VIN // KLUMME – Det er fredag, vinen derhjemme til gæsterne er allerede på køl. Skal den skiftes ud med en Ein Zwei Zero? Min personlige tilgang er at have et opmærksomt forhold til alkohol. Er det de sociale omstændigheder, der fylder mit glas og ikke min lyst? Kunne et alkoholfri alternativ slukke tørsten ligeså godt? Og nogle gange har man bare lyst til at drikke noget vin.
“Er det ikke svært at undvære vin?” er et spørgsmål, jeg har fået utrolig ofte i løbet af min graviditet.
At være i lykkelige omstændigheder medførte et fokus på alternative drikkevarer, vaner og en personlig overvejelse af, hvilken rolle vinen spillede i mit professionelle og private liv.
Svaret er, at det nok var nemmere for mig, da vin er ligeså meget et arbejdsredskab som et nydelsesmiddel, og derfor havde jeg i forvejen et forhold til vin baseret på smag og duft fremfor effekt: En vinsmagning for sommeliers foregår oftest inden klokken 15, inkluderer en hulens masse forskellige vine fra importøren og en arbejdsdag efterfølgende, så den eneste vej frem er brug af spytspanden.
Det inspirerede mig til at købe en smuk, mundblæst glasspytspand, der har været med på restaurantbesøg de sidste otte måneder. På den måde kunne min mand og jeg bestille en flaske vin – jeg spyttede bare min del ud.
Frygt ej, vor tids “sandhedsvidne”, ChatGPT siger, at det er overdreven forbrug af alkohol, der kan være problematiskavt eller moderat alkoholforbrug er sundt
Sundhedsstyrelsen fraråder indtag af alkohol under graviditet, da mængden, der er skadelig, er ukendt, og derfor er det bedre bare at lade være. Anbefalingerne for amning er en genstand per dag/begivenhed ud fra samme forsigtighedsprincip.
For alle andre er de nuværende retningslinjer ti genstande om ugen for begge køn, højst fire på samme dag. Og hvorfor så denne snak om afholdenhed i en vinklumme? Jo, fordi vi denne gang skal se nærmere på alkoholfri vin.
Flere drikker mindre
Mængden af alternativer til alkoholiske drikkevarer er steget kraftigt de seneste år.
Tænk, at der nu findes en Tuborg Classic 0,0! Saftmenuer eller alkoholfri cocktails bliver rent faktisk taget seriøst på restauranterne, så man ikke sidder og føler sig som en danskvandsdrikkende teetotaler eller et sukkervandshungrende barn.
Fra 2010 til 2021 er forbruget af alkohol faldet for alle aldersgrupper undtagen +75, men det er svært at sige om det fordi, der er bedre alternativer, eller om markedet er blevet bredere, fordi flere har skruet ned for alkoholen. I Storbritannien udtaler en indkøber for supermarkedskæden Marks & Spencer dog, at kunderne nok altid har været der, men først nu bliver deres efterspørgsel taget alvorligt.
Når vi nu beskæftiger os med alkoholfri alternativer, er det også interessant at se på, hvor usundt alkohol er. Eftersom det er en videnskabelig kendsgerning, at det ikke ligefrem er på niveau med vitaminer og mineraler, burde det vel være nemt nok at blive enige om, hvor meget er for meget.
Men det har vist sig at være lidt af en hvepserede. I april sidste år udgav WHO en guide til journalister der dækker alkoholforbrug. I denne understreges det, at intet indtag af alkohol er risikofrit, og at det er en myte, at et lavt eller moderat alkoholforbrug er sundt, ja ligefrem sundere end fuldstændig afholdenhed.
Sidstnævnte argument baserer sig ellers på flere videnskabelige undersøgelser og metaanalyser.
Når der skal laves vin i store mængder, produceres den som ethvert andet forarbejdet fødevareprodukt med tilsætningsstoffer og mekanisk fremstillingDet er altså fermenteringen, der er vinens store metamorfose
Den amerikanske journalist Felicity Carter tog pandelampen på, dykkede ned i kaninhullet bag WHOs nye anbefalinger og fandt, at nogle af de involverede parter havde deres oprindelse i religiøse afholdenhedsgrupper. Samme journalist har på den anden side skrevet meget for Wine Business, der er en interesseorganisation, så hun kan også være partisk. Kildekritik er ikke en nem disciplin!
I EU-regi er Irland ved at få grønt lys til at sætte advarsler mod alkoholindtag på alkoholiske drikke, en udvikling de vinproducerende lande ikke er særlig tilfredse med. Men frygt ej, vor tids “sandhedsvidne”, ChatGPT siger, at det er overdreven forbrug af alkohol, der kan være problematisk.
Vakuum, fordampning, filtreringssystemer
Da jeg hurtigt fandt mit spytspand-hack, har der ikke været udforskning af alkoholfri vin på programmet. Der er også en anden årsag: Nemlig at jeg endnu ikke har oplevet et vellykket eksempel.
Og så skal jeg bekende kulør: Produktionsmetoderne for alkoholfri vin er invasive, og det skærer mig lidt i hjertet. Højteknologiske processer som disse er selvfølgelig ikke kun på spil, når vi snakker alkoholfri vin. Det skal huskes, at når der skal laves vin i store mængder, produceres den som ethvert andet forarbejdet fødevareprodukt med tilsætningsstoffer og mekanisk fremstilling.
Før vin kan kaldes vin, skal en fermentering finde sted, hvor sukker fra druematerialet omdannes til alkohol. I løbet af denne proces dannes der også duft, smag og farve. Det er altså fermenteringen, der er vinens store metamorfose. Selvom den resulterende alkohol kun udgør en lille del af det færdige produkt, procentuelt, har den en stor betydning for balancen. I sig selv er ethanol sødmefyldt og kan derfor give noter af nedkogt frugt i rødvine og en tykkere viskositet.
Der er forskellige processer til at fjerne alkoholen fra vin:
Omvendt osmose – her bruges et filtersystem, hvor vand og alkohol i flydende form adskilles fra de smagsgivende komponenter. Denne væske destilleres så, hvorved alkoholen fjernes og den resterende væske tilføjes til de andre komponenter.
Spinning cone – i et lukket system, der ligner lidt en kolonnedestillator, adskilles via damp først de flygtige smagskomponenter og derefter alkoholen. Derefter tilføjes smagsgiverne tilbage i den alkoholfrie væske.
Vakuum destillering – samme koncept som overfor, hvor fordampning udskiller alkoholen.
Er det vane, behov eller lyst?
Det har efterhånden vist sig, at hvidvine, rosévine og mousserende vine fungerer bedst som alkoholfri. Hvorfor koden stadig ikke er knækket med de røde, kan jeg ikke svare på, men min egen mavefornemmelse siger mig, at grundet den længere maceration ved rødvine og derved den højere andel af forskellige molekylære komponenter, er det sværere at finde tilbage til en balanceret vin, når først den har været igennem en af ovennævnte processer. Dog har Sinzero Cabernet Sauvignon fra Chile fået rosende ord med på vejen fra Decanter.
Hvad så nu? Det er fredag, vinen derhjemme til gæsterne er allerede på køl. Skal den skiftes ud med en Ein Zwei Zero?
Min personlige tilgang er at have et opmærksomt forhold til alkohol. Er det de sociale omstændigheder, der fylder mit glas og ikke min lyst? Kunne et alkoholfri alternativ slukke tørsten ligeså godt? Og nogle gange har man bare lyst til at drikke noget vin.
Personligt glæder jeg mig usandsynligt meget til min første spruttunge Dry Martini. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her