ALVORLIG TALT // KLUMME – Hvad har menneskerettigheder med vin at gøre? Landbrugssektoren er ofte præget af kritisable arbejdsforhold, og det gælder ikke bare dine spanske jordbær, men også din champagne.
Min far var en ritualernes mand. I hverdagen var det solitært, et karbad inden resten af familien stod op. I ferierne så det anderledes ud og var åbent for alle med samme søvnmønster – en morgenstundskøretur til den lokale kaffebar.
I Spanien smagte det af cortado på UHT-mælk, i Toscana af en perfekt tempereret cappuccino med en sød, fedtet bombolone til. Når vi kørte ned ad bjerget for at indtage vores plads ved bardisken blandt italienske gloser og lastbilchauffører, passerede vi tit en umage gruppe vejrbidte mænd i vejsiden.
Jeg spurgte, hvem de var og hvad de ventede på, for de var hverken på vej fra eller til. Daglejere, der håber på at få arbejde i vinmarkerne, var svaret.
For at gentage mig selv for 117. gang, er vin et landbrugsprodukt. Selvom vinmarker er smukkere end svinefarme, skal der mange hænder til at høste de tonsvis af druer, der bliver til vinen på dit spisebord.
Faktisk skal der omkring halvandet kilo druer til for at lave en flaske vin. Hvem er de usynlige hænder, der plukker, sorterer, beskærer og binder op? Og hvordan er forholdene for dem? Det er månedens emne.
Prisen for dine bobler
Sidste år blev der kortvarigt sat fokus på forholdene i Champagne, efter at fire mistede livet i løbet af høsten, hvor cirka 120.000 sæsonarbejdere hjælper til. Interesseorganisationen for producenterne mente, at de høje temperaturer på over 35 grader kunne være årsagen.
Eftersom nogle af de store Champagne-huse er ejet af store selskaber som LVMH og Pernod-Ricard, var dødsfaldene flankeret af kritik af manglende fokus på arbejdsforhold for sæsonarbejderne.
I Toscana var sundhedsskadelige og usikre praksisser det største problem
En høst varer typisk et par uger, og det er ejerne af markerne, der skal sørge for kost og logi. Mange vinbønder i Champagne sælger druerne videre til de store huse og har derfor ikke den store interesse i eller økonomi til at optimere forholdene.
Men det samme gør sig gældende for de mindre huse, der både dyrker og producerer selv – ofte kaldet “grower champagne” eller récoltant-manipulant – og disse har måske interessen, men slet ikke økonomien.
Resultatet er, at drueplukkerne ikke har de optimale forhold, før de skal i marken, hvor de i øvrigt betales efter kilo druer plukket. I 2023 blev 160 ukrainske og 52 afrikanske sæsonarbejdere genhuset, efter at myndighederne undersøgte deres boligforhold, der var under al kritik.
Men i det mindste kunne der plukkes druer til mousserende vin i Frankrig. I cava-land, Penedes i Katalonien, har 80 procent af sæsonarbejderne fået beskeden, at der ikke er brug for dem i år.
Grunden er den tørke, der nu har varet i mere end tre år, og som har betydet, at der simpelthen ikke er druer at plukke. Dem, der må være at finde på stokkene, giver også den laveste indtægt per kilo – 30 eurocent, hvor der i Champagne betales syv euro for samme mængde.
Italienske problemer i Sverige
Tilbage til Toscana, som i mine barndomsminder er solskinsmættet og ukompliceret. Interesseorganisationen Oxfam undersøgte i 2021 arbejdsforholdene i fire italienske vinregioner med fokus på værdikæden for Systembolagets vine og eventuelle overskridelser af menneskerettigheder. I alle fire regioner blev der fundet brud på disse rettigheder, dog så de forskellige ud i nord og syd.
I Toscana var sundhedsskadelige og usikre praksisser det største problem, hvor arbejderne ikke havde adgang til sikkerhedsudstyr, hvor det i Piemonte i stedet var overarbejde uden kompensation. Hertil også det faktum, at arbejderne ikke følte, at de kunne organisere sig eller ikke vidste, hvad en fagforening var.
På Sicilien blev tvangsarbejde anset for det største brud på sæsonarbejdernes menneskerettigheder. Fire ud af seks havde fået deres job igennem en såkaldt caporali, der er bindeleddet imellem migrantarbejderne og vinhusene. Derudover var arbejdernes boligsituation ikke noget at råbe hurra for.
(…) selvom det går ud over kvaliteten, overtræder det i det mindste ikke menneskerettighederne
Men hvad har flaskerne på Systembolagets hylder med den danske forbruger at gøre? Det er ressourcekrævende for en vinproducent at komme ind i folden hos svenskerne, både i forhold til optagelsesprocessen og derefter mængden af vin, de skal kunne tilbyde. Det er altså forholdsvis store huse, der er blevet undersøgt af Oxfam.
Er billigt for en gangs skyld bedre?
Bæredygtighed er blevet et buzzword, men nogle gange kan det også være utrolig ukonkret. Ofte tænker vi genbrug eller grøn energi, men det dækker også over de mennesker, der er en del af produktionen.
Så hvordan træffer man et bæredygtigt valg nede i supermarkedet? Det kan godt være, at vinen er certificeret økologisk eller biodynamisk, men de certificeringer omhandler kun druerne eller vinen.
Den internationale organisation B Lab har skabt en certificering til virksomheder, der vil arbejde for bæredygtighed inden for arbejdsforhold, miljø og en regenerativ økonomi. For at kunne bryste sig af at være B Corp certificeret, skal man først vurderes og denne vurdering bliver offentligt tilgængelig ved optagelse.
Hvert tredje år skal processen gentages. Ideen bag B Lab er, at alle slags virksomheder skal være en del af omstillingen, og antallet af vinhuse er – endnu, forhåbentlig – ret lille. Dog er både Østjysk Vinforsyning og Kjær Sommerfeldt certificerede.
Som klimaet bliver varmere, stiger vinproduktionen under vores egne og nabolandenes himmelstrøg også, og her bliver det måske sværere at underbetale og udnytte sæsonarbejdere. Den højere arbejdsløn er i hvert fald en af grundene til, at dansk vin er væsentlig dyrere end dens europæiske ditto.
Hvordan slutter jeg en klumme om så nedslående et emne på en opløftende måde? Jeg ville ønske, at jeg kunne give læseren en skudsikker måde at finde vine, der var høstet under ordentlige forhold, men sandheden er, at det er uigennemskueligt.
Dog vil kvalitetsbevidste huse ofte bruge de samme plukkere år efter år, da der sker et stort sorteringsarbejde i marken, så endnu en gang vil jeg anbefale at gå efter højere kvalitet. Der findes også en del amerikanske certificeringer, en fransk (Vignerons Engagés) og en tysk (Fair’n Green), så der kan kigges på bagetiketter efter disse.
Ellers er det at spørge din lokale vinpusher, så de måske selv begynder at spørge ind og stille krav til deres producenter. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
