Vi bliver nødt til at kunne tale sammen om flygtninge, indvandrere og integration på en måde, hvor vi virkelig prøver at forstå hinandens frygt og drømme i stedet for at tale – nej råbe – os væk fra hinanden. Ellers ender det galt. Rigtig galt.
Kære Kristian Ditlev Jensen
Vore veje mødtes kort i 2007, hvor vi begge var folketingskandidater for Ny Alliance. Husker du pressemødet 7. maj, hvor Gitte Seeberg, der indtil da havde været en fremtrædende konservativ politiker, sagde de ord, der straks blev et bannermærke for det nye parti: ”Nok er nok”:
”Jeg føler, at samarbejdet med Dansk Folkeparti er blevet for meget. At nok er nok. … De ytringer, som med jævne mellemrum bliver luftet af partiets folketingsmedlemmer i forhold til danskere med anden etnisk baggrund er blevet mig sværere og sværere.”
Samme dag meldte jeg mig ud af Det Radikale Venstre og ind i Ny Alliance – ikke mindst i dyb frustration over De Radikales manglende vilje til at tale åbent og fordomsfrit om de problemer, som indvandringen jo vitterligt også skaber.
Du er blevet en mand med en sag. Med en mission. Du er blevet missionær.
Den gang så vi ens på den problematik. Siden da er der godt nok sket meget ude i verden: finanskrise, arabisk forår og oprør, en ekstremt brutal borgerkrig i Syrien, flygtningekrise med den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig og en ubrudt vækst i antallet af danskere med baggrund i Mellemøsten.
Du er blevet en mand med en mission – du er blevet missionær
Det har du og jeg reageret vidt forskelligt på: Jeg roder stadig rundt på den politiske midte, hvor jeg opfatter Socialdemokraterne som det mindst ringe parti, som jeg derfor stemmer på. Du derimod er blevet et aktivt medlem af Det konservative Folkeparti, og du er ikke mindst blevet en meget insisterende og højttalende stemme på den nationalkonservative højrefløj i debatten om indvandring, flygtninge og integration. Du har også læst teologi og er blevet aktiv kristen, hvor jeg er gået den modsatte vej og i dag kalder mig ateist.
Jeg synes, det igen er på tide at sige, at ”nok er nok”.
Jeg har fulgt din udvikling i medierne og ikke mindst på Facebook og oplever, at du er blevet stadig mere radikaliseret. Selvfølgelig ikke i betydningen, at du kunne gribe til vold, men i betydningen, at du bliver stadig mere radikal – kompromisløs, insisterende, unuanceret – i dine holdninger om betydningen af de kristne værdier i vores samfund og faren ved indvandring i almindelighed og islam i særdeleshed. Du er blevet en mand med en sag. Med en mission. Du er blevet missionær.
”Nok er nok” – endnu mere her i 2016
Det bekymrer mig. For du er jo langt fra den eneste. Holdningerne på den fløj, hvor du befinder dig, er blevet stadig mere kompromisløse og tonen er blevet stadig hårdere. Det bekymrer mig, at vi taler os væk fra hinanden på det område, der i mine øjne mere end noget andet vil være definerende for, hvilket samfund vi får i de næste mange år – de næste generationer måske. Og hvis vi ikke bliver bedre til at tale sammen om problemerne, prøve at forstå hinandens frygt og drømme, kan det ende galt. Rigtig galt i form af selvtægtsgrupper, brandstiftelse, mord og gadekampe. Partiet Nye Borgerlige taler om faren for borgerkrig, og dagen efter dit opslag lavede Danskernes Parti dette opslag på Facebook – fulgt af en ”undskyldning”, der indeholdt en påstand om, at Søren Pape Poulsen har begået ”landsforræderi”.
Jeg synes, det igen er på tide at sige, at ”nok er nok”. At der må bankes hegnspæle ned i forhold til den stadig mere voldsomme retorik og det had, der kommer fra det yderste højre.
