ABEJDSMARKED // KLUMME – Det er på tide, at vi erkender vores ansvar i at forme de unges verden og aktivt arbejder på at støtte dem i deres egen rejse mod at finde deres plads i samfundet, skriver Thomas Milsted. Lad os ikke bebrejde dem for de udfordringer, vi selv har været med til at skabe med ny teknologi og ændrede arbejdsmarkedsvilkår.
Ungdomsbashing har altid været en yndet disciplin hos den del af den ældre generation, som har en en tendens til at huske deres egen ungdom gennem de nostalgiske briller. Her huskes særligt de hårde tider og de udfordringer, man stod over for.
Sammenlignet med disse ældres egne oplevelser opfattes de unges liv som lettere eller mere privilegerede. Det kan føre til den hån og forargelse, vi ofte kan læse mellem linjerne, når de ældre vil belære de yngre med visdom af stærkt svingende kvalitet. Hvem der tog det første spadestik til at udgrave generationskløften, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan sige så meget, at det er min oplevelse, at nogle ældre mennesker kan føle sig fjernere fra eller mindre forstående over for den yngre generation på grund af kulturelle, teknologiske eller sociale forskelle.
Man kunne jo også støtte de unge og være nysgerrig på deres eksperimenter og huske på, at identitet er noget, vi leger med og gerne gennem hele livet
Dette kan føre til frustration eller misforståelser, hvilket ofte manifesterer sig som kritik af de unge, når de slår sig på forandringernes skarpe kanter. Vi skal stoppe med at kritisere de unge og i stedet støtte dem i at opnå deres fulde potentiale. Når alt kommer til alt, må vi ikke glemme, at curling har vist os, at selv den tungeste sten kan komme langt med et lille kærligt skub i ryggen og et par gode koste til at feje forhindringerne af vejen.
Friheden til at vælge og forme
At unge udsættes for de ældres forargelse, er ikke nyt. Eksistentialistiske filosoffer som fx Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard har gennem historien beskrevet, hvordan mennesker kan opleve angst og usikkerhed i mødet med friheden til at vælge og forme vores egen identitet.
Den ældre generation kan opfatte ungdommens adfærd som en udfordring af eksisterende normer og værdier, hvilket kan føre til bashing som et forsøg på at opretholde den eksisterende sociale orden. Selv ældre mennesker til venstre for midten, som dagligt reciterer tolerancens paroler, kan bræge med på konservatismens kerneideologis toner, som jo netop er kendetegnet og baseret på bevarelse af traditioner og værdier, og en, når det kommer til stykket, skepsis over for forandringer.
Den ældre generation kan se vores ungdoms søgen efter identitet og eksperimenteren med forskellige livsstilarter som tegn på en identitetskrise eller manglende fast grund, hvilket kan føre til bashing som en form for afvisning af denne usikkerhed.
Men man kunne jo også støtte de unge og være nysgerrig på deres eksperimenter og huske på, at identitet er noget, vi leger med og gerne gennem hele livet. Derfor er det vigtigt at huske, at identitetsudvikling er en livslang rejse, hvor støtte og nysgerrighed kan fremme forståelsen og accepten af de unges søgen efter sig selv.
De unge ligger, som vi voksne har redt
Det er nemt at bebrejde den yngre generation for deres valg og adfærd, men vi må også se på den rolle, vi som voksne har spillet i at forme deres verden. Mangel på støtte, forståelse og anerkendelse af deres behov kan skabe en følelse af usikkerhed og identitetskrise. Vi har muligvis forsømt at give dem den nødvendige vejledning og opmuntring til at udforske deres identitet og livsstil på en konstruktiv måde.
I vores bestræbelser på at opretholde eksisterende normer og værdier har vi måske overset behovet for forandring og vækst. I stedet for at kritisere og bortvise deres usikkerhed kunne vi som voksne have tilbudt støtte og have været nysgerrige på deres eksperimenter.
Det er på tide, at vi erkender vores ansvar i at forme de unges verden og aktivt arbejder på at støtte dem i deres egen rejse mod at finde deres plads i samfundet. Lad os ikke bebrejde dem for de udfordringer, vi selv har været med til at skabe.
Viden er mere end blot viden. Den er et dybtgående forståelsesniveau, der er opnået gennem erfaring, refleksion og empati
Nogle ældre mennesker er tydeligt påvirket af den hidsige debat eller mediedækning, der fokuserer på negative stereotyper om den unge generation. Dette kan føre til en opfattelse af, at unge er forkælede eller sårbare, selvom den holdning måske ikke er baseret på eksakt viden eller sågar egne personlige erfaringer. Man må hellere hoppe med på vognen for en sikkerheds skyld.
Måske handler det i højere grad om at retfærdiggøre sine egne opdragelsesmetoder ved at sammenligne dem med, hvad man ser som mangler ved den aktuelle ungdomskultur? Dette kan føre til en tendens til at kritisere den yngre generation for at fremhæve forskelle i værdier eller adfærd. Men i stedet for at kritisere den yngre generation for at fremhæve forskelle i værdier eller adfærd bør vi nok reflektere over, om vores kritik måske blot er et forsøg på at retfærdiggøre vores egne måske mislykkede forsøg på at give vores unge en god start?
