BOLIVIA // POLITISK ANALYSE — Det er nu fastlagt, at Bolivia afholder nyt præsidents- og parlamentsvalg d. 3. maj. Det kommer som erstatning for det aflyste valg i efteråret, der førte til, at den tidligere præsident, Evo Morales, blev tvunget fra magten. Morales kan ikke deltage i det nye valg, men hans parti, MAS, har opstillet den tidligere økonomiminister Luis Arce, som er en af hovedmændene bag Bolivias økonomiske vækst i de sidste 15 år. I denne uge landede han i den bolivianske hovedstad, La Paz, med en korruptionsanklage hængende over hovedet efter at have være i eksil i Argentina.
Evo Morales har været den ubestridte frontfigur i Movimiento al Socialismo – Bevægelsen for Socialisme – (MAS) i de sidste 15 år. Nu er han blevet tvunget til at træde lidt i baggrunden. For at reducere konfliktniveauet i Bolivia har MAS og den midlertidige præsident, Jeanine Áñez, nemlig aftalt, at Morales ikke kan stille op til valget i maj. Morales kan ikke engang føre valgkamp i Bolivia, da der er udstedt en arrestordre på ham. Han opholder sig derfor i Argentina, hvor han har fået politisk asyl.
Med Morales ude af ligningen har der derfor været stor spænding om, hvem MAS ville opstille til præsidentvalget. Det er nu afklaret, at det bliver Luis Arce, der var økonomiminister under netop Morales fra 2006 til 2017 og igen i det meste af 2019.
Arce er imidlertid hæmmet af, at den bolivianske regering har udstedt en arrestordre på ham. Sammen med to andre tidligere ministre er han anklaget for at have været involveret i underslæb mod en statslig fond, som havde til formål at lave sociale udviklingsprojekter blandt landets indianske befolkning.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Sagen strækker sig tilbage til 2014, men anklagemyndigheden rejste først tiltale mod ham dagen efter, at han blev opstillet som kandidat for MAS. Luis Arce er tirsdag d. 28. januar landet i den bolivianske hovedstad, La Paz. Han har ellers opholdt sig i Argentina sammen med Morales, og det har længe set ud til, at han skulle føre valgkamp derfra. I La Paz blev Arce modtaget af en stor mængde tilhængere. Politiet ventede imidlertid også på ham med en besked om, at han skulle melde sig på politistationen d. 29. januar for at afgive forklaring i forhold til korruptionssagen.
Økonomisk vækst som valgtrumf
På trods af dette problem giver det på mange måder god mening, at MAS har valgt Arce som præsidentkandidat. Under Morales, og med Arce som økonomiminister, gennemlevede Bolivia en økonomisk vækst, som adskiller landet fra flere af nabolandene.
Ifølge tal fra Verdensbanken voksede landets økonomi i gennemsnit med fem procent om året mellem 2005 og 2014. Fra 2014 til 2018 var væksten lidt mindre, men dog fortsat på over fire procent om året. Samtidig kom den økonomiske vækst den fattigere del af befolkningen til gode. Fra 2005 til 2013, og igen fra 2017 og frem, skete der således betydelig reduktion i fattigdommen i landet.
Udviklingen i Bolivia under Morales adskiller sig dermed fra flere andre lande på kontinentet. Det gælder for eksempel Chile og Colombia, der er ramt af omfattende sociale protester, Brasilien, der er fanget i en periode med lav vækst, og Argentina, som siden sommeren 2019 har balanceret på randen af en statsbankerot.
Heroverfor står Bolivias økonomiske vækst under Morales, og det giver Arce gode kort på hånden til at føre valgkamp.
Áñez – en kontroversiel kandidat
Korruptionsanklagen mod Arce har forøget de allerede eksisterende spændinger mellem, på den ene side, Morales og MAS og, på den anden side, den midlertidige regering under Jeanine Áñez, fra det højreorienterede Movimiento Democrático Social – Den socialdemokratiske bevægelse – (MDS). Konflikten startede, da Áñez kom til magten, efter at det bolivianske militær pressede Morales fra magten i november. Forud var gået beskyldninger om svindel ved valget i oktober, og protester mod Morales’ regering. Morales har hele tiden hævdet, at Áñez’ opstigning til magten var et politisk kup.
Áñez’ regering var hele tiden tænkt som en midlertidig og neutral foranstaltning. Dens primære formål var at sikre, at der blev udskrevet nyvalg til både parlamentet og præsidentposten. Áñez afviste derfor også ved flere lejligheder, at hun ville stille op til valget i maj.
