CORONAKRISE // INTERVIEW – WHO’s virusekspert Bruce Aylward undrer sig over Europas respons på Covid-19-pandemien. Det er selvskade, siger han. I stedet for at lukke samfund ned, bør landene gøre som Kina, Singapore og Sydkorea: Find de syge, isoler dem og deres kontakter, indtil de ikke længere smitter. Det er det eneste, der vil virke, advarer han. Der er grænser for, hvor længe landene, deres økonomier og befolkninger kan holde til de nuværende foranstaltninger, siger han i dette interview med POV International. Interviewet er gennemført 23. marts.
Han har set masser af epidemier. Bruce Aylward, Verdenssundhedsorganisationen WHO’s seniorrådgiver i epidemier og med titel af assisterende generalsekretær, har blandt andet stået i spidsen for kampen mod polio.
Han har set epidemier som SARS, MERS, Ebola og Zika-virus, og for nylig kom han tilbage til WHO fra to uger i Kina, hvor han studerede Covid-19, sygdommen som forårsages af det nye coronavirus, der foreløbig har domineret 2020. Han er veteran i smitsomme sygdomme, men han har ikke tidligere set noget som Covid-19 og især responsen på sygdommen.
Test, opspor, isoler og behandl syge. Jeg ved godt, jeg siger det hele tiden, men det er det, der virker, og det er ikke for sent. Smittekæderne skal brydes, og det er måden at gøre det på
Det er en energisk, hurtigttalende mand, der er i telefonen, og undervejs må han afbryde et par gange for lige at få nye budskaber og beslutninger videre til sine medarbejdere. Han undskylder med et høfligt “vi har virkelig travlt,” og alligevel tager han sig tid til at svare omhyggeligt.
Det er også en bekymret mand, der taler fra WHO-hovedkvarteret i Geneve. Ifølge Bruce Aylward er læren fra Kina positiv, og andre lande kan gøre som Kina, vel at mærke uden de dramatiske foranstaltninger, som menneskerettighedsorganisationer har kritiseret.
Bruce Aylward: Test og smittesporing gør forskellen
Og ifølge Bruce Aylward er de også unødvendige. Det var ikke de store nedlukninger af byer osv, der gjorde forskellen, og de blev kun gennemført enkelte steder. Det var derimod det arbejde, som også i dag gøres i Sydkorea og Singapore.
“Virus er i de syge og deres tætte kontakter. Ikke alle mulige andre steder. Test mennesker. Opspor de syge, og isoler dem. Find deres tætte kontakter, og test dem. Isoler om nødvendigt. Og de skal ikke isoleres derhjemme, for så smitter de bare resten af husstanden.”
“Kina skabte man isolationsstuer for de smittede, som ikke var så syge, at de skulle på hospital. Så kunne de være sammen, for de kunne alligevel ikke smitte hinanden,” siger Bruce Aylward og uddyber:
“I stedet siger man mange steder til mennesker, der føler sig sløje, at de skal blive hjemme, hvis de bare har milde symptomer. Hvad sker der så? De smitter andre i hjemmet. Og når de har det lidt bedre, forlader de hjemmet igen, men de kan stadig smitte i flere dage, mens de kommer sig. I Kina fik de ramte ikke lov at forlade isolation, før man var sikker på, at de var smittefri.”
Vi behøver ikke at være så bekymrede for, at der går mange smittede rundt uden symptomer og smitter i det skjulte, før de bliver syge
Han mener, at det psykologisk gør en stor forskel, at man ved, om man har coronavirus eller fejler noget andet.
“Hvis man har fået bekræftet Covid-19, er man også mere villig til at samarbejde med myndighederne om at holde sig i isolation, til man ikke smitter mere. Hvis man tror, at det måske kunne være noget andet, er fristelsen til at gå ud stor, når man ikke er sløj.”
Få raske smittebærere
Til gengæld behøver vi ikke at være så bekymrede for, at der går mange smittede rundt uden symptomer og smitter i det skjulte, før de bliver syge.
