BØGER // ANMELDELSE – Allestedsnærværende Svend Brinkmanns seneste skud på den efterhånden imponerende bogstamme minder umiskendeligt meget om forfatterens andre bøger. Og dog. Den populærvidenskabelige formidling er endnu engang i højsædet, men den belæste psykologiprofessor synes mildere, rundere og mere alfaderlig i sit vidtgående forsvar for den håbefulde humanisme, han selv har yndet at kritisere.
Mennesker er bedre, end vi tror. Tidens store kriser til trods er det tilsyneladende en udbredt misforståelse, at netop vi, verdens mest udbredte (dyre)art, skulle udgøre klodens største problem. Det er nemlig kun os, der kan løse selvsamme kriser, som vi er ansvarlige for.
Det er store ord, som lyder fra den danske stjernepsykolog Svend Brinkmann i hans nye ‘håndbog i humanisme’. Bogens titel, Som alle andre, som nogle andre, som ingen andre, afslører et klart budskab fra forfatteren: Vi er alle ens med vores unikke personlighed, særegne sociale tilhørsforhold og almene menneskelighed – og vi er derfor alle ansvarlige for os selv, vores nærmeste og ikke mindst for vores medmennesker helt generelt.
Noget er dog alligevel anderledes i den nye bog. Den er mere akademisk end flere af de tidligere værker, men det gør på forunderlig vis ikke bogen mindre vedkommende. Tværtimod
Vi adskiller os fra alle andre arter på planeten ved både at være som alle andre, som nogle andre og som ingen andre på én og samme tid. Og netop dén særlige distinktion gør os i stand til ting, som kun vi (som mennesker) kan opnå og realisere.
En renæssance af renæssancen
Vi har mere brug for humanismen end nogensinde før, er budskabet fra en tydeligt engageret Svend Brinkmann, som skriver sig ind i rækken af moderne tænkere, der slår et slag for den lige dele ophøjede og udskældte diskurs om den omnipræsente ‘åndelige oprustning’, som tiden tilsyneladende kalder på.
“Vi har brug for en renæssance af renæssancen – en genfødsel af humanismens dannelsestænkning – hvis vi vil redde os fra os selv og indgyde mod og håb i en tid, hvor flere og flere lader til at opgive troen på mennesket, ikke ønsker at sætte børn i verden og endda argumenterer for, at verden ville være et bedre sted uden mennesker til at befolke den,” skriver forfatteren.
At redde os selv fra os selv – i kraft af os selv – virker lige så modsætningsfyldt, som det lyder. Der er dog en mening med galskaben (i bogstaveligste forstand).
Det er nemlig selve meningen, som vi higer efter, der skal redde os fra den modløse og meningsløse verden, vi øjensynligt befinder os i. Svend Brinkmann opstiller således syv teser for det, han betegner som et menneskeligt ideal som en modvægt til tidens ødelæggende kynisme.
Teserne, der tager udgangspunkt i begreber som dannelse, personlighed, sanselighed, mesterlære, vedligeholdelse, godhed, Amor mundi (kærlighed til verden) og meningsfuldhed, er alle nødvendige dele i det, forfatteren beskriver som ‘en genfødsel af humanismens dannelsestænkning’.
Brinkmann trækker på et væld af teoretiske værker, berømte filosoffer og store tænkere i sit knap 200 sider lange forsvar for humanismen og ‘højnelsen’ af det alment menneskelige.
Ikke mindst den tyske filosof og dannelsestænker Hans-Georg Gadamer, hvis beskrivelse af ‘højnelse til humanitet gennem kultur’ fungerer som et epistemologisk fundament for både bogen og forfatterens egen forståelse af, hvad det vil sige at være et menneske:
“Der er tre nøglebegreber i denne dannelsesdefinition: højnelse, humanitet og kultur. Det væsentligste er nok ordet i midten, som er et omdrejningspunkt for denne bog, nemlig humanitet. Dannelsestænkningen lyder helt fra den græske idé om paideia i antikken […] og altså frem til Gadamer i det 20. århundrede og bygger på forestillingen om almen menneskelighed – en humanitet – der hverken er blot og bart foreliggende eller noget, der udfolder sig af sig selv og per automatik. Humaniteten er nemlig noget, der skal fremelskes og kultiveres.”
I Nick Caves fodspor
Svend Brinkmanns håndbog i humanisme er som alle andre, som nogle andre og som ingen andre. Bogen minder på mange måder om flere af hans tidligere udgivelser, der tager afstand til accelerationssamfundets rodløshed og i stedet fremelsker almenmenneskelige dyder og iboende menneskelige værdier som i Stå fast (2014), Ståsteder (2016), Gå glip (2017), Hvad er et menneske? (2019) og ikke mindst Menneskeetik (2025).
Noget er dog alligevel anderledes i den nye bog. Den er mere akademisk end flere af de tidligere værker, men det gør på forunderlig vis ikke bogen mindre vedkommende. Tværtimod. Brinkmann har aldrig været bange for at træde frem med sine tanker og meninger, men denne gang virker der til at være noget mere personligt på spil.
“Gennem de senere år har jeg selv bevæget mig fra en pessimistisk og måske endda kynisk position til en mere opbyggelig og håbefuld position. Det er paradoksalt nok sket, i takt med at verden på mange måder har bevæget sig i den forkerte retning, når det gælder demokratier, krige og klimaet. Men det er gået op for mig, at kynismen er vores værste fjende,” skriver han.
Svend Brinkmann ser ikke længere det kyniske og ‘realistiske’ verdenssyn, der ifølge forfatteren i øvrigt langt fra er realistisk ud fra et videnskabeligt synspunkt, som en bæredygtig måde at være i verden på. Det betyder ikke, at vi ikke skal være kritiske over for os selv, hinanden og verden omkring os. Der er, ifølge Brinkmanns blik, imidlertid stor fare for, at vi med vores kyniske mistillid, skepsis og ligegyldighed over for både os selv, andre mennesker og menneskeheden som et hele ender med at manifestere alt det, vi frygter og forsøger at værne os mod.
Vores bedste håb er derfor at være håbefulde. Som inspiration slutter forfatteren med at fremhæve et citat fra ingen ringere end ‘The Prince of Darkness’, Nick Cave, som sent i livet har vendt kynismen ryggen til fordel for det sårbare og menneskelige håb, som selve humaniteten og humanismens idealer hviler på:
“Håbefuldheden siger, at verden og dens mennesker har værdi og er værd at forsvare. Den siger, at verden er værd at tro på. Med tiden vil vi opdage, at det er sådan.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og