POLITIK // KOMMENTAR – Den nye regering lover mere social balance efter år med hård beskæftigelsespolitik. På programmet er blandt andet lempelser af kontanthjælpssystemet, udbygning af den almene boligsektor, vederlagsfri tandpleje og styrket palliation. Regeringsgrundlaget rummer dog også stramme regler for førtidspension, en fortsat hård beskæftigelsespolitisk linje og et åbent spørgsmål om aktiv dødshjælp, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 3. juni fik Danmark en ny regering. Regeringen Mette Frederiksen III er dannet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre og har døbt sig selv Firkløverregeringen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) er genindtrådt som ny beskæftigelsesminister, Monica Rubin (M) er blevet ny socialminister, Jacob Mark (SF) er ny boligminister, Ida Auken (S) er sundheds- og kirkeminister, og Nicolai Wammen (S) er ny justitsminister.
På pressemødet den 2. juni fremlagde de fire regeringsledere dele af det nye regeringsgrundlag. Flere af planerne udtrykte større solidaritet med de svagest stillede borgere end set i mange år, kombineret med en på lange stræk borgerlig økonomisk politik.
En række journalister undrede sig over, at Mette Frederiksen (S), som fortsat er statsminister, har ført ganske forskelligartet politik hen over årene. Handler det bare om at få magten? Hun blev derfor spurgt: ”Hvad er egentlig den røde tråd i dit politiske projekt?”
Ikke ret meget om socialpolitik og retssikkerhed. Man formulerede sig midtsøgende og ikke-konfrontatorisk
Hun svarede, at hun og Socialdemokratiet altid har søgt at skabe social retfærdighed og en socialt afbalanceret politik: ”Den [røde tråd] har sådan set været den samme hele vejen igennem, nemlig at vi ønsker at have et stærkt velfærdssamfund med den nødvendige omfordeling, så vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet. Forudsætningen for, at vi har et samfund, der hænger sammen, hvor der er tillid, og hvor der er tryghed, det er, at vi fører en stram og ja, hård, udlændingepolitik. At vi samtidig har et internationalt udsyn og lægger Danmark i spidsen på den grønne omstilling. Meget af det er også afspejlet i det her regeringsgrundlag…”
På pressemødet blev der mest talt om de emner, som gjorde, at Enhedslisten og Alternativet havde lovet at være parlamentarisk grundlag. Der blev ikke nævnt ret meget, der vedrørte mennesker med handicap. Jo, lidt om enkelte forbedringer af kontanthjælpssystemet, noget om vederlagsfri tandpleje og andre emner.
Men ikke et ord om den nye beskæftigelsesreform og forhold for syge i det system, der afløser jobcentersystemet, eller om behandlingen af førtidspensionister. Ikke ret meget om socialpolitik og retssikkerhed. Man formulerede sig midtsøgende og ikke-konfrontatorisk.
Denne artikel samler et udvalg af det, vi indtil videre ved om Firkløverregeringens regeringsgrundlag og planer for social-, beskæftigelses-, bolig-, sundheds- og retspolitikken.
Social- og beskæftigelsespolitik
Her er nogle af de store overordnede tiltag i beskæftigelsespolitikken:
-
- Den strukturelle beskæftigelse skal øges med 35.000 fuldtidspersoner i 2035. Heraf skal regeringen anvise initiativer, der frem mod 2030 kan realisere et arbejdsudbud på op mod 15.000 fuldtidspersoner. Den strukturelle beskæftigelse er et finanspolitisk, teknisk nøgletal, som giver en hypotetisk beskrivelse af, hvor stor beskæftigelsen ville være, hvis der ikke var konjunkturudsving. Det er ikke det samme som den faktiske beskæftigelse. Det er heller ikke det samme som arbejdsudbud, som er udtryk for det samlede antal arbejdstimer, som samfundet har til rådighed, det vil sige både dem, der reelt er i arbejde, og dem, der søger om job og står til rådighed for at komme i beskæftigelse.
-
- Regeringen vil genforhandle velfærdsforliget fra 2006 til en version 2.0.
