POV BUSINESS // ANALYSE – Facebook er verdens største sociale medie med over to milliarder månedlige brugere. Men det ser ikke ud til at være nok. Med introduktionen af Libra, en ny digital valuta, går det sociale medie efter den helt store præmie: at sætte sig tungt på skabelsen af den næste globale finansielle infrastruktur. Flere nationalstater er nervøse, og den amerikanske kongres forsøger at stoppe projektet. Jacob Holst Mouritzen og Kristine Pedersen fra Mindshare har set nærmere på det nye, og vildt ambitiøse, disruptive projekt.
Velkommen til Libra – en ny digital valuta/kryptovaluta, som er Facebooks bud på fremtidens finansielle infrastruktur. Det er hensigten, at Libra skal kunne fungere som globalt betalingsmiddel allerede fra 2020, og Facebook har et godt udgangspunkt for at få projektet til at lykkes med sine ca. med sine to milliarder brugere.
Libra styres af en sammenslutning af store virksomheder.
Konkret er det meningen, at brugerne fysisk skal købe krypto-valutaen – altså veksle danske kroner til Libra – hvorefter kryptovalutaen kan bruges til alle de transaktioner, man i forvejen foretager hver dag året rundt
Reuters beskriver konstruktionen sådan:
“The Libra Association is a 28-member independent non-profit based in Geneva, Switzerland. It will oversee major decisions about the digital coin. Members include Mastercard Inc, Visa Inc, Spotify Technology SA, PayPal Holdings Inc, eBay Inc, Uber Technologies Inc and Vodafone Group Plc, as well as venture capital firms Andreessen Horowitz and Thrive Capital. There is a minimum $10 million investment to join, except for non-profit members like financial inclusion group Kiva. The association aims to have 100 members by launch. Each will have one vote on important issues. Facebook will be a member via Calibra, a newly created subsidiary that will offer a digital wallet for Libra”.
Facebooks samarbejdspartnere vil sandsynligvis også benytte sig af Libra-betalinger i deres egne apps og med app’en kan man lige som med Mobile Pay i Danmark overføre penge til andre brugere eller butikker, der accepterer Libra.
Formålet er at give folk mulighed for at handle på tværs af landegrænser med en kryptovaluta med lav volatilitet og derved understøtte de såkaldte mikrobetalinger, som vi kender fra eksempelvis PayPal og i Danmark med Mobile Pay. Libra ventes på markedet i første halvdel af 2020 og er ifølge Facebook selv, særligt tiltænkt de 1,7 milliarder mennesker på verdensplan, der fortsat er bankløse.
Hvordan adskiller Libra sig fra andre kryptovalutaer?
Formålet med Libra er med andre ord at gøre det nemt og billigt for folk at sende og modtage penge, uanset om det er til naboen eller penne/pengevennen i Australien.
En af de særlige fordele ved denne futuristiske valutaform er, at den, ifølge det White Paper, som organisationen udsendte tidligere i år, er en virkelig sikker valuta
Konkret er det meningen, at brugerne fysisk skal købe krypto-valutaen – altså veksle danske kroner til Libra – hvorefter kryptovalutaen kan bruges til alle de transaktioner, man i forvejen foretager hver dag året rundt.
En af de særlige fordele ved denne futuristiske valutaform er, at den, ifølge det White Paper, som organisationen udsendte tidligere i år, er en virkelig sikker valuta. Og dét, der gør Libra’en så sikker, er, at den er støttet af adskillige andre valutaer, som tilsammen gør Libra’en endnu mere stabil, end disse forskellige valutaer er, når de står alene.
På den måde udgør Libra’en et ekstra sikkert digitalt betalingslag, der lægges ovenpå alle såkaldte fiat penge, der i en forsimplet version betyder penge, som er udstedt af en national centralbank.
Hvordan vil Facebook tjene penge på Libra?