Skulle man slutteligt sige noget om den ældre generation, kunne det være vores forveksling af ideologi og viden. I vores komplekse og ofte polariserede verden er det let at lade sig forføre af overbevisninger og ideologier, der synes at tilbyde enkle svar på komplekse spørgsmål. Men bag denne tilsyneladende klarhed lurer altså den fare, at man forveksler ideologi med viden.
Ideologi, uanset dens art, er sjældent bærer af en universel sandhed, men er snarere et sæt af tro og værdier, der kan være subjektive og snæversynede. På den anden side er viden mere end blot viden. Den er et dybtgående forståelsesniveau, der er opnået gennem erfaring, refleksion og empati.
Den empati kunne jo starte med at forstå, hvorfor arbejdspladsen også skaber psykiske reaktioner hos de unge.
Det er anderledes at gå på arbejde i dag
I bestræbelserne på at forstå de unges reaktion på nuværende arbejds- og livsforhold trækker vi til sammenligning tidligere tiders arbejds- og livsforhold frem.
Når vi i den øvelse frem til den konklusion, at det var meget hårdere at være ung i gamle dage, er det i min verden ikke en præcis og nuanceret analyse og kan være et udtryk for blindhed over for de voldsomme ændringer, vores samfund har gennemgået de senere år.
Retfærdigvis skal det siges, at disse forandringer for mange, om ikke er gået ubemærket hen, så er sket i en underfundig ubemærkethed, til trods for at de selvsamme forandringer har haft så store konsekvenser for manges og især de unges mentale tilstand.
De unge reagerer altså ikke, fordi de lader deres svaghed og sårbarhed være sandheden om dem selv. De reagerer, fordi de bliver påvirket af forhold, man som ung slet ikke har erfaringsgrundlag nok til at kunne rumme eller håndtere
Tillad mig at trække på en noget ældre herre, hvis analyser ligger år tilbage, men som i sin fremsynethed er yderst relevant. Få kan nemlig beskrive arbejdslivet og dets konsekvenser som Richard Sennett. Han er professor i sociologi ved New York University (NYU) og ved London School of Economics (LSE).
Richard Sennett har bidraget med dybdegående analyser af det moderne arbejdsliv gennem flere af sine værker. Han undersøger de komplekse dynamikker og udfordringer, som det moderne arbejdsliv medfører for individet og samfundet som helhed. Sennett har peget på flere karakteristika ved det moderne arbejdsliv, altså forhold, der slet ikke var på tegnebrættet, da den ældre generation trådte ind på arbejdsmarkedet.
Sennett har peget på, hvordan moderne arbejdsstrukturer, som ofte er præget af fleksible ansættelsesformer, midlertidige kontrakter og usikre arbejdsvilkår, kan føre til øget stress og utryghed for medarbejderne. Han har ligeledes beskrevet, hvordan løse ansættelser eller det at være i projektlignende stillinger undergraver tillid, loyalitet og gensidige forpligtigelser.
Samarbejdsviljen bliver overfladisk og på bekostning af tjenstvillighed. Ikke som en ond bevidst vilje fra medarbejdernes side, men som en naturlig følge af den løse struktur.
Det skal jo ikke forstås sådan, at der ikke har været selv voldsomme forandringer førhen. Historien har lært os mennesker at tage det for givet, at vores liv kan ændre sig brat. Det kan være på grund af krig, hungersnød eller andre katastrofer. Det har lært os at overleve, understreger Sennett.
Det specielle ved nutidens usikkerhed mener han derimod, er, at den råder uden nogen overhængende trussel om en historisk katastrofe, og ustabilitet er blevet det nye normale. Udfordringen, påstår Sennett, gør enhver langsigtet handling mål-løs, løsner tillidens og forpligtelsens bånd og adskiller vilje og handling.
Sennett har også undersøgt, hvordan arbejdet i mange moderne organisationer og erhverv er blevet mere fragmenteret og specialiseret, hvilket kan føre til en manglende følelse af helhed og formål i arbejdet.
Videre har Sennett også argumenteret for, at mange moderne job ikke giver mulighed for udvikling af håndværksmæssig dygtighed og færdigheder, hvilket kan resultere i en følelse af tomhed og meningsløshed.
Endelig har han har også adresseret udfordringer vedrørende kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen, især i en tid med stigende brug af teknologi og virtuelle arbejdsformer.
De unge reagerer altså ikke, fordi de lader deres svaghed og sårbarhed være sandheden om dem selv, De reagerer, fordi de bliver påvirket af forhold, man som ung slet ikke har erfaringsgrundlag nok til at kunne rumme eller håndtere.
Forhold, der grundlæggende kræver, at den unge (og den ældre) som medarbejder forventes at være omstillingsparat og fleksibel, evner at forkaste tidligere erfaring til fordel for nuets behov, underkaste sig kravet om konstant selvudvikling og afvikling og endelig at kunne leve uden forestilling om identitet og livsfortælling.
Selv i ens vildeste fantasi er det svært at forestille sig, at disse forhold ikke kan have alvorlige konsekvenser for ens mentale tilstand.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