-
- Den vil nedsætte en kommission om trivsel og forebyggelse på arbejdsmarkedet
-
- Den vil arbejde for ”en mere sammenhængende og fleksibel beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap, hvor flere kan blive en del af arbejdsfællesskabet og bidrage til samfundet”
-
- Den vil afsætte 1.000 kr. mere om måneden før skat til nogle modtagere af folkepension og 3.000 kr. mere om måneden før skat til personer på tidlig pension (’Arnepension’)
-
- Den lægger op til at genindføre store bededag fra 2030, hvis en række forudsætninger er opfyldt
Kontanthjælpsreform og regeringens lempelser
Regeringen vil i det store hele fortsætte den hårde beskæftigelsespolitiske linje fra SVM-regeringen med blandt andet udlændingepolitiske stramninger af kontanthjælpen. Derfor tilslutter SF og Radikale Venstre sig nu de skærpede betingelser for at opnå kontanthjælp og arbejdspligten, som blev vedtaget under SVM-regeringen, og som de var modstandere af frem til før folketingsvalget den 24. marts. Det skriver Altinget.
Begge partier havde derimod allerede oprindeligt stemt for den del af kontanthjælpsreformen, som blandt andet nedsatte ydelsesniveauet for visse målgrupper, afskaffede den særlige støtte til høj husleje til folk på kontanthjælp (den tidligere § 34 i Lov om aktiv socialpolitik) og afskaffede den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser.
Kontanthjælpsreformen er blevet meget kritiseret for at presse udsatte borgere ud i relativ fattigdom og hjemløshed, dels på grund af, at den laveste ydelse er meget, meget lav, dels på grund af afskaffelsen af § 34 i Lov om aktiv socialpolitik.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger i et interview i Politiken, at kontanthjælpsreformens grundtanker står ved magt, herunder inddelingen i tre satser.
Satserne i kontanthjælpsreformen
-
- En mindstesats på 7.095 kr. om måneden før skat for herboende borgere, der ikke opfylder et opholds- og beskæftigelseskrav
-
- En grundsats på 7.529 kr. om måneden før skat for unge under 30 år uden mindst 2½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år
-
- En forhøjet sats på 13.060 kr. om måneden før skat for personer over 30 år eller unge mellem 25-30 år med mindst 2½ års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år
-
- Derudover en hjemmeboendesats på 3.057 kr. om måneden før skat for unge under 30 år, som bor hjemme og ikke har forsørgerpligt for egne børn
Ane Halsboe-Jørgensen ”synes, det lader til, at den her reform er kommet rigtig godt fra land og på lange stræk virker helt, som vi havde intention om”. Dette selvom det er alment kendt, at flertallet af dem, der modtager mindstesatsen, i forvejen kæmper med massive helbredsmæssige og sociale problemer, og selvom mindstesatsen er så lav, at det for de fleste vil være håbløst at klare sig for den.
Enhedslisten er som parlamentarisk grundlag for regeringen ikke lykkedes med at få den nye regering til at lempe mindstesatsen. Til gengæld er de lykkedes med at få nogle andre mindre indrømmelser med i regeringsgrundlaget, der skal rette op på nogle af kontanthjælpsreformens skadevirkninger:
Indrømmelser til Enhedslisten
-
- Den midlertidige pulje til huslejetilskud fordobles til 30 mio. kroner årligt og gøres permanent
-
- Kommunerne skal have bedre mulighed for at give økonomisk hjælp til blandt andet boligudgifter
-
- Kontanthjælpsydelsen til sårbare unge under 30 år med bestemte psykiske diagnoser skal øges med mindst 1.000 kroner månedligt før skat
-
- Fritidstillægget skal ”afbureaukratiseres”, så det bliver nemmere at bruge
-
- Regeringen forpligtes til at belyse konsekvenserne af børns afsavn i økonomisk dårligt stillede familier
-
- Regeringen afsætter en ramme på 100 mio. kroner årligt, som særligt udsatte familier kan søge til egenbetaling i folkeskolen
Nuværende socialordfører for Enhedslisten, Victoria Vélasquez, som tidligere har været både partiets socialordfører og beskæftigelsesordfører, var en af Enhedslistens forhandlere i forbindelse med regeringsforhandlingerne.
Vélasquez udtaler til Politiken: ”Vi kæmpede for bare at få åbnet døren til at få set på kontanthjælpsaftalen og konsekvenserne af den i den seneste regeringsperiode, hvor et politisk flertal vendte det blinde øje til. Og derfor er det helt vildt vigtigt, at vi nu står med et regeringsgrundlag, der giver de her mennesker en håndsrækning. (…) Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det her er en af Enhedslistens vigtige sejre i denne her aftale.”
Enhedslisten ønsker, at kommunerne efter udmøntning af regeringsgrundlaget vil få samme mulighed som tidligere for at hjælpe økonomisk trængte borgere med støtte til høje boligudgifter. Men trods indrømmelser til dem om de svagest stillede kontanthjælpsmodtagere er beløbene stadig små sammenholdt med, at man før kontanthjælpsreformen alene i 2024 på landsplan brugte i alt 240 mio. kroner på særlig støtte til høje boligudgifter efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik. Det viser tal fra Rådet for Socialt Udsatte. Så en forhøjelse fra 15 til 30 mio. kroner årligt rækker stadig ikke langt i forhold til det reelle behov.