Svaret på det spørgsmål er ikke helt ligetil. Facebook skriver selv, at de ikke kommer til at tjene penge på Libra, da den nye kryptovaluta ejes og styres af organisationen Libra Association, som er en uafhængig såkaldt not-for-profit forening – se billedet af medlemmerne ovenfor.
Det vil således ikke være nogle få magtfulde beslutningstagere i Libra Association, der kommer til at kontrollere Libra’en i fremtiden, men derimod et stort internationalt netværk, som i fællesskab skal skabe en så sikker organisation som mulig.
Samtidig med at Libra’en bliver tilgængelig, udkommer Facebook med den digitale tegnebog Calibra, der er en app, som du skal bruge, hvis du vil sende og modtage Libra
Libra Association vil blive de eneste, der kan skabe og destruere Libra’en. Og ny Libra bliver først skabt, når autoriserede forhandlere har købt Libra fra the Libra Association med fiat-aktiver for fuldt ud at dække de nye mønter.
Sådan vil Facebook bruge Libra
Samtidig med at Libra’en bliver tilgængelig, udkommer Facebook med den digitale tegnebog Calibra, der er en app, som du skal bruge hvis du vil sende og modtage Libra. Tegnebogen (the wallet) vil blive indbygget i Facebooks andre apps såsom WhatsApp. Instagram og Messenger, men vil også findes som selvstændig app, så den kan bruges uafhængigt af Facebooks produkter.
Facebook satser naturligvis på/håber på, at mange forretninger vil tage Libra til sig som betalingsmiddel. Og for at forhindre hvidvask og svindel, skal man identificere sig med godkendt foto-ID, når man opretter sin Calibra konto.
Og det er et smart træk, for mens Facebook gør meget for at understrege, at det sociale medie på ingen måder kan styre Libra’en, så kan de styre Calibra.
I starten vil det være en simpel app med få funktioner, som minder lidt om Mobile Pay. Som Facebook selv beskriver er ambitionen, at vi med Calibra med tiden skal kunne betale regninger, spare op og endda kunne tage metroen uden manuelt at behøve at købe en billet.
Man kommer til at kunne gøre alt, hvad man kan med din nuværende bank app. Og så lige lidt mere oven i hatten.
I den kommunikation, Facebook har sendt ud i forbindelse med lanceringen, kan man læse, at målet med Libra-satsningen også er at sikre de 1,7 milliarder mennesker, der i dag står udenfor det finansielle system, en nem og sikker adgang til penge.
Med Calibra vil Facebook med andre ord forsøge at udvide sin markedsandel og integrere en betalingsløsning ind i de apps, som i forvejen bruges af over to milliarder mennesker dagligt.
Muligheder til 1,7 mia. mennesker uden bank
Herudover går Facebook med lanceringen af Libra og Calibra også efter et hidtil uopdyrket marked.
I den kommunikation, Facebook har sendt ud i forbindelse med lanceringen, kan man nemlig læse, at målet med Libra-satsningen også er at sikre de 1,7 milliarder mennesker, der i dag står udenfor det finansielle system, en nem og sikker adgang til penge.
Ved at give de mennesker adgang til en stabil, sikker, digital supranational valuta, skaber Facebook samtidig grobund for, at de mennesker, der i dag ikke har en bankkonto, vil kunne deltage på lige fod med os andre på fremtidens finansielle markeder.
Alt i alt lyder det til at være en ganske sympatisk mission, som går godt i tråd med Facebooks andre mere filantropiske satsninger såsom at bringe gratis WiFi til Den Tredje Verden…
Nervøse regeringer i oprør
Siden Facebook annoncerede Libra, er bølgerne imidlertid gået højt. Og det er langt fra kun i de vante krypto-kredse, at folk har bemærket den nye organisation.
