DONALD TRUMP // KOMMENTAR – I Europa føler man sig rendt over den anden ende af Trump, mens man i Israel hylder ham for at sætte Hamas under pres og får israelske gidsler ud af Hamas’ fangenskab. Det kommer alt sammen an på vores kontekst.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er en verden til forskel. Trump ses vidt forskelligt i Europa og Israel.
I Europa føler man sig rendt over den anden ende af en Trump, der intimiderer og tvinger dem, han opfatter som sårbare, til at danse til hans musik. Man afskyr hans mafia-lignende metoder (“hvis du ikke bøjer dig, kunne der jo ske noget med din butik”), især fordi der står en verdensorden på spil man ikke kan opgive, en verdensorden, USA har stået som garant for siden slutningen af anden verdenskrig.
Vi europæere føler os ”bedraget” af Trump, der lader hånt om Europa og sine allierede og vil slutte fred udenom Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, og på Putins præmisser – det “ultimative forrædderi” siger Marlene Wind, professor i europæisk politik.
Bedraget kan få drabelige konsekvenser og udløse kædereaktioner, som ingen kan kontrollere og fører til den ene krise efter den anden, et globalt sammenbrud
Tidsskriftet The Economist bemærkede i sidste weekend (21. februar), hvordan “Trump og Putin er ved at smadre den orden, som vi har haft siden anden verdenskrig”, og i den engelske avis The Guardian taler man ligeledes om “enden på vores post-1945 verdensorden”. “Den globale arkitektur etableret i 1945 bliver brændt ned til grunden af Trump. Europæerne er nødt til at planlægge og investere i en fremtid, hvor de skal forsvare sig uden USA. Den fremtid truer ikke i det fjerne. Den er her allerede”.
Et omfattende bedrag
Men måske har vi også været lidt naive på dette punkt og glemt den gamle visdom om, at intet kan vare ved for evigt, heller ikke den amerikansk-etablerede verdensorden post anden verdenskrig.
Samtidig er bedraget dog endnu mere omfattende. Det er begyndt med Donald Trumps og Elon Musks fjernelse af beskyttelse af de sårbare og miljøet, fjernelse af støtteordninger – f.eks gennem USAID. Alt sammen ofret på “effektiviseringens alter”, med andre ord for den private sektors skyld og til gavn for rigmænd som Musk. Bedraget kan få drabelige konsekvenser og udløse kædereaktioner, som ingen kan kontrollere og fører til den ene krise efter den anden, et globalt sammenbrud. For ikke at nævne klimakrisen og en ny pandemi, bare endnu mere dødelig.
I Israel hylder man Trump som den, der med sine mafiametoder sætter Hamas under pres og får israelske gidsler ud af Hamas’ fangenskab
Samtidig er der en anden dynamik på spil, en dynamik som ikke er politisk og sætter et yderligere perspektiv på ting: Verden ændrer sig uundgåeligt, rent demografisk, en sandhed som ledere og medier i deres selvhypnose søger at fortrænge: Europa med sin dalende fertilitet er ved at skrumpe ind. Omkring år 1900 udgjorde europæere 26-36 pct. af verdens befolkning. I slutningen af dette århundrede vil europæerne kun udgøre cirka seks pct.!
Dette er en ændring, som uheldigvis næsten ikke tages til efterretning i USA og Europa, som stadig foregiver og viderefører en vision af, hvad verden var for over hundrede år siden. Der er vi altså ikke henne længere.
Mafiametoder sætter Hamas under pres
Vender vi nu blikket mod en anden kontekst, en situation med israelske gidsler i Gaza, som for tiden gradvist bliver løsladt af Hamas under en våbenhvile, som Trump synes at garantere, er Trumps magtfulde ageren derimod højst velkommen. I Israel hylder man således ham som den, der med sine mafiametoder (en blanding af intimidering og trusler om magtanvendelse) sætter Hamas under pres og får israelske gidsler ud af Hamas’ fangenskab. Israelerne sætter deres lid til, at Trump med sine trusler kan garantere, at de resterende gidsler frigives, og at våbenhvilen, der blev indgået i januar, holder.
Virkeligheden opleves forskelligt alt afhængigt af, hvor man befinder sig, og vi kan derfor både føle os bedraget og hylde en og samme person
I det israelske dagblad Haaretz stod der den 21. februar at læse, “I Owe You My Life”. Frigivet israelsk gidsel takker Trump i et Fox News indlæg. Iair Horn, der er løsladt efter 498 dage i fangenskab, appellerede til præsident Trump og verden i et Fox News indlæg om at sikre løsladelsen af dem, der stadig holdes som gidsler af Hamas, inklusive hans bror.
Samtidig føler mange israelere sig bedraget af deres egen regering og hær, bedraget i deres tro at den israelske hær den 7. oktober, da massakren på 1200 civile fandt sted, og 250 israelere blev taget som gidsler, ville forhindre ulykken og komme til deres undsætning i tide. Uden denne undsætning blev de massakreret.
