I Nicaragua er det normalt, at børn bliver mødre

af i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika

REPORTAGE // LATINAMERIKA –  Nicaragua har den kedelige rekord at være dét land i regionen med flest børne- og teenagemødre. Det er en af verdens strengeste abortlovgivninger – machismo – og en opfattelse af, at kvinder er mandens ejendom, medvirkende årsager til. Sitationen i landet har enorm negativ betydning for pigerne og kvinderne, som dropper ud af skolen og er fanget i fattigdom. 

RIVAS, NICARAGUA – I skyggen af et ydmygt træhus med bliktag sidder den høje, ranglede, 17-årige pige Claudia i lænestolen af træ og holder om 4-årige Santiago. Den lille dreng er iført et par blå crocs og en grå undertrøje. Ved siden af sidder en grøn papegøje, Marcelo. Claudias bedsteforældre sidder også her i skyggen. Varmen er gennemtrængende et godt stykke over de 30 grader.

Vi befinder os ude på landet i delstaten Rivas i det sydvestlige hjørne af Nicaragua. Claudia og familien lever af dét, de kan dyrke – bønner, ris og bananer for det meste. Claudias storebror har lige fanget to små leguaner til at spise. Her er ingen telefonforbindelser i området.

Jeg var bange for, at han ville slå mig ihjel, hvis jeg sagde det til nogen. Jeg vidste ikke, at jeg var gravid”

Nicaragua har det seneste år gennemlevet en voldsom politisk og socioøkonomisk krise. En situation, der forstærker alle de problemer, landet i forvejen kæmper med. Som for eksempel det store antal børnemødre, hvor landet besidder den kedelige rekord at være dét land i regionen med flest børne- og teenagemødre. Tal og statistikker er noget rod i Nicaragua og i øjeblikket svært tilgængelige, men tidligere tal fra landets sundhedsministerium viser, at der hvert år er i gennemsnit 1600 piger mellem 9 og 14 år, der bliver gravide som følge af en voldtægt.

Truet med machete

Nu er Claudia ved at have vænnet sig til at være mor. At Santiago er hendes søn. Men da hun som 12-årig opdagede, at hun var gravid, var glæde det sidste, hun følte.

Det har enorm negativ betydning for pigerne og kvinderne, når de bliver mødre, mens de stadig er børn. Langt de fleste dropper ud af skolen og er fanget i fattigdom. Og for samfundet generelt er børnemødrene med til at bevare den negative fattigdomsspiral.

Wikimedia Commons.

Det hele startede en dag, da Claudia var tolv år gammel. Hun husker sig selv på det tidspunkt som en stille, almindelig pige: “Jeg kunne lide at lege og lave lektier”, fortæller Claudia, mens vi sidder og kigger på fremkaldte billeder af hende på dét tidspunkt.

“Det var en almindelig torsdag ved 16-tiden”, husker hun. Claudia havde lige haft sin første menstruation. Hun cyklede ned mod den lille nærliggende kiosk for at hente noget til bedsteforældrene, som hun var vokset op hos. Hendes mor fik hende som ung teenager. På grusvejen kaldte hendes bedstefars bror hende hen til sig. Og så skete dét, der kom til at forandre Claudias liv for altid.

Voldtægtsmand til kaffe

“Han voldtog mig og truede mig med en machete. Han sagde, at han ville slå mig ihjel, hvis jeg sagde det til nogen”, fortæller Claudia, der tydevis har det dårligt med de ord, som forlader hendes mund.

“Det er en gammel mand. Han bor lige ovre i dét hus”,  siger hun og peger mod et af nabohusene. Det var første gang, at Claudia havde samleje med nogen. Hun har ikke været sammen med nogen siden. Hun foretrækker at være alene. Claudia sagde ikke noget til nogen efter voldtægten af frygt for konsekvenserne.

Den 62-årige mand, der havde voldtaget Claudia, kom ofte og drak kaffe hos bedsteforældrene. Han tog for eksempel hånden ned på macheten og så på Claudia. Eller fingeren fra en side til den anden foran halsen. Den unge pige var ikke i tvivl om truslerne. Bedstemoren spurgte ofte, om Claudia havde fået menstruation igen og om der var sket noget. Men barnebarnet sagde bare “Nej, nej, nej”.

Totalforbud mod abort

Men så kom der nogle andre konsekvenser, som 12-årige Claudia ikke kendte til: Der var gået seks måneder og bedstemoren spurgte hende, hvorfor hun havde fået så rund en mave. “Var der sket noget? Hvorfor har du ikke sagt det noget før”, sagde bedstemoren vredt.

