ANMELDELSE – Charlotte Sylvestersen har besøgt Eatalyworld, verdens første gastronomiske forlystelsespark, der åbner i Bologna onsdag i denne uge. Hendes indre foodie kom overmæt og overbegejstret ud fra besøget. Men det bliver kun til tre ud af fem stjerner. Hun frygter indkøbscenterklaustrofobi, larmende skolebørn, og er bekymret for en lille rødhåret gris og en sød trøffelhund.
Eatalyworld er ikke bare verdens første forlystelsespark for madglade gastronauter. Det er også konkrete eksempler på og vidensformidling om madens vej fra jord til bord. Og det er ikke mindst en hyldest til Italiens imponerende biodiversitet, og til menneskerne bag gastronomien i et land, hvor man stadig taler mere om mad end om vejret.
Indgangen til Eatalyworld er dækket af reoler med italienske æbler og teksten siger, at ”der findes 1.200 typer æbler i Europa. 1.000 i Italien og 200 i resten af Europa”. Så er det understreget, at hér fejres madlandet Italien.
Her kan danske anoreksisvin uden alder, smag og fedt på 100 kilo godt pakke helt sammen
Indenfor begynder det moderne menneskes madrejse med den rituelle espresso-kaffe, og derefter med ilden.
Efter kaffebaren ligger én af de fem store multimedie karuseller på Eatalyword. Den første illustrerer det gastronomiske kvantespring, da mennesket begyndte at tilberede mad over ild.
Efter ilden kommer svinet.
Den første af 40 fabrikker på FICO – Fabbrica Italiana Contadina, Den Italienske Bondefabrik, som selskabet bag officielt hedder – har lufttørrede skinker fra tungsvin på over 160 kilo som hovedperson. Her kan danske anoreksisvin uden alder, smag og fedt på 100 kilo godt pakke helt sammen.
Skinken fra det store Sorte Svin fra syditalienske Calabria bliver dækket med paprika. Bag glasset er fabrikken, hvor man hver formiddag kan deltage i og smage produktionen.
For nogle vil det virke som en provokation at begynde madfortællingen med kødet fra netop dét dyr, mange i dag opfatter som et eksempel på det modernes menneskes nærmest usædelige omgang med dødssynderne frådseri og overdreven trang til traditionelt landbrug og hypereffektiv produktion.
Emilia-Romagna er Italiens landbrugshjerte
Eataly-kædens grundlægger Oscar Farinetti har sammen med Bologna kommune, regionens COOP og andre investeret over 100 millioner euro i gastronomiens Disneyland, som nogle har døbt det.
Jeg kan sagtens se ham klukke fornøjet over provokationen med grisene.
Men vi er i regionen Emilia-Romagna, der ikke blot er de lufttørrede skinkers, men også salamiernes, mortadellaens, de fyldte tortelliniers, lasagnens, balsamico eddikens og ikke mindst ostene Grana Padanos og Parmigiano Reggianos hjemland. Derfor er der en vis ræson i at begynde med svinene, og fortsætte med oste fra regionens malkekøer.
Staldene udendørs huser de oprindelige italienske racer af svin, kvæg, æsler, geder, får og andre nyttedyr.
Ikke bare et supermarked
”Det er jo bare en anderledes form for supermarked”, vrænger en italiensk journalistkollega til mig, da vi sidder i bussen ind til togstationen i Bologna efter pressedagens mange oplevelser ugen inden den officielle åbning.
Jeg svarer hende først ikke. Jeg er overmæt af smagsprøver, og ikke mindst af dagens mange indtryk. Men også fordi hun klart tilhører typen nedadhængende mundvige som 40-årig, der slet ikke er god for min fordøjelse.
”Og syv euro for en returbillet fra og til togstationen er altså dyrt”, fortsætter hun, selv om vi som journalister fik gratis transport.
Der er i øvrigt gratis entré til Eatalyworld/FICO, der som min triste kollega så rigtigt konstaterede, også er et kæmpe supermarked, hvor man i den grad er fristet til at fylde rygsækken med lækre spiselige og drikkelige souvenirs. Vil man handle, eller bare hurtigt rundt på de 100.000 kvadratmeter, er der gratis cykler til rådighed med indkøbskurv både foran og bagpå.
