COVID-19-INDSATS // BAGGRUND – Den nye evaluering af covid-19-indsatsen anbefaler målrettede behandlingstilbud, vidensopsamling og en patientcentreret tilgang – ellers risikerer vi at undergrave fremtidige vaccinationsprogrammer.
Den nye VIVE-evaluering af den danske covid-19-indsats påpeger, at der har manglet målrettede tilbud, som både kunne favne kompleksiteten i vaccinebivirkningerne, muliggøre vidensopsamling og sikre, at borgere, der har accepteret vaccine ud fra et samfundshensyn, kunne føle sig mødt og anerkendt.
Evalueringsrapporten understreger desuden, at manglende imødekommelse af disse behov kan have langsigtede effekter på folkesundheden, og anbefaler derfor en mere proaktiv og patientcentreret tilgang i fremtidige kriser.
Vi kommer til at begå fejl …
Som konsekvens af, at Danmark, ligesom resten af verden, var nødsaget til at håndtere en pludseligt opstået pandemi, var der fra starten i Danmark en relativt stor tillid og opbakning til regeringens og myndighedernes håndtering af krisen.
“Vi kommer til at begå fejl. Men vi kommer til at handle. For det er nødvendigt.”
Mette Frederiksen tv-tale, 11. marts 2020
De arbejdede, ligesom resten af verden, i kaos og på bagkant, og befolkningen accepterede, at regeringen fik særlige beføjelser. Ved statsminister Mette Frederiksens historiske TV-tale til befolkningen 11. marts 2020 konstaterede hun, at det var en helt ekstraordinær situation, hvor regeringen handlede på et usikkert grundlag og derfor ikke kunne garantere perfektion. Citat fra statsministerens tale: ”Kommer vi til at begå fejl? – Ja. Kommer jeg til at begå fejl? Ja”.
Da Frederiksen præcis et år senere, 11. marts 2021, i Radio4 gjorde midtvejsstatus på sine løfter om fejl, var det primært smittetests og minkbranchen, der var fokus på. Endnu et år senere, i februar 2022 erklærede Epidemikommissionen så det mest samfundskritiske overstået – men alligevel fortsatte myndighederne helt indtil maj 2023 med at anbefale vaccination til dele af befolkningen ”for at beskytte de svage”.
Debatten tager til – og evaluering kræves
På dette tidspunkt var der stor offentlig debat om covid-19-håndteringen i Danmark – lige fra nedlukningernes betydning for børn og erhvervsliv (bl.a. mink) til spørgsmålet om, hvorvidt vaccinerne overhovedet var nødvendige og sikre, når de nu ikke var blevet testet i samme grad, som det normalt kræves af vaccineproducenter, før deres medicinske produkter tages i brug.
3. november 2023 fremlagde forsker og folketingspolitiker, Stinus Lindgreen (R) forslag om en evaluering af hele den danske covid-19-håndtering: ”Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af den danske håndtering af covid-19-epidemien”. Forslaget blev behandlet i Folketinget 1. december 2023, hvor regeringen ikke støttede forslaget om en evaluering af pandemikrisehåndteringen i Danmark, selv om alle øvrige partier ønskede en evaluering.
Regeringen skifter kurs: ja til covid-evaluering
Efter først at have stemt imod en evaluering ændrede regeringen pludselig standpunkt, og en evalueringsindsats blev enstemmigt vedtaget i Folketinget 31. maj 2024. Den skulle udføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærden.
Der blev afsat 5 mio. kr. til evalueringen til den danske håndtering af pandemien og konsekvenserne heraf. Evalueringens formål var at skaffe national læring som forberedelse til håndteringen af næste krise af samme karakter.
Delrapport 3: Manglende hjælp til vaccineskadede
VIVE har evalueret på otte definerede områder og er udkommet med tre delrapporter. En fjerde, tværgående rapport skal ifølge VIVE ”samle resultater og pointer fra tre afholdte lærings- og konsensuskonferencer”.
Delrapport 3 beskriver bl.a. den mangelfulde håndtering af danskere, der oplevede skader efter at have fulgt myndighedernes anbefalinger og ladet sig vaccinere som led i covid-19-strategien. Det er formentlig et af de temaer under og efter covid-19-krisen, hvor konflikt- og debatbølgerne er gået højest. VIVE konkluderer klart, at vaccineskader eksisterer og kræver systematisk håndtering.
