BRASILIEN // ANALYSE – I Brasilien har Lula netop startet sin tredje præsidentperiode. Indsættelsen 1. januar forløb fredeligt, men 8. januar blev hovedstaden Brasílias regeringsbygninger hærget af tilhængere af tidligere præsident Bolsonaro. Det fjernede for en tid fokus fra den nye regering, men hvad kan man egentlig forvente af Lula version 3, og hvilken betydning får de voldelige protester for den nye regering?
BRASÍLIA – Lula vandt præsidentvalget 30. oktober over daværende præsident Jair Bolsonaro, men koalitionen mellem Lulas Arbejderparti og to mindre partier fik kun 81 ud af 531 mandater i Repræsentanternes Hus. Samtidig fik den brasilianske højrefløj et godt valg, så den nye regering har brug for en del partnere for at få gennemført sin politik i de kommende fire år.
Det er dog normalt, at brasilianske regeringer er nødt til at basere deres lovgivning på endog ret omfattende alliancer. I det nyvalgte parlament er der således intet mindre end 19 partier og valglister repræsenteret, og det er endda en nedgang fra valget i 2018. Dengang blev 30 partier valgt til Repræsentanternes Hus.
Lulas ministre sætter nu emner på den politiske dagsorden, som enten ikke var prioriteret eller var decideret negligeret under den tidligere regering
Perioden mellem valget og Lulas indsættelse 1. januar blev derfor brugt til intensive forhandlinger med en lang række politiske spillere. Resultatet blev en blanding af pragmatiske, ideologiske og stærkt symbolske løsninger. Samtidig blev antallet af ministre forøget fra 24 under Bolsonaro til nu 37.
De symbolske og ideologiske ministre
Det er især nogle af de nye ministerier, som udgør et kraftigt symbolsk og ideologisk brud med Bolsonaros regering. Der er således blevet plads til både en kvindeminister, en minister for landets oprindelige befolkning, en minister for etnisk ligestilling, en kulturminister samt en social-, familie- og sultbekæmpelsesminister.
Ingen af disse ministerier eksisterede under Bolsonaro. Det sætter nu emner på den politiske dagsorden, som enten ikke var prioriteret eller var decideret negligeret under den tidligere regering.
Lula har nationalt og internationalt lovet, at Brasilien vil stoppe afskovningen i Amazonas. Det var derfor imødeset med stor spænding, hvem der ville få posten som miljøminister. Her faldt valget på det sikre kort, Marina Silva. Hun er internationalt anerkendt og sad også på posten i en længere del af Lulas to første regeringsperioder. Med den nye minister blev området omdøbt til Miljø- og Klimaforandringsministeriet for at understrege, at Brasilien ikke længere har en klimaskeptisk regering.
De pragmatiske ministre
Regeringen indeholder selvfølgelig også mere traditionelle ministre, og her har der i højere grad været plads til pragmatiske løsninger. Der var på forhånd en vis spænding om, hvem der ville sætte sig på posten som finansminister.
Posten er særdeles vigtig, fordi Lula blandt andet gik til valg på en række løfter, som vil være udgiftskrævende. Den brasilianske grundlov lægger låg på statens udgifter, og det var et forsøg på at omgå dette, som i sin tid førte til, at Dilma Rousseff blev væltet som præsident i 2016.
Et af Lulas valgløfter er, at regeringen ville gøre op med den daglige sult. Den rammer anslået omkring 30 millioner brasilianere på bagkant af covid-19-krisen, der, som beskrevet tidligere her i POV, blev katastrofalt håndteret af Bolsonaro.
Det valgløfte bliver ikke billigt at indfri, og posten som finansminister er derfor af stor strategisk betydning for regeringens succes. I sidste ende faldt valget på Fernando Haddad, som i vide kredse bliver opfattet som kronprins i Arbejderpartiet.
Posten som forsvarsminister er igen besat af en civil person, efter at tre forskellige generaler har haft stillingen under Bolsonaro
Det er også blandt de pragmatiske løsninger, at der er blevet plads til folk fra nogle af partierne, som regeringen får brug for at samarbejde med i de kommende år. Det drejer sig for eksempel om tre ministre fra det højreorienterede parti União Brasil samt forsvarsministeren José Múcio Monteiro fra det ligeledes højreorienterede Partido Trabalhista Brasileiro.
Det er dog også en betydelig symbolik i valget af José Múcio Monteiro som forsvarsminister. Nu er den post igen besat af civil person, efter at tre forskellige generaler har haft posten under Bolsonaro.
Indsættelse fyldt med symbolik
Bolsonaro har aldrig offentligt accepteret valgnederlaget, og det har længe været kendt, at han ikke ville følge præcedens og være til stede i Brasília 1. januar for at overrække det præsidentielle skærf til Lula. Som forudset forlod han hovedstaden 30. december med kurs mod Florida, hvor han fortsat opholder sig.
Vicepræsident Hamilton Mourão havde også på forhånd sagt, at det ikke var hans opgave at deltage i ceremonien. Ingen vidste derfor rigtigt på forhånd, hvordan ceremonien ville forløbe. Det løste Lula med en meget symbolsk handling.