”Du betaler 25 euro eller mere for at tage i Gardaland”, siger jeg stille.
”Sådan kan du ikke sammenligne”, hævder hun, og vores samtale slutter.
Bliv klog på din mad, spis bedre og mindre
Eatalyworld/FICO er heldigvis ikke bare en anden slags supermarked, der skal friste dig til at købe mere end du har brug for. Efter skinkerne kommer endnu et par spændende fabrikker.
Hver dag mellem 11 og 12 kan man hos firmaerne Savigni og Madeo være med til at se og smage, hvordan det sorte svin fra Calabria og den rosa og sorte gris fra Siena bliver lavet til lækkert pålæg. Hos Bolognas egen specialiteten Mortadella er selv pålægsmaskinen samme farve rosa som produktet.
Fingrene i marmeladen
Èn af de grundlæggende tanker bag projektet er, at vi skal kende vores daglige mad bedre. Vi skal blive klogere, købe og spise mindre af en bedre kvalitet, bruge alt, og støtte de producenter der bevarer traditionerne og klodens biodiversitet, både når det handler om dyr og om planter. Alle fabrikker på Eatalyworld vil hver dag producere deres specialiteter, om det er skinker, øl, marmelade, is, kaffe, chokolade, ost eller – naturligvis – pasta.
Mit bedste tip til at få det fulde udbytte af et besøg på Eatalyworld er at planlægge dagen, eller endnu bedre: Kom tidligt om eftermiddagen, snus slentrende stedet ind med næsen og smagsløggene, nyd derefter Bologna by om aftenen, og snup en overnatning
Gæster kan melde sig til dagens produktioner og andre begivenheder på hjemmesiden under plan your visit. Man kan for eksempel besøge olivenlunden med en guide, der forklarer de mange forskellige kultivarer oliven, der dyrkes i Italien, tage på trøffeljagt i Urbanis trøffellund, eller deltage i et grundkursus i pastafremstilling.
Planlæg besøget hjemmefra
Mit bedste tip til at få det fulde udbytte af et besøg på Eatalyworld er at planlægge dagen, eller endnu bedre: Kom tidligt om eftermiddagen, snus slentrende stedet ind med næsen og smagsløggene, nyd derefter Bologna by om aftenen, og snup en overnatning. Eatalyworld er som en kunstudstilling, og efter tre-fire timer er det simpelthen svært at absorbere mere.
Det dufter skønt af land hos grisene, og jeg bliver så gode venner med den lille rødhårede gris, der vil spise mine støvler, at jeg går tilbage for at kradse den på næsen, inden jeg tager hjem
Kommer du kun én dag, så sæt rigelig tid af til en afslappende frokost undervejs, så du er klar til nye indtryk om eftermiddagen.
Overnatter du, og Bologna har som turistby meget mere at byde på, end folk normalt tror, så kan du bruge dagen efter til endnu et besøg med ét eller to reserverede fabriksbesøg, en trøffeljagt eller deltagelse i konferencer, debatter og møder med producenter, kokke og andre madfreaks.
Fritter eller Michelinstjerner og trøfler
Du bør også beslutte, om du vil spise rustik og billig landkylling fra Amadori med tilhørende – gode! – pommes frites fra Pizzoli, eller om du skal reserve din frokost og dit kreditkort hos Michelin-kokken Enrico Bartolini eller smovse uhæmmet i sorte og hvide trøfler på Urbanis restaurant med trøffellunden udenfor. Og så er der også lige vinbaren, hvor du skal vælge mellem de 100 forskellige vine på glas…
Besøg i staldene
Efter skinkerne, Mortadellaen og ostene besøger jeg staldene. Det dufter skønt af land hos grisene, og jeg bliver så gode venner med den lille rødhårede gris, der vil spise mine støvler, at jeg går tilbage for at kradse den på næsen, inden jeg tager hjem.