Debatten om regeringens og hærens skyld i dette svigt raser, men man venter stadig på en statslig undersøgelse, for det drejer sig om noget helt centralt: det, landet Israel er bygget på: aldrig at blive ladt i stikken. For israelske jøder er der tale om en kamp om “Israels sjæl og eksistens”.
Relativismen
Dette er to eksempler på, hvor “relativt” vores syn på en og den samme person kan være – afskyet af europæere, men hyldet af et land for hvem Trump ses som garant for, at gidsler efter 16 måneders brutalt fangenskab kommer tilbage og genforenes med deres kære. Hvis man for et øjeblik byttede plads med israelere, ville europæere måske også hylde Trump.
Virkeligheden opleves forskelligt alt afhængigt af, hvor man befinder sig (ens “position”), og vi kan derfor både føle os bedraget og hylde en og samme person. Alt afhænger af, hvor vi befinder os i denne verden og den “kontekst“ vi lever i, europæisk politik og demografi vs. mellemøstlig terrorisme, vold og turbulens.
Det at bevæge sig for hurtigt uden at overveje konsekvenser kan føre til store etiske spørgsmål, sikkerhedsrisici eller utilsigtet skade på menneskers rettigheder til demokrati, fred, uddannelse, sundhed
Dette “relative syn”, går ud på at understrege den grundlæggende betydning af, at enhver forståelse afhænger af den bestemte kontekst, der definerer hvordan vi ser Verden (vores opfattelser og adfærd). Antropologien har (med visse forbehold) taget dette syn til sig for at undgå “etnocentrisme”, tendensen til at dømme andre holdninger ud fra ens egne normer og værdier. Relativisme hjælper med at modvirke denne skævhed.
Der findes altså ikke et enkelt “korrekt” syn. Lidt af en udfordring, men en vigtig regel at leve efter. Samtidig er der “grænser”, moralske og etiske, for relativismen. Relativismen må nødvendigvis forholde sig til det modsatte perspektiv, der antager, at bestemte holdninger og værdier (menneskerettigheder) er “universelle”, dvs, absolute, ens for alle og helt uafhængige af kontekst, vores erfaringer og referenceramme. Debatten mellem de to perspektiver raser, og der finds i sagens natur ikke noget definitivt svar.
Mens alt i Verden synes relativt og opfordrer til at respektere det, der er anderledes, er der dog også noget universelt. Hvorend vi befinder os, i Europa – eller i en gidselsituation, vil der altid være noget at kæmpe for, “at vise moralsk ansvarlighed” og kæmpe for “menneskers rettigheder”. Vi må f.eks. forholde os til Trumps umoralske kaos. Det er ens for os alle. Vi kan ikke lade ham komme for godt i gang med at nedbryde moralske standarder, selvom man “på bestemte områder” måtte hylde ham.
Vi har, som eksistentialisten Albert Camus minder om i bl.a. Pesten (1947), alle et universelt moralsk ansvar til at træde i karakter og bekæmpe det onde, hvadenten det drejer sig bogstaveligt om sygdom eller ondskab i samfundet. Man vil måske aldrig helt kunne besejre “pesten”, men man er ansvarlig for at prøve. Sand moral ligger i handling.
Således kan man forstå, at man hylder Trump, når det kommer til frigivelse af gidsler.
Men da han er en umoralsk person, må man til trods for at man hylder ham, tilbagevise hans halv-bagte ide om at etnisk udrense Gaza, som er absurd, totalt umoralsk og uladsiggørlig, men desværre også populær hos nogle israelere.
Til Europa kunne man sige: Mht. “sikkerhed” skal man nok svare klogt igen over for Trumps bedrag og samlæse de to dynamikker, de politiske og demografiske, og satse på en selvkritisk, bæredygtig og harmonisk fremtid. Men først og fremmest skal man tage det med ro og tænke sig grundigt om, før man handler, ellers falder vi i den fælde, som karakteriserer vores tid, “move fast and break things” (at gøre ting hurtigt og derved ødelægge ting).
At gøre ting hurtigt og derved ødelægge ting (tænk på Trump, der er ved at ødelægge forholdett til Europa) er et Silicon Valley-motto, først brugt af Faceook for at understrege hurtighed og innovation frem for forsigtighed og stabilitet. Det betyder at prioritere hurtig udvikling og eksperimenter, selvom det fører til fejl eller forstyrrelser.
Men det at bevæge sig for hurtigt uden at overveje konsekvenser kan føre til store etiske spørgsmål, sikkerhedsrisici eller utilsigtet skade på menneskers rettigheder til demokrati, fred, uddannelse, sundhed.
Alt er relativt, ja, men det, der er umoralsk (fejl og store forstyrrelser) skal bekæmpes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