Bruce Aylward skelner mellem asymptome – altså at have sygdommen helt uden symptomer – og præ-symptome: fasen mellem at være blevet smittet og at have sygdommen i udbrud med symptomer. Han mener, at de fleste asymptome i virkeligheden viser sig at være præ-symptome og altså få symptomerne kort tid efter.
“Vores studier i Kina viste, at der er meget få, som slet ikke får symptomer, når de er syge. Der var til gengæld en kort smittefase, hvor folk endnu ikke viste tegn på at være syge, men fik Covid-19 i udbrud kort efter.”
“Måske er man smitsom, kort før at man får symptomer. Ikke i ugevis, men i de fleste tilfælde i 12-24 timer, måske i op til 48 timer, før udbruddet. Og derfor skal man, når man opsporer kontakterne, også finde de tætte kontakter, som de smittede havde i 48 timer, op til at de blev syge. Men det er ikke sådan, at der går horder af symptomfri smittebærere rundt,” siger han.
Hvad sker der om nogle uger, når befolkningerne og økonomien ikke kan holde til de her foranstaltninger? Så styrter alle ud, og så er der stadig ikke styr på smitten
Mange lande i Europa har reageret på virus ved at lukke hele samfund ned. Det er selvskadende adfærd, mener Bruce Aylward, og det er ikke effektivt.
“Hvad sker der om nogle uger, når befolkningerne og økonomien ikke kan holde til de her foranstaltninger? Så styrter alle ud, og så er der stadig ikke styr på smitten. Vi skal have brudt smittekæderne, og det gøres ved at sætte ind, der hvor smitten er, i stedet for at prøve at sætte ind mod alt muligt usynligt. Fokuser på det, man kan opdage: De syge og deres kontakter.”
Mindre smitsomt end frygtet
Bruce Aylward siger, at i modsætning til nogle opfattelser, som breder sig i befolkningen og medierne, så er virus faktisk ikke voldsomt smitsomt. Det kan smitte mange – også mange flere end influenza – fordi ingen af os har haft sygdommen og derfor ikke har opbygget en immunitet. Målt på den måde er det mere smittefarligt end influenza. Men det smitter relativt langsomt.
“Folk sammenligner hele tiden det her med influenza, men det er ikke influenza. Influenza-virus smitter effektivt. Hvis det her virus havde været lige så effektivt, kunne man ikke have gjort det, som Kina, Sydkorea og Singapore har gjort. Det ville slet ikke virke med influenza. Det her er ikke så rædselsvækkende smitsomt, som mange tror,” siger han.
Han uddyber:
“Folk spørger, hvor bekymrede de skal være for at blive smittet. Det gælder også min egen familie, som jeg prøver at forklare, at smittefaren handler om nærhed til en smittet og varigheden af kontakten. Sandsynligheden for at blive smittet er størst, hvis du er tæt på i længere tid. Det betyder ikke, at du ikke kan smittes på anden vis, men sandsynligheden er ikke stor.”
Bruce Aylward er kritisk og uforstående over for den manglende opsporing og isolering af syge og deres tætte kontakter. Omvendt tror han heller ikke på at lade virus rase og dermed opbygge en immunitet i befolkningen, såkaldt flok-immunitet
“Dette virus overføres med små dråber, ikke gennem luften. Vi kender vira, som er luftbårne. Det betyder, at man kan hoste i et rum, gå ud af rummet, og så svæver virus stadig videre derinde, så en anden, der træder ind i rummet, kan smittes.”
“Sådan er det her Coronavirus ikke. Dråber falder til jorden næsten med det samme. Det er også derfor, at man skal forholdsvis tæt på andre, før smitterisikoen er stor.”
Bruce Aylward: Glem flok-immunitet
Bruce Aylward er som sagt kritisk og uforstående over for den manglende opsporing og isolering af syge og deres tætte kontakter. Omvendt tror han heller ikke på at lade virus rase og dermed opbygge en immunitet i befolkningen, såkaldt flok-immunitet.
