ARGENTINA // ANALYSE – Den selverklærede anarkokapitalist Javier Milei var forhåndsfavorit ved søndagens præsidentvalg i Argentina, men overraskende blev han kun nummer to. Nu skal han møde Peronistpartiets Sergio Massa i anden valgrunde, og her er alt fortsat helt åbent. Men uanset hvem der vinder, står den kommende præsident over for en vanskelig opgave med at håndtere landets dårlige økonomi.
BRASÍLIA – Argentinerne snød de fleste meningsmålinger ved søndagens præsidentvalg. Den peronistiske økonomiminister Sergio Massa blev den overraskende vinder med 37 pct. af stemmerne, mens forhåndsfavoritten – den selverklærede anarkokapitalist Javier Milei – blev henvist til andenpladsen med 30 pct. af stemmerne. Milei og Massa skal nu ud i anden valgrunde 19. november, og den relativt lille afstand mellem de to kandidater betyder, at det er endog meget svært at forudse, hvem der bliver Argentinas næste præsident.
Mange af dem, som hverken stemte på Massa eller Milei, vil betragte de to tilbageværende kandidater som et valg mellem pest eller kolera
Spørgsmålet er, om Milei har toppet ved 30 pct. af stemmerne – det samme stemmetal som han fik ved primærvalget i august – eller om han kan trække flere vælgere til i anden valgrunde? Der var fem præsidentkandidater i første valgrunde, og det endelige resultat vil derfor afhænge af, hvor stemmerne fra de tre øvrige kandidater vandrer hen i anden valgrunde. Den beslutning bliver hverken nem at tage for vælgerne eller at forudsige for de politiske kommentatorer. Mange af dem, som hverken stemte på Massa eller Milei, vil betragte de to tilbageværende kandidater som et valg mellem pest eller kolera.
Skarp opdeling for og imod Peronistpartiet
Argentinsk politik har i de seneste årtier været skarpt opdelt mellem tilhængere af Peronistpartiet på den ene side og dets modstandere på den anden side. Peronistpartiet er en kompleks institution, som dels fungerer som en ideologisk heterogen og effektiv valgmaskine på delstatsniveau, dels har et landspolitisk udtryk. Peronistpartiets heterogenitet betyder, at der til tider har været store ideologiske spændinger i partiet. Det har ført til den politiske maksime, at Peronistpartiet ikke kan vinde et valg i Argentina, hvis det er splittet, og at partiet ikke kan besejres, hvis det står samlet.
I de seneste 20 år har partiet været domineret af de tidligere præsidenter – ægteparret Cristina og Nestor Kirchner. Det har ført til skabelsen af Kirchnerismen, som er et singulært politisk projekt i Argentina. Tilhængerne ser ideologien som en socialt ansvarlig måde at løse landets notoriske økonomiske krise på, mens modstanderne ser det som et økonomisk uansvarligt og korrupt venstrepopulistisk projekt, der har drevet Argentina tættere og tættere på afgrunden.
Nestor Kirchner døde i 2010 og Cristina Kirchner valgte ikke at stille op til valget i år, så nu er det op til Sergio Massa at føre projektet videre. Det er dog sandsynligt, at Cristina Kirchner, som har en meget stor vælgerbase, fortsat vil spille en stor rolle på de indre linjer i partiet.
Indre splittelse i Argentinas opposition
Peronistpartiets hovedmodstander har siden 2015 været centrum-højre-koalitionen Juntos por el Cambio – Fælles om forandring – med partierne Pro og Unión Cívica Radical som de dominerende kræfter. Juntos por el Cambio var ved magten i årene 2015-2019 med Mauricio Macri som præsident. Han tabte imidlertid valget i 2019, og i søndags blev koalitionens kandidat, Patricia Bullrich, henvist til tredjepladsen med 24 pct. af stemmerne.
Den konservative avis La Nación pegede allerede tirsdag i en artikel på, at nederlaget kan føre til, at koalitionen går i opløsning på grund af uenighed om, hvordan man skal forholde sig forud for anden valgrunde. Mileis indtræden på den politiske scene kan altså betyde, at det sker en større ændring i Argentinas politiske landskab, uanset hvem der bliver landets næste præsident.
Mileis og Massas veje til sejr
Valgresultatet og Juntos por el Cambios nu hjemløse vælgere betyder, at både Milei og Massa skal til at overveje, hvordan de kan nå frem til den endelige sejr. Det giver problemer for begge kandidater.
Milei har i valgkampen præsenteret sig som en politisk outsider, der som Argentinas svar på USA’s Donald Trump og Brasiliens Jair Bolsonaro igen og igen har sagt, at det argentinske politiske system som sådant er råddent. Hans problem er, at han nu har brug for, at en væsentlig andel af de vælgere, som søndag stemte på de etablerede politiske partier, tager ham til nåde.
Den erkendelse var han nået frem til søndag aften, da han pludselig inviterede til et samarbejde med de hidtil udskældte traditionelle politikere i Juntos por el Cambio. Nu var det tid til “at viske tavlen ren” for at undgå, at Massa sejrer i november.
Det peger i retning af, at Milei i de kommende uger vil føre en kampagne, som mere er baseret på at være anti-peronistisk end at være libertær-ideologisk. Det vil ironisk nok føre ham tættere på den foragtede “politiske kaste”, som han hidtil har tordnet imod i sin kampagne.
Massa vil sandsynligvis også forsøge at basere en sejr på en skræmmekampagne mod Mileis radikale økonomiske politik
Massas strategi vil givetvis være at søge mod midten i et forsøg på at kapre vælgere, som ikke er så anti-peronistiske, at det gør noget. Han vil sandsynligvis også forsøge at basere en sejr på en skræmmekampagne mod Mileis radikale økonomiske politik, som omfatter en motorsavsbeskæring af den offentlige sektor, en dollarisering af Argentinas økonomi samt lukningen af den argentinske centralbank.
Et parlament uden klar majoritet
Søndag var der også valg til parlamentet, hvor 130 af de 257 medlemmer var på valg. Her blev resultatet, at uanset hvem der bliver præsident, venter der en vanskelig opgave med at få et flertal bag sig. Peronistpartiet er fortsat størst, men tabte 11 pladser og har nu 107 mandater. Juntos por el Cambio endte på 94 mandater med et tab på 14 mandater, mens Mileis libertære parti fik en markant fremgang fra 3 til 38 mandater. De sidste 18 mandater er fordelt på en række småpartier.
Der er fortsat udsigt til betydelig politisk usikkerhed i Argentina i de kommende år. Det er næppe et godt grundlag for at løse landets dybe økonomiske krise
Den parlamentariske situation understøtter, at Massa formodentlig vil appellere til Unión Cívica Radical om at forlade koalitionen Juntos por el Cambio. Det kan både sikre ham sejren i november og danne grundlag for et efterfølgende flertal i parlamentet. Det kræver imidlertid, at man i Unión Cívica Radical er villig til at indgå aftaler med den historisk politiske hovedmodstander, og det er bestemt ikke givet.
Milei står i den situation, at hans eventuelle regering har et meget spinkelt parlamentarisk grundlag. Han vil derfor vil være tvunget til at forhandle med de ”traditionelle politikere” – som han har udtrykt så stor foragt for – for at få gennemført sit politiske program.
Alt i alt er der således fortsat udsigt til betydelig politisk usikkerhed i Argentina i de kommende år. Det er næppe et godt grundlag for at løse landets dybe økonomiske krise.
Læs også artiklen Er Argentina på vej til at vælge en anarkokapitalistisk præsident?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og