Det skete ved, at han inviterede otte brasilianere til at deltage. Gruppen omfattede blandt andet en skoledreng, en repræsentant for landets oprindelige befolkning, en metalarbejder og en hushjælp. Selve overrækkelse af skærfet blev foretaget af en kvindelig afrobrasiliansk papsamler.
En overgangsperiode til tiden efter Lula
Lula har kun været præsident i knap to uger i denne omgang, men der er allerede spekulationer om, hvad der kommer til at ske ved valget om fire år. Ved indsættelsen var Lula 77 år, og han sagde under valgkampen, at han ikke vil stille op i 2026.
Det åbner for en lang kamp om at positionere sig som centrum-venstrefløjens primære kandidat til præsidentposten om fire år. Det kan vise sig at blive et problem i regeringen, fordi tre af de potentielle kandidater er ministerkollegaer.
Det drejer sig om vicepræsident Geraldo Alckmin, som også stillede op til præsidentvalget tilbage i 2006, hvor han tabte til Lula. I 2022 slog de pjalterne sammen for at bekæmpe Bolsonaro.
Den anden sandsynlige kandidat er Fernando Haddad. Han stillede op mod Bolsonaro i 2018 og tabte, men sidder altså nu på den vigtige post som finansminister.
Den tredje kandidat er planlægnings- og budgetminister Simone Tebet, som også stillede op til præsidentvalget i 2022. Hun røg dog ud i første valgrunde og støttede herefter Lula i anden valgrunde.
Det er kun Haddad, som er medlem af Arbejderpartiet, så både Alckmin og Tebet har en vis frihed til at føre deres egen kampagne. Det kan potentielt påvirke samarbejdsklimaet i regeringen, hvis de tre ministre begynder at positionere sig for kraftigt i forhold til hinanden. Meget kommer givetvis også til at afhænge af, om Bolsonaro stiller op igen i 2026. Det er der ingen, som ved endnu.
Lederløse protester
Mens regeringsdannelsesprocessen stod på, forsøgte skuffede Bolsonaro-tilhængere at få annulleret valgresultatet. Partido Liberal, som Bolsonaro stillede op for denne gang, forsøgte forgæves at få valgretsdomstolen til at annullere valget på grund af påstået valgsvindel.
Bolsonaro-tilhængere forsøgte at blokere en række veje, men det blev – efter lidt tøven – ryddet af politiet. Der var demonstrationer i flere byer, og der blev også oprettet mere permanente teltlejre foran hærens hovedkontor i Brasília samt foran kaserner flere steder i landet. Her blev det krævet, at militæret greb ind for at forhindre, at Lula blev indsat som præsident.
Civile Bolsonaro-tilhængere lavede ”militære marcher” som tegn på, at de var klar til at gå i kamp
Aktionerne var i det store og hele fredelige, men juleaftensdag forsøgte en mand forgæves at sprænge en tankbil med flybrændstof i luften i nærheden af lufthavnen i Brasília. Efter anholdelsen forklarede han, at det var et forsøg på at skabe kaos, som kunne retfærdiggøre indførelsen af undtagelsestilstand og dermed, at Lula ikke blev indsat ugen efter.
Protesterne havde imidlertid aldrig en synlig leder. Bolsonaro selv valgte at tilbringe de to måneder fra valget og frem til Lulas indsættelse i nærmest hermetisk isolering og tavshed.
Da en række ambassadører, herunder den nye danske ambassadør Eva Bisgaard Pedersen, skulle akkrediteres i november, havde Bolsonaro således meldt forfald. Han sendte i stedet sin vicepræsident Hamilton Mourão.
Freakshow
I mellemtiden udviklede protesterne sig til tider til et veritabelt freakshow. På sociale medier florerede der rygter om, at Lula var død, og at det i virkeligheden var en skuespiller, som optrådte til møder og i medierne.
Civile Bolsonaro-tilhængere lavede ”militære marcher” som tegn på, at de var klar til at gå i kamp. Deres fremtoning mindede imidlertid ofte mere om et klip fra Monty Pythons sketch om gakkede gangarter end om en militærparade.
En gruppe tilhængere havde en aften samlet sig foran præsidentresidensen i Brasília for i kor at bede et fadervor. Bolsonaro kom som håbet ud til dem, men da bønnen var færdig, løftede han blot en hånd til hilsen, sagde ”boa noite” – godaften – og gik ind igen. Det efterlod tilhængerne synligt perplekse.
En gruppe Bolsonaro-tilhængere samlede sig en aften i november i Porto Alegre. Her tændte de lygterne i deres mobiltelefoner, lyste op i himlen mens flere gentog ”olhe para nos, general” – se på os, general. Optrinnet blev fanget på video og delt på Twitter. Den undrende offentlighed spurgte sig selv, om det var et forsøg på at sikre Bolsonaro hjælp fra rumvæsener.
