LITTERATUR // AKTUELT – Kritikerne var begejstrede over sprog og handling i en ny roman, og de litterære priser var inden for rækkevidde. Så rejste en anonym konto mistanken om, at kunstig intelligens har skrevet Thélyson Oréliens roman om en flygtnings skæbne. Sagen har udløst et opgør om AI og den kunstneriske proces, og afsløringer af plagiat underminerer tilliden til forfatteren. Men læserne står stadig i kø efter bogen.
Paris – For kun ti dage siden var Thélyson Orélien årets litterære sensation i Frankrig. Den relativt ukendte canadisk-haitianske journalist og forfatters første roman med titlen C’était ça ou mourir, ’Det var det eller dø’, blev omgående hyldet som et mesterværk.
Avisen Le Monde betegnede bogen om en historielærer, der flygter fra volden i sit hjemland, som en ”magtfuld roman”. Vejen mod familien i Canada går gennem Latinamerika, hvor han som andre migranter og flygtninge oplever sult, vold og brutalitet fra både grænsemyndigheder og andre, som er på vej mod et bedre liv som ham selv.
Avisen Libération skrev om ”en strålende roman fyldt med veritable perler af skrivekunst og en særegen voldens poesi
Handlingen er medrivende. Men den er ikke specielt original, og kritikken hæftede sig især ved sproget og forfatterens beskrivelse af en mand, der midt i dramaet bevarer både håbet og værdigheden.
Avisen Libération skrev om ”en strålende roman fyldt med veritable perler af skrivekunst og en særegen voldens poesi.” Roserne var ikke mindre i det litterære tv-program La Grande Librairie, og den konservative avis Le Figaro helligede bogen en hel side i avisens litterære tillæg.
Ikke overraskende figurerede Thélyson Oréliens navn på listen over de største litterære priser med Prix Goncourt i spidsen, og på knap en måned havde boghandlerne rakt 35.000 eksemplarer af hans bog over disken.
Men 21. september sprang bomben i form af et opslag på kontoen Balance ton Claude, ’Stik din Claude’ eller ’Afslør din Claude’, på X. Den anonyme mand bag kontoen, der kun havde få hundrede følgere, hævdede at have kørt dele af Thélyson Oréliens roman gennem AI-detektoren Pangram. Ifølge Pangram, der går for at være en af de mest pålidelige AI-detektorer på markedet, var 100 procent af den undersøgte tekst genereret af kunstig intelligens.
Racisme og sammensværgelse?
Afsløringen kom samme dag, som Thélyson Orélien modtog kultur- og elektronikkæden FNAC’s store litterære pris, og både forfatteren selv og hele det litterære miljø gik i chok.
Thélyson Orélien afviste omgående beskyldningen. Han selv og en række kulturpersonligheder trak omgående racismekortet, som dog ikke holdt længe. Flere af Frankrigs mest læste og anerkendte forfattere er afrikanere og nordafrikanere, og et af Det Franske Akademis medlemmer er netop af haitiansk oprindelse.
Flere intellektuelle talte om en reaktionær sammensværgelse mod en bog, som beskriver flygtninges og migranters lidelser, når de er på flugt. Den fransk-senegalesiske forfatter Mohamed Sarr, der vandt Goncourt-prisen i 2021, udtalte på tv-stationen France 5:
”Jeg kan ikke glemme, at bogens tema, migration for at sige det kort, er en besættelse for fascistoide kræfter og det yderste højre.”
På den anden politiske fløj mente konservative personligheder, at der var tale om et anslag mod forlaget Grasset og dets meget konservative ejer, milliardæren og mediekongen Vincent Bolloré. Forlaget protesterede mod en kampagne, som ”på den mest frygtelige måde sårer en forfatter med en exceptionel løbebane.”
AI-detektorer med samme resultat
Flere medier stillede spørgsmålstegn ved pålideligheden af AI-detektoren Pangram og andre tilsvarende. Ikke desto mindre kørte de romanen gennem flere AI-detektorer med det enslydende resultat: Mindst 95 procent af teksten er genereret af AI.
Thélyson Orélien afviste hårdnakket påstandene. I et stort interview i den venstredrejede avis Libération mente han, at detektorerne er ”vant til at læse franske litterære oversættelser og klassiske forfattere.” Den haitianske forfatter beskrev sin stil som præget af rytmer og farver og et levende sprog, som maskinerne ikke kan analysere.
”Jeg har altid elsket at skabe og at skrive, jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle bruge en maskine”, lød det fra ham.
De samme argumenter blev brugt af flere forfattere og kritikere. Nu blev moderne romaner, heraf flere kandidater til årets Goncourt-pris, kørt gennem flere forskellige detektorer. Her var de igen enige: I disse tilfælde var op til 100 procent af værket menneskeskabt.
Litterær whistleblower
Herefter begyndte tvivlen for alvor at melde sig, og så valgte manden bag kontoen Balance ton Claude at stå frem. Det er Samuel Fitoussi, en ung konservativ kulturpersonlighed, som skriver kommentarer og essays i Le Figaro, og som blandt andet er forfatter til en bog om fænomenet ’woke’.
I et opslag på X forklarer han baggrunden for dette initiativ. Han er træt af, at tusindvis af bøger i dag er skrevet af AI under falsk varebetegnelse, og overrasket over Thélyson Oréliens store succes valgte han at lade bogen kontrollere.
