VINOFIILS VINVIDEN // KLUMME – Selvom det danske vejr ikke helt synes at kunne overgive sig til efteråret, giver de hvirvlende blade og eftermiddagenes lune sollys mere lyst til varme retter – og til retterne hører naturligvis rødvin. Få lande har så mange gode vine at byde på som Italien, og især de lidt mere ukendte er værd at udforske. Lisa Norbo Fiil guider her til de mest interessante af slagsen.
Når den første efterårskølighed rammer mine kinder, får jeg et pavlovsk behov for at komme til Italien. Det kan jeg takke mine forældre for, da de fleste efterårsferier blev holdt på en toscansk skråning i et stenhus med kolde gulve, gaskomfur og verdens bedste udsigt.
Derfor synes jeg, det er passende, at vi i denne første efterårsmåned har fokus på italienske rødvinsdruer, men de mere oversete af slagsen.
Jeg har også en klar fornemmelse af, at italienerne i høj grad producerer vin for selv at drikke det og ikke for at eksportere det
Vi starter med Piemonte og Trentino-Alto Adige i nord og ender på Sicilien – buon viaggio!
Italien har sådan cirkus 500 lokale druesorter, der bruges til kommerciel vinproduktion, mange flere end andre lande.
Derfor er Italien lidt en mundfuld at skulle lære om, men det har også sin charme, at så mange mindre regioner holder fast i deres traditionelle druesorter fremfor at dyrke de internationale slags, der ellers ofte er nemmere at sælge til udenforstående.
Jeg har også en klar fornemmelse af, at italienerne i høj grad producerer vin for selv at drikke det og ikke for at eksportere det.
Dronningen af Teroldego i Trentino
Dolcetto fra Piemonte er for eksempel en drue, der sjældent findes på vinkort her i Danmark, men som piemonteserne drikker til både hverdag og fest.
Mange producenter dyrker både Dolcetto, Barbera og Nebbiolo, fordi de hver især høstes på forskellige tidspunkter – godt for logistikken – og kan laves i forskellige stilarter.
Her er Dolcetto ofte ståltanksgæret og -lagret for at bibeholde det frugtige, saftige og lidt urtede udtryk, hvor der bruges gamle fade til Barbera og Nebbiolo. Dolcetto er den perfekte pizza-pasta-vin, fordi syren er god til retter med tomat.
Hvor Piemonte grænser op til Frankrig, grænser Alto-Adige op til Schweiz. Her tales faktisk overvejende tysk og vine laves også under appellationen “Südtirol”. Vinmarker beplantet med den blå Schiava-drue dækker bjergsiderne, og hældningen betyder ofte markarbejde ved håndkraft.
Vinene fra denne druesort er lyse i farven med lavt tanninindhold og friske noter af viol og jordbær. Let drikkelig bjergvin.
De bedste vine er lavet med høj andel af Montepulciano
Trentino ligger syd for Alto-Adige og slutter ved Garda-søens nordlige ende. 80 procent af vinene her produceres af kooperativer, men en meget vigtig selvstændig producent er Foradori.
Efter endt vinuddannelse gjorde Elisabetta Foradori det til sit mål at tage den lokale Teroldego-drue seriøst og ikke bare lave tynde vine. I deres vinmarker fandt hun de ældste stokke og lavede stiklinger fra disse, så hun kunne få vine med højere koncentration og kompleksitet.
Mange mener, at hun har været altafgørende for, at Teroldego ikke er gået i glemmebogen.
Montepulciano i Marche
Fra det nordlige til det centrale Italien, hvor Appenninerne deler landet mere eller mindre i to. Umbrien og Marche ligger på hver deres side af bjergkæden, Marche til øst med kysten mod Adriaterhavet.
Umbrien kaldes “Italiens grønne hjerte” og de grønne bakker og bjerge dækker området, der ligger øst for Toscana. Den tykskallede druesort Sagrantino er egnens stolthed. Vinene er dybe i farve, høje på tanniner og skal helst flaskelagres i lang tid. Derfor laves også en Rosso-stil, hvor der kun skal være ti procent Sagrantino.
På vulkanskråningen modner druerne langsomt, hvilket giver højere smagsintensitet
Mod øst, til havet, til Marche. Dette er Montepulciano-land, og ja, der er også en middelalderby af samme navn i Toscana.
De bedste vine er lavet med høj andel af Montepulciano og lagring på store, gamle fade. Disse bliver dybrøde med noter af røde kirsebær og mørke blommer. Syd for Marche ligger Abruzzo, og her bruges Montepulciano til rødvine i alle stilarter og til den skønne Cerasuolo D’Abruzzo rosévin.
Mod varmere himmelstrøg…
Nu tager vi fra læggen mod vristen på støvlelandet – Campania og Basilicata. Campania ligger syd for Lazio, hvor Rom ligger, med Middelhavet i vest og Appenninerne i øst.
Det giver en vifte af steder at dyrke vin, men de bedste kommer fra Taurasi DOCG, der ligger på bjergskråningerne i øst. Vinene laves på Aglianico, der skyder tidligt, og druerne bliver sent modne.
Derfor er det lune middelhavsklima perfekt til denne sort, der producerer intense vine med højt syre- og tanninindhold. Lagring enten på fade eller flaske gør vinen rundere og mere drikkevenlig.
Basilicata er et lille område på under 4000 hektar, der ligger imellem Campania og Puglia, der til sammenligning er over 100.000 hektar. Der er en enkelt DOC for vine på Aglianico, den skurke-lydende Aglianico del Vulture DOC.
Hvor det er tilladt at blande op til 15 procent anden druesort i vinene fra Campania, skal Aglianico del Vulture DOC være på 100 procent. Markerne ligger rundt om Monte Vulture, en udslukt vulkan, der rager op i landskabet. Både vinene herfra og fra Taurasi kaldes “sydens Barolo”, så køb, hvis du falder over dem.
… og vulkanske vine
Og så lægger vi fra land over Messinastrædet, hvis tidevandsstrømme var grobund for Skylla og Charybdis. Sicilien er en vinregion præget af et stort spænd imellem produktion af bulkvin og høj kvalitet, kun tyve procent af vinen forlader øen i flasker.
Nerello Mascalese er en af sorterne, der er blevet brugt til storproduktion, men i løbet af de sidste par årtier er der kommet et øget fokus på kvalitetsvine fra området omkring Etna. På vulkanskråningen modner druerne langsomt, hvilket giver højere smagsintensitet, faktisk høstes de ofte først i midten af november.
Det er da et oplagt efterårsprojekt at drikke sig igennem uopdagede vine
Ligesom med Nebbiolo snyder farven lidt, for selvom Nerello Mascalese-vine er lyse i farven, kan de have et overraskende bid af tannin, der kommer snigende.
Nu har jeg forhåbentlig fået dine tænder til at løbe i vand efter ukendte, italienske druer, men lad mig advare dig om, at nogen af dem kan være svære at få fingrene i i Danmark.
Måske kræver det en smule mere research og eventuelt et onlinekøb eller to, men det er da et oplagt efterårsprojekt at drikke sig igennem uopdagede vine. Indtil da er der altid Sangiovese, der dyrkes i mere end halvdelen af de italienske appellationer. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og