MINDEORD – Gøgleren af Guds nåde har lukket flabben. Erik Clausen er død. En københavner og kammerat med stort K og mand med en plads i manges hjerter er cyklet til de evige jagtmarker. Han var en stemme for folket og en skaber af en dansk realisme, som mange danskere kunne genkende og se sig selv i.
Med Erik Clausens bortgang har Danmark mistet en af sine mere markante filmskabere og folkelige fortællere. Clausen var ikke kun instruktør, skuespiller og maler, men også en sand kulturambassadør, som gav sin stemme til arbejderklassens Danmark og udfordrede samfundsnormerne med sit humoristiske, men skarpe blik.
Født og opvokset i København bragte Clausen den danske arbejderklasse til lærredet med en autenticitet, der har været en sjældenhed i dansk film. Hans film, som Cirkus Casablanca, Midt om natten, De frigjorte og den episke og måske bedste film om Carl Nielsen Min Fynske Barndom, inviterede publikum indenfor i de små hjem, på de slidte arbejdspladser og i de tætte naboskaber, hvor hverdagslivet udspiller sig. Hans sans for detaljer og evne til at formidle menneskers smerte, glæde og stolthed har efterladt dybe spor i dansk kultur.
Clausen var aldrig bange for at stille sig op på ølkassen og tage systemet under kærlig behandling ved kritisk at belyse de udfordringer, de mest udsatte måtte kæmpe med. I en tid, hvor globalisering og nye økonomiske strømninger ændrede Danmark, blev Erik Clausen en stemme for dem, som følte sig overset og sad i skyggen. Hans sociale engagement og loyalitet over for arbejderklassens værdier var en gennemgående rød tråd i hans karriere, og han blev med tiden en institution i sig selv – en, der ikke veg tilbage for at sige tingene, så de ikke kunne misforstås.
Men Clausen var mere end sine film. Han var en livskunstner, en gadedreng i ordets fornemste betydning og en mand, som med sin karakteristiske lune og bryske selvironi kunne få alle til at grine så meget, at de næsten faldt ud af bukserne. Han mindede os om, at selv de mest alvorlige emner kan – og måske bør – behandles med et smil på læben. Han troede på et liv efter fyraften. Gennem hele sin karriere forblev han tro mod sin egen stil og tro mod de mennesker, han portrætterede.
Erik Clausen vil blive savnet af mange – ikke mindst af dem, som fandt en stemme i hans film og hans kunst og en genkendelighed i hans karakterer. Han har efterladt os en vigtig arv af film, der ikke kun underholder, men også opfordrer til refleksion over det at være menneske i et samfund, der altid er i fuld fart. Med hans bortgang mister vi en kulturkæmpe, men hans vision vil fortsætte med at leve videre i dansk film og i de mange hjerter, han har bevæget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og