I ovennævnte interview vil Ane Halsboe-Jørgensen heller ikke sætte beløb på, hvor mange ekstra midler kommunerne fremover skal have tilført for at støtte kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter. Til gengæld siger hun: ”Vi vil gerne have, at man kan blive boende i sin bolig, uden at det bliver en sovepude i forhold til at tage det arbejde, der er.” En ”sovepude”?
Da politisk redaktør Nilas Heinskou, som står bag artiklen, spørger hende, om disse lempelser af kontanthjælpsreformen er en erkendelse af, at det var en fejl at fjerne muligheden for at give støtte til for eksempel husleje, affejer hun spørgsmålet og siger, at det ”er for tidligt at konkludere”. Formuleringen kan læses som udtryk for en fortsat benhård linje over for de problemer, som mennesker i kontanthjælpssystemet oplever som følge af den førte kontanthjælpspolitik.
Førtidspension
SF og Radikale Venstre tilslutter sig også strammere regler for indvandrere på førtidspension. Det skriver Altinget. Det gælder aftalen fra december 2025 om at genåbne 5.000 indvandreres førtidspensioner, som nåede at blive omsat til første lovudkast og være i høring, men ikke at blive behandlet i Folketinget før folketingsvalget. Høringen udløste flere kritiske høringssvar, blandt andet vurderede Institut for Menneskerettigheder, at afgrænsningen af målgruppen vil medføre indirekte diskrimination på grund af etnisk oprindelse. Det skrev jeg om i en analyse i POV.
SF tilslutter sig også den store beskæftigelsesreform, oplyser partiets nye beskæftigelsesordfører Kirsten Normann Andersen ifølge Altinget.
Det gælder f.eks. Lov om stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter, som trådte i kraft den 1. januar 2026, og som SF ellers stemte imod. Og det gælder f.eks. Ændringsloven – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blandt andet betyder, at man siden 1. februar ikke har kunnet blive visiteret til ressourceforløbs- og revalideringsordningerne og de tilhørende ydelser, og at man fra 1. juli ikke længere kan få den særlige støtte til høj husleje til folk på andre ydelser end kontanthjælp (den tidligere § 87 i Lov om aktiv socialpolitik). Den lov stemte SF i sin tid for, men de var ikke en del af aftalekredsen.
Det er positivt, at regeringen nu har lyttet til de ønsker og vil tage de første skridt i den retning
Det står ikke i regeringsgrundlaget, men Ane Halsboe-Jørgensen ønsker endvidere, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal få tilkendt en førtidspension. Det skriver Altinget. De anfører, at hun i forbindelse med ministeroverdragelsen sagde således: ”Jeg glæder mig til at mødes med det nye folketing (…) og høre, hvordan de anskuer det. Det må kunne lade sig gøre at åbne en dør på klem for, at man ikke livslangt er uden for arbejdsmarkedet.”
Hvis det er noget, hun agter at gå videre med, kan det få alvorlige konsekvenser for mange sygemeldte og uarbejdsdygtige fremover. Det har i forvejen siden ikrafttrædelsen af Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob i 2013 været svært belastende at gennemgå afklaring til førtidspension og fleksjob, og det har været svært at opnå tilkendelse af førtidspension og visitation til fleksjobordningen selv for meget syge mennesker uden eller med meget nedsat arbejdsevne.
Social- og boligpolitik
Regeringens nye lovprogram indeholder nogle tydelige nye indsatser i forhold til den almene boligsektor. Den sektor brugte den tidligere SVM-regering som bekendt som undskyldning for, at mennesker kom i klemme i forbindelse med kontanthjælpsreformens forringelse af ydelsesniveauet for en del af målgruppen. Det var huslejeniveauets skyld, ikke den politiske beslutning om at sænke de laveste ydelser, måtte man forstå.
Nu har Firkløverregeringen taget konsekvensen af blandt andet dén diskussion og lagt planer om en ny boligaftale om Landsbyggefonden, udbygning og renovering af den almene boligsektor med henblik på flere billige almene boliger.
