COCKTAILS // KLUMME – Det klinger lidt som tiden af i går, men der er noget allestedsnærværende og eviggyldigt over det klassiske cocktailparty. Det er her, at horisonten bliver udvidet, både hvad angår smagssammensætninger og forståelsen for cocktailens betydning. Bo Nygaard Larsen fortæller cocktailpartyets historie og kommer med tips til, hvordan du selv afholder ét.
Det er de skarpe farver i de smukke glas. Det er kvinder, der danser charleston rygende på kulørte cigaretter og butterflymænd splashed i varme aftershaves. 1920’erne drøner afsted med Første Verdenskrigs afslutning på behørig afstand, der er gang i optimismen og økonomien, og nye vaner vinder indpas.
Med til det billede hører cocktailpartyet, der med sin lethed og ekstravagance var et udtryk for det overskud, der var så savnet i de mørke år.
På mange måder er denne særlige festgenre først og sidst én, der netop knytter sig til de brølende 20’ere. Det er da heller ikke tilfældigt, at den har sin naturlige plads i den litteratur og de film og tv-serier, der foregår i det årti.
På mange måder er denne særlige festgenre først og sidst én, der netop knytter sig til de brølende 20’ere
Det gælder for eksempel Downton Abbey, hvor vi i perioden 1912 til 1926 følger den aristokratiske familie Crawley og dens tjenestefolk med de påvirkninger, en omskiftelig verden byder sig til med på godt og ondt.
Til det hører en god cocktail, og cocktailparties blev hurtigt en del af rytmen på det fiktive gods.
“Jeg elsker cocktailparties,” siger Lady Rose til Cora Crawley. “Det gør jeg også,” svarer Cora. “Du behøver kun at blive i fyrre minutter i stedet for at sidde med syv retter mellem en døv jordbesidder og en endnu mere døv generalmajor.”
Mere alkohol og mindre mad
Det var da også ønsket om et brud med normerne, der førte til cocktailpartyet. I hvert fald i den engelske del af fortællingen. Forfatteren og levemanden Alec Waugh var træt af de traditionelle Afternoon Tea med store mængder mad, og en dag udtrykte han sin fortvivlelse over for vennen og kunstmaleren C.R.W. Nevinson og dennes hustru, Kathleen:
“Det, vi har brug for, er en slags fest, som begynder halv seks, varer 90 minutter, og hvor der bliver serveret alkohol og ikke så meget mad,” sagde han.
“Hvilken slags alkohol?” spurgte Kathleen.
“Noget let, men ikke whisky og soda eller sherry eller madeira. Hvorfor ikke en cocktail?”
“Ja, hvorfor ikke,” svarede Kathleen.
Sådan blev det, og det altid festlige og generøse Nevinson-par indvilgede i at invitere til et cocktailparty. Det skete i slutningen af april 1924, og ifølge Alec Waugh selv var han således ophavsmanden til cocktailpartyet som begreb.
Det fortalte han til sin bror, Evelyn Waugh, manden bag romanen Gensyn med Brideshead. Evelyn var ikke videre imponeret: “Vær forsigtig med at prale med den slags på tryk,” lød hans svar.
Alec Waugh var dog så sikker i sin sag, at han i juli 1971 i tidsskriftet Esquire skrev artiklen De grinede, da jeg opfandt cocktailpartyet.
Måske han skulle have lyttet til brormand og researchet lidt mere.
Den amerikanske forløber
For amerikanske avis Tacoma Times bragte allerede den 17. april 1917 artiklen Cocktail Parties Are the New Social Stunt. Her blev der fortalt om, hvordan Mrs. Julius S. Walsh på Lindel Boulevard i St. Louis søndag den 8. april var vært ved verdens måske første cocktailparty.
“Festen blev straks et hit. Mrs. Walsh’ hjem indeholder en privat bar, hvor gæsterne var samlet omkring og gav deres ordrer til en professional bartender klædt i en hvid frakke. Han arbejdede bag den pudsede mahogni,” lød det i reportagen.
Ifølge avisen var der sendt 50 invitationer ud, og nogle af gæsterne var kommet langvejs fra: “Måske en kvindelig gæst, der havde kørt hele formiddagen og derfor var blevet en smule forkølet, havde brug for en drink med et ekstra kick. Derfor bestilte hun en Sazarac. Andre foretrak en Bronx eller Clover Leaf, og de få, der forinden havde været i kirke, var gammeldags nok til at bestille en Martini eller en Manhattan.”
Journalisten fortsatte:
“Og så længe den professionelle bartender var der, blev der også efterspurgt andre drikkevarer end cocktails. Highball, nogle med Scotch, andre med rye og bourbon, Gin Fizzes … og mindst én Mint Julep.”
Hold dit eget cocktailparty
Der er ingen grund til at holde sig tilbage fra hverken Nevinson-parret eller Mrs. Walsh.
Det er ganske let at lave sit eget cocktailparty, også selvom budgettet ikke rækker til en bartender i hvid jakke. Dog bør du tage nogle forholdsregler, så arrangementet ikke løber dig af hænde.
