Hvor ender det og hvor rammer det næste gang? Holder det aldrig op, tænker de fleste af os uvægerligt efter endnu en terrorhandling. Men der er heldigvis lyspunkter i mørket. Som man bliver nødt til holde fast i for at vedblive med at være menneske. Og for at fastholde troen på de åbne demokratier, som vi har i Vesteuropa.
Så sidder jeg igen og prøver at få en arbejdsdag til at fungere så normalt som muligt, mens jeg på nettet følger med i det nyeste terrorangreb. Denne gang er det Lahore, Pakistan, der er ramt. I sidste uge var det Bruxelles. Og før det Paris, København, Ankara, Istanbul, Beirut. For bare at tage dem i Europa og det absolutte nærområde. 30 døde og mindst 230 sårede. Alverdens medier opdaterer uafbrudt. Terrorangrebene i det øvrige Mellemøsten har længe været så almindelige, at medierne kun registrerer de største, og selv det store angreb i Beirut i november fik kun notits-omtale herhjemme.
Holder den aldrig op, terroren? Er der kun udsigt til, at det hele vil blive værre og værre de næste mange år? Er der ingen lyspunkter i mørket?
Det sidste synes jeg, der er, og jeg håber, det er OK at dvæle lidt ved dem, uden at det bliver opfattet som en bagatellisering eller relativisering af det, der i disse timer foregår i Bruxelles. Vi har brug for at kunne se lys i mørket i disse år.
Svært at dræbe andre
For det første er det bemærkelsesværdigt, hvor få terrorhandlinger, der finder sted i Europa.
I betragtning af mængden af trusler og advarsler, der sprøjter ud på de sociale medier fra Islamisk Stats og Al-Quadas propagandamaskiner. I betragtning af de mange økonomiske og militære ressourcer, Islamisk Stat råder over. I betragtning af, hvor mange terrormanualer, der kun er ”et par museklik” væk på nettet. Og i betragtning af, hvor mange unge, der er rejst til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stats hær. Tænk, hvis halvdelen af dem var blevet hjemme og i stedet var gået målrettet efter at lave terror i det land, de bor i.
Det fører til det andet lyspunkt: Næsten alle mennesker skal overvinde en meget høj psykologisk tærskel for at kunne slå et andet menneske ihjel, især hvis det er i form af en selvmordsaktion eller andre øje-til-øje voldelige handlinger. Studier har vist, at forbløffende mange soldater med vilje skyder ved siden af deres mål, og f.eks. den amerikanske hær har ændret i sine træningsmetoder for at prøve at imødegå dette fænomen. Denne barriere vil det være svært for den utrænede islamist at overvinde – så er det lettere (mere abstrakt) at melde sig til Islamisk Stat i Syrien.
Terroristerne er isolerede
Det tredje lyspunkt er den amatørisme, terroristerne udviser, og som gør, at de ikke udretter så stor skade, som de ellers kunne gøre, og at de stort set alle bliver pågrebet – eller skudt i forbindelse med pågribelse. Tænk bare på vores hjemlige Omar el-Hussein, der ikke havde nogen getaway car men bare stoppede en tilfældig bilist, overtog bilen, kørte hen til en skole, der var spækket med overvågningskameraer, og ringede efter en taxa. Mere amatøragtigt kan det ikke blive – og heldigvis for det, for hvor mange kunne ellers ikke være blevet dræbt, inden han blev stoppet?
Tterroristerne er isolerede i de muslimske miljøer i Europa. Den kinesiske guerillaleder og senere diktator Mao Tse-Tung mente, at det var afgørende for en succesrig guerillahær, at den var så tæt forbundet med den almindelige befolkning, at den kunne ”svømme i folkehavet som fisken i vandet”. Det kan de islamistiske terrorister ikke.
Det fjerde lyspunkt er, at de fleste terrorhandlinger i Europa er udført at lokale, home grown terrorister. Der har været skrevet og talt meget om den enorme trussel, de uddannede og hjemvendte soldater fra Islamisk Stat vil udgøre i de kommende år, men foreløbig har vi ikke set meget til det.
Et femte lyspunkt – der ligger implicit bag de fire første – er, hvor isolerede terroristerne er i de muslimske miljøer i Europa. Den kinesiske guerillaleder og senere diktator Mao Tse-Tung mente, at det var afgørende for en succesrig guerillahær, at den var så tæt forbundet med den almindelige befolkning, at den kunne ”svømme i folkehavet som fisken i vandet”. Det kan de islamistiske terrorister ikke.
I kan ikke slå os ihjel
Et sjette lyspunkt er, at europæerne ikke lader sig kue. Hverdagen fortsætter så hurtigt og så uændret, som det på nogen måde er muligt. Vi bliver ved med at flyve, at bruge metro og anden kollektiv trafik, at gå i teatret, at bruge og nyde livet. ”I kan ikke slå os ihjel,” som christianitterne sang i de uskyldige 70’ere, hvor der blev kæmpet helt andre, og noget mere uskyldige kampe. Terroristerne kan heller ikke dræbe vores samfund, vores demokrati, vores livstil, vores ukuelige evne til at rejse os igen.
Jo mere, vi giver køb på demokratiet og det åbne samfund, jo mere vinder terroristerne.
Endelig er det også et lyspunkt, at de europæiske efterretningstjenester – trods alle fordomme om det modsatte – må arbejde effektivt bag kulisserne. Vi ved i sagens natur ikke, hvor mange terrorhandlinger, de har afværget, men ud fra det, der er kommet frem hist og her, er det et pænt stort tal. Tak!
Om det så berettiger den massive overvågning, vi bliver udsat for, er en anden sag, hvor vi skal blive ved med at diskutere og veje fordele og ulemper. Jo mere, vi giver køb på demokratiet og det åbne samfund, jo mere vinder terroristerne.
Billedtekst: Blomster foran Krudttønden i København. Foto: Wikimedia Commons.
Kan du lide, hvad du læste, er du velkommen til at sende mig et beløb på Mobilepay eller Swipp (20 74 68 44). Det er helt frivilligt og du bestemmer selv hvor meget. Du er også velkommen til at dele historier fra POV International med andre.
Vi har ikke noget reklamebudget og de tilknyttede skribenter får intet honorar ud over donationer fra læserne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