”Jeg er bare whistleblower”
Din politiske udvikling har også bekymret så mange af dine venner og bekendte, at du forleden skrev et langt Facebook-opslag, hvor du begrundede din udvikling: ”Jeg er sådan set bare whistleblower, og det har jeg altid været. Når jeg ser et virkelig alvorligt problem, så siger jeg det højt.” Og så gav du den ellers hele armen:
”Spørgsmålet er alene, hvor lang tid der går – hvor mange dokumenterede voldtægter, der skal til; hvor mange dokumenterede terrorangreb, der skal til; hvor mange dokumenterede økonomiske katastrofer, der skal til – før befolkningerne i Europa som helhed fatter, hvor fremskreden og akut og historisk denne situation egentlig er. Vi skal al islamisme i Europa til livs. Det er alvor. Og det er lige nu.”
Tror du virkelig så lidt på det danske demokrati, på de danske værdier, på befolkningens robusthed over for ekstremister?
Står Danmark foran sin udslettelse?
Du fremmaner et billede af Danmark, som jeg slet ikke kan genkende. Et billede af et lille puslingeland, der er ved at blive løbet over ende af mørkets kræfter, og som vil gå under, hvis vi ikke meget snart alle sammen indser, at du har ret.
Tror du virkelig så lidt på det danske demokrati, på de danske værdier, på befolkningens robusthed over for ekstremister? Vi har overlevet de anti-demokratiske kræfter på både højre- og venstrefløj, der gik strækmarch gennem gaderne i 30’erne. Vi har overlevet den nazistiske besættelse af Danmark og store dele af Europa. Vi har overlevet Den kolde Krig, hvor tusindvis af DKP’ere drog til Sovjetunionen og Østtyskland for frivilligt at lade sig hjernevaske – nogle i helt op til to år – og derpå kom hjem for systematisk at forsøge at undergrave vores demokrati. Jeg tvivler ikke på, at vi ikke også vil overleve den nye trussel.
Selv på baggrund af denne blodige sommer glæder jeg mig over, hvor dårlige Islamisk Stat er til at rekruttere hellige krigere og selvmordere. I betragtning af hvor mange midler, IS har haft til rådighed, og i betragtning af, hvor mange med muslimsk baggrund, der bor i Europa, er det forbløffende få, organisationen har kunnet overtale til at lide martyrdøden som selvmordsangribere i Europa.
De mange nationalkonservative dommedags-bloggere, Berlingske, Jyllands-Posten og andre medier har hyret ind til at lave clickbait-kommentarer, og som alle prædiker det samme budskab igen og igen, dominerer debatten. Dermed har disse medier et medansvar for at have skabt den undergangs-stemning, der nu er så fremherskende på højrefløjen, hvorfra den breder sig som en pest ud i resten af befolkningen.
Der er masser af problemer i visse muslimske miljøer med social kontrol, holdningen til sex og forholdt mellem kønnene, religionens betydning og lignende. Den slags tager tid at ændre, men jeg oplever ikke andet end at langt hovedparten af de danske muslimer er blevet velintegrerede og knokler for at blive en del af vores sekulære, demokratiske samfund, og at de deler vores værdier langt hen ad vejen.
At der samtidig er opstået en underklasse, et parallel-miljø, i ghettoerne, hvor hovedparten af de hellige krigere og deres sympatisører rekrutteres fra, er vi også nødt til at se i øjnene og bekæmpe. Men jeg kan med min bedste vilje ikke se det som en regulær trussel mod samfundet som sådan.
Dommedags-debattører
Men i stedet for ovenstående billede domineres debatten af de mange nationalkonservative dommedags-bloggere, Berlingske, Jyllands-Posten og andre medier har hyret ind til at lave clickbait-kommentarer, og som alle prædiker det samme budskab igen og igen. Dermed har disse medier et medansvar for at have skabt den undergangs-stemning, der nu er så fremherskende på højrefløjen, hvorfra den breder sig som en pest ud i resten af befolkningen.
I over 40 år har f.eks. Søren Krarup prædiket det samme budskab om Danmarks snarlige undergang, og nu har to af hans døtre overtaget de slidte grammofonplader og spiller den samme melodi igen og igen. En melodi, som du også synger af fuld hals, uden at den bliver mere rigtig af den grund.
