MILJØ // ANALYSE – Magnus Heunicke, der kalder sig selv for havets minister, mens andre kalder ham “minister for Det Døde Hav”, har brudt sine løfter til oppositionen og ikke leveret væsentlige resultater efter halvandet år på posten. Hvordan påvirker det regeringens ambition om en grøn profil?
Det er mildest talt ikke meget, man hører til regeringens miljøminister, Magnus Heunicke, der nu rammes af krydsild fra både venstre og højre side i folketingssalen.
Magnus Heunicke, der kalder sig selv for havets minister, men af andre kaldes “minister for Det Døde Hav”, har således brudt sine løfter til oppositionen og ikke leveret væsentlige resultater efter halvandet år på posten.
Magnus Heunicke var S-regeringens mest populære minister under corona-krisen, hvor han konstant tonede frem sammen med statsministeren, rigspolitichefen eller alene med ansigtet i alvorlige folder samt mappen fuld af nye indgreb og sundhedsråd, der skulle redde nationen fra den sikre massedød.
Det gav pote. Vælgerne stolede på ham. Troværdigheden var i top.
Hvorfor har man ikke for længst indført et forbud mod udledning af scrubbervand, når det i årevis har været velkendt, at tungmetaller i fisk og skaldyr kan påvirke menneskers centralnervesystem
Det var derfor med vælgernes tillid i bagagen, at Magnus Heunicke den 15. december 2022 kunne indtage Miljøministeriet.
Ministeriet blev født i 1971 som Ministeriet for Forureningsbekæmpelse og har over de seneste godt og vel 55 år kun haft nogle få af Folketingets sværvægtere for bordenden, som fx Per Stig Møller, Svend Auken og Connie Hedegaard, men ellers har det været for vane at finde ministeren i det tyndere politiske lag. Ministre, der nok kan holde den grønne fane højt, men heller ikke så højt, at de generer vælgerne eller de virkelige forurenere, nemlig landbruget, alt for meget.
Med Magnus Heunicke fik miljøområdet en minister med ambitioner om at rette op på nogle af fortidens syndere.
Forventningerne til ham var tårnhøje. Både hos de grønne venner på venstrefløjen, men også hos De Konservative, der igen drømmer om at kunne smykke sig med en grøn profil, efter Connie Hedegaard for nu snart 20 år siden løftede miljøet op på partiets dagsorden.
Bølger af kritik af miljøministeren
Men ministeren har skuffet, og tålmodigheden med ham er nu ved at slippe op. Ikke mindst i SF og hos De Konservative, hvor man er mest markant i sin kritik af Heunicke, der lover og lover, men ikke leverer.
Magnus Heunicke blev sidste sommer konfronteret med en billedserie i Berlingske om den døde havbund. Billederne var skræmmende. Et bundareal langt større end Fyn var livløst i de indre danske farvande. Her så man konsekvenserne af landbrugets mangeårige udledninger af kvælstof.
Få måneder senere manglede der heller ikke patos, da miljøministeren så konsekvenserne af, at erhvervsfiskerne “hamrer igennem med bundslæbende redskaber og smadrer havbunden”, som ministeren formulerede det.
Danmark er i forvejen i fare for at få en EU-sag på nakken, hvilket ikke vil være kønt for regeringens grønne image
Heunicke lovede akut handling. Intet havde større vigtighed end havmiljøet. Han udråbte sig selv til Havets minister. Kong Neptun.
Folketingets partier skulle straks indkaldes til forhandlingerne med henblik på et forbud, men intet skete, og her, et halvt år efter, er der stadig ikke sket noget – udnover at SF og K har mistet tålmodigheden.
Kritikken af ministeren er nu rungende, og da han i sidste uge indkaldte til forhandlinger om et forbud mod skibes udledninger af røggasser, også kaldet scrubbervand, efterlod det kun dyb undren i oppositionen. Ikke fordi de er imod et forbud mod udledninger af tjærestoffer og tungmetaller, men fordi de var dybt overraskede over, at det overhovedet var tilladt.
Hvorfor har man ikke for længst indført et forbud mod udledning af scrubbervand, når det i årevis har været velkendt, at tungmetaller i fisk og skaldyr kan påvirke menneskers centralnervesystem, herunder evnen til at lære og huske, mens cadmium kan påvirke nyrernes funktion.
Men nu skal der så endelig handles, må man forstå.
Efter at have klippet kommunale snore over i halvandet år – kun afbrudt af Nordic Wastes jordskred ved Randers, der fik hele tre S-ministre til at vende det tunge skyts imod en af danmarks rigeste mænd, skal der nu endelig forhandles en havpakke, der som sit fremmeste mål skal reducere landbrugets massive udledninger af kvælstof i de indre farvande.
Hvis regeringen skal have en grøn profil, skal der leveres massive reduktioner. Danmark er i forvejen i fare for at få en EU-sag på nakken, hvilket ikke vil være kønt for regeringens grønne image og næppe heller for statsministerens chancer for at score et topjob i Bruxelles.
Havdambrugene i de indre farvande udleder store mængder kvælstof, fosfor og medicinrester. I Østjylland er der store folkelige protester imod dem
Så Magnus Heunicke har et bundet mandat, og grunden til at forhandlinger har trukket i langdrag, skal efter alt at dømme findes hos regeringspartierne, Venstre og Moderaterne.
Venstre har som bekendt meget nære bånd til landbruget, og partiet skal i forvejen balancere en CO2 -afgift igennem inden sommer. Det er en bunden opgave, og Troels Lund Poulsen kommer derfor ikke til at slå et slag for en ny kvælstofafgift, selvom den måske ovenikøbet er endnu mere påkrævet, da nye beregninger for landbrugets CO2-udledninger viser, at landbrugets klimabelastning er mindre end forventet.
Til gengæld er landbrugets miljøpåvirkning af de indre farvande så desto større og alvorligere.
Fiskebranchens lange krog
Mens landbruget så at sige har hånden oppe i Venstre, har fiskeriet til gengæld godt fat i Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.
Hans forhold til de såkaldte kvotekonger er velkendt, men for nylig meldte direktøren i Dansk Akvakultur, der er et pænere ord for havdambrug, René Christensen, sig ind i Moderaterne. Han var ellers en af Dansk Folkepartis solide støtter, og skiftet til det parti, der blev skabt på at holde DF uden for politisk indflydelse, har derfor vakt stor undren.
Havdambrugene i de indre farvande udleder store mængder kvælstof, fosfor og medicinrester.
I Østjylland er der store folkelige protester imod dem. Ovenikøbet anført af Venstre-folk.
Mindst et havdambrug er afsløret i fiskesvindel og ulovlig overproduktion. Der er dømt historisk store bøder på 120 mio. kr., som ikke er betalt pga. konkurs, men alligevel føres produktionen bare videre i konens navn.
Med René Christensen som medlem af Moderaterne har den forurenende fiskebranche nu fået direkte adgang til Lars Løkke Rasmussens øre, hvilket blot viser den klemme, som Magnus Heunicke er placeret i.
Han sidder i saksen og kan næsten kun skuffe.
Regeringen får ingen grøn profil, og Heunicke vedbliver at være minister for Det Døde Hav.
Læs også Frank Korsholms analyse “CO2-afgiften er Venstres chance for en ny begyndelse”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
