USA – HONDURAS // ANALYSE – Donald Trumps trusler om massedeportationer af illegale immigranter har ikke kun store konsekvenser i USA, men kan også få store eftervirkninger i immigranternes oprindelseslande. Truslen har for eksempel bragt det lille mellemamerikanske land Honduras ud i en svær situation, og det er nu et af de lande, som akut skal til at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til den nye virkelighed.
BRASÍLIA – Trumps trussel om massedeportationer af illegale immigranter kan få alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser i flere lande i Latinamerika og Caribien. Det skyldes, at USA’s illegale – såvel som legale – immigranter sender store mængder dollars til familie og venner i hjemlandet.
En opgørelse fra Den Interamerikanske Udviklingsbank viser således, at USA’s latinamerikanske og caribiske immigranter i de sidste godt 20 år har sendt flere og flere penge retur. Det drejede sig om 22 milliarder dollars i 2001, men overførslerne nåede op på 154 milliarder dollars i 2023, hvilket er det største beløb, som nogensinde er registreret. En undersøgelse blandt mexicanske immigranter i USA viste, at det i gennemsnit svarer til cirka 17 pct. af den løn, som immigranterne modtager i USA.
Honduras, med blot 11 millioner indbyggere, er et af de lande, som kan komme hårdest i klemme, hvis Trumps massedeportationer bliver ført ud i livet
En massedeportation af illegale immigranter fra USA vil derfor ramme oprindelseslandene dobbelt, fordi de både mister udenlandsk valuta og risikerer stigende arbejdsløshed. Det kan lede til en kombineret social og økonomisk krise, som i sidste ende også kan føre til politiske kriser. En udvisning af USA’s illegale immigranter vil derfor paradoksalt nok føre til, at motivationen for at emigrere fra Latinamerika og Caribien vil stige og dermed yderligere øge presset på USA’s grænser.
Udsigten til massedeportationer sætter flere lande i Latinamerika og Caribien i et dilemma, fordi mange af økonomierne samtidig er tæt forbundet med USA. På den ene side kan det have en negativ påvirkning af økonomien og de sociale forhold og måske den politiske stabilitet, hvis landene accepterer deportationerne. På den anden siden kan de blive ramt af et andet af Trumps andre foretrukne udenrigspolitiske greb i form af importtold, hvis de forsøger at modsætte sig deportationerne. Det kan føre til en nedgang i eksporten og dermed endnu flere økonomiske problemer.
Honduras i klemme
Som beskrevet i en tidligere artikel kommer det store flertal af USA’s cirka 13 millioner illegale immigranter fra Latinamerika. Den største gruppe er fortsat mexicanerne, men i de senere år er en stadig stigende gruppe kommet fra de tre små mellemamerikanske lande Honduras, Guatemala og El Salvador. De tre landes befolkning er imidlertid væsentlig mindre end Mexicos, som er på små 130 millioner. Emigranterne og ikke mindst de penge, som de sender retur til familie og venner, har derfor relativt set en meget større betydning i de tre små lande end i Mexico.
De cirka 1,1 millioner honduranere i USA sender som så mange andre hispanics i USA en god del af deres indtægt tilbage til familie og venner i hjemlandet
Tal fra 2021 indikerer, at der er godt 1,1 millioner honduranere og folk af honduransk oprindelse i USA. Cirka halvdelen af dem er der illegalt, og af dem står cirka 260.000 på en liste fra USA’s Immigration and Customs Enforcement fra november 2024 over folk, som står til øjeblikkelig udvisning. Honduras, med blot 11 millioner indbyggere, er dermed et af de lande, som kan komme hårdest i klemme, hvis Trumps massedeportationer bliver ført ud i livet.
Honduranske overførsler
De cirka 1,1 millioner honduranere i USA sender som så mange andre hispanics i USA en god del af deres indtægt tilbage til familie og venner i hjemlandet, og rapporter fra forskellig kilder giver et næsten ensartet billede af situationen. Én analyse fra Verdensbanken vurderede, at der blev sendt 8,5 milliarder dollars fra USA til Honduras i 2022, hvilket svarede til 27 pct. af bruttonationalproduktet. En tilsvarende analyse fra Verdensbanken fra slutningen af 2024 nåede frem til, at overførslerne svarede til 25 pct. af bruttonationalproduktet, og en rapport fra Inter American Dialogue nåede frem til, at overførslerne svarede til næsten 30 pct. af bruttonationalproduktet.
Beløbets størrelse gør, at det er relevant at se på, hvor pengene kommer fra, og hvor de går hen. Her har Den Internationale Valutafond lavet en generel analyse af overførslerne til Latinamerika og Caribien, som dækker perioden fra 2012 til 2022. Den viser, at der er en ret direkte, men lidt forsinket sammenhæng mellem reallønnen blandt latinamerikanske og caribiske immigranter i USA og de penge, som de sender til hjemlandene. 95 pct. af variationen i forsendelserne kan forklares ved udviklingen i arbejdsløsheden blandt latinamerikanere og folk fra Caribien med en forsinkelse på 10 måneder. Kun fire pct. af variationerne kan forklares af den økonomisk udvikling i modtagerlandene.