I staldene er der udover de oprindelige svine- og kvægracer også æsler, får og geder, en hønsegård, gæs og ænder. Naturligvis kan man også se, hvordan de uundværlige bier bestøver blomsterne og producerer honning. Staldene skal vise nutidens urbaniserede børn og voksne, at salami vokser på grisen, og at høns er levende dyr, der ikke fødes som en firkantet overpaneret nugget.
Du slipper ikke for skolebørn
Selv om projektet, som alt hvad Eatalys Oscar Farinetti har fingrene i, først og fremmest skal være en god forretning, så er madopdragelsen af kommende generationer også med i projektbeskrivelsen. Skolebørn i larmende klynger slipper man med andre ord ikke for i Eatalyworld. De er specifikt nævnt som målgruppe.
Hunde er i øvrigt også velkomne, blot ikke på udendørsarealet med dyrene. Jeg fik også nusset labradoren Bonny i trøffellunden flere gange, og tænker, at hun(d) skal være meget mentalt robust, når hun nu skal leve sit liv som attraktion i trøffel-manegen på Eatalyworld.
Næste stop bliver en endnu espresso med tilhørende besøg på Lavazzas kafferisteri, hvor duften også er himmelsk.
Jeg fortsætter til kakaobønnernes og chokoladens paradis hos Venchi, smager en kraftig is af mørk chokolade, og ender i karusellen, der har mennesket og fremtiden som tema. Fremtiden er grøn, forstår jeg, trods de indledende animalske øvelser.
Jeg får lov til at plante min egen vilde rucolasalat, hvis vækst jeg via en App kan følge de kommende uger.
Der er lagt vægt på, at gæsterne kan deltage aktivt på Eatalyworld, og der er også minigolf, beachvolley og gymastikredskaber til overaktive børn og voksne på tur.
Jeg ser oliven blive presset til olie, drikker hjemmebrygget øl, snupper et par skiver nitrit- og nitratfrit Coppapølse med Lambruscovin, når et besøg i karussellen, der forklarer, hvordan vin, olie og øl produceres, samt en rundtur i supermarkedet, og en tur forbi de klassiske designerne af madgear som Smeg, Guzzini og Alessi bliver det også til.
Inden jeg lige når at smuppe en gammeldags sandwich af rosettabrød med friskskåret velduftende Mortadella til togturen hjem til Milano, når jeg også at smage sushi, friskbagt focaccia, trøfler, ægte Balsamico Eddike fra Modena og Reggio Emilia, og snupper også lidt friturestegte fisk og rosé boblevin hos Pasquale fra Amalfi-kysten.
WAUW!
For meget af det gode, for lidt plads og for mange mennesker?
Jeg er med andre ord så totalt stopmæt, bedøvet og begejstret af sanseindtryk efter besøget, at jeg ikke gider diskussionen med den sure journalistkollega i bussen.
Målet er seks millioner gæster om året, og det tal er skræmmende. Over 16.000 om dagen i gennemsnit siger min lommeregner
Om besøget bliver dyrt eller ej, bestemmer man jo helt selv. Jeg er fan, og følte mig i Paradis den dag. Men jeg har også mine tvivl.
Eatalyworld er vildt spændende for den voksende skare af gastronauter og foodtrottere, men vil måske for meget på alt for lidt plads.
Ambitionen om at gøre os klogere på vores mad og vores planet kan man ikke være uenig i. På den måde er Eatalyworld en helt naturlig videreførelse og konsekvens af verdensudstillingen EXPO2015 i Milano, der havde mottoet Mad til planeten – energi til livet.
Men Eatalyworld virker trods de 100.000 kvadratmeter for lille til ambitionerne. Målet er seks millioner gæster om året, og det tal er skræmmende. Over 16.000 om dagen i gennemsnit siger min lommeregner.
Jeg frygter, at et besøg trods de 20.000 udendørs kvadratmeter kan give samme slags klaustrofobi som et indkøbscenter, og at lange køer, hylende børn og gøende hunde bliver hverdagen snarere end gastronomisk fordybelse. Og kan trøffelhunden Bonny og min lille røde gris klare det?
Praktiske oplysninger
eatalyworld
Åben alle dage 10.00 til 00.00
Via Paolo Canali 8, 40127 Bologna
ALLE FOTO: PRIVATFOTO
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