“Jeg vil tro, at der i hvert fald skal smittes 20-30 pct. af befolkningen, før vi nærmer os flokimmunitet. Det er et meget stort antal mennesker, som i givet fald skal blive syge, mange vil få det rædselsfuldt, og mange vil dø. Kina har haft godt 80.000 tilfælde.”
“Det er 0,006 pct. af befolkningen. Om det så var 80 millioner mennesker, ville det stadig kun være seks pct. af befolkningen og slet ikke nok til flok-immunitet. Og ud af de 80.000 smittede er flere end 3.000 døde. Det er ikke en farbar vej,” siger Bruce Aylward.
Han advarer også mod så at sige at lade sig selv-vaccinere og få sygdommen ‘for at få det overstået,’ som nogle siger.
Det her virus muterer hele tiden, så der opstår nye variationer. Det afgørende er, om variationerne opfører sig afgørende forskelligt, og det har jeg endnu ikke set dokumenteret
“Det her virus må ikke undervurderes under nogen omstændigheder. Det her er stadig en ny sygdom. Der er meget, vi ikke ved om den endnu. Langt de fleste får et mildt sygdomsforløb, men vi ved ikke, om der er langtidseffekter.”
“Med zika-virus opdagede vi først senere, at det øgede risikoen for fosterskader hos gravide. Jeg siger ikke, at der er tegn på noget som helst i den retning med coronavirus, men vi kender ikke langtidsvirkningerne på lungerne blandt andet hos dem, der har haft svære sygdomsforløb.”
To typer virus?
Der har de seneste dage blandt andet i Danmark været tale om, at der nu findes to typer virus, som smitter forskelligt, men Bruce Aylward er skeptisk.
“Det er noget, vi er meget opmærksomme på, og jeg vil gerne understrege, at hvad jeg siger, er et snapshot, et her-og-nu-billede af situationen og vores viden, for vi lærer hele tiden nyt.”
“Men ud fra hvad vi foreløbig har set, mener jeg ikke, at der er typer, som er væsensforskellige. Det her virus muterer hele tiden, så der opstår nye variationer. Det afgørende er, om variationerne opfører sig afgørende forskelligt, og det har jeg endnu ikke set dokumenteret,”siger Bruce Aylward.
“Det betyder desværre også, at der lige nu ikke er tegn på, at vi har fået en mildere udgave, som er mindre farlig.”
Afrika slipper lettere
I Internationale organisationer, blandt andet WHO, er der stor bekymring for, hvad der sker, når coronavirus for alvor rammer udviklingslandene, særligt i Afrika med kontinentets mange steder sårbare sundhedsvæsen. Men lige her er der faktisk grund til en vis optimisme, siger Bruce Aylward.
“Det er især mennesker over 65 år, som rammes hårdt af det her virus. Næsten alle dødsfald ses blandt de ældste. Det er en meget stor gruppe af Europas befolkning, en femtedel.”
“Men i Afrika udgør samme aldersgruppe kun 4 pct. af befolkningen, og Afrika er også langt mindre ramt af nogle af de underliggende sygdomme som hjerte-kar-lidelser og diabetes, som kan forværre sygdommen. Jeg vil sige, at det fjerner 70 pct. af dødeligheden,” siger han.
Tiden er ved at være gået. Et sidste budskab fra WHO-eksperten?
“Ja. Test. Test, opspor, isoler og behandl syge. Jeg ved godt, jeg siger det hele tiden, men det er det, der virker, og det er ikke for sent. Smittekæderne skal brydes, og det er måden at gøre det på.”
WHO’s og Bruce Aylwards fund og anbefalinger efter missionen i Kina kan læses her: WHO – mission i Kina
LÆS ALLE SUSANNE SAYERS ARTIKLER PÅ POV HER.
Topfoto: Dr. Bruce Aylward (i midten) har siden 1992 været en af de hovedansvarlige for WHO’s håndtering af epidemier. Her er han på mission i det ebola-ramte Sierra Leone i 2015. UNMEER/FLICKR.
Infektionstal – Sådan måles dit infektionstal og tabel over lav, høj eller normal.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