Initiativer i den almene boligsektor
-
- Der skal bygges mange nye boliger
-
- Den øvre økonomiske grænse for, hvor meget det må koste at opføre en ny almen bolig per kvadratmeter – det såkaldte maksimumsbeløb – hæves med 10 procent (som følge af den boligpolitiske aftale fra 2025)
-
- Dertil vil den nye regering løfte maksimumsbeløbet med yderligere 10 procent i højpriskommuner som f.eks. København, uden at det skal få konsekvenser for huslejen
-
- Almene boligorganisationer får en forkøbsret til private udlejningsboliger, som handles på markedet, hvis de nuværende beboere ikke ønsker eller kan købe dem som andelsboliger
-
- Der lægges op til renoveringer af boliger
Regeringen har også andre væsentlige og perspektivrige planer på socialområdet. Blandt andet lægger de op til at gennemføre specialeplaner ”på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde”.
Endvidere vil den flytte ansvaret for de pågældende målgrupper fra kommunerne til regionerne og lade opgaverne blive varetaget af de nye sundhedsråd. Regeringen vil også belyse, om andre opgaver inden for social- og handicapområdet også med fordel kan placeres i regionerne og sundhedsrådene.
Igennem mange år siden kommunalreformen i 2007 har mennesker med handicap og deres repræsentanter ønsket en sådan opgaveflytning. Det er positivt, at regeringen nu har lyttet til de ønsker og vil tage de første skridt i den retning.
Man vil også gennemføre en reform af hjælpemiddelområdet hen imod en mere enkel og tillidsbaseret visitation.
Og der er planer om en styrket værdighedsreform, en kommunal udligningsreform og meget mere.
Sundhedspolitik
Blandt de mange interessante sundhedspolitiske initiativer i regeringsgrundlaget er en plan om at indføre ret til vederlagsfri (dvs. skattebetalt) tandpleje. Den er også Enhedslistens fortjeneste. Her er nogle af de sundhedspolitiske initiativer:
Initiativer på sundhedsområdet
-
- Der afsættes mindst 4 mia. kr. til vederlagsfri tandpleje frem mod 2030. Indfasningen påbegyndes fra 2027, hvor førtidspensionister og andre udsatte grupper (dvs. mennesker i omsorgstandpleje, specialtandpleje og særordninger mv.) omfattes. Over en tiårig periode lægges der op til, at hele befolkningen skal have ret til vederlagsfri tandpleje
-
- Sundhedsreformen videreføres
-
- Man vil forberede psykiatriplan 2.0 og gennemføre en akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien
-
- Man vil fremrykke finansieringen og ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne og styrke forskellige sundhedsområder, f.eks. vedtage en national demenshandlingsplan
-
- Regeringen lægger også op til fortsat at udvikle sundhedsdigitalisering
-
- Den vil arbejde med sundhedsområdet ud fra et helhedsperspektiv
Det er interessant, at man vil arbejde med sundhedsområdet ud fra et helhedsperspektiv, blandt andet ved at afdække de afledte effekter af sundhedsinvesteringer. Dette skal understøttes til dels af Det Nationale Prioriteringsråd, men også gennem pilotprojekter for sundhedsinterventioner med henblik på at afdække sundhedsmæssige effekter og afledte effekter, f.eks. effekt på arbejdsudbud, hedder det i regeringsgrundlaget.
Dette fremstår som en nyskabelse, for så vidt som Finansministeriets regnemetoder ikke mig bekendt tidligere har tænkt i den slags helheder. Det er et første skridt i retning af en mere organisk måde at tænke økonomi på, der hænger godt sammen med det store fokus på bæredygtighed og grønne reformer over for både dyr og mennesker.
Palliation og aktiv dødshjælp
I regeringsgrundlaget står også angivet, at man vil ”styrke den palliative indsats, så flere får et værdigt forløb, samt arbejde videre med spørgsmålet om mulighed for aktiv dødshjælp i Danmark.” Det er som bekendt Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M), som har ført an med at sætte aktiv dødshjælp på den politiske dagsorden.
For øjeblikket arbejder en gruppe embedsmænd fra fire ministerier, som blev nedsat af SVM-regeringen, videre på at afdække modeller for aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Gruppen skal aflevere sit arbejde i 2027. Kristeligt Dagblad anfører, at ingen af de fire regeringspartier har en fælles partiholdning til dette spørgsmål. Støttepartiet Enhedslisten er direkte imod indførelse af dødshjælp.
Lægeforeningens nye formand, Josephine Rathenborg, har i et interview i Kristeligt Dagblad taget utvetydigt afstand fra dette arbejde: ”Vi kommer ikke til at tage opgaven med aktiv dødshjælp. Vi vil gerne diskutere den værdige død og lindring. Men vi diskuterer ikke et ja til dødshjælp.”
