MILJØ // ANALYSE – De to store FN-topmøder, biodiversitetstopmødet COP16 CBD, der netop er blevet afholdt i Colombia, og klimatopmødet COP29, der i disse dage gennemføres i Aserbajdsjan, har i årevis kørt hver sit løb. Colombia mener, disse to globale dagsordener bør koordineres og at de to COP’er skal arbejde sammen om fælles langsigtede mål og finansiering.
Biodiversitet og klima hænger tæt sammen, hvorfor blive ved med at adskille dem? Nu vil Colombia sætte fokus på den integrerede forbindelse mellem biodiversitet og klimaforandringer, klimafinansiering og reduktion af udledninger ved møderne i Baku i denne uge.
“COP16 traf en konsensusbeslutning om behovet for synergier mellem biodiversitet og klimaforandringer. Denne beslutning vil vi tage med til COP29 om klima for at fremhæve vigtigheden af at inkludere plejen af biodiversitet og målene i Kunming-Montreal-aftalen i de nationale klimaplaner (NDC’er), der kommer næste år,” sagde Colombias miljø- og bæredygtighedsminister Susana Muhamad, inden hun rejste til Baku, Aserbajdsjans hovedstad.
Colombia, der er kendt for sine interne konflikter og dybe polariseringer, oplevede i et par uger et stort fællesskab samlet om fælles globale problemer
I en global kontekst præget af stigende konflikter og behov bekræfter Colombia også sit engagement i at sikre, at de mest biologisk mangfoldige lande har de nødvendige værktøjer til at håndtere klimakrisen uden at gå på kompromis med deres økosystemer. Colombia har verdens andenhøjeste biodiversitet. Og deler sammen med Brasilien en dyb bekymring for udviklingen i Amazonas-regionen.
Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CBD) blev underskrevet tilbage i 1992 i Rio de Janeiro på konferencen om miljø og udvikling. De to fokusområder i aftalen var at standse skovrydning og bevare dyrelivet, samt at udnytte havets levende ressourcer bæredygtigt. Med Kunming-Montreal-aftalen fra 2022 vedtog landene fire mål frem mod 2050 og 23 delmål for naturen og biodiversiteten frem mod 2030.
Det overordnede mål frem mod 2030 er, at 30 procent af verdens natur beskyttes, og at 30 procent ødelagt natur til lands og til havs genoprettes. Siden da har mange eksperter vurderet, at biodiversitetskonventionen har haft meget lidt succes, hvilket også gælder klimakonventionen.
COP16 har været en succes for Colombia
Forventningerne var derfor store til COP16 i år. Colombia forberedte, hvad man kaldte Folkets COP og inviterede hundredvis af civilsamfundsgrupper og private virksomheder til at præsentere deres arbejde og resultater og til at debattere i den såkaldte grønne zone.
Forinden havde det colombianske miljøministerium organiseret adskillige debatfora i hele landet med fokus på oprindelige folk og afrocolombianeres deltagelse i beskyttelse af biodiversiteten i Colombia. Den traditionelle blå zone, hvor regeringernes forhandlinger foregår, blev udvidet til også at omfatte en stribe af debatmøder om regeringernes egne projekter. Hertil de mange lobbyister fra nær og fjern.
De gigantiske forberedelser fra Colombias side gennem flere måneder bar ifølge mange iagttagere frugt. Både hvad angår de tusindvis af deltagere samt synlighed og debatter om komplicerede temaer, der normalt ikke får stor opmærksomhed i medierne. Colombia, der er kendt for sine interne konflikter og dybe polariseringer, oplevede i et par uger et stort fællesskab samlet om fælles globale problemer.
Miljøministeren Muhamad udtalte til avisen El Tiempo: ”Først og fremmest løftede vi vigtigheden af at beskytte og bevare biodiversiteten til samme diskussionsniveau som klimaforandringer, hvilket gør det muligt for os ikke kun at integrere de to dagsordener, men også at mobilisere handlinger og ressourcer til at tackle den globale krise. For det andet lykkedes det os at realisere ’Folkets COP’, et topmøde, hvor alle sektorer kunne føle sig virkelig inkluderet. Vi forpligtede os til at bringe deres forslag og visioner frem for delegationerne for at berige diskussionerne, og det gjorde vi.”
Trods Colombias eufori over det, der lignede en stor folkefest i Cali, Colombias tredjestørste by, blev forhandlingsresultaterne fra blå zone mere sparsomme
“COP16 har været en stor succes for Colombia. Den massive nationale mobilisering fremmet af regeringen, og især af minister Muhamad, omkring COP’en med hundreder af forummer, seminarer og arrangementer før topmødet, blev den største miljøuddannelseskampagne i Colombias historie og et middel til at skabe større miljøbevidsthed,” fremhævede den tidligere miljøminister Manuel Rodríguez Becerra.