Bolsonaro var også relativt tavs på de sociale medier, hvor han ellers ofte er aktiv. Nu begrænsede han sig stort set til nogle korte videoer på Tiktok, hvor man så en række – som oftest helt usammenhængende – klip uden lyd. Kommentarsporene viste, at det efterlod folk i vildrede, og det førte til tider til absurde fortolkninger af, hvad det mon egentlig var, Bolsonaro prøvede at sige.
I teltlejren foran hærens hovedkvarter i Brasília lod en mand sig ”korsfæste” for en stund, øjensynligt som et offer for, at Gud skulle gribe ind til fordel for Bolsonaro. Det optrin blev også fanget på video og delt på Twitter.
Horrorshow
Søndag den 8. januar udviklede de lederløse protester og freakshowet sig imidlertid til et horrorshow.
Nogle tusinde demonstranter i Brasília gik de små 10 kilometer fra teltlejren uden for hærens hovedkvarter til Praça Tres Poderes – De tre Magters Plads – hvor parlamentet, præsidentpaladset og Højesteret ligger samlet.
De trængte nemt gennem den beskedne politistyrke, som i et vist omfang endda så ud til at støtte de indtrængende. I de næste timer hærgede de gennem de tre bygninger, inden sikkerhedsstyrkerne igen fik drevet dem ud.
Da det skete på en søndag, var der hverken politikere eller dommere i bygningerne. Lula befandt sig således 800 kilometer mod syd i delstaten São Paulo. Så hvad meningen med vandaliseringen egentlig var, er ikke helt til at gennemskue.
Lula var blevet indsat en uge tidligere uden problemer. På det punkt mindede begivenheden derfor ikke om stormen på Kongressen i Washington DC 6. januar 2021, hvor resultatet af det amerikanske præsidentvalg med Joe Biden som vinder skulle ratificeres.
Forventede hærværksfolket mon, at politiet eller militæret ville bruge handlingen som undskyldning for at indføre undtagelsestilstand?
Forventede hærværksfolket mon, at politiet eller militæret ville bruge handlingen som undskyldning for at indføre undtagelsestilstand? Havde de mon en forventning om, at aktionen ville blive fulgt op andre steder i landet? Var det mon et forsøg på at destabilisere regeringen på længere sigt?
Det er ikke til at gennemskue. Bevægelsen er fortsat uden synlig leder, og fra sit eksil i USA tog Bolsonaro efter nogle timer – en slags – afstand fra aktionen.
Konsekvenser af aktionen
Uanset hvad formålet var med hærværket, så er konsekvenserne med stor sikkerhed blevet det stik modsatte af intentionerne. Lula fik øjeblikkelig opbakning fra stort set hele det politiske spektrum. Det omfattede også politikere, som havde støttet Bolsonaro under valget.
Søndag aften beordrede Højesteret, at teltlejren foran hærens hovedkvarter i Brasília skulle ryddes.
Her havde regeringen hidtil gået lidt rundt om den varme grød og håbet på, at folk ville rejse hjem lidt efter lidt. Nu skete rydningen mandag morgen, og 1.200 personer blev varetægtsfængslet. Det kom oven i de cirka 300 personer, som allerede var blevet fængslet om søndagen under hærværket, og der kommer givetvis flere arrestationer i fremtiden.
De sociale medier svømmer over med selfies, billeder og videoer fra aktionen, som gør det muligt at identificere mange af dem, som deltog. En oberst af reserven – Adriano Camargo Testoni – blev således tirsdag fritstillet fra sit job på et militærhospital.
Det skete efter, at han lagde en video på Twitter, som viste ham og hans kone efter sikkerhedsstyrkerne var ved at genvinde kontrollen søndag eftermiddag. Hans kone så ud til at have fået en omgang tåregas, og han selv råbte ”lortehær” og kaldte generalerne for ”ludersønner” og ”kujoner”.
Regeringen, anklagemyndigheden og domstolene har imidlertid ikke kun fokus på ”fodsoldaterne”, som angreb bygningerne. Vandaliseringen søndag havde deltagelse af folk, som dagen før var kommet gratis i bus fra andre dele af landet. Hvem betalte for det?
Folk har været i teltlejrene i månedsvis uden at gå på arbejde. Teltlejren i Brasília har haft stabile forsyninger af mad, festivaltoiletter, som blev tømt dagligt, en præst, som gav syndsforladelse, og det var muligt at få psykologhjælp, hvis man var i krise over at havde mistet job eller familie. Nu er politiet i gang med at undersøge, hvem som har betalt for alt dette, og om de dermed har finansieret kriminelle handlinger.
Uanset udfaldet af disse undersøgelser er der næppe tvivl om, at Lula får nogle længere hvedebrødsdage, end han ellers kunne have forventet. Samtidig er appetitten på at mingle med Bolsonaro nok også begrænset i den nærmeste fremtid i store dele af det brasilianske politiske landskab.
I mellemtiden kan de involverede se frem til retssager og potentielt lange fængselsstraffe, hvis de ender med at blive dømt for forsøg på omstyrtning af demokratiet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her