DF-LANDSMØDE // KOMMENTAR – Begrebet ”remigration” er forbløffende hurtigt og smertefrit blevet en del af den politiske debat herhjemme, skriver politisk redaktør Bjarke Larsen. De øvrige borgerlige partier har ikke utvetydigt taget afstand fra ideen om at tvangsdeportere titusindvis af mennesker med ikkevestlig baggrund. Herunder også nogle med dansk statsborgerskab. På weekendens landsmøde tog Dansk Folkeparti endnu et skridt i retning af at banalisere begrebet.
I en forrygende reportage fra Dansk Folkepartis landsmøde beskriver Jyllands-Postens udsendte en scene, der indkapsler det skred, der er sket i dansk politik det seneste år.
Tre unge kvinder bliver inviteret op på scenen, hvor de skal svare på nogle enten-eller-spørgsmål. Det forløber sådan her:
Kærester med en moderat eller socialdemokrat?
Ingen af delene, svarer de.
Trad wife eller girl boss?
»Girl boss, girl boss, girl boss,« siger de alle tre og griner.
Stegt flæsk eller avocadomad?
To af dem svarer stegt flæsk.
»Jeg er bange for at blive cancelled, men jeg er glad for min avocadomad,« siger den sidste, hvorefter hendes to veninder driller hende med, at hun da også er fra København.
Stegt flæsk eller remigration?
»Remigration,« siger de samstemmende og prompte. Og så klapper hele salen.
Remigration forudsætter tvang
Sådan banaliserer man det ekstreme.
Ekstremt?
Ja. For ideen om remigration kan ikke føres ud i livet uden tvang. Uden fængslinger. Uden frihedsberøvelser. Uden at skille familier fra hinanden. Uden at tvangsudsende mennesker, der har permanent opholdstilladelse og har boet i Danmark i årtier – måske hele deres liv – og som måske har dansk statsborgerskab, ud af landet til en uvis skæbne.
Tanken er plantet og lever videre i bedste velgående, mens Morten Messerschmidt kan træde et skridt tilbage og lade andre om det beskidte arbejde
Det er ikke noget, man bare vælger til og fra på linje med stegt flæsk eller en kæreste, der stemmer på et bestemt parti. Det er et valg, der helt eksistentielt definerer, hvem man er som menneske. Og hvilket parti man er.
Kun 11 måneder siden
Det er kun 11 måneder siden, Morten Messerschmidt lancerede remigration som en fast del af partiets politik. Det skete i et stort interview i Weekendavisen, hvor Messerschmidt sagde, at nok ”et sted mellem 50.000 og 100.000” skal ud af Danmark.
Det drejer sig om ”folk, der er dømt for kriminalitet, (og) folk, der ikke kan forsørge sig selv og lever af offentlige penge, de skal ikke være her.” Det gælder også, hvis dommen f.eks. handler om et cykeltyveri.
De, der ikke vil rejse ud frivilligt, skal interneres – det kan være på ”et Kærshovedgård med lås på eller et udrejsecenter” – og det pågældende udrejsecenter skal have en noget anden komfort end ”de danske fængsler, som nærmest er en feriekoloni”. Og ”for at kunne udvise endnu flere vil Dansk Folkeparti også gøre det markant nemmere at fratage danske statsborgerskaber”.
En sådan politik kan selvfølgelig ikke føres ud i livet uden et betydeligt niveau af tvang og/eller et ophold resten af livet på ”et Kærshovedgård med lås på eller et udrejsecenter”, opsigelse af stort set samtlige internationale konventioner om menneskerettigheder og muligvis også en udmeldelse af EU.
Meget få lande tager imod deres egne statsborgere, hvis disse ikke returnerer frivilligt. Det er f.eks. en væsentlig grund til, at de mange syriske flygtninge ikke kan sendes tilbage til landet, selv om der nu (stort set) er fred og ingen fare.
Skal DF’s politik blive til realiteter, ser vi altså ind i et scenarie, hvor der rundt om i Danmark er fangelejre (”udrejsecentre”) med op til 100.000 internerede.
Intet blåt ultimatum
Det er formodentlig et helt igennem urealistisk scenarie, men det er samtidig udtryk for et meget markant ryk i partiets politik. Det medførte selvfølgelig en del debat og fik blandt andet Socialdemokratiet til at tage kraftig afstand fra tanken, hvorved man åbnede ikke bare en sprække, men en principiel kløft mellem de to partier på dette område. Noget, Socialdemokratiet ellers i snart mange år ihærdigt har forsøgt at undgå.
Ingen af de borgerlige partier har taget utvetydigt afstand fra remigrationstanken og sagt, at med den politik bliver DF ikke en del af et fremtidigt borgerligt regeringsprojekt. Mens Danmarksdemokraterne og til dels Liberal Alliance langt hen ad vejen er enige med Dansk Folkeparti, er det bemærkelsesværdigt, mener jeg, at både Venstre og De Konservative taler med uld i mund.
Tanken er plantet og lever
I forbindelse med retssagen mellem Morten Messerschmidt og den radikale erhvervsminister Martin Lidegaard sagde Messerschmidt, at han ikke selv ville bruge begrebet, men at journalisten fra Weekendavisen ”havde puttet prædikatet på den del af DF’s politik, som han fortalte om i interviewet”.
Det sidste har journalisten tilbagevist ved at citere fra det båndede interview. Messerschmidt har også brugt ordet både på Dansk Folkepartis landsmøde og i Folketingssalen. Men officielt foretrækker han nu at tale om ”hjemsendelser”.
Messerschmidt brugte heller ikke ordet på dette års landsmøde. Men det gjorde mange andre. Ikke kun ved seancen med de tre unge DF-kvinder. Også udlændinge- og integrationsordfører Mikkel Bjørn og flere andre talere gjorde det.
Det gælder f.eks. Joachim B. Olsen, politisk kommentator og podcastvært på BT, der sagde, at ”Selvfølgelig kan remigration lade sig gøre.”
Tanken er plantet og lever videre i bedste velgående, mens Morten Messerschmidt kan træde et skridt tilbage og lade andre om det beskidte arbejde.
Stegt flæsk eller remigration?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og