Jeg har selv været under PETs beskyttelse
Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kan se faresignalerne, som jeg har oplevet på egen krop: Jeg har været med til at udgive bøger og afholde møder, hvor PET har været involveret, og jeg har selv – kortvarigt heldigvis – været under PETs beskyttelse. Da jeg læste din opdatering, sad jeg helt tilfældigt og læste den danske oversættelse af en bog, jeg udgiver til efteråret: Den handler om en palæstinensisk, muslimsk blogger, Waleed al-Husseini, der bliver ateist, og om hvordan han bagefter bliver forfulgt, fængslet og tortureret og må flygte til Frankrig, hvor han i dag har politisk asyl.
Så jo, jeg er helt enig i, at den radikale islamisme udgør en bevægelse, vi skal tage ekstremt alvorligt og bekæmpe – ikke bare i forhold til de vestlige, demokratiske samfund, men også i forhold til den langt overvejende del af verdens muslimer, der ønsker at leve med en anderledes sekulær tolkning af Koranen. Det var i den sammenhæng skræmmende at læse Waleed al-Husseinis beskrivelse af, hvordan den mest fordummede version af islam gennemsyrer hver eneste skoletime, hver eneste sociale relation – kort sagt hele livet – i de palæstinensiske områder. På samme måde som det er tilfældet i mange andre muslimske lande.
Jeg kan også – som dig – synke hen i desperat afmagt og fortvivlelse over den naivitet og berøringsangst, der præger dele af centrum-venstre.
Men det er ikke en bevægelse, der har magtmidler til bare at kunne komme i nærheden af at omstyrte vores samfund.
Venstrefløjens naivitet
Jeg kan også – som dig – synke hen i desperat afmagt og fortvivlelse over den naivitet og berøringsangst, der præger dele af centrum-venstre.
- At store dele af denne fløj stadig afviser, at der er nogen særlig grund til diskutere den rolle, islam spiller i muslimske miljøer, og den radikaliserede, fundamentalistiske tolkning af islam, der har vundet frem siden den iranske revolution i 1979. At der er behov for en modrevolution.
- At man underdriver og fortrænger de problemer, det har skabt at få en befolkningsandel med vaner, normer og holdninger, der på mange måder adskiller sig fra det øvrige samfund.
- At man i sin frygt for at stigmatisere en hel gruppe ved at tale om problemerne, overlader hele initiativet og definitionskraften til den modsatte fløj.
- At venstrefløjsaktivisterne synes, det er vigtigere at demonstrere mod 25 tosser fra Pegida Danmark end mod Hizb ut-Tahrir.
- At man ikke er i stand til at tage en nuanceret debat om de mange ekstremt komplicerede årsager til den succes, Islamisk Stat har fået i dele af de vestlige, muslimske miljøer, men reducerer det til banale enkeltforklaringer: Vestens intervention i Irak og Libyen, kolonitiden, den hårde tone i debatten, den yderste højrefløjs had, social marginalisering etc. Kort sagt: Det er alt sammen vores egen skyld. Det er delelementer, der hver især bestemt spiller ind, men venstrefløjen er nødt til også at se på religionens og kulturens rolle.
- At det er OK at indskrænke ytringsfriheden for ikke at fornærme fundamentalistiske islamister.
Tak til Venligboerne
Samtidigt er nogle af de bedste og mest opmuntrende initiativer kommet fra samme fløj. Jeg synes, Venligboerne er det mest opmuntrende, der er sket i mange, mange år. At så mange danskere engagerer sig aktivt i at hjælpe flygtninge og indvandrere og ønsker at lære dem at kende. Ønsker at få sat ansigt på de mennesker, der gemmer sig bag de statistikker og tal, vi diskuterer til hudløshed. At hjælpe dem med bedre at få fodfæste i landet, så de hurtigere kan blive selvforsørgende og indgå aktivt i vores fælles hverdag og demokrati.
Venligboerne er det mest opmuntrende, der er sket i mange, mange år. At så mange danskere engagerer sig aktivt i at hjælpe flygtninge og indvandrere og ønsker at lære dem at kende.
