
TYSKLAND // BAGGRUND – CSU i Bayern og CDU i resten af Tyskland betegnes som kristelige søsterpartier, men er ikke præget af kristelig broderlighed. Den største ydmygelse for Angela Merkel i 16 år som kansler var, da CSU-formanden Horst Seehofer i stedet for at takke for en tale, skældte hende ud i 13 minutter. Og den største frygt for en CDU-kanslerkandidat er, hvornår CSU arrangerer et baghold. Den nuværende kandidat, Friedrich Merz, har allerede oplevet det.
Et tysk mundheld siger, at i Bayern går urene anderledes. Det er i hvert fald sikkert, at bayerske politikere i CSU tikker anderledes end politikerne i CDU, der dækker de øvrige 15 delstater. I Forbundsdagen danner CDU/CSU en fælles fraktion, og samarbejdet i den kan forløbe fredsommeligt. Men forholdet mellem de to partiers ledere har næsten altid været præget af alt andet end kristelig kærlighed.
Da konflikterne var på deres højeste, det var i 1976, sagde en rasende CSU-formand, Franz Josef Strauss: ”Disse politiske pygmæer i CDU, der frygter for deres valgkreds, disse dværge i vestelommeformat, disse billigbogsudgaver af politikere.” Strauss, der sagdes at havde potentiale som et atomkraftværk, men kun sikringer som i en kostald, havde meget mere at sige, som vi vender tilbage til.
Kun Bayern overlevede syndfloden
Kanslerkandidater fra CDU har i årevis haft den samme frygt: Hvornår kommer der et benspænd fra Bayern, som vanskeliggør min valgkamp? CSU’s nuværende formand, Markus Söder, gjorde i 2021 valgkampen vanskelig for Armin Laschet, og nu er han begyndt at gøre det svært for den nye kandidat, Friedrich Merz.
Selvbevidstheden er stor i Bayern, der er præget af ”Laptop und Lederhosen”, pc’er og læderbukser
CSU ser gerne, at unionspartierne regerer i Berlin, så partifæller kan få poster som trafikminister eller økonomiminister. Men vigtigst er, at CSU befæster sin dominerende stilling som Bayerns eneste folkeparti, og det er afgørende for partiet i valgkampe.
Selvbevidstheden er stor i Bayern, der er præget af ”Laptop und Lederhosen”, pc’er og læderbukser. Ifølge traditionen er folk i Bayern de eneste overlevende fra syndfloden, og beskedenhed bliver ikke regnet for en dyd. Derimod er der tradition for et særdeles kraftigt ordvalg.
Udnytter svagheder i CDU
CSU har i forhold til CDU stadig svært ved at affinde sig med rollen som lillebror, selvom om partiet med 2,7 mio. stemmer (2021) ligger langt under CDU med 10,4 mio. Det er tradition, at CSU forud for valgkampe forsøger at få sin partiformand valgt til fælles kanslerkandidat, og det er ligeledes en kendsgerning, at det kun lykkes, hvis CDU’s partiformand er svag. Derfor måtte Helmut Kohl, CDU, i 1980 overlade kandidaturen til Franz Josef Strauss, CSU, og derfor måtte Angela Merkel, CDU, i 2002 overlade kandidaturen til Edmund Stoiber, CSU.

Bag den ukristelige ballade ligger også, at de to partier er vidt forskellige. Mens CDU er et midterparti med en konservativ fløj, så er CSU næsten rent konservativt, og det bærer kristendommen uden på tøjet. I Bayern er det et lovkrav, at det kristne kors hænger i alle klasselokaler.
Uden afgrænsning mod højre
Partiet er også højreorienteret. Det er stadig stærkt præget af Franz Josef Strauss, der var formand fra 1961 til sin død i 1988. Han opgav altid partiets valgmål til ”50 pct. plus X” og sagde, at der ”aldrig må være plads til et parti til højre for CSU”. Det er der så kommet nu med AfD. Dem havde Strauss nok samarbejdet med.
Hævnen blev enestående. Uden om forbundsregeringen fik Strauss samlet et bankkonsortium, der med statsgaranti fra Bayern bevilgede en milliardkredit til DDR, der var på fallittens rand
På et landsmøde i 1970 sagde Strauss: ”Jeg er tysknational og kræver ubetinget underdanighed … Man bør betjene sig af de nationale kræfter, om de er nok så reaktionære – man bør ikke være nærtagende i forhold til hjælpetropper”. Demokratiske principper interesserede ham ikke så meget. ”Man skal hænge sine principper så højt, at det er let at passere under dem.”
Kohl ”mangler alt til at være kansler”
Franz Josef Strauss forsøgte i 1976 at blive kanslerkandidat, men måtte bøje sig for den nyvalgte CDU-formand, Helmut Kohl, der opnåede et drømmeresultat: 48,6 pct. af stemmerne. Det var bare for lidt til at vippe den socialliberale koalition under Helmut Schmidt af pinden. Og Strauss var rasende. ”Helmut Kohl bliver aldrig kansler. Han er totalt uegnet til det. Han mangler de karaktermæssige, de åndelige og politiske forudsætninger. Han mangler alt til det,” sagde Strauss.
Som en konsekvens af det manglende regeringsskifte opsagde Strauss fraktionsfællesskabet med CDU og bebudede, at CSU ville oprette afdelinger i de andre delstater. Han undervurderede Kohl, der med en München-millionær i baghånden lejede til en stor bygning i München, der skulle huse CDU’s afdeling i Bayern. Så tog fornuften over, og medlemmer af begge partiers ledelse fik de to stridshaner talt ned, så der kunne indgås en våbenhvile.
Strauss støttede DDR-styret
I 1982 skiftede det liberale FDP side, og i stedet for at være i koalition med SPD gik partiet i koalition med CDU/CSU. Den liberale Hans-Dietrich Genscher blev udenrigsminister, og det gjorde igen Strauss rasende. Den post ville han have haft. Hævnen blev enestående. Uden om forbundsregeringen fik Strauss samlet et bankkonsortium, der med statsgaranti fra Bayern bevilgede en milliardkredit til DDR, der var på fallittens rand. Lånet forlængede det diktatoriske styre.

