EFTERÅRSSYSLER // KLUMME – Kastanjer repræsenterer den ultimative efterårshygge. Men er de grønne, piggede samleobjekter i virkeligheden bare et voksenprojekt, vi trækker ned over hovedet på børnene i jagten på at være kreative, spørger Jesper Koerstz Jensen.
Jeg har ikke tænkt særlig meget på kastanjer de senere år. Det indrømmer jeg blankt. Altså, jeg har måske nok konstateret, at de er faldet af træerne: ”Nå, nu er det rigtig blevet efterår, og sikke fine de er, på nær selvfølgelig de grønne, som er piggede og utilnærmelige.” Men så har jeg ikke tænkt mere over det.
Indtil jeg forleden hørte en af mine venner udtale, at hun synes, at ”alt det med kastanjer havde taget overhånd”, og her blev jeg alligevel nysgerrig, for jeg vidste slet ikke, at der var ”noget” med kastanjer.
Men en anden af mine venner stemte i og sagde: ”Kastanjer er simpelthen indbegrebet og selve symbolet på en kultur, hvor børn skal sidde og lave kreative produkter på en måde, som de voksne har defineret.”
Nu viser det sig pludselig, at det ikke kun er godt at sidde og lave kastanjedyr i otte graders varme
Aha, er det virkelig sådan? Er kastanjer i virkeligheden voksendefineret kreativitet trukket ned over hovedet på ungerne? Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere gav det mening.
Kastanjer er jo et supersvært materiale at arbejde i. Og man skal have voksne til at prikke hul, der hvor kastanjedyrenes arme og ben skal være.
Ligesom de der mærkelige kastanje-uroer er så komplekse, at børn slet ikke kan finde ud af at lave dem. Og et barn kan heller ikke tilberede en kastanje, hvis man skulle få lyst til at spise den, og det er vist også kun nogle særlige kastanjer, man overhovedet kan spise.
Så på alle måder er kastanjen jo bare besværlig. Måske er det i virkeligheden det, som den grønne piggede skal forsøger at sige: ”Lad mig være i fred, jeg er utilnærmelig, besværlig og jeg stikker.”
Og jeg som altid har troet, at de der kastanjeworkshops, hvor børn og voksne sidder i deres flyverdragter og fryser i efterårsferien, var den mest ideelle form for samvær.
Ja, jeg troede faktisk, at det var krea-forældrene, der havde opfundet det for ligesom at skille fårene fra bukkene og vise, hvem der mestrer kreativitet, modsat os andre, der altid tyer til simple aktiviteter som fodbold, løbehjul og biograffilm.
Men nu viser det sig pludselig, at det ikke kun er godt at sidde og lave kastanjedyr i otte graders varme.
Snor og papkasser over kastanjer
Jeg spurgte kastanjeskeptikeren, om hun ikke kunne uddybe synspunktet, og hun forklarede, at hun meget bedre kan lide den børnekreativitet, der opstår, når man giver børnene helt frit spil og eksempelvis giver dem en papkasse og noget snor, og de så ud af det blå opfinder en robot, der bliver til en bil, der skal males, og så må vi jo finde noget maling.
Altså der, hvor man slipper børnenes krøllede hjerner fri og starter aktiviteter, der bliver på deres egne præmisser, og hvor det ikke handler om at frembringe et pussenusset produkt, som man kan vise de andre kreaforældre, der også har siddet og frosset til en workshop.
Jeg nikkede og gav hende ret. Interessant at der findes fraktioner blandt krea-forældrene, som jeg ellers altid har betragtet som en homogen gruppe med uanede mængder overskud og lyst til at sidde og fordybe sig med deres unger.
Præcis det samme gælder for udskæring af græskaransigter til Halloween – det er også en alt for voksenstyret aktivitet
Men de er åbenbart slet ikke perfekte. De sidder der og begrænser deres børns indre skabertrang, samtidig med at de konkurrerer med hinanden om at lave de flotteste produkter.
Og så er der åbenbart en gruppe ultra-kreative kreaforældre, som slet ikke har lyst til at deltage i kastanjekreativiteter, fordi materialet er så svært, at det er direkte hæmmende for ægte kreativitet.
Ja, det føles i grunden frigørende at finde ud af, at krea-forældre ikke er et hak bedre end os andre, og fra nu af vil jeg gå forbi kastanje-workshopperne med en helt anderledes rank ryg, end jeg plejer. Og kastanjeskeptikeren siger, at præcis det samme gælder for udskæring af græskaransigter til Halloween – det er også en alt for voksenstyret aktivitet.
Så vi kan altså bare slappe af, os der ikke er så kreative. Og skulle det alligevel knibe med samvittigheden, må vi skynde os at finde en papkasse og noget snor og give til ungerne.
Tak fordi du læste med og held og lykke med kreativiteten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
