KVINDERETTIGHEDER OG AI // KRONIK – Når kvinder bliver usynlige på platforme, hvor jobmuligheder formidles, lider samfundet et økonomisk tab i form af lavere produktivitet, mindre innovation, større arbejdskraftmangel og reducerede skatteindtægter, skriver Birgitte Baadegaard og Inese Podgaiska. Proxy-bias er derfor ikke kun et ligestillingsproblem, men også et reelt effektivitetstab.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De første måneder af efteråret 2025 blev kvinders opråb på LinkedIn ignoreret, selvom utallige medier både i ind- og udland skrev om, at de siden første halvår af 2025 havde oplevet et markant faldende reach. Birgitte Baadegaard (den ene af denne kroniks afsendere, red.) kom med et spontant opråb og fandt ud af, at hendes erfaring ikke stod alene, for kvinde efter kvinde bakkede op og linkede til artikler og andre posts, der dokumenterede det samme.
Først da politikeren Samira Nawa meddelte på LinkedIn, at hun nu ville teste sit køn på platformen, begyndte danske medier at skrive artikler om fænomenet. Udenlandske medier – f.eks. Guardian, Forbes og Washington Post – havde publiceret om det i månederne inden.
Inese Podgaiska (den anden afsender på denne kronik, red.) havde også markeret. Med sin viden om tech kunne hun se et mønster og foreslog, at vi skrev til EU for at gøre opmærksom på den demokratiske udfordring: Når kvinder ikke ses på LinkedIn, mister de muligheder, forretning og indtjening – i yderste konsekvens autonomi.
LinkedIns algoritmer “ser” ikke køn direkte, men opfanger andre parametre, hvilket i praksis fungerer som proxies – dvs. begrænsninger for forskellige segmenter, herunder kvinder. Konsekvensen er bl.a., at platformen reproducerer kønsbias
I den Europæiske Union er de tjenester, der leveres af onlineplatforme, reguleret af EU-lovgivning. LinkedIn er klassificeret som en Very Large Online Platform (VLOP) i henhold til Digital Services Act (DSA) og er dermed omfattet af et sæt forpligtelser i DSA.
European People’s Party via Wikimedia Commons
Derfor skrev vi sidst i 2025 til Europa-Kommissionens ledende næstformand, Henna Virkkunen, med henblik på at få undersøgt LinkedIns overholdelse af DSA. Efter adskillige rykkere kom der endelig et svar, som kan opsummeres til: Vi er opmærksomme på det – vi kigger ind i det.
Sideløbende med vores egne markeringer her i Danmark begyndte aktivister fra andre lande at samles. De arrangerede bl.a. et webinar, hvor de dykkede ned i LinkedIns såkaldte proxy-bias, der usynligt driver platformen. På LinkedIn opstår proxy-bias, når algoritmiske præferencer, for eksempel tone, emne og kontinuerlig aktivitet, fungerer som indirekte indikatorer.
LinkedIns algoritmer “ser” med andre ord ikke køn direkte, men opfanger andre parametre, hvilket i praksis fungerer som proxies – dvs. begrænsninger for forskellige segmenter, herunder kvinder. Konsekvensen er bl.a., at platformen reproducerer kønsbias – et faktum, der kan få alvorlige konsekvenser for diverse borgersegmenter og i sidste ende lede til unfair resultater – afhængige af borgernes køn, alder, etnicitet og geografiske placering.
Proxy-bias er systemisk og handler ikke alene om køn
Definitionen på proxy-bias handler, som det fremgår, ikke alene om køn – den handler også om diverse andre parametre, bl.a. sprogbrug, ordvalg, artikeltemaer og kommunikerede værdier.
Alligevel er denne kroniks primære fokus på konsekvenserne for kvinder, da kvinder i denne sammenhæng fungerer som et prisme for den bredere udvikling: kvinder har alle aldre og etniciteter, stammer fra alle trosretninger og kommer fra hele verden. Desuden adskiller deres biologiske krop sig fra mænds, de udgør halvdelen af verdens befolkning og sidst, men ikke mindst: deres blik på verden, deres erfaringsunivers og dermed de emner, de skriver om, adskiller sig ofte fra en mands.
Manglen på kvinder i tekniske roller betyder – ud over den subtile kvindeundertrykkelse – at EU går glip af økonomiske gevinster
Kvinder ’afviger’ med andre ord fra det, der med et sociologisk begreb kaldes default male – manden som udgangspunkt, uanset om det handler om medicinsk forskning, ekspertstemmer i medierne eller de emner og det tonefald, man(d) formidler på diverse platforme, herunder LinkedIn.
Konsekvenserne ved proxy-bias er fatale
Som det fremgår af denne kronik, er det ikke bare på LinkedIn, at kvinders og minoriteters budskaber nedtones. Det er et generelt mønster i den teknologi, der driver verden i dag. Bias i algoritmer og AI-systemer er hverken et nyt fænomen eller en spekulativ iagttagelse. Allerede i 2017 blev det empirisk påvist af et forskerhold ved Princeton University i et studie, der viste, at såkaldt maskinlæring afdækker mønstre, der er iboende i eksisterende datasæt.
