Ensartet mangfoldighed i AI’s tegn

AI ens mangfoldighed — Det er slående, hvor ensartet et resultat tidens krav om mangfoldighed frembringer, skriver Gunnar Langemark. Foto: Midjorney.

Gunnar Langemark 27.11.2023

DIVERSITET // KLUMME – Hvor er mangfoldigheden dog blevet ensartet, også efter lanceringen af AI for alle, funderer Gunnar Langemark, der også overvejer, om mennesket kan følge med i den hastighed, hvormed den tilstræbte innovation suger os alle op. Kommer der en modstand eller ligefrem boykot en dag?

På det seneste har jeg brugt noget tid på at kigge lidt på AI, ligesom så mange andre. Jeg er måske gået et skridt videre, da jeg faktisk har noget, som jeg gerne vil bruge det til.

Sidste år legede jeg med billeder og producerede og udgav også et par ‘malebøger’. De var OK for deres tid, men tiden er løbet fra dem, og de var vanskelige at lave – i hvert fald set i forhold til nu, et år efter.

En AI-billedgenerator kan levere en hel masse forskellige billeder og forskellige tekster. Der ér ‘stor forskellighed’. Og alligevel er der en ensartet glathed over det meste

For et par uger siden åbnede jeg en video om nogle nyheder hos OpenAI. Firmaet har lanceret en ny model (ChatGPT-4 Turbo) og nogle nye funktioner.

Det første, jeg lagde mærke til, var to ting:

På sådan nogle konferencer med professionelle amerikanske virksomheder, er deres presenters blevet manuduceret. De har lært at gå ind på scenen på en energisk og stadig rolig måde, ikke vifte rundt med eller gemme hænder og arme og altid adressere publikum direkte. Man kan lære det i løbet af en eftermiddag.

De har lært at være helt ens alle sammen. Og det er de tilsyneladende glade for. De har også samme alder alle sammen: 30-40 år. De er alle sammen på vej op ad karrierestigen. De er alle sammen ‘normale’. Og så har de alle mulige forskellige etniciteter.

Det sidste er vigtigt, fordi man skal ‘embrace’ forskellighed.

… og derefter ensrette det hele.

Det sjove ved det er, at det matcher fuldkommen med, hvad sådan en AI kan levere. En AI-billedgenerator kan levere en hel masse forskellige billeder og forskellige tekster. Der ér ‘stor forskellighed’.

Og alligevel er der en ensartet glathed over det meste, som gør det trygt og rart og pænt og ikke alt for foruroligende. Fuldkommen som man, som halvgammel stodder, lægger mærke til – fordi verden aldrig har været så ensartet forskellig før.

Det er egentlig ikke, fordi ‘man kan altid se hvad der er AI’. Det kan man ikke. Fordi vores omverden – vores ‘kunst’, vores ‘copy’ – tekstere i reklamerne og journalistikken, og mange andre frembringelser, er ensartede på den måde.

Jeg gad nok vide, om man får problemer med at få menneskene til at følge med

Da jeg for over 30 år siden skrev mit speciale på universitetet – dengang de fleste mente, at computere var regnemaskiner – skrev jeg om computergrafik og kom ind på den ting. Jeg havde ikke fat i alt det her AI, selvom jeg nævnte det i perspektiveringen, sammen med internet og virtual reality (som ‘folk’ heller ikke kendte til).

Men jeg skrev, at hvor design hidtil havde været præget af håndværk, ville CAD-CAM, altså den 3D-grafik, vi i vore dage bruger til at designe produkter, påvirke vores æstetiske virkelighed, så produkternes ‘linjer’ ville følge de algoritmisk specificerede typer af kurver (bezier-kurver mv.) og ‘formgivning’ ville i høj grad blive ensrettet til den slags.

Nu 30 år senere kan vi se det i alle vores biler, alle de standarddesignede køkkenmaskiner, som man kan købe i supermarkedet og lignende steder, og i øvrigt også rigtig meget andet, som er ‘produceret’.

Mangfoldighed, AI og det ‘designede unikke’

Verden forandrer sig. Måske man ikke opdager det lige med det samme. Men jeg tror, at vi de kommende par år vil se en stigende interesse for det, der ikke er designet i CAD-CAM, det, der ikke er produceret med hjælp af AI og så videre.