Det ændrede sig imidlertid d. 24. januar, hvor hun meddelte, at hun alligevel stillede op. Hun begrundede sit kandidatur med, at oppositionen til Morales og MAS ikke kunne enes om en fælles kandidat. Áñez’ kandidatur har naturligvis ikke gjort spændingerne mindre mellem hende og Morales.
Áñez’ beslutning om at stille op til valget er heller ikke blevet vel modtaget af flere af de andre præsidentkandidater. Det gælder for eksempel Carlos Mesa, som var Morales’ primære modkandidat ved valget i oktober. Mesa har udtalt, at Áñez’ kandidatur er en overtrædelse af det mandat hun fik, da bolivianerne kæmpede for deres selvbestemmelse mod Morales. Dermed lever hun ikke op til sin rolle som leder af en neutral regering, der primært skulle håndtere et nyvalg.
Mesa har også argumenteret for, at Áñez’ kandidatur understøtter Morales’ påstand om, at der var tale om et statskup, da hun kom til magten i efteråret. Som forudset af Mesa, har Morales ganske rigtigt brugt Áñez’ kandidatur til at understøtte sit argument om, at hendes magtovertagelse var et velplanlagt kup.
Nye ansigter og gamle kendinge
Hvordan valget kommer til at spænde af, er endnu et åbent spørgsmål. Ved valget i oktober i 2019 var der ikke tvivl om, at MAS og Morales havde fået flest stemmer til henholdsvis parlamentsvalget og præsidentvalget. Det, som bragte Morales til fald, var spørgsmålet, om han havde fået mere end 10 procentpoint flere stemmer end Carlos Mesa. Hvis det ikke var tilfældet, skulle der gennemføres en valgrunde nummer to, hvor en samlet opposition måske kunne have besejret Morales.
I forhold til valget i maj er det indtil nu et ganske broget felt, der stiller op, og det gør det svært at forudse, hvad der kommer til at ske. Lige nu er situationen, at der er ni personer, som har sagt, at de stiller op til præsidentvalget. Udover Áñez, Arce og Mesa, drejer det sig om Luis Fernando Camacho, Jorge Quiroga, Leopoldo Chui, Félix Patzi, Ruth Nina og Chi Hyun Chung. Det er en blanding af kendte og nye navne inden for boliviansk politik.
Blandt de erfarne er Jorge Quiroga, som var præsident i 2001-2002. Et andet kendt ansigt er guvernøren i La Paz, Félix Patzi, som også har været minister under Evo Morales. Blandt de nye folk på den politiske scene finder man Luis Fernando Camacho, der først blev landskendt i forbindelse med protesterne mod Morales i efteråret 2019.
Da det fortsat er tidligt i valgkampen, er det imidlertid endnu småt med konkrete politiske programmer fra flere af kandidaterne. Desuden har de politiske partier og valgalliancer indtil d. 3. februar til at registrere kandidater hos valgkommissionen. Der kan derfor endnu nå at ske ændringer i feltet af præsidentkandidater.
Valg med ny og ukendt dynamik
I alle tilfælde er situationen op til valget en ganske anden end forud for valget i oktober. Morales er ikke længere kandidat og hans substitut Luis Arce er anklaget for korruption. Samtidig har Jeanine Áñez haft et halvt år til at profilere sig som midlertidig præsident. Som vi har set, har hendes beslutning om at stille op imidlertid også ført til kritik fra både Morales selv og fra kandidater, som er modstandere af Evo Morales, Luis Arce og MAS.
Forudsigelsen om hvad der kommer til at ske bliver yderligere vanskeliggjort af det bolivianske valgsystem. Til præsidentvalget vil vinderen blive udnævnt til præsident, hvis vedkommende får mere end 50 procent af stemmerne, eller mere end 40 procent af stemmerne samt mere end ti procentpoint flere stemmer end nummer to.
Hvis ingen kandidater opfylder de mål, går de to kandidater med flest stemmer videre til en valgrunde nummer to, hvor vinderen så bliver præsident. Det er således ikke nødvendigvis den person, som får flest stemmer i første valgrunde, der ender med at blive præsident, og systemet giver derudover et incitament for taktisk stemmeafgivning i begge valgrunder.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto af Luis Arce fra Flickr.
[/expander_maker]
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her