ARGENTINA // ANALYSE – Den politiske outsider Javier Milei overtager præsidentposten i Argentina på søndag. Der er dermed lagt op til en skarp højredrejning i Argentina, selvom Milei allerede nu ser ud til at få svært ved at gennemføre nogle af sine vigtigste programpunkter. I mellemtiden er det tid til selvransagelse i de øvrige politiske partier, som nu skal redefinere deres position.
BRASÍLIA – Et flertal af argentinerne stemte for knap tre uger siden den politiske outsider og selvudnævnte “anarkokapitalist” Javier Milei ind i Casa Rosada – Buenos Aires’ ikoniske præsidentpalads. Der er vagtskifte på søndag, når Milei overtager præsidentposten fra peronisten Alberto Fernández, som ikke stillede op til dette valg.
Magtskiftet betyder i princippet, at der nu er en helt ny politisk og økonomisk dagsorden i Argentina. Men her tre uger efter valget og få dage inden magtoverdragelse er den gennemgribende følelse, at ingen rigtig ved, hvad der egentlig kommer til at ske. Men uanset hvad bliver 2024 givetvis et hektisk år i landet, som ofte er præget af omfattende politiske demonstrationer og sociale protester.
Peso eller dollar
Javier Milei gik til valg med to hovedpunkter i sit politiske program. For det første en radikal liberalisering af økonomien inklusive en kraftig beskæring af den offentlige sektor og for det andet et gennemgribende opgør med det etablerede politiske system.
Milei er imidlertid hurtigt blevet ramt af den politiske virkelighed, og den kan spænde ben for flere af hans planer. Det ser for eksempel ud til, at væsentlige dele af det økonomiske program ikke kan realiseres, og hans dybe foragt for de traditionelle partier er allerede nu afløst af et tæt samarbejde med tidligere præsident Mauricio Macri og flere af dennes tidligere ministre.
Et af Mileis største slagnumre i valgkampen var løftet om at afskaffe den argentinske peso og erstatte den med den amerikanske dollar. Formålet med den operation var at få styr på landets galopperende inflation, som op til valget rundede 130 pct. om året, og samtidig få bugt med underskuddet på statsbudgettet. Hvis man brugte dollar, argumenterede Milei, kunne regeringen ikke bruge den inflationsskabende peso-udstedelse til at dække underskuddet på statsbudgettet. Forslaget var kontroversielt blandt økonomer inden valget, og nu ser det så ud til at være lagt i graven endnu inden magtskiftet.
Milei er imidlertid hurtigt blevet ramt af den politiske virkelighed, og den kan spænde ben for flere af hans planer
Milei sagde før valget, at hvis han vandt, skulle økonomen Emilio Ocampo være ny nationalbankdirektør og dermed have en nøglerolle i “dollariseringen” af den argentinske økonomi. I et for offentligheden uigennemskueligt forløb blev den udnævnelse imidlertid ikke til noget. “Dollariseringen” fik yderligere et skud for boven, da Milei udnævnte Luis Caputo til økonomiminister. Han synes ikke, at det er en god idé at afskaffe den argentinske valuta, og som tidligere økonomiminister under Mauricio Macri er han til og med en del af det foragtede politiske system.
Milei præsident, Macri ved magten
Udnævnelsen af Caputo til den vigtige post som økonomiminister peger dermed i retning af en anden kovending, som Milei har gennemført siden valget. Han blev første gang valgt til parlamentet i 2021, og på det tidspunkt fik hans nydannede parti kun to mandater. Et af hovedpunkterne i hans valgkamp var da også et opgør med, hvad han kaldte “den politiske kaste”, som han beskyldte for at være årsag til landets vanskelige sociale og økonomiske position.
Outsider-rollen var givetvis en fordel under valgkampen, men den blev lynhurtigt en ulempe, da han skulle udnævne sin regering. Den politiske realitet var logisk nok, at han enten blev nødt til at udpege ministre uden politisk erfaring eller bejle til de for ganske kort tid siden foragtede traditionelle partier. Milei valgte det sidste.
Det ser man med Caputo i økonomiministeriet og ikke mindst i form af den kommende justitsminister Patricia Bullrich. Hun havde ligesom Caputo været minister under Mauricio Macri, og hun stillede op for Macris parti i første runde af præsidentvalget, hvor hun blev nummer tre. I valgkampen havde Milei kaldt Bullrich for “en bombekastende terrorist”. På søndag bliver hun hans justitsminister.
I det hele taget ser det ud til, at tidligere præsident Mauricio Macri har trukket godt i trådene i miljøet omkring den nye præsident i de seneste uger. Det startede efter første valgrunde, hvor Patricia Bullrich som nævnt ikke gik videre til anden valgrunde. Trods de hårde ord mellem hende og Milei gik der kun få dage, før Macri og Bullrich anbefalede at stemme på Milei i anden valgrunde. Det budskab blev der taget vel imod i Bullrichs vælgerkorps, da stemmetallene tyder på, at Milei i anden valgrunde støvsugede samtlig Bullrich-stemmer fra første runde.
Den tjeneste bliver så betalt tilbage nu med ministerposter til folk i miljøet omkring Macri. Det gælder dog ikke Macri selv, men skeptikere over for hele regeringsdannelsen har givet udtryk for, at det måske nok er Milei, som er præsident, men at det er Macri, der har magten. Det er dog endnu for tidligt at sige, om det reelt kommer til at blive sådan i de kommende fire år.