Det var i øvrigt også en del af motivet for, at jeg for snart 15 år siden begyndte at dreje unikke penne af træ og udstyre dem med en unik fortælling. Men det er en anden historie.

Pointen er, at AI måske vil kunne hjælpe os med at blive mere ‘designet unik’. Jeg tror, det var i halvfemserne, det pludselig kom på mode at være klædt i sin egen individuelle ‘unikke’ stil. Det skulle bare være inden for rammerne af, hvad man kunne købe af modetøj i ‘unik-butikken’. Man kunne ikke bare smide noget ‘unikt’ kluns på. Det var tydeligt, at man skulle have styr på, hvilke slags unik og individuel der var ‘go’, og hvilke der var ‘no-go’.

Her må være et område, hvor en AI-baseret indkøbsassistent og en individualiseret designassistent vil kunne hjælpe individet med at blive unikt i sin stil og designet, så personen falder inden for rammerne af det, der p.t. opfattes som smart, samtidig med at der ikke er nogen andre, der har ‘sådan én’ præcis magen til.

Jeg ved, at menneskets tempo har grænser, og AI bliver i stand til at overskride den hastighed med mange længder

Det skal nok blive dyrt. Det kan få hele modebranchen til at speede op og i accellereret tempo gøre sidste måneds garderobe outdated, fordi de fælles rammer for, hvad der er ‘go’, kan skiftes hurtigere ud, og det bliver muligt at designe, fabrikere og distribuere det unikke på under en måned.

Den tendens findes allerede i hele fast fashion-begrebet, men vil kunne speedes betragteligt op med AI.

Modemesserne vil ikke længere være halvårlige eller kvartalsvise, hvor indkøberne snuser sig frem til ‘efterårets farver’ og i en social dynamik, som antropologer nyder at iagttage og måske blive enige om, hvordan de skal flokkes om en særlig knækket sennepsgul som årets efterårsfarve, der afviger fra den fra sidste år med et lille ekstra dryp kraplak i farveblandingen, så man simpelthen ikke kan have den på i år. Farverne vil kunne ændre sig dynamisk og løbende.

Jeg gad nok vide, om man får problemer med at få menneskene til at følge med.

Til forskel fra for 35 år siden, hvor jeg mente at kunne se og af og til forudse en udvikling, er jeg blevet så gammel, at jeg er blevet lidt ligeglad med, at jeg ikke engang ved, hvad der sker.

Men jeg ved, at menneskets tempo har grænser, og AI bliver i stand til at overskride den hastighed med mange længder. Og hvad sker der så? Vil modesystemerne bryde sammen? Vil den designede konsensus-virkelighed bryde sammen?

Blot noget, jeg tænkte over, da jeg forleden satte mig for at se en YouTube-video. Hvor er mangfoldigheden blevet ensartet.

Læs mere af Gunnar Langemark her.

Gunnar Langemark

Gunnar Langemark er far, mand, husmor, pennedrejer, kræftpatient, skriverka’l, flink og temperamentsfuld, samt tidligere pædagogmedhjælper, informationsarkitekt, IT-konsulent, socialmedia rådgiver, e-learning mand, blogger-pionér og open source evangelist. Han er ivrig fortaler for frivillighed og åbenhed og har altid haft anarkistiske tendenser. Er uddannet cand. mag. i film- og medievidenskab samt retorik fra Københavns Universitet, er født i 1963, er far til to piger. Gunnar bor i Frederikssund ved Roskilde Fjord sammen med sine pigers mor Lise-Lotte og den yngste, samt katten Mille. I 2015 blev han diagnosticeret med Anaplastisk Thyreoidea Cancer, en af de mest dødelige kræftsygdomme. I dag går han i såkaldt palliativ behandling og håber at kunne bygge sit liv og sin økonomi op igen lige så stille. Historien om hans oplevelser med sygdom og hospitalssystem har været publiceret i gæsteblogserien, "Dead Man Talking" på POV International og er senere i udvidet form udgivet som bog med samme navn. Gunnar Langemark skriver fortsat artikler i POV og udgav i 2018 bogen 'Skvatmand', der handler om at være sig selv som mand, med alt hvad det indebærer af styrker og svagheder.