når de søger job.
Langt de fleste adspurgte mener, at det stadig er kvinder, der bliver udsat for kønsdiskrimination, når de søger en stilling.
De tror ikke, det kan forholde sig på den måde, som forskerne har fundet:
At det er mændene, der bliver diskrimineret.
Mænd bliver diskrimineret
Fundet stemmer overens med et norsk studie fra 2021. Hverken i Norge eller i andre velstående lande oplever forskerne, at kvinder bliver diskrimineret, hvis de nu sender en ansøgning til en stilling i, hvad der bliver betragtet som typiske mandefag.
Men både i Norge og internationalt bliver mænd diskrimineret, hvis de søger job i et typisk kvindefag.
Også til mere kønsneutrale fag foretrækker arbejdsgiverne nu at invitere kvindelige ansøgere til jobsamtaler.
Sendte 350.000 fiktive jobansøgninger
I det nye internationale studie har forskerne samlet resultater fra i alt 85 forskellige studier, hvor forskere i 26 forskellige lande har sendt i alt mere end 350.000 fiktive jobansøgninger.
De ældste studier er mere end 40 år gamle, men størstedelen af
At sende to identiske jobansøgninger med forskellige navne – i dette tilfælde henholdsvis et kvindenavn og et mandenavn – anses for at være den bedste metode at måle omfanget af diskrimination i ansættelsesprocesserne.
Hvis en arbejdsgiver oftest inviterer personer med mandenavne til jobsamtaler, kan man konkludere, at den pågældende foretrækker en mand til jobbet. Og omvendt.
Foretrækker kvinder
I fag, der ikke var kønstypiske (for eksempel bartender, revisor og grafisk designer), fandt forskerne i det nye internationale studie, at arbejdsgiverne foretrak at ansætte mænd frem til omkring år 2010.
Efter 2010 har arbejdsgiverne efterspurgt flere kvinder end mænd.
I typiske kvindefag (for eksempel sygeplejerske, frisør og socialrådgiver) er det blevet stadig sværere for mænd at blive indkaldt til en jobsamtale. Her foretrækker arbejdsgiverne klart at ansætte kvinder.
At mænd, der søger job i kvindefag, bliver diskrimineret, er et robust og stabilt fund, konkluderer forskerne.
I typiske mandefag (for eksempel lastbilchauffør, bygningsarbejder eller elektriker) er diskrimineringen af
I de seneste 10 år har det ifølge det internationale studie ikke længere været muligt at observere, at en sådan diskrimination finder sted.
En af hovedforskerne bag det nye studie er organisationspsykolog Michael Schaerer ved Singapore Management University. Han siger til det svenske tidsskrift Kvartal, at der er tale om en af
Samme resultat i norsk studie
Edvard Nergård Larsen er samfundsforsker ved Universitetet i Oslo.
For to år siden publicerede han og to kolleger et lignende studie, hvor de sendte fiktive jobansøgninger med henholdsvis mande- og kvindenavne til arbejdsgivere i Norge.
“De fund, disse forskere har gjort, minder meget om det, jeg og mine to kolleger fandt i vores norske studie i 2021,” siger Edvard Nergård Larsen.
“Det overordnede billede har været, at kvinder bliver diskrimineret, hvis de søger mandefag, og mænd bliver diskrimineret, hvis de søger kvindefag. Men sådan er det nok ikke længere.”
“Vi fandt, at det nu især er mænd, der bliver diskrimineret i Norge,” siger Edvard Nergård Larsen.
LÆS OGSÅ: Har vi brug for feminister?
Diskrimination optager mange
Michael Schaerer og hans forskerkolleger fra Singapore, Sverige, Holland, Schweiz, Østrig og USA er ikke overraskede over deres opdagelse.
Men de regnede med, at mange andre ville blive overraskede.
Michael Schaerer påpeger, at mange virksomheder, der ansætter medarbejdere, i dag har strategier til at fremme ligestilling. Forskeren spekulerer i, om det kan være tilfældet, at det især gavner kvinder, når de søger en stilling i et mandefag eller kønsneutrale fag.
Samtidig er diskrimination et emne, der kommer meget op i samfundsdebatten og medierne i mange lande.
Det sidste mener Michael Schaerer kan få en stor del af os til at tro, at diskrimination af kvinder i arbejdslivet stadig er udbredt.
Hvad tænker andre?
Derfor foretog forskerne endnu et studie, hvor de spurgte 312 akademikere og 499 andre deltagere i USA, hvad de tror.
Forskerne fandt, at der i begge grupper var en udbredt opfattelse af, at kvinder stadig bliver diskrimineret, når de søger job.
Akademikerne havde samme mening som de øvrige adspurgte, fandt forskerne.
“Mange blev overraskede”
Edvard Nergård Larsen oplevede noget lignende, da han fortalte folk om resultaterne af sit norske studie.
“Flere blev overraskede, da de hørte om vores fund.”
Samfundsforskeren ved Universitetet i Oslo mener, at fundet er i modstrid med det overordnede billede af arbejdsmarkedet i samfundet.
“Folk tænker nok mere generelt over, hvordan kvinders og mænds karrierer er formet i arbejdslivet. Og den offentlige samtale handler ofte om, hvordan kvinder kæmper mere end mænd for at få topstillinger og høje lønninger, mens disse studier er begrænset til det første kontaktpunkt i en jobsøgningsproces.”
Edvard Nergård Larsen understreger, at kønsdiskrimination i arbejdslivet er et spørgsmål med mange facetter.
“Studier viser ikke nødvendigvis, at arbejdsmarkedet generelt favoriserer kvinder,” påpeger han.
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Kvinder tjener mindre end mænd – for det samme arbejde
Anden diskrimination fortsætter
Michael Schaerer og hans kolleger rejser i diskussionsafsnittet i deres studie spørgsmålet, hvorfor de finder et så tydeligt fald i diskrimination af kvinder i arbejdslivet, når andre studier viser, at det stadig er almindeligt at diskriminere jobsøgende i forhold til eksempelvis etnicitet, seksuel orientering, socioøkonomisk status og funktionsnedsættelse.
Det stemmer også overens med forskningsresultater i Norge.
For også her oplever forskerne, at visse grupper i samfundet, der søger job, stadig bliver diskrimineret af arbejdsgiverne.
Artiklen her er oprindelig bragt hos vores mediepartner, Videnskab.dk. Du finder en liste over vores medie- og samarbejdspartnere lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her