USA, Frankrig, Indien, Sydkorea m.fl. har erklæret sig bekymrede over udviklingen. Den amerikanske kongres er gået så langt, at medlemmerne af finansudvalget har bedt Facebook om ”omgående at stoppe al udvikling af Libra”, indtil politikerne har haft lejlighed til at grave dybere i de konsekvenser, tjenesten kan få for de globale finansielle markeder:
““It appears that these products may lend themselves to an entirely new global financial system that is based out of Switzerland and intended to rival U.S. monetary policy and the dollar,” advarer komitéen, og fortsætter:
Hvad er det, regeringerne frygter – udover simpel konkurrence til de nationale centralbanker?
“This raises serious privacy, trading, national security, and monetary policy concerns for not only Facebook’s over 2 billion users, but also for investors, consumers, and the broader global economy … Because Facebook is already in the hands of over a quarter of the world’s population, it is imperative that Facebook and its partners immediately cease implementation plans until regulators and Congress have an opportunity to examine these issues and take action”.
Men hvad er det, regeringerne frygter – udover simpel konkurrence til de nationale centralbanker?
En ”not-for-profit” – ikke en non-profit
Lad os starte med at se nærmere på, hvordan selskabet er skabt.
Den skarpe observatør vil lægge mærke til Libras betegnelse. Organisationen er nemlig registreret som en not-for-profit. Et begreb, der ofte sidestilles med det mere udbredte non-profit, men som er markant anderledes i sin grundform.
For som not-for-profit kan det godt være, at organisationen ikke tjener penge, men det gør dens medlemmer, hvis der genereres overskud – medlemmer som fx Facebook.
Studerer man listen af medlemmer, finder man da også en håndfuld kapitalfonde (Venture Capital Funds) iblandt de stiftende medlemmer. De har hver lagt mindst 10 millioner dollar, en investering de færreste Venture Capitalists vil lave uden at forvente et afkast.
I Libras eget White Paper hedder det:
“How will the reserve be invested? Users of Libra do not receive a return from the reserve. The reserve will be invested in low-risk assets that will yield interest over time. The revenue from this interest will first go to support the operating expenses of the association — to fund investments in the growth and development of the ecosystem, grants to nonprofit and multilateral organizations, engineering research, etc.”
“Once that is covered, part of the remaining returns will go to pay dividends to early investors in the Libra Investment Token for their initial contributions. Because the assets in the reserve are low risk and low yield, returns for early investors will only materialize if the network is successful and the reserve grows substantially in size.” (vores fremhævelse).
Libra har potentialet til at blive den første supranationale valuta, der ikke er kontrolleret af en nationalbank eller centralbank, men som i stedet er decentraliseret og hertil 100 procent styret af en privatejet organisation
Det er altså muligheden for et fast årligt afkast, de tidligere investorer er interesserede i.
Hvordan tjener investorerne penge?
For hver gang en bruger ønsker at købe Libra, skal der lægges et tilsvarende beløb i en såkaldt fiat-valuta som fx danske kroner.
Alle Libra bakkes med andre ord op af ”rigtige” penge i systemet, og disse ”rigtige” penge reinvesteres i lav-risiko og kortsigtede investeringer som ”treasury bills” eller skatkammerbeviser. Også kaldet ”T-bills”.
De kortsigtede investeringer har et afkast på ca. to procent, og er yderst sikre, da de er udstedt af staterne på tre måneders basis. Det betyder kort og godt, at for hver gang Libra får 100 kr. i kassen, tjener de 2 kr. og mere til.
En trussel mod systemet
Og her begynder projektet for alvor at blive interessant. For Libra har potentialet til at blive den første supranationale valuta, der ikke er kontrolleret af en nationalbank eller centralbank, men som i stedet er decentraliseret og hertil 100 procent styret af en privatejet organisation.
Hvis man for alvor vil forstå frygten fra den amerikanske kongres, bliver man nødt til at kigge på nogle potentielle scenarier. Lad os fx antage, at Libra bliver en succes og helt almindelige mennesker – via den digitale tegnebog, app’en Calibra, begynder at anvende valutaen til mikrobetalinger, som vi allerede gør med Mobile Pay i Danmark.