Helmut Kohl kunne som forbundskansler i perioden 1982-1998 ellers så nogenlunde holde CSU i ro, men Angela Merkel, forbundskansler 2005-2021, havde tit problemer. Allerede da hun skulle tiltræde, rejste CSU-politikere tvivl om hendes beføjelser. Den tyske forfatning siger jo, at ”forbundskansleren har retningslinjekompetencen”, og Bundeskanzler er et hankønsord. Angela Merkel måtte foran fraktionen afgive følgende erklæring: ”En forbundskansler, også hvis han er en kvinde, har retningslinjekompetencen. Punktum. Slut.”
Da Merkel dannede regering, havde hun på mange måder et bedre samarbejde med koalitionspartneren SPD, end hun havde med søsterpartiet CSU. Efter flere sammenstød bragede det for alvor løs mellem CSU’s daværende formand, Horst Seehofer, og Angela Merkel. Da hun accepterede syriske flygtninge i 2015, sagde Seehofer, at Tyskland ”ikke har en tilstand af ret og orden. Dette er ulovlighedernes herskab.”
Merkel ville væk og hjem
Det var også Seehofer, der tilføjede Angela Merkel den største ydmygelse i hendes 16 år som forbundskansler. Da hun 20. november 2015 havde holdt en tale ved CSU’s partikongres, forventede hun som alle andre, at Seehofer kort ville takke for talen, som skik og brug er. I stedet kastede han sig ud i en tretten minutter lang kritik af Merkel og hendes politik. Hun stod hjælpeløs og så på som en skolepige, der bliver skældt ud foran katederet. Armene var over kors, mundvigene hang.
I erindringerne skriver hun: ”Her står du som partiformand, det burde ikke gå dig på, det klarer du. Men du er også kansler i Forbundsrepublikken Tyskland. Hvordan vil det se ud i Bruxelles eller Tyrkiet, når de ser dig stå her? Hvad har du af muligheder? Skal du bare gå, når han nu åbenbart har tænkt sig at snakke videre? Men at gå er det somme som at indrømme, at man har uret, tænkte jeg og endte med at sige til mig selv, at det nok snart var overstået.”
Da Merkel fik den obligatoriske buket, smed hun den nærmest fra sig, og så tænkte hun ”kun på at komme væk og hjem. Det her var et lavpunkt.”

Ny slagsbror i spidsen for CSU
Da Merkel fratrådte i 2021, søgte den nye CSU-formand, Markus Söder, at blive kanslerkandidat. Han er lige så selvbevidst som mange af forgængerne, og han søger gerne et slagsmål. Men Nordrhein-Westfalens ministerpræsident, Armin Laschet, blev valgt til kandidat, og Markus Söder blev bitter. En af Laschets støtter var den tidligere finansminister, Wolfgang Schäuble. Da Söder blev spurgt om valgkampen, sagde han, at Schäuble havde været hovedmodstanderen. Ingen ære til Laschet.
Under valgkampen var Söder hele tiden fremme med kritik og gode råd. ”Han lagde hele tiden op til små skærmydsler og kom hele tiden med små stiklerier,” sagde Armin Laschet i september i år.
Efter nederlaget fortalte Laschet, at han flere gange havde ringet til Söder og bedt ham holde op. ”Svaret var altid, at han var blevet misforstået eller fejlciteret,” fortalte Laschet på tysk tv i 2021.
Söder spændte ben for Merz
Nu er Tyskland ude i en ny valgkamp. Markus Söder forsøgte igen at blive kanslerkandidat, men da en anden mulig kandidat, Nordrhein-Westfalens populære ministerpræsident, Hendrik Wüst, pegede på partiformanden Friedrich Merz, var løbet kørt. Og Merz har allerede haft problemer med Markus Söder.
Det vil være overraskende, hvis Friedrich Merz får lov til at føre sin valgkamp uden uønskede råd og kommentarer fra Markus Söder og partifæller
CDU/CSU bliver klart det største parti, men hvis det skal regere, skal det finde en koalitionspartner. Kun socialdemokraterne i SPD eller De Grønne kan levere de nødvendige mandater til et flertal. Derfor har Friedrich Merz lagt op til, at der kan forhandles med begge partier. Indtil Markus Söder over flere dage og i flere interviews spændte ben. Han advarede mod ethvert samarbejde med De Grønne. Den diskussion kom helt til at overskygge lanceringen af CDU/CSU’s valgprogram.
SPD får foræret monopol
For en fremtidig regering under Friedrich Merz vil det blive vanskeligere at føre borgerlig politik efter Markus Söders indblanding. Hvis De Grønne er udelukkede, så har SPD monopol på at levere det nødvendige flertal. Og partiet kan stille skrappe betingelser.
Der er mange uger til valget den 23. februar 2025. Meget kan ske, men det vil være overraskende, hvis Friedrich Merz får lov til at føre sin valgkamp uden uønskede råd og kommentarer fra Markus Söder og partifæller. Det begynder nok straks efter jul.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her