Trods Colombias eufori over det, der lignede en stor folkefest i Cali, Colombias tredjestørste by, blev forhandlingsresultaterne fra blå zone mere sparsomme. På nogle områder, særlig i forhold til oprindelige folks inddragelse, kom foreløbige historiske aftaler dog på plads. Men forhandlingerne om en finansieringsmodel for globale biodiversitetsaktiviteter endte uden bindende aftaler. Det var ikke uventet, og det er ikke første gang, det sker.
Dagsordenen og resultaterne
Ud fra en prioriteret dagsorden fra Colombias side blev der forhandlet livligt, men også med stor frustration over bl.a. manglende finansieringsaftaler.
Emnerne var:
- Overvågning af implementeringsstatus på landenes handlingsplaner
- Mobilisering af finansiering
- Adgang til genetiske ressourcer
- Fred med naturen
Overvågningsmekanisme halter
For det første er overvågning af implementeringsstatus for Kunming-Montreal-aftalen gennem nationale strategier og handlingsplaner (NBSAP’er) ikke nået langt. 80% af landene havde til COP’en ikke opfyldt deres forpligtelse til at fremlægge deres nationale strategier og handlingsplaner.
Det forventes nu, at landene opfylder dette indenfor de næste to år til COP17, der afholdes i Armenien. Uden strategier og handlingsplaner og uden implementeringsmekanisme er det i praksis svært at måle aftalens effektivitet.
Der var ikke enighed om finansiering af indsatsen
For det andet blev mobilisering af finansielle bidrag til beskyttelse af biodiversitet globalt meget beskedne. Debatten om finansiering til fattige og mellemindkomstlandene har været svær. Man opnåede ikke enighed om hverken en finansieringsmodel og finansieringskilder.
Beregninger viser, at der er behov for 700 milliarder dollars for at gennemføre biodiversitetsrammeaftalen. Colombia talte for mere retfærdige finansieringsmekanismer, der ikke kun er afhængige af lån, men også omfatter tilskud og donationer, som ikke øger den eksterne gældsbyrde for udviklingslande. På dette COP16 lovede Udviklingsbanken for Caribien og Latinamerika, CAF, 300 mio. dollars til regionen i lån.
Ved andre internationale møder har Colombias præsident Gustavo Petro foreslået at bytte gæld ud med klimahandling. Mens forslaget fortsat er til debat, høster landene små beløb fra velvillige donorer. På COP16 fik Colombia lovning på 20 mio. dollars fra Norge, 5 mio. dollars fra Sverige som del af Sveriges landeprogram samt 50 mio. til at beskytte sin biodiversitet, bekæmpe skovrydning og fremme opfyldelsen af Colombias handlingsplan for 2030.
Norges finansiering vil støtte initiativer til beskyttelse af Amazonas-regionen.
”Colombias succes med at reducere skovrydning viser styrken i effektive foranstaltninger. Sidste år nåede skovrydningen sit laveste niveau i 23 år. Colombia har den næststørste biodiversitet i verden, hvilket gør dette til et miljøinitiativ af global skala”, udtalte Norges klima- og miljøminister Tore Sandvik.
Sveriges støtte på 5 mio. dollars går til at fremme bioøkonomi, klimahandling og økologisk genopretning i Colombia. Initiativet har til formål at integrere udviklings- og fredsopbygningsplanerne med bevarelse og bæredygtig brug af biodiversitet i de lokalsamfund, der er meste, udsatte for klimakrisen. Både Norge og Sverige har i årevis støttet Colombias fredsprocesser og fredsopbygning i konfliktområder.
Derudover lancerede Gustavo Petros regering og den private sektor Colombias første biodiversitetsobligation på 50 mio. dollars. Denne ordning er indgået af banken Davivienda og IFC, International Finance Corporation, og har til formål at mobilisere ressourcer til projekter, der har en positiv betydning for naturen og beskytter, bevarer og genopretter biodiversiteten.
Oprindelige folks deltagelse
For det tredje søgte Colombia anerkendelse af oprindelige folk og afrodescendentsamfund som hovedaktører i bevarelsen af biodiversitet.
Den historiske aftale omfatter oprettelsen af et nyt organ, som vil betyde formalisering af et permanent forum for oprindelige folks deltagelse i beslutningstagning om biodiversitet. Et udestående punkt i konventionen om biologisk mangfoldighed, som har stået på i over 30 år.
Afrodescendentsamfundene opnåede ligeledes anerkendelse som centrale aktører for beskyttelse af biodiversiteten og dermed adgang til ressourcer til at finansiere projekter.