Hjemmesiden Coinbase har forsøgt at regne på potentialet. For at se på Libras markedspotentiale tager de et kig på det, man ville kalde Libras ”højpotentielle marked”, det er de såkaldt frie midler i omløb – også kaldet M1.
Hvis Libra bliver en global succes står kryptovalutaen med andre ord til at disrupte den finansielle sektor på så markant vis, at den vil udgøre en reel trussel for den nuværende politiske magtbalance i verden
USA’s M1 er i skrivende stund ca. 3791 milliarder USD (25.200 mia. kr.)
Lad os antage at Libra-valutaen om 5-10 år står for 10 procent af disse midler.
Med en markedsandel på 10 procent af USA’s M1, ville organisationen generere en indtjening på mere end ni milliarder USD (60 mia. kr.) om året.
Libras succes truer nationalstater
Hvis Libra bliver en global succes står kryptovalutaen med andre ord til at disrupte den finansielle sektor på så markant vis, at den vil udgøre en reel trussel for den nuværende politiske magtbalance i verden.
For udover at staterne og bankerne vil miste kontrollen over den globale pengestrøm, vil Libras magt kun vokse i takt med at brugerbasen udvides.
Dermed vil en privatejet og decentraliseret ”bank” med globale ambitioner som Libra på sigt (hvis projektet lykkes) kunne blive en reel trussel mod små- og mellemstore stater, der kan påvirkes og ”trues” til at bøje sig for den økonomiske magt, som tjenesten potentielt vil besidde.
Hvis Libra vokser sig stor, vil foreningen på sigt ende med at reinvestere så meget kapital i fx statsobligationer, at Libra reelt set bliver en finansiel stormagt. Hvad medlemmerne bag potentielt set vil bruge den magt til, ved ingen, men scenariet er selvsagt skræmmende, hvis man er fortaler for eller magthaver i det nuværende system.
Og hvis man er national politiker, kan man også med en vis ret hævde, at de folkevalgte hermed mister retten til at opkræve skat indenfor egen nationalstats grænser og hermed mister retten til at bestemme over fordelingen af disse midler. Herefter mister det politiske system sin magt og hermed et hele grundlaget for nationalstaten (og velfærdsstaten) eroderet.
I Danmark er projektet også blevet diskuteret. Den danske entreprenør, Lars Seier Christensen, der selv er involveret i skabelsen af en ny blockchain, Concordium (som POV har skrevet om i et interview med CEO Lone Fønss Schrøder her ), bemærkede dette på sin Facebook-profil for nogle uger siden:
https://www.facebook.com/lars.s.christensen.716/posts/10158086885888475
Hvad er status?
Der er slet ingen tvivl om at denne bevægelse har sat gang i nogle høje bølger både i finansbranchen og politisk. Især med det førnævnte ønske fra den amerikanske kongres om helt at standse udviklingen af Libra og Calibra, indtil politikerne har haft tid til at undersøge de potentielle risici, som projektet udgør for det globale finansielle system.
Ingen kender fremtiden, men én ting er dog sikker: Ideen om en supranational, decentraliseret digital valuta lever i bedste velgående, og det bliver svært for de gamle kræfter at holde udviklingen tilbage
Ingen kan vide, hvad denne udvikling vil ende med. Men én ting er dog sikker: Ideen om en supranational, decentraliseret digital valuta lever i bedste velgående, og det bliver svært for de gamle kræfter at holde udviklingen tilbage.
Spørgsmålet er udelukkende, om det vil lykkes for Facebook og co. at skabe den næste store finansielle infrastruktur, eller om det sociale medie og deres samarbejdspartnere vil blive stoppet på vejen.
Jacob Holst Mouritzen har skrevet artiklen sammen med Kristine Pedersen, der er digital konsulent i Mindshare.
Topfoto: https://www.publicdomainpictures.net
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
