Hver mandag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.
Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.
POV PÅ SPIDSEN // KOMMENTAR – I SoMe-trådene fortsætter beskrivelsen af, hvor svært det er at være mand i dag, hvor man ikke kan give kvinderne et klap i røven uden at skulle fyres på stedet. Men det er ikke kun blandt de hårdt ramte mænd på SoMe, at den moderne ”mandesag” er gjort til en offersag, skriver Jesper Grunwald i kølvandet på højesteretsdommen i sagen om advokatarbejdet i forbindelse med TV 2’s fyring af studieværten Jes Dorph-Petersen.
Lad mig sige det til en start: Denne klumme debatterer ikke den nylige dom, hvor den navnkundige studievært Jes Dorph-Petersen fik både retfærdighed og en god erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter en dom i den højeste ret i landet.
Der må være nogle topchefer i TV 2’s ledelse, der fortryder, at de søgte et juridisk argument for at begrunde fyringen af den folkekære studievært. Som lønmodtager gennem et helt liv glæder det mig, at det koster gode ”gryn” at bryde kontrakten med en ansat.
Men dønningerne efter dommen…
Jeg tænker ikke mindst på barfodsjuristerne og #MeToo-haderne på de sociale medier, som til fulde lever op til, at ikke mindst Facebook er et folkeligt forum, hvor også idioter har en talerstol. Der er blandet helt falske cocktails af højesteretsdommens præmisser og så et generelt angreb på det, der er blevet kaldt #MeToos anden bølge.
Følger man den borgerlige tabloidavis BT – etiketten er deres egen – har man kunnet opleve et nærmest orgiastisk raseri mod KVINFO
Det er én ting, at mange af dem, som Facebook kollektivt vælger at kalde ”digitale kreatører”, tydeligvis hverken har læst dommen eller kender synderligt til jura.
De vælger at gøre os mænd til ofre for det overgreb, som udgøres af kvinders kamp for ligestilling og opgør med en sexistisk kultur, som også var gældende på TV 2.
Sofie Linde, tv-journalisten, der startede opgøret ved at fortælle om forholdene i DR, holder fast i frigørelseskampen. Men de sorte dønninger efter bølgen fortsætter.
Anna Thygesen, kommunikationskonsulent, kalder det arbejdsmiljø på TV 2, som hun selv fortalte om i den berømte dokumentar, for ”SYGT”. Hun understreger i et interview med ugebladet Femina, at det standpunkt intet har med sagsafgørelsen i Højesteret at gøre. Hun er kritisk over for, at TV 2’s ledelse ikke tager afskedigelsesansvaret på sig og i stedet søgte et juridisk alibi i en betalt advokatundersøgelse.
Fjendebilleder i en “frihedskamp”
I SoMe-trådene fortsætter beskrivelsen af, hvor svært det er at være mand i dag, hvor man ikke kan give kvinderne et klap i røven uden at skulle fyres på stedet. Men det er ikke kun blandt de hårdt ramte mænd på SoMe, at den moderne ”mandesag” er gjort til en offersag.
I Manderådet, der har fokus på mænds rettigheder, er #MeToo et af de vigtigste fjendebilleder i en frihedskamp for mænds rettigheder. I et afsnit på rådets hjemmeside står følgende at læse:
”… Vi har siden MeToo væltede ind over landet set det ene mandefjendske lovgivningstiltag efter det andet. Lovgivning, der er rettet mod mænd og maskuliniteten. Vi behøver bare at nævne den samtykkebaserede voldtægtslovgivning og Lov om psykisk vold …”
Rådets Facebook-side er fyldt med opslag om udtalelser fra det højreborgerlige Danmark, som deler rådets opfattelse af kvindekampen som et fjendebillede
For undertegnede skriverkarl, der var studerende i Aarhus i de ræverøde 70’ere, hvor det var forår for den såkaldte ”mandebevægelse”, er det svært at finde ligheden med en bevægelse, som i slipvinden af rødstrømpebevægelsen ville legitimere, at mænd viste følelser og passede børn. Og da slet ikke politisk.
Rådets Facebook-side er fyldt med opslag om udtalelser fra det højreborgerlige Danmark, som deler rådets opfattelse af kvindekampen som et fjendebillede.
Her er et lille klip fra begrundelsen, da kultursociologen og den højreliberale politiker, nu i EU, Henrik Dahl fik Manderådets Hæderspris i 2023:
”… Du har arbejdet utrætteligt for at påpege, at i politik bliver lovgivning ofte baseret på medieskabte narrativer, som ikke har hold i fakta, og at disse narrativer alt for ofte tager afsæt i aktivistisk forskning. Og at især kønspolitik er domineret af ideologiske forskere og magtfulde statsstøttede feministiske NGO’er, der udnytter et falsk narrativ om en imaginær offerrolle for at tækkes medierne og deres kernevælgere …”
Kvindekampen er en imaginær offerrolle. Det er mændene, der er de egentlige ofre i disse tider.
Og i år var det så Jes Dorph, der fik prisen.
Men afstanden fra mandesagens institutionaliserede klynk om, hvor svært det er at være af hankøn i disse tider, til den klassiske maskuline aggression er kort.
Følger man den borgerlige tabloidavis BT – etiketten er deres egen – har man kunnet opleve et nærmest orgiastisk raseri mod KVINFO, Danmarks Center for Køn og Ligestilling.
Direktøren, Henriette Laursen, er røget i fedtefadet for at kritisere manglen på kvinder i dommerstolene i den konkrete sag (0). Ikke mindst BT’s politiske redaktør, Emilie Jäger, har håndholdt sin pen for en række politikere, som nu vil tage bevillingen fra KVINFO, fordi direktøren, trods hendes gentagne benægtelser, anses for at intimidere vores retssystems afgørelser.
Samme redaktør, Jäger, skrev i sit tidligere virke på det højrekonservative netmedie Kontrast en kronik om eliten, der selv er skyld i skabelsen af de ekstreme mandeprofiler. Den maskuline risikovillighed og aggressivitet kalder hun i en vis udstrækning naturgiven. Ren og skær biologi.
Men så kommer tidsåndens maskuline offerrolle også fra den unge kvindes pen:
”… På trods af deres naturlighed bliver de klassiske og traditionelle mandlige dyder i stigende grad lagt for had i den offentlige debat i dag. I stedet for at være den stereotype mand, så bør man(d) nemlig i stedet være … ja, lidt mere ligesom kvinder, følsomme og grænsende til navlepillende …”
Og hendes konkrete eksempel? Andrew Tate.
”Kongen af toksisk maskulinitet” er Tate blevet kaldt. Internetfænomenet, der udover at hade #MeToo og kvinders frihedskamp, har været anholdt og sigtet for menneskehandel, køb af kvinder til sex på webcam.
En helteskikkelse for de unge mænd, der er ofre for kvinders styrke.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og