“Jeg var bange for, at han ville slå mig ihjel, hvis jeg sagde det til nogen. Jeg vidste ikke, at jeg var gravid”, fortæller Claudia.

Bedstemoren tog hende med til ultralydsscanning. Først da forstod Claudia, hvad der var sket.

“Jeg blev forskrækket og havde det dårligt, for jeg ønskede ikke at være gravid. Men selvom jeg havde det sådan, fik jeg barnet, for jeg kunne ikke gøre andet”, siger Claudia.

Siden 2007 har der været totalforbud mod abort i Nicaragua. Før det var terapeutiske aborter tilladte. Ifølge tidligere national statistik i landet er 8 ud af 10 ofre for seksuelt misbrug piger under 13 år, som det var tilfældet med Claudia. Ifølge FN er al sex med en person under 18 år voldtægt. Man kan ikke kalde det samtykke, når der er tale om en mindreårig.

Claudias bedstemor fortæller, at hendes barnebarn bare græd af græd, da hun havde forstået, at hun var gravid, at hun skulle være mor bare 13 år gammel på grund af, at en gammel mand, naboen, havde voldtaget hende.

De fleste voldtægter anmeldes ikke

Claudia kom i kontakt med kvindeorganisationen AMNLAE, der har et kvindehus i delstatshovedstaden Rivas. Hun talte med psykolog Martha Bonilla, som har arbejdet i organisationen i 29 år.

“Hun sagde, at hun ville hjælpe mig. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre med det barn”, siger Claudia.

Martha hjalp også familien med at anmelde voldtægten. “Men da han opdagede, at jeg var gravid, flygtede han,” fortæller Claudia. “Gerningsmanden er på fri fod og kommer stadig i nabohuset”.

De alarmerende tal er endda kun toppen af isbjerget. De fleste tilfælde anmeldes ikke

Alene i delstaten Rivas, som har 170.000 indbyggere, er der ifølge tal fra AMNLAE ti teenagere, som bliver mødre – hver eneste dag. Nicaragua har den højeste andel børnemødre i Mellemamerika og den næsthøjeste i Latinamerika. Ud af 1000 piger bliver 92 af dem mødre, før de fylder 18 år. Det er over dobbelt så mange som gennemsnittet på verdensplan. Og dét bekymrer psykologen fra kvindehuset:

“Det er et seriøst problem, at vi har så mange børnemødre i Nicaragua. Det skyldes vores machismo kultur, moderskab hos piger, hos børn er fuldstændigt normaliseret og naturligt”, siger Martha Bonilla. Hun fortæller, at hun kender flere eksempler på bedstemødre på 26 eller 28 år. Sandsynligheden for at du bliver en meget ung mor, forstærkes, hvis din mor var det samme. Hun fortæller også, hvordan den samme voldtægtsmand, oftest én fra nærmeste familie, kan gøre søstre, børn, niecer og børnebørn gravide. Og kvinderne fanget i voldsspiralen anmelder det ikke. Så de alarmerende tal er endda kun toppen af isbjerget. De fleste tilfælde anmeldes ikke.

“Det er en normal opfattelse, at kvindernes kroppe er mandens ejendom og at mændene kan gøre med kvinderne, lige hvad de har lyst til“, siger Martha Bonilla.

Tortur at tvinge børn til at blive mødre

D. 31.december 2014 fødte Claudia sønnen Santiago ved kejsersnit på hospitalet i Rivas. Claudias bedstemor fortæller, hvordan hendes barnebarn afviste sin søn i begyndelsen. “Det er en almindelig reaktion”, fortæller Martha Bonilla.

Sammen med en lang række organisationer er AMNLAE med i kampagnen Niñas No Madres– oversat fra spansk: Piger ikke Mødre. Den handler om at synliggøre de alvorlige konsekvenser af at tvinge disse piger til at blive mødre:

“Vi arbejder med information om prævention og forståelse for emnet, så befolkningen forstår, at det er tortur for pigerne at tvinge dem til at få et barn”, fortæller Martha Bonilla.

Med tiden har Claudia vænnet sig til at være mor: “Hvis ikke jeg var blevet mor, ville jeg ikke have haft en, der siger mor til mig, og det er rigtigt smukt”, siger hun. “Men hvis ikke jeg var blevet mor, ville jeg have fortsat i skole”, fortsætter Claudia også.