Problematikken omtales, undersøges og behandles også i mange andre lande, deriblandt Tyskland, Norge og USA, hvor der stadig forskes og debatteres (se eksempler på dokumentation i links under hvert af de nævnte lande.)
SSI og VIVE: modsatrettede konklusioner
VIVE-rapporten kommer desuden med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan og bør forbedre os i forhold til fremtidige kriser på dette område.
Derfor er det også værd at bemærke, at VIVE’s anerkendelse af vaccinebivirkninger står i overraskende modsætning til Statens Serum Instituts studie EFTER COVID-undersøgelsen fra marts 2024, hvor man ud fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i september 2021 til maj 2022, vurderede, at ”SSI overordnet set ikke finder tegn på sammenhænge mellem covid-19 vaccination og langtidssymptomer i det omfang, SSI har spurgt ind til dem i spørgeskemaundersøgelsen”. Det skal understreges, at der ikke indgik spørgsmål om kendte vaccinebivirkninger i det udsendte spørgeskema, men udelukkende om covid-relaterede symptomer.
Dette matcher ikke med erfaringerne – hverken de løbende covid-19-vaccineindberetninger til Lægemiddelstyrelsen eller de faktisk tilkendte erstatninger til vaccineskadede fra Patienterstatningen. Patienterstatningen har indtil dags dato tilkendt erstatninger til 365 danskere for covid-bivirkninger, imens et større antal ansøgninger stadig behandles.
Ej heller matcher vurderingen fra SSI Foreningen af bivirkningsramte covid-19-vaccinationers erfaringer og undersøgelser. Det har Foreningen gjort politikere og myndigheder opmærksom på siden foreningens stiftelse i 2023, hvor de bl.a. har deltaget i høringer og sat spørgsmålstegn ved validiteten af SSI’s spørgeskemaundersøgelse.
”Håndteringen af vaccinebivirkninger hos borgere skal afklares tidligt og skal imødekomme, at borgere med vaccinebivirkninger kan føle sig anerkendt og mødt. Dermed kan den mistillid til myndigheder og fremtidige vaccinationsindsatser, som let opstår hos disse borgere, imødegås.”
Citat fra delrapport 3, side 13
Rapport: Hjælpen til vaccineskadede halter
Rapporten Evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien – Delrapport 3 vurderer håndteringen af vaccinebivirkninger som utilstrækkelig, især i forhold til at møde patienternes behov for udredning, behandling og anerkendelse.
I modsætning til senfølger efter covid-19 har der ikke været systematiske behandlingstilbud for vaccinebivirkninger. Mange patienter har derfor oplevet at blive sendt rundt i systemet uden samlet plan, hvilket har øget deres frustration. Rapporten kritiserer desuden manglen på specialiserede tilbud og underprioritering af behandling i forhold til overvågning.
For at imødekomme disse behov anbefaler rapporten flere løsninger, der skal integreres i fremtidige vaccinationsindsatser.
VIVE’s vigtigste anbefalinger
1. Tidlig afklaring og organisering er nødvendig
Rapporten understreger, at håndteringen af vaccinebivirkninger skal afklares tidligt i en vaccinationsindsats. Det anbefales at beslutte fra starten, hvordan bivirkninger skal håndteres, herunder oprettelse af målrettede tilbud, der kan favne kompleksiteten i symptomerne.
Det indebærer både systematisk vidensopsamling og en indsats for, at patienterne føler sig mødt og anerkendt.
2. Målrettede behandlingstilbud til vaccineskadede bør oprettes
Rapporten peger på behovet for specifikke tilbud, der adresserer kompleksiteten i vaccinebivirkninger, muliggør systematisk vidensopsamling og sikrer, at patienter, der har accepteret vaccinen af samfundshensyn, føler sig anerkendt.
Det anbefales at etablere sådanne tilbud som en del af massevaccinationsprogrammer, i modsætning til den nuværende afhængighed af almindelig praksis og hospitalsspecialister, som vurderes utilstrækkelige.