Argentina på vej mod exceptionel recession
Milei gik som nævnt til valg på et ultraliberalt økonomisk program, hvor planen er at liberalisere og privatisere alt, hvad der kan liberaliseres og privatiseres. Et andet væsentligt punkt er at skabe balance på statsbudgettet, som har haft underskud i de sidste mange år.
De valgløfter holder Milei fortsat fast i, så han har efter valget lovet, at statsbudgettet balancerer i 2024. Det kræver imidlertid, siger han selv, en så kraftig beskæring af statens udgifter, at han forventer, at det argentinske bruttonationalprodukt vil falde med 15 % til næste år.
Et fald på 15 % er exceptionelt stort, og det er ikke, fordi der ikke har været kriser før i Argentina. Tal fra Verdensbanken viser, at de to værste kriser i de senere år var i 2002 og 2020. Eftervirkningerne af statsbankerotten i 2001 førte til et fald i bruttonationalproduktet på næsten 11 % i 2002, og i 2020 førte covid-19-pandemien til et fald på knap 10 %.
Nu forudser Milei et fald på 15 % i 2024 som følge af sin økonomiske politik. Der er næppe nogen politiker, som tidligere frivilligt har kastet et land ud i en økonomiske krise af det omfang. Spørgsmålet er også, om et sådant eksperiment overhovedet er til at kontrollere socialt og økonomisk fra regeringens side. Der er store traditioner for at gå på gaden og demonstrere i Argentina, og der er således udsigt til et højt konfliktniveau i 2024.
Flere våben og slut med abort
Det er imidlertid ikke kun på det økonomiske område, at Milei varsler liberaliseringer. Det sker også i privatsfæren, hvor han som andre højreradikale politikere i Latinamerika vil gøre det nemmere for privatpersoner at købe våben. En lidt diffus diskussion fra valgkampen om, hvorvidt Milei ville åbne for handel med organer, ser derimod ud til at være død.
Grænsen for den personlige frihed går dog ved fri abort. Det blev efter en årelang kampagne lovliggjort i Argentina i 2020, men for at tækkes de mere konservative kredse i det argentinske samfund vil Milei rulle den rettighed tilbage.
Mileis syn på personlige rettigheder ser dog mere ud til at være præget af hans liberalisme end af hans forsøg på at tækkes landets konservative vælgere. Det gælder for eksempel spørgsmålet om homoseksuelles muligheder for at blive gift, hvilket han ser som et personligt spørgsmål, der ikke vedkommer staten.
Tilsvarende har han sagt, at han ikke bekymrer sig om, hvordan transpersoner definerer deres køn, så længe han ikke skal betale for det. På en række værdipolitiske områder ligger han dermed et godt stykke fra for eksempel Brasiliens tidligere præsident, Jair Bolsonaro, som er åbenlyst homofobisk.
Politisk opbrud i Argentina
Uanset om Milei får gennemført sin politik eller ej, har præsidentvalget ført til et større politisk opbrud i Argentina. Det gælder vel at mærke i hele det politiske spektrum.
På højrefløjen ser Mauricio Macris parti, PRO, ud til at blive splittet mellem et mindretal, som støtter Milei, og et flertal, som er skeptisk over for den nye præsident. PRO indgik i de seneste valg i valgalliancen Juntos por el Cambio – Fælles om forandring – med en række centrum-højre-partier, og den alliance ser også ud til at være lagt i graven. Det betyder blandt andet, at det historiske midterparti Unión Cívica Radical – Den radikale civile union – nu skal til at finde en ny politisk position. Det kan godt blive svært i et radikaliseret politisk landskab.
Endelig skal Peronistpartiet også til at redefinere sig selv, efter det i 20 år har været præget af ægteparret Cristina og Nestor Kirchner. De to har begge været præsidenter, men Nestor døde i 2010, og den nu 70-årige Cristina stillede ikke op til valget i år.
Uanset om Milei får gennemført sin politik eller ej, har præsidentvalget ført til et større politisk opbrud i Argentina
Peronistpartiets slagne præsidentkandidat, Sergio Massa, forsøgte i valgkampen at lægge afstand til den venstreorienterede “Kirchnerisme”. Massas valgnederlag kan imidlertid både tolkes som et resultat af, at han ideologisk var for tæt på Cristina Kirchner, eller at han var for langt fra hende. I alle tilfælde var der tale om et klart nederlag, og det er derfor uklart, om Massa efter kan stå i spidsen for partiet fremover.
Til gengæld er det klart, at den afgående præsident, Alberto Fernández, ikke får en rolle i fremtiden, da han er på vej ud af politik og øjensynligt flytter til Spanien for en tid. I første omgang forbliver han dog formand for Peronistpartiet, indtil der er valgt en ny leder.
Peronistpartiet indeholder en række forskellige ideologiske strømninger, og der er derfor udsigt til en intern magtkamp i den nærmeste fremtid. Her kommer det givetvis til at spille ind, hvordan det går med Milei og hans regering, og ikke mindst hvordan befolkningen reagerer på den forhåndsannoncerede økonomiske krise i 2024.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
