
POV PÅ SPIDSEN // KLUMME – Metastaserne fra den nazistiske kræftknude er levende i de sociale medier, der ikke, som de traditionelle, har nogen redaktionel proces eller ansvarlighed, skriver Jesper Grunwald: “Fra USA’s præsident til lokalpolitikeren i Danmark. De har ikke dannelse og muligvis heller ikke historisk viden, der holder orden i egne indskydelser.”
I POV på spidsen sætter en håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter tidens emner til debat.

I kærlighed til politik og partiet, DF, går en lokalpolitiker, der ikke blev valgt ind i byrådet ved kommunevalget sidste år, dag efter dag ind på Facebook. Jeg er her stadig, synes han at ville sige! Man hører de kendte slag på valgtrommen, også i landspolitik, og det er noget faktuelt vrøvl – vi har jo en regering, selv om der forhandles om en ny – men alligevel skriver han:
VI HAR VÆRET UDEN REGERING I EN MÅNED NU. UDOVER FÆRRE PRESSEMØDER, HVORDAN MÆRKER DU DET SÅ?
Reaktionerne i tråden lader ikke vente på sig, med eller uden en trykkende studenterhue:
”Det passer mig glimrende, så laver de ikke lort i den så længe …”
Der er langt fra nazisten til den højreborgerlige. Men i de sociale mediers tråde forener de sig i samme enkle budskab: Systemet er noget lort!
Det er blot en spejling af den politiske ”debat” på de sociale medier, der vil blotte sig, når arkæologer og historikere om nogle generationer graver ned i den fremtidige fortid og kigger på de kulturtræk, der var gældende i populismens æra.
Folkestyrets sammenbrud?
Der var gengangerne: Ikke mindst én politiker, der havde jobbet som levebrød gennem hele livet. Lars Løkke Rasmussen med den paradoksale rolle på én gang at blive tilsvinet af pøblen, men samtidig at spille en hovedrolle i nationens ledelse i årtier:

Og ikke mindst den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt rammes af metastatisk sexisme på grund af sit gode udseende, der i den vulgære folkeånd er bedragerisk som i et nutidigt Snehvide-eventyr:

Selv om vi i 2026 befinder os mere end et halvt århundrede fra ungdomsoprøret og rødstrømpebevægelsen, udsættes kvinder for omtaler i de sociale medier, som dårligt nok er anvendelige på en druktur med tidens halvhjerner af begge køn.
Enhedslistens Rosa Lund har lige fået sit første barn efter en hård fødsel. Hun har skrevet om det på de sociale medier. Hun er med i SoMe’s fødekæde som alle os andre. Og det højreborgerlige netmedie BT har ikke lyst eller energi til at fjerne følgende kommentarer:
”Så er der arbejde til psykiatrien i fremtiden”
”Og forhåbentlig det sidste (barn, red.)”
”Hun har nok bare sat sig i en sædklat. Eller også har der været meget mørkt i værelset”

Den sidste kommentar er faktisk skrevet af en kvinde. Det populistiske hjernedødkriterium i de sociale medier er ikke kønsspecifikt.
En særlig afart i den forgiftede politiske debat i Facebooks tråde er ukendte politiske ”analytikere”, der kombinerer EU-væmmelse med reelle femtekolonnesynspunkter i forhold til den russiske invasion af Ukraine. Her garneret med et masturbativt forhold til egen sprogkunst:
”Tak til Ursula von der Lügen, Mette Forræderiksen, Lars Uløkke og resten af det bundrådne galehus nede i EU for at gældsætte sagesløse europæiske borgere for 90 mia. EURO yderligere til korruptionssumpen i Ukraine …”
Men der var noget, der slog mig, da jeg vendte tilbage til kommentarsporet, tråden til opslaget fra den Dansk Folkeparti-byrådspolitiker, som jeg citerer i begyndelsen af denne klumme: ”Hvor’n går det uden en regering …?”
En politisk diskussion, sådan i en håndevending.
Det er der ikke noget nyt i. Metoden er den samme hos den højreorienterede politiker og mange af hans ligesindede: Først et opslag, et bredt tema på dagsordenen, og så strammer kommentatorerne op. Grovere. Mere racistisk og uden for skiven i almindelig demokratisk dannelse.
”Gør det permanent!”
En hyldest til afskaffelsen af demokrati og folkestyre.
H for “Heinreich”
Det er efternavnet, jeg genkender fra min ungdom i 70’erne og 80’erne:
Povl H. Riis-Knudsen. H står for ”Heinrich”, et mellemnavn, som hans far, der var lavere officer i SS, gav sønnike for at ære sit store forbillede, Heinrich Himmler. Og det virkede. Povl blev en fremtrædende nazist, genrejser af og formand for den danske nationalsocialisme i 70’erne og 80’erne. Han blev senere ekskluderet af de danske nationalsocialister i 90’erne, fordi han var blevet kæreste med en palæstinensisk kvinde, selv om han bedyrede, at hun var både kristen og hvid!
Ønsket om at fjerne demokratiet permanent er intakt hos den tidligere nazifører i Danmark. I et interview i Weekendavisen i 2019 spørger journalisten om hans holdning til den nynazistiske, panskandinaviske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, NMR. Og han svarer i beundring:
”De har forstået, hvad Rasmus Paludan og Pernille Vermund ikke har forstået: Det nuværende system trænger til at blive omstyrtet. Gennem valg bliver systemet aldrig ændret …”
Vi har ytringsfrihed på Facebook. Ingen kritiske spørgsmål som i Weekendavisens journalistik.
Metastaserne fra den nazistiske kræftknude er levende i de sociale medier, der ikke, som de traditionelle, har nogen redaktionel proces eller ansvarlighed. Fra USA’s præsident til lokalpolitikeren i Danmark. De har ikke dannelse og muligvis heller ikke historisk viden, der holder orden i egne indskydelser.
Den største fare i de sociale mediers univers og tråde er måske, at de stimulerer en værdirelativisme, der i ytringsfrihedens navn gør alle ytringer og sidenhen alle personligheder stuerene
Den største fare i de sociale mediers univers og tråde er måske, at de stimulerer en værdirelativisme, der i ytringsfrihedens navn gør alle ytringer og sidenhen alle personligheder stuerene. Vi kalder det ”venner” på Facebook, selv om vi ret beset ikke engang har mødt dem.
Jeg tror ikke, at den lokalpolitiker, jeg omtaler her i POV-spidsen, nødvendigvis aner, hvem nazisten i hans tråd er. Og jeg kan ikke tro, at han, DF-profilen på Facebook, ønsker at blive slået i hartkorn med en nationalsocialistisk ideolog og antisemit, som i sine artikler i det højreekstremistiske netmedie med det historisk blasfemiske navn ”Danmarks Frihedsråd” vil udslette EU, forsøger at skabe sympati for Iran og nærmest forguder Putin og hans højreorienterede, nationalkonservative regime.
Der er langt fra nazisten til den højreborgerlige. Men i de sociale mediers tråde forener de sig i samme enkle budskab: Systemet er noget lort!
Facebook er, som de andre såkaldt sociale medier, principielt en vision om sublimeret ytringsfrihed. Uden hensyn: Sig, hvad du mener. Der er ingen redaktører, journalistiske værdier eller varedeklaration. Men heller ingen reelle regler for den minimale anstændighed og dannelse, som er forudsætningen for, at vi kan tale sammen som civiliserede mennesker.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og