Han betegner sig som en whistleblower i forhold til ”de 35.000 læsere, som har troet, at de har tilbragt flere timer i selskab med en mand og hans subjektivitet, og som opdager, forrådte, at de har tilbragt dem sammen med en robot. Det er brud på den moralske pagt, som knytter en forfatter og hans læsere sammen.”
Men han indrømmer samtidig, at der ”eksisterer en minimal chance for, at forfatteren har handlet i god tro.”
Men nu var sagen kommet så vidt, at medierne for alvor begyndte at interessere sig for Thélyson Oréliens litterære løbebane.
I 2012 modtog han den canadiske radios pris for en novelle med titlen Où va le monde, ’Hvor bevæger verden sig hen’.
Massivt plagiat af tekster
Problemet er, at der i store dele af teksten er verbal overensstemmelse med et essay fra 1960 skrevet af den franske journalist og forfatter Louis Pauwels. Det samme er tilfældet med en tekst på Thélyson Oréliens blog fra 2013, hvor den daværende redaktionssekretær på dagbladet Le Presse skriver om sine helte fra sportens verden. Hovedparten af teksten er sakset fra avisen The Philippine Star.
Senere har han kopieret tekster om så forskellige emner som paven og amerikansk udenrigspolitik fra indiske og colombianske aviser og udgivet dem som sine egne. Den tjekkiske forfatter Milan Kundera har også lagt tekster til.
I disse tilfælde er der tale om regulært plagiat, som har eksisteret i al den tid, mennesker har udgivet tekster på skrift.
Men disse afsløringer fik medierne og de ansvarlige for de litterære priser til at reagere.
Fjernet fra prisliste
Formanden for Goncourt-prisens jury, Philippe Claudel, havde hilst bogen som et stort litterært værk. Men juryen valgte torsdag at trække bogen tilbage fra listen. Goncourt-akademiet nævner ”de eksempler på plagiat, som forfatteren over en tid har gjort sig skyldig i, og som nu er afsløret. Samtidig peger flere undersøgelser foretaget af troværdige journalister og forskere på det forhold, at C’était ça ou mourir sandsynligvis og i høj grad er et produkt af kunstig intelligens.”
Med beslutningen om at trække bogen tilbage fra kandidatlisten sender akademiet ”et klart signal om, at det ikke billiger eller accepterer skabelse af tekster under nogen form genereret ved hjælp af AI”, hedder det.
Afsløringen kom samme dag, som Thélyson Orélien modtog kultur- og elektronikkæden FNAC’s store litterære pris
Det er klart. Men de ansvarlige for andre litterære priser har endnu ikke taget stilling, og flere forfattere nægter at tage afstand fra deres canadiske kollega.
Virginie Despentes, kendt for romanen Vernon Subotex og berygtet for sin hyldest til de to terrorister, der myrdede tegnerne og journalister på ugeavisen Charlie Hebdo i 2015, holder sig ikke tilbage.
”Thélyson skal ikke retfærdiggøre sig … Han skriver, som han vil”, sagde hun i sidste uge på tv-stationen France 5 og tilføjede, at de amerikanske AI-giganter sluger hendes bøger uden tilladelse.
Hun står ikke alene med den opfattelse, men hvad siger læserne? Meldinger fra boghandlere over hele landet er meget klare. Efterspørgslen efter bogen tager nærmest til, for bogens emne om en mand på flugt mod et bedre liv er aktuelt i Frankrig, hvor flygtninge og migranter fylder meget på den politiske dagsorden, selvom de i disse uger ikke kan slå priserne på benzin og dagligvarer.
”Det vigtigste er, at bogen handler om et vigtigt emne, at den er godt skrevet, og at den er nem at læse. Så er det for mig ikke afgørende, om den er skrevet af et menneske eller af en robot”, lyder det fra en kunde i en parisisk boghandel.
Den bemærkning nikker boghandleren genkendende til, og flere kommentatorer konstaterer, at læserne – i hvert fald et flertal – ikke interesserer sig for skriveprocessen eller værkets tilblivelse. De forholder sig til resultatet.
Brug AI, men indrøm det
Chefredaktør Michel Guerrin fra avisen Le Monde skriver i sin ugentlige kulturkommentar om det øjeblik, alle frygtede.
Der er allerede tusindvis af AI-genererede romaner på nettet. Forleden bød store amerikanske forlag med millionbeløb ind på en ifølge dem genial roman, som viste sig at være skrevet af en robot, hvorefter de trak sig tilbage.
”Det at skrive en roman med AI begrænser sig ikke til at trykke på en knap. Man skal have en idé, definere sine instrukser meget præcist, være i dialog med maskinen, omformulere sine instrukser ti gange, tyve gange. AI skaber ikke, men reformulerer.”
På den måde kan en ’AI-forfatter’ overbevise sig selv om at være forfatteren til en bog, mener Michel Guerrin. ”Han har ikke plyndret en forfatter, han har plyndret alle, altså ingen. Det er op til ham at sige det og indrømme det. Lad ham gøre det, og lad os vente på bedre dage med overbevisningen om, at et stort litterært værk undslipper algoritmerne og hviler på tilliden.”
Manden bag afsløringen på kontoen Balance ton Claude, Samuel Fitoussi, ser også den nye virkelighed i øjnene, skriver han på X henvendt til nuværende eller kommende forfattere.
”Hvis De mener, at De kan tilføje værdi ved at lade AI skrive Deres værker, så gør det. Men nævn det i det mindste, så De ikke svigter Deres læsere, for løgn er i sig selv moralsk forkastelig.”
Læs flere artikler af Michael Seidelin
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og