Analysen viste dog også, at der i slutningen af covid 19-pandemien var en anden faktor, som spillede ind. Tal fra El Salvador viste, at der var en ekstraordinær stigning i overførslerne fra USA, når antallet af covid-tilfælde steg i El Salvador.
Gavner 1,3 millioner husholdninger
Hvis man vender blikket mod modtagerne i Honduras, så bliver overførslerne i dag fordelt til en større del af befolkningen, end tilfældet var for 10 år siden. Analysen fra Inter American Dialogue viser, at i 2012 kom to tredjedele af emigrationen fra kun otte kommuner, men at den andel var faldet til en tredjedel i 2023.
Trumps trusler om massedeportationer kan have omfattende konsekvenser for Honduras, og landets kvindelige præsident, Xiomara Castro, har haft svært ved at finde ud af, hvilket ben hun skal stå på
Det har ført til, at overførslerne nu når 1,3 millioner af Honduras 2,3 millioner husholdninger, og analysen viser også, at flertallet af de direkte modtagere er hjemmearbejdende kvinder, folk, som arbejder i den uformelle sektor, og studerende. Undersøgelsen viser også, at overførslerne gør en stor forskel for modtagerne. Honduranere, som modtager overførsler fra USA, har en gennemsnitlig årlig indtægt på 6.439 dollars, mens de honduranere, som ikke er så heldige, har en gennemsnitlig årlig indtægt på 2.583 dollars.
Undersøgelsen peger desuden på, at selvom en del af de modtagne penge går til dagligt forbrug, så har de, som modtager penge, også en større opsparing end dem, som ikke modtager penge fra USA. En del af overførslerne bliver derfor brugt som økonomisk polstring til dårlige tider og/eller kan indgå i den generelle økonomi som lån eller investeringer.
Svær balancegang
Trumps trusler om massedeportationer kan således have omfattende konsekvenser for Honduras, og landets kvindelige præsident, Xiomara Castro, har haft svært ved at finde ud af, hvilket ben hun skal stå på. I første omgang var reaktionen anderledes, end de fleste måske havde forestillet sig.
Den første reaktion var at sætte hårdt mod hårdt. Xiomara Castro truede således i sin nytårstale med at lukke for USA’s adgang til flybasen Soto Cano, som er USA’s største militærbase i Mellemamerika. Amerikanerne var rykket ind på basen i 1981 under præsident Ronald Reagan, og den blev siden kendt for at være herfra, hvor Oliver North var aktiv under Iran-Contra-affæren i midten af 1980’erne.
Xiomara Castros nytårstale fik Andy Ogles, der er en af Trumps tro væbnere i Repræsentanternes Hus, til at offentliggøre et lovforslag, som ville give Trump mulighed for at suspendere al finansiel og militær støtte til Honduras.
Her en måned senere har Xiomara Castro slået ind på en mere forsonlig linje over for USA. Hun har også lanceret programmet Hermano y hermana vuelve a casa – Bror og søster kom hjem – som tilbyder en beskeden kontant støtte til emigranter, som vender retur til Honduras. Det vil dog ikke løse de grundlæggende problemer, som en massedeportation vil betyde for Honduras.
USA eller Kina?
USA er imidlertid ikke den eneste stormagt, som viser interesse for Honduras. Det hører derfor også med til billedet af landets balancegang over for USA, at Kina også er på banen i Mellemamerika.
I 2023 gik Honduras således fra at være et af de efterhånden ganske få lande i verden, som fortsat anerkendte Taiwan diplomatisk, til i stedet at anerkende Kina. Det førte til, at de to lande indgik en samarbejdsaftale, som betød, at Kina investerede for 275 millioner dollars i Honduras med fokus på infrastruktur til uddannelsesbrug. Kina er i forvejen Honduras’ næststørste handelspartner efter USA, og med tanke på Kinas globale ”Bælt og vej-initiativ” er det ikke utænkeligt, at Kina står klar til at rykke ind i Honduras med yderligere økonomiske aktiviteter.
Lande som Honduras vil have få strategiske eller økonomiske ressourcer at spille på bordet i forhandlinger med de to stormagter
Trumps massedeportationer kan derfor potentielt risikere at føre til to konsekvenser, som ikke fremmer USA’s interesser i Mellemamerika. For det første kan det føre til en social og økonomisk nedsmeltning i Honduras, som kan øge emigrationspresset og dermed presset på den amerikanske grænse. For det andet kan det betyde, at Honduras i højere grad vender blikket mod Kina i et håb om, at man måske kan få økonomisk støtte på mere fordelagtige vilkår herfra end fra et USA, som med Trump driver udenrigspolitik under parolen America first.
Om det så også vil være en fordel for Honduras på længere sigt, er et åbent spørgsmål, da Kinas globale strategi ikke er begrundet i altruisme over for dets partnere rundtom i verden. I alle tilfælde er det vanskeligt for et lille land som Honduras at manøvrere i en bipolær verdensorden, som er domineret af USA’s America first-strategi og Kinas langsigtede økonomiske og politiske ekspansion. Lande som Honduras vil have få strategiske eller økonomiske ressourcer at spille på bordet i forhandlinger med de to stormagter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og