Bias opstår altså ikke spontant i kode, men indlæres gennem de data, vi leverer, de funktioner vi udvælger og de mål, vi optimerer efter. Den virkelighed har – og vil få – konsekvenser, da AI i stigende omfang vil blive brugt alle steder – både i offentlige institutioner og private virksomheder.
AI vil i stadig højere grad blive brugt til juridiske domme. AI vil blive anvendt til metaanalyser inden for medicin. AI vil bruges stadig oftere i kommuner og andre offentlige institutioner. AI er kort sagt med til at forme verden med det blik, den har lært. Perspektivet bliver tæt på dystopisk. For kvinder. For minoriteter. Og for demokratiet.
En nedadgående spiral
Udviklingen har allerede nu som konsekvens, at artikler om kvinders helbred og sundhed nedprioriteres af algoritmer, at kvinders kroppe seksualiseres og shadowbannes af algoritmer trods påklædte kroppe, at kvinder kan afklædes på to sekunder af Grok, at kommuners sociale ydelser risikerer at få en kønnet slagside.
Alt dette samtidig med, at kvinder nu på verdens største business-platform får snævrere radius, og deres kropslige autonomi i det hele taget udfordres mange steder i verden.
Dette er blot nogle få eksempler for at vise, at kvinders eksistens som køn – ikke kun på LinkedIn, men i stadig stigende omfang i alverdens sammenhænge – er truet. Det samme gælder minoriteter. LinkedIn er blot et synligt symptom på den udvikling, der tager fart i denne tid, da en lang række kvinder – og en håndfuld mænd – har taget udfordringen op og en efter en har dokumenteret den biasede ramme på platformen.
Det handler også om økonomi og konkurrencedygtighed
Hvis ingen – hverken EU, Danmark eller andre lande – handler på den udvikling, vi her skitserer, vil det ikke alene koste kvinder og minoriteter – det kommer til at koste vækst og innovation. Er Danmark og EU villige til at ignorere det faktum?
Når kvinder bliver usynlige på platforme, hvor jobmuligheder formidles, lider samfundet et økonomisk tab i form af lavere produktivitet, mindre innovation, større arbejdskraftmangel og reducerede skatteindtægter. Proxy-bias er derfor ikke kun et ligestillingsproblem, men også et reelt effektivitetstab.
I en økonomi, hvor digitale færdigheder og teknologisk innovation er nøgler til vækst, er en målrettet satsning i initiativer, der tiltrækker og fastholder kvinder i både tech-branchen og på STEM-uddannelser (science, technology, engineering, mathematics), afgørende. Et fokus på dette vil ikke kun være afgørende for social retfærdighed og inklusion, men vil også styrke EU’s konkurrenceevne og innovationskraft i en stadig mere teknologidrevet global økonomi.
EU står over for en mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for STEM-områder og digital teknologi. I dag udgør kvinder kun omkring hver tredje STEM-dimittend og omkring hver femte ICT-specialist i EU. Manglen på kvinder i tekniske roller betyder – ud over den subtile kvindeundertrykkelse – at EU går glip af økonomiske gevinster.
Ifølge analyser kunne en forøgelse af andelen af kvinder i tech-arbejdsstyrken bringe milliarder ekstra i BNP og mindske talentmanglen markant. Konsulentvirksomheden McKinsey vurderer for eksempel, at hvis Europa kunne fordoble andelen af kvinder i tech til omkring 45 %, ville det reducere det europæiske talentunderskud og øge BNP med op til 260-600 mia. euro frem mod 2027.
I EU bryster vi os af at tale for ligestilling og lige muligheder – uanset køn. Hvis denne vision ikke skal blive tom snak, er der brug for at prioritere forskning i algoritmisk bias
Dette handler ikke alene om mangel på talent og potentiale. Det handler også om mangel på ligestillet adgang til udviklingsmuligheder, synlighed og investeringer. Kvindelige tech-iværksættere og STEM-professionelle får ofte mindre finansiering og har sværere ved at opnå samme synlighed som deres mandlige kolleger.
Dette begrænser både innovationskapaciteten og vækstpotentialet i EU’s tech-økosystem og betyder, at nye løsninger, designet af en vigtig del af befolkningen, forbliver uudnyttet. Samtidig betyder manglen på kvinder i tech, at AI ikke fodres med ’alternative’ (dvs. kvinders) blikke på verden.
I EU bryster vi os af at tale for ligestilling og lige muligheder – uanset køn. Hvis denne vision ikke skal blive tom snak, er der brug for at prioritere forskning i algoritmisk bias, transparens og fairness, da alt for mange borgere – såvel kvinder som andre – ellers umærkeligt vil blive usynliggjort i den nuværende udvikling.
Den bevægelse, vi ser på både LinkedIn og andre steder, kan derfor både mænd og kvinder berettiget og med fordel udfordre. Det handler om retten til fortsat at kunne ytre sig – ligestillet. Og at kunne debattere og udveksle viden – ligeværdigt. På tværs af køn, blik, alder, etnicitet, geografi, emne og tonefald.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og