Det mener Advokatsamfundet i en alliance med en række andre retsinstanser, der sammen har efterlyst en retshjælpsreform, som gør det muligt for hele befolkningen at opnå retshjælp
Ida Auken har i Kristeligt Dagblad i 2025 taget afstand fra forslaget om at indføre aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord. Hun har også indrømmet i et debatindlæg i Muskelsvindfondens debatportal Pærspektiv, at muligheden for aktiv dødshjælp lægger ”et helt urimeligt pres på syge og mennesker med handicap”. Det vil ufrivilligt påtvinge en stor gruppe uhelbredeligt syge og mennesker med store handicap et valg mellem liv og død, simpelthen fordi muligheden findes.
Hun medvirkede også til bogantologien Døden på recept – begreber, refleksioner og erfaringer (2025). Det var en bog, som under redaktion af pensioneret overlæge, dr.med. Ole Hartling med flere advarede kraftigt imod indførelse af dødshjælp, og som jeg anmeldte i POV International.
Med opgaven med at ”arbejde videre med spørgsmålet om (…) aktiv dødshjælp” har Ida Auken muligvis takket ja til en uriaspost. Hun siger nu til Sundhedsmonitor: ”Jeg har ikke ændret mine holdninger, men jeg er repræsentant for en hel regering, og det vigtige for mig er at sikre ordentlig palliation og sørge for en værdig død for alle.”
Hun anfører, at hun vil begynde med at sikre palliationen, og at med hensyn til aktiv dødshjælp, ”så må vi tage diskussionerne, for det er en bred regering”.
Ida Auken er ikke alene sundhedsminister, men også kirkeminister. Det vil også være i fundamental uoverensstemmelse med hele den lutherske arv, hvis hun som Folkekirkens minister ender med at legalisere mord og assistance til selvmord på de svageste.
Det er svært at se, hvordan palliativ behandling og dødshjælp skulle kunne eksistere side om side i det samme sundhedsvæsen, da de grundlæggende bygger på modstridende principper. Hvis regeringen får lovliggjort aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, vil det forandre vores sundhedsvæsen og samfund fundamentalt. Og det vil uundgåeligt gøre den tanke påtrængende for flere og flere syge og mennesker med handicap, at det øverste politiske system ikke værdsætter dem, hvis de ikke opfylder konkurrencestatens endeløse forventninger om at være produktive og bidrage positivt til bruttonationalproduktet hvert eneste år.
Sådan et nedværdigende menneskesyn ser vi allerede i den kurs, som i de seneste årtier er blevet anlagt i social-, beskæftigelses- og sundhedspolitikken, hvor det har været stadigt sværere for svagt stillede borgergrupper at opnå den nødvendige hjælp og retssikkerhed.
Retspolitik
Det er et grundprincip i en retsstat, at alle skal have adgang til at få prøvet deres sag. Men retshjælpssystemet er i dag så komplekst, underfinansieret og usammenhængende, at adgangen til retfærdighed i praksis ikke er reel for alle.
Det mener Advokatsamfundet i en alliance med en række andre retsinstanser, der sammen har efterlyst en retshjælpsreform, som gør det muligt for hele befolkningen at opnå retshjælp, hvis uheldet er ude.
Det nye regeringsgrundlag indeholder en sådan retshjælpsreform.
Torsten Gejl, som er socialordfører og var en af Alternativets forhandlere i regeringsforhandlingerne, forsøgte at få oprettelsen af en forvaltningsdomstol skrevet ind i regeringsgrundlaget. Han ønsker nemlig at sætte en stopper for den udbredte retsløshed på de store velfærdsområder. Men det kunne han ikke finde flertal for. Det skriver han i et Facebookopslag den 15. juni.
Men Torsten Gejl fortsætter kampen for at oprette en forvaltningsdomstol i Danmark. Han har på vegne af Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance indsendt et nyt og opdateret forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark, som skal behandles i det nye Folketing.
Det vil han forsøge at finde flertal for uden om regeringen. For det ”er bydende nødvendigt for at erstatte vores dysfunktionelle ankesystem med en reel retsinstans, der kan dømme kommunerne, når de begår ulovligheder i danskernes sager,” skriver han i opslaget.
Således er der åbnet for en ny regeringsperiode.
Læs mere af Lisbeth Riisager Henriksen her.
Rettelse: Efter publicering er tekstens genre blevet rettet fra analyse til kommentar, fordi teksten ikke kun beskriver regeringsgrundlaget og konsekvenser, men også indeholder vurderinger af den politiske linje.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og