- Du er aftenens bartender. Det er dig, der mixer, shaker og skænker, for det strider mod konceptets ånd at lade gæsterne gå i baren. De skal forkæles.
- Lav et menukort og hold dig til det. Så er du sikker på ikke at blive fanget af pludselige indskydelser, du ikke kan følge til dørs.
- Kast dig ikke ud i opskrifter, der er for komplicerede til, at du kan lave dem. Simple cocktails er også lækre.
- Sørg for at have alle ingredienser hjemme. Tag gerne udgangspunkt i de spiritusser og sirupper, du allerede har – og supplér så op.
- Gå aldrig ned på is. Den rigtige mængde is, isterninger eller knust is, er ofte betingelsen for, om en cocktail lykkes.
Tre opskrifter til din aften
1. Midori Sour
Der var fuld gang i farverne i 1978. Den japanske spirituskoncern Suntory rykkede det år ind på den hippe natklub Studio 54 i New York for at præsentere sit bidrag til tidens cocktailkultur.
Med sin markante farve og tydelige sødme ramte melonlikøren Midori plet og tog mange stik hjem i både 80’erne og 90’erne. Den var som skabt til de årtier, men faldt hurtigt igennem, da moden krævede mere substans. Men i takt med cocktailens store comeback har flere bartendere søgt tilbage til flere afkroge af historien. Her er Midori uundgåelig, og drikken oplever da også en stor efterspørgsel. Midori er det indlysende valg, hvis din bar skal vise lidt overskud, og denne Midori Sour genopliver med ét en svunden tid.
Ingredienser
3 cl Midori Melon Liqueur
3 cl Nikka Coffey Vodka
1,5 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl friskpresset limesaft
Danskvand
Pynt
1 stykke vandmelon
Metode
Hæld Midori, vodka, citron- og limesaft i et glas fyldt med isterninger. Rør godt rundt, og top op med danskvand. Pynt med citronskiven.
2. Dutch Coupe
Dutch Coupe er en hyldest til Holland, det hollandske kongehus og de orange farver. Den blev skabt af Tess Posthumus, der er bartender, forfatter og medejer af barerne Flying Dutchmen Cocktails og Dutch Courage i Amsterdam.
“Jeg kreerede den i 2013 til ære for Dronning Beatrix, da hun samme år abdicerede og overlod tronen til sin søn, Willem-Alexander. Og da cocktailen bliver serveret i et coupeglas, passer navnet Dutch Coupe perfekt,” siger Tess Posthumus.
Hun er inspireret af Ada Colemans Hanky-Panky og bruger genever som den dominerende spiritus.
“Genever er selve ånden af Holland og en stor del af vores kultur. Her bruger jeg en fadlagret udgave, fordi cocktailen har brug for den maltede rygrad til at understøtte de andre ingredienser. Alternativt kan man bruge en korenwijn,” siger Tess Posthumus.
Ingredienser
6 cl Zuidam Oude Genever
1,5 cl Carpano Antica Formula Vermouth
1 cl Cynar
1 dash Angostura Orange bitter
1 dash Cosmoveda orangeblomstvand
Pynt
Påfuglefjer
Metode
Afkøl dit glas. Kom alle ingredienserne i et mixerglas med is, og rør godt rundt. Si op i glasset, og pynt med fjeren.
3. Bramble
Det er ikke mange uger siden, at jeg serverede netop Bramble som velkomstcocktail ved et lille party her i privaten. Den skuffede ikke, for den er altid en sikker pleaser og forfører. Det skyldes den dybe smag af bær og den friske smag af citrusfristende udseende. Kombinationen gin, knust is, brombærlikør og friske brombær på toppen, præsenteret i et lækkert udseende, giver lige præcis det, der skal til.
I tanken har Bramble været her altid. Men den er såmænd ganske ung, i hvert fald min egen fødselsattest taget i betragtning. Den kom til i 1984 – dengang, hvor fattigfirserne løb om kap med den kolde krig. Som en skarp kontrast stod de farverige cocktails, og det var i den kontekst, at Richard Arthur Bradsell, blandt venner blot Dick Bradsell, på Fred’s Club i London opfandt Bramble.
Han var optaget af den engelske natur og genkaldte sig kampene med barndommens brombærkrat på fødeøen Isle of Wright. Cocktailen blev straks populær, og i dag er den, sammen med hans andre opfindelser såsom Vodka Espresso eller Espresso Martini, som den senere blev kendt som, med til at positionere ham som en af vor tids største. Vil du give Bramble et ekstra twist, så erstat gin med tequila – og/eller brombærlikør med hindbærlikør.
Ingredienser
5 cl Bloom Premium London Dry Gin
2 cl friskpresset citronsaft
1,5 cl Marie Brizard Sirup – Sugar Cane
3 cl Giffard Crème de Mûre
Pynt
Friske brombær
Kumquat
Metode
Afkøl dit glas. Kom gin, citronsaft og sukkersirup i shakeren, fyld den med isterninger og ryst godt. Fyld dit glas med knust is, og si indholdet fra shakeren op. Top op med Crème de Mûre og mere knust is. Pynt med brombær og kumquat.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