“Evalueringen peger på, at der mangler et målrettet tilbud, som både kan favne kompleksiteten i vaccinebivirkningerne, muliggøre vidensopsamling og sikre, at borgere, der har accepteret vaccine ud fra et samfundshensyn, føler sig mødt og anerkendt.”
Citat fra delrapport 3, side 103
3. Internationalt og nationalt samarbejde bør vedligeholdes
For at styrke overvågning og behandling anbefales det at opretholde internationale samarbejder (fx nordiske partnerskaber) også i ”fredstid” for at sikre tidlig adgang til data om bivirkninger. Nationalt skal der arbejdes på bedre integration af IT-systemer for rapportering for at reducere underregistrering, også kaldet mørketal.
4. Forslag om specifikt udredningsprogram for patienter med komplekse lidelser efter covid-19-vaccination
Rapporten henviser til Benn et al. (2024), der foreslår at iværksætte et specifikt ”udredningsprogram for patienter med komplekse lidelser efter COVID-19 vaccination”. Dette program fokuserer på at håndtere underregistrering, frygt for vaccinetøven og manglende definitioner af tilstande som PACVS (Post-Acute COVID-19 Vaccination Syndrome).
Det understreger behovet for at fokusere på hjælp og behandling – ikke kun på at afklare årsagssammenhænge.
Tilliden til fremtidige vaccinationer er på spil
Disse løsninger sigter alle mod at reducere konsekvenserne for patienternes tillid og helbred, mens de bygger på erfaringerne fra covid-19-vaccinationsindsatsen. Rapporten understreger, at manglende imødegåelse af disse behov kan have langsigtede effekter på folkesundheden, og anbefaler derfor en mere proaktiv og patientcentreret tilgang i fremtidige kriser.
Hvis anbefalingerne ikke følges, advarer VIVE, kan mistilliden til myndigheder og fremtidige vaccinationsprogrammer vokse – med konsekvenser for folkesundheden.
VIVE’s evaluering af den danske håndtering af COVID-19-pandemien:
Delrapport 1: Delrapport 1: Effekter af ikke-farmakologiske tiltag på smittespredning – En litteraturgennemgang
Delrapport 2: Økonomi og virksomheder, trivsel og indlæring og sygehusenes patientbehandling
Delrapport 3: Værnemidler, vaccineindsats og samspillet mellem offentlige aktører
Opdraget til evalueringen af den danske COVID19-håndtering, vedtaget i Folketinget og udført af VIVE med krav om besvarelse af følgende spørgsmål:
1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom teststrategien og nedlukningerne på smittespredningen?
- Hvilke indsatser havde den største betydning for at inddæmme og begrænse smitte?
- I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?
- Hvilken kortsigtet og hvilken langsigtet effekt havde de iværksatte tiltag på sygehusenes patientbe- handling?
- Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbevaring og organisering af værnemidler både nationalt og internationalt?
- Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret 2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccineindsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til vaccinerne og på de offentlige udgifter til vaccinekampagnen? DI001255 Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-9088. c. e. 2
- Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrulning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning, herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom, kommunikation og hjælp?
- Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de centrale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod covid-19?
Tidslinje for COVID19-krisen i Danmark
1. marts 2020 blev en historisk dag for Danmark, da statsminister Mette Frederiksen erklærede, at Danmark lukkede ned pga. COVID-19. Herefter fulgte en lang, kaotisk periode med skiftende vacciner og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, hvor såvel offentlige, som private virksomheder og civilsamfundet blev pålagt fysiske restriktioner samt krav om vacciner og tests.
Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og en række andre repræsentanter for de danske myndigheder stod i spidsen for informationen til og appellen til den danske befolkning om at vise sammenhold og #SAMFUNDSSIND.
I februar 2022 besluttede Epidemikommissionen og regeringen, at COVID-19 ikke længere blev kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, og epidemien var formelt set slut som “ekstraordinær krisesituation.
Alligevel fortsatte massevaccinationerne af raske mennesker ‘for at beskytte de svage’, fordi man formodede, at vaccinerne beskyttede imod smitte.
5. maj 2023 meldte Epidemikommissionen ud, at COVID-19 ikke længere anses som en alment farlig sygdom efter epidemiloven. Dermed blev sygdommen sidestillet med fx influenza og andre infektionssygdomme.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og