Colombia søgte anerkendelse af oprindelige folk og afrodescendentsamfund som hovedaktører i bevarelsen af biodiversitet
Desuden blev der oprettet en global fond, Cali-fonden, til indsamling af økonomiske ressourcer fra brugen af digitaliseret genetiske informationssekvenser og deres retfærdige og lige fordeling.
Det betyder, at virksomheder, der anvender disse oplysninger til at udvikle deres produkter, skal afsætte en del af deres overskud til denne fond, der vil fordele midlerne blandt oprindelige folk og lokalsamfund, enten direkte eller gennem regeringer.
Fred med naturen
Colombia havde flere måneder i forvejen fremlagt kampagnen ”Fred med Naturen”, og det lykkedes på COP16 at etablere en koalition med 22 lande, 40 organisationer samt 80.000 personer om initiativet, der søger at redefinere forholdet mellem menneskeheden og miljøet.
Dets hovedformål er at fremme konkrete handlinger for at beskytte biodiversiteten og genoprette økosystemerne, fremme social og miljømæssig retfærdighed samt styrke det internationale samarbejde.
Nye mekanismer søges
Som en del af COP16’s finansieringsdebatter støttede Colombia, Brasilien, Malaysia og Norge mekanismen Tropical Forest Forever Facility til finansiering af tropiske skove. Landene understregede vigtigheden af at skabe et fælles finansielt økosystem til beskyttelse af biodiversitet og til at finde løsninger for disse økosystemer.
Desuden blev der oprettet en ny multidonorfond for Stillehavsregionen, Chocó Biogeografisk Region, med Ecuador, Colombia, Panama og Costa Rica samt den regionale bank CAF.
Colombias udenrigsminister Murillo opfordrede det internationale samfund til at slutte sig til denne fond til forsvaret af en af verdens mest biodiversitetsrige og sårbare regioner, som de fire lande deler. Fonden ønsker at indsamle 100 mio. dollars inden 2030.
Det er også værd at bemærke udnævnelsen af den colombianske antropolog Martin von Hildebrand (81 år) som generalsekretær for OCTA, Organisationen for Amazonas. En samarbejdstraktat, der samler de otte Amazonas-lande Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela, og som har været fastlåst siden februar.
Von Hildebrand, der har arbejdet i et halvt århundrede i den colombianske Amazonas-region, understregede ved sin tiltrædelse på COP16, at deltagelsen af oprindelige folk, civilsamfundet, forskere og religiøse grupper er afgørende for arbejdet i Amazonas. Han sagde også, at han har til hensigt at koordinere mellem alle landene, så de står samlet ved klimaets COP30, som finder sted næste år i den brasilianske by Belem do Pará.
Selvom præsident Lula i Brasilien og Petro i Colombia ikke altid er enige om den grønne omstillingspolitik, har de dog tidligere i år indgået en lang række bilaterale aftaler, der skal udmøntes i de kommende to år, mens de begge fortsat er ved magten i deres respektive lande og med særlig fokus på Amazonas. I den sammenhæng kan der pustes nyt liv i OCTA med de to førende præsidenters fælles indsatser.
Det danske bidrag
Miljøminister Magnus Heunicke deltog på COP’en i Cali sammen med danske repræsentanter for både civilsamfund og erhvervsliv. På COP’en annoncerede ministeren det danske bidrag på 100 mio. kroner (14,2 mio. dollars) til den globale biodiversitetsfond oprettet under Kunming-Montreal-rammeaftalen.
“Vi har et fælles ansvar for at beskytte naturen og biodiversiteten i verden, og der er behov for akut fælles handling, hvis vi skal beskytte og genoprette de arter og naturtyper, der er tilbage. Med denne støtte til den globale biodiversitetsfond understreger vi det danske engagement for at fremme biodiversitet globalt,” udtalte miljøminister Magnus Heunicke.
COP29, hvad nu?
Fremtrædende internationale klimaeksperter, herunder Connie Hedegaard og FN-folk, har fremsendt et åbent brev til FN’s generalsekretær Antonio Guterres med et opråb om at gentænke COP’erne, der reelt har været mere ord end handling de senere år. Brevet har givet genklang på klimatopmødet i Aserbajdsjan.
Opråbet om, at COP’erne ikke fungerer i deres nuværende format, ligger helt i tråd med de indtrængende udtalelser, Colombias præsident Gustavo Petro fremførte ved åbningen af COP16 i Cali: Han omtalte COP’erne som internationale bureaukratiske topmøder, der reelt ikke har ført til konkrete initiativer og forandringer.
Som professor Manuel Guzmán-Hennessey fra universitetet del Rosario konkluderede: “Cali og Colombia fik en frøspire af en tanke for bevarelsen af livet, og det er positivt. Dog er vi langt fra at nå 2030-målene, og forhandlingssystemet er stadig forældet.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