Jeg er også stolt over dem, der hjalp de flygtninge, der vandrede på de danske lande- og motorveje i de dage, hvor den danske stat reelt var ude af stand til at håndtere situationen.
Jeg er stolt over de danskere, der er taget til Grækenland eller Tyrkiet for at prøve at hjælpe i nærområderne og mindske antallet af flygtninge, der drukner på vej over Middelhavet.
Jeg glæder mig også over, at der bliver stadig flere stemmer i ”mit” segment, der ser nuanceret på problemstillingen. Der er kommet et væld af “brune” feminister, SF har flyttet sig meget og det samme har Socialdemokraterne. Læs f.eks. folketingsmedlem Lars Aslans opsang til venstrefløjen forleden.
”Fryd” at en kvinde blev myrdet
Hvad er der modsat kommet af initiativer fra ”din” fløj? Ud over ønsker om at ”smide dem ud”, ”sætte dem i lejre” og en syndflod af ekstremt ubehagelige opdateringer og kommentarer på de sociale medier.
Samtidig med at du postede din ”jeg er whistleblower”-opdatering, så jeg et opslag fra Uriasposten, et af de mest ekstreme miljøer i Danmark. Her beskrev man en tragedie, hvor en norsk kvinde var blevet myrdet af sin ekskæreste, der var flygtning fra Congo, men havde fået afslag på asyl. I kommentarsporet står der ting som ”Fryd”, ”Så er der én mindre venligboer :-)” og ”Naive kvindemenneske”.
Den slags er blevet så normalt, at ingen længere løfter et øjenbryn. Det er en dehumanisering, som er første skridt i retning af at blive psykisk parat til at være voldelig, måske myrde.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du finder den slags lige så afskyeligt og kvalmefremkaldende, som jeg gør. Men hvor ville jeg ønske, at du brugte noget af al din krudt på at gå imod disse holdninger og ytringer. Ikke fordi jeg giver dig et medansvar på, hvad andre skriver, lige som jeg heller ikke giver alle muslimer et medansvar for terrorhandlinger begået i islams navn, når jeg ønsker, at de ville tage mere aktivt afstand fra den slags. Det kan de gøre med langt større vægt end os andre, etniske danskere, fordi de kan sproget, terroristerne bruger, også de religiøse koder og henvisninger til skriftsteder – og dermed med langt større autoritet tale til de unge, der måske er ved at blive radikaliseret.
På samme måde kan du, i kraft af den status, du efterhånden har fået i de miljøer, tale med langt større autoritet og dermed måske flytte nogle holdninger. Justitsminister Søren Pind har nu tilsyneladende indset, at hans eget parti og højrefløjen i almindelighed er gået for langt i sin dæmonisering af alt muslimsk og har startet en modoffensiv for at nuancere debatten. Følger du trop?
Som Gitte Seeberg sagde på pressemødet i 2007:
“Jeg synes faktisk, at vi alle på den borgerlige side på et langt tidligere tidspunkt burde have lagt afstand til de fremmedfjendske holdninger. At tie er at samtykke. Jeg vil gerne sige det meget klart: Jeg deler ikke værdifællesskab med Dansk Folkeparti.”
Lad os få dialogen
Kære Kristian
Er det ikke på tide at lægge slagordene til side, finde nuancerne frem og forsøge at komme i dialog? Jeg forstår din frygt for, at den udvikling, vi ser i disse år, kan ende galt. Jeg forstår, hvor stor værdi det kristne grundlag har for, at du føler dig hjemme i Danmark. Men forstår du min og mange andres frygt for den udvikling, vi i disse år ser på højrefløjen – både den danske og den europæiske? Forstår du vores tro på, at den bedste vej fremad er at integrere de nye medborgere, og at det gøres bedst ved ikke at stigmatisere dem? Deler du virkelig ikke min tro på, at det danske demokrati og de danske værdier er så rodfæstede, og deles af så mange af vores nye medborgere, at de vil overleve?
Topfoto: Screendump af Kristian Ditlev Jensens Facebook-cover.
POV betaler ikke honorar til sine skribenter, men du er velkommen til at at donere et beløb til mig, hvis du kunne lide artiklen. Stort eller lille, det bestemmer du. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
