CORONAKRISE // REPORTAGE – Den 27. marts blev en kvinde fra Ecuador indlagt på et hospital og allerede klokken 21 samme aften modtog familien den sørgelige besked, at Alba Angelica Maruri Grande var gået bort. Knap en måned senere fik familien så en overraskende meddelelse. Lise Josefsen Hermann fortæller historien, der hurtigt blev til en joke i Ecuador og vidner om et sundhedssystem, som er under hårdt pres på grund af udbruddet af covid-19.
Udbruddet af coronavirus skabte i løbet af april kaos på hospitalerne i Ecuadors største by Guayaquil, der er blevet kendt verden over som Latinamerikas epicenter for covid-19. Ikke mindst på grund af de mange døde.
Fredag d. 24. april skete et mirakel, eller noget foruroligende, alt efter hvilket perspektiv, man vælger: Midt i corona-kaosset kom én af de døde til live igen.
“Vi troede ikke på det. Jeg græd af glæde. Min niece hoppede rundt ude i haven. Kunne det virkelig være rigtigt, at det var Albita?”, siger Aura Maruri Granda de Sotomayor, 68, i telefonen fra Guayaquil.
Aura er søster til en kvinde, som vågnede op på Abel Gilbert hospitalet i én af forstæderne i Guayaquil fredag d. 24 april. Kvinden sagde, hun hed Alba – og boede nær Capwell-stadiummet.
“Der gik det nok op for personalet den enorme brøler, de havde begået. En kæmpe fejl,” siger Aura.
Indlagt 27. marts
Knap en måned tidligere, fredag d. 27. marts, var Alba Angelica Maruri Grande blevet dårlig, hun led af diabetes.
“Vi sagde til hende, drik nu din kaffe og spis din papaya. Men hun ville ikke have noget,” fortæller Aura. Hun fortæller også, hvordan familien ringede forgæves til alarmcentralen og aldrig igennem til at bestille en ambulance. Til sidst måtte de selv hyre en taxi til at køre på hospitalet.
Det er en rigtig fin urne, ellers. Vi har den stadig stående. Når myndighederne kommer med de 2000 dollars, som vi måtte betale for kremeringen, giver vi asken tilbage”
– Aura Maruri Granda de Sotomayor
Alba blev indlagt klokken 14.30 d. 27. marts og allerede klokken 21 samme aften modtog familien den sørgelige besked, at hun var gået bort. Familien fik af vide, at de ikke kunne komme til at se liget på grund af situationen med covid-19. Dagen efter blev, hvad de troede var Alba, kremeret og asken blev udleveret til Aura.
“Det er en rigtig fin urne, ellers. Vi har den stadig stående. Når myndighederne kommer med de 2000 dollars, som vi måtte betale for kremeringen, giver vi asken tilbage. De sagde, at de godt vidste, hvem asken tilhørte. For de havde manglet et lig,” fortæller Aura.
“Et alvorligt problem”
Albas familie var overordentligt glade for ikke at have mistet elskede Albita efter næsten en måned i sorg. I Ecuador blev sagen hurtigt til en joke om, at nu burde antallet af genopstandne inkluderes i myndighedernes covid-19-rapporter. Men sagen om identitetsforbyttelsen af Alba og en anden død kvinde, som det ikke er blevet offentliggjort hvem er, er ganske alvorlig. Den vidner om et kollapseret sundhedssystem.
Jeg taler med en 27-årig læge, der har arbejdet siden begyndelsen af april på covid-19-hospitalet Teodoro Maldonado i Guayaquil. Han ønsker at være anonym for ikke at risikere at miste sit arbejde.
“I april var der et stort antal døde på hospitalerne. Og der var problemer med identificering af ligene. Det vi ser nu, er problemer med at identificere patienterne på hospitalerne. De levende.”
Den unge læge er bekymret over, at situationen i sundhedssystemet er nået dertil:
“Der er et alvorligt problem med den måde, hvorpå overbelastningen på hospitalerne forårsager tab af information mellem hospitalet, patienter og pårørende,” siger lægen.
Sov ikke i ni dage
10. april var det Albitas fødselsdag. “Vi plejede altid at få lagkage, hun er vild med det. Det var så sørgelig en dag i år. Folk ringede bare og græd i telefonen. Og jeg snakkede til asken, jeg havde i værelset,” betror Aura mig.
Samtidig lå Alba i virkeligheden i koma på hospitalet på sin 74 års fødselsdag. Alba og Aura har boet sammen hele livet. “Alba er så uskyldig. Hun elsker sine teddybjørne,” fortæller søsteren Aura. Tabet af Albita var hårdt for hende.
“Jeg sov ikke i ni dage. Det var så trist at tænke på, at Alba, min ñaña, min søster ikke var her mere.”
Hvordan kunne der gå tre uger, uden at familien blev kontaktet? Hvordan kunne der ske så stor skødesløshed, at de byttede rundt på patienternes navne?”
– Læge fra hospitalet i Guayaquil
Ecuadors sundhedsminister, Juan Carlos Zevallos, har i flere nationale medier kaldt Albas sag for “uhyggelig”, men ellers ikke ønsket at kommentere den yderligere.
Mandag d. 27. april bad sygehusdirektøren om, at der bliver foretaget nødvendige undersøgelser i Alba-sagen for at klarlægge ansvar, ifølge den ecuadorianske avis El Comercio.
Den unge læge fra Guayaquil er forarget over situationen:
“Det rejser en række spørgsmål. Patienten var bevidstløs i tre uger. Og der er i teorien registreret et telefonnummer til et familiemedlem i journalen. Hvordan kunne der gå tre uger, uden at familien blev kontaktet? Hvordan kunne der ske så stor skødesløshed, at de byttede rundt på patienternes navne?”
Og Alba har endda vist sig ikke at være den eneste, der er genopstået fra de døde midt i Guayaquils corona-kaos.
“Min søster blev genfødt af sig selv”
Torsdag d. 30. april kom det, ifølge den ecuadorianske avis Expreso, frem, at en mand, Teófilo Velasco, ledte efter sin familie på Guasmo hospitalet. Familien havde fået af vide, at han var død fem uger tidligere d. 23. marts.
Teófilos lig havde endda været væk to uger indtil hans datter fandt en ligpose på hospitalets lighus, der havde et stykke papir med hendes fars navn på. Teófilo blev begravet d. 8. april. Eller dén man troede, var Teófilo. Lige indtil han vågnede op på hospitalet d. 30. april.
Nu skal vi også have ordnet det med civilregistret. For der står jo også stadig, at Alba er død”
– Aura Maruri Granda de Sotomayor
Alba er stadig indlagt på hospitalet, men er i bedring. De to søstre, har ikke set hinanden endnu, fordi Aura er blevet frarådet på grund af de risici, der er ved at tage hen til hospitalet. Men de har talt sammen. “Hun sagde, at hun ville have fødselsdagskagen, når hun kommer hjem,” fortæller Aura grinende.
For Aura var forbytningen som et mirakel:
“Da de viste mig fotoet af hende, råbte jeg op i himmelen. Tak gud. Så var den aske, jeg havde haft i værelset ikke været hendes. Det er som om, min søster blev genfødt af sig selv.”
Og så er der det mere praktiske:
“Nu skal vi også have ordnet det med civilregistret. For der står jo også stadig, at Alba er død.”
Efterfølgende har familien afleveret asken til den retmæssige familie og fået de 2000 US dollars tilbage for kremeringen.
LÆS FLERE ARTIKLER AF LISE JOSEFSEN HERMANN HER
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