“I starten var jeg bange for at gå ud af huset. Men efter jeg talte med Martha, begyndte jeg at gå ud og at gå i skole igen”, fortæller Claudia. Hun genoptog skolen for to år siden og er en undtagelse fra statistikken. Langt de fleste piger stopper deres uddannelse, når de bliver mødre. Også selvom de kun er 11-12-13 år gamle.

“Jeg håber, de fanger ham”

Claudia går nu i, hvad der svarer til 7. klasse. Hun begyndte først på samme skole, men lærerinden var hendes gerningsmands niece og mobbede Claudia i skolen, sagde hun var en løgner og en luder. Så Claudia måtte skifte skole og går nu i en skole længere væk, to timers cykeltur fra hjemmet. En tur som hun stadig er bange for at tage efter voldtægten nede ved vejen.

Jeg har det dårligt med, at han ikke er blevet fanget. Familien siger også, at det ikke var ham, der voldtog mig. Jeg håber, at de fanger ham, så de kan se, at det er rigtigt, det jeg siger”

Den alvorlige krise som Nicaragua gennemlever i øjeblikket, betyder at landet er mindre sikkert, hvilket også kan ses i statistikker over voldtægter, fortæller Martha Bonilla:

“Vi har set en stigning i antallet af sager med seksuelt misbrug på 30-40 % i de første måneder af 2019 sammenlignet med samme tid sidste år”, fortæller psykologen.

Fra lænestolen i Rivas er Claudia glad for at have genoptaget studierne. Hun drømmer om at blive læge:

“Jeg har set i fjernsynet, at læger redder mange mennesker”, siger hun. Hun vil arbejde, så hun kan forsørge sin søn. Og så er der en anden ting, der ligger hende meget på sinde: “Jeg har det dårligt med, at han ikke er blevet fanget. Familien siger også, at det ikke var ham, der voldtog mig. Jeg håber, at de fanger ham, så de kan se, at det er rigtigt, det jeg siger”, fortæller Claudia i skyggen fra den skarpe middagssol.


*Familiemedlemmerne i Rivas er anonymiseret for at beskytte dem.

Foto: Flickr. 

Jeg blev forelsket i Latinamerika og journalistik, da jeg som 17-årig besøgte Bolivia og interviewede oprindelige folk, der blokerede landeveje i hele landet i protest mod en ny vandlov.

10 år senere vendte jeg tilbage til Latinamerika og har boet i verdensdelen lige siden, først Mexico, så Bolivia, Colombia og nu Ecuador.

Min passion for bjergene, naturen, oprindelige folk og menneskerettighederne har ført mig til at bestige bjerge mere end 5 kilometer høje for at lave reportager om de tropiske gletschere, som er igang med at forsvinde lynhurtigt på grund af klimaforandringer. Sammen med andre passionerede bjergbestigere ønsker jeg at transmittere kærligheden til naturen.

Det brænder jeg for at vise i min journalistik.

Jeg besøger også de mennesker der bor allerlængst væk i Amazonas og for eksempel er med til at lave ulovlig skovhugst eller de oprindelige folk, som kæmper for at forsvare deres territorium mod guldgravning og medfølgende forurening.

Jeg er interesseret i 'the bad guys'... Guerrillasoldater, teenage-lejenordere, miljøforbrydere, forældre der sender deres børn i prostitution. Det interesserer mig at menneskeliggøre disse personer, der traditionelt spiller skurkerollen i vores historier. Fordi kun sådan kan vi skabe empati og synliggøre bagvedliggende problematikker - og i sidste ende ændre de forhold, der bringer disse personer i deres situation.

Danskernes aftryk på verden er meget større end de fleste danskere aner, eller ønsker at se. Den kokain du sniffer er med til at skabe død, ødelæggelse og voldsom forurening i blandt andet Colombia, kullet der varmer danskernes huse kommer fra Colombia og har konsekvenser for folk, der bor omkring minerne. De bananer du spiser, er med til at gøre folk i Latinamerika syge og forurene.

Derfor brænder jeg for at lave journalistik fra Latinamerika til Danmark.
Fordi verden hænger sammen og dét du som dansker gør og beslutter sætter aftryk.

Som freelancejournalist arbejder Lise fra Latinamerika (Bolivia, Colombia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Nicaragua, Peru etc.) for medier som Deutsche Welle (DW), BBC, DR, Information, Magasinet360, TV2, Politiken, Kristeligt Dagblad, Børneavisen, Danwatch, Amnesty, Bistandsaktuelt, DDRN.dk, Vice etc.

Seneste